Forside
Borgerforening
Bestyrelse
Historie
Generalforsamlinger
Vedtægter
Sankthans 2007
Organiseringen af ABAF's aktiviteter
Tovholdere
Fællesspisning
Byfest
Historie
Byfest 2013
Byfest 2012
Byfest 2011
Byfest 2010
Byfest 2009
Byfest 2008
Videovitser præsentation
Byfest 2007
Byfest 2006 * 1
Byfest 2006 * 2
Byfest 2005
Bhutan-gruppen
Borgerforening 2018
Borgerforening 2017
Borgerforening 2016
Borgerforening 2015
Borgerforening 2014
Borgerforening 2013
Borgerforening 2012
Borgerforening 2011
Borgerforening 2010
Borgerforening 2009
Borgerforening 2008
Borgerforening 2007
Fastelavn 2011
Alken-Alken-Alken
Referat Trafikgruppen
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 
Byfest 2008
Ikke helt som i 2006 - se gamle fotos her - men det regnede nu også en del om formiddagen i år. Nogle af dem, der sørgede for, at vi andre kunne sidde tørt og varmt: Jan Mortensen og Holger Vig i gang med sindrige telt-tagrende-ophængninger. (Fotoserie fra banko: Sanne Dudoret)
Livsnydere til byfest. Poul Erik Mønsted og Emelie Westzynthius med festhatte og et godt humør, de lader til at stimulere hos hinanden.
Olga Fjord Keis med festhue havde adskillige bog-gevinster med  hjemmefra og var til banko sammen med døtrene - her Inge Zakhariasen.

Margit Szlavik vandt vist ikke noget, selv om hun har øvet sig på banko i 16-17 år: Som regel kun gevinst, hvis man har det sidst opråbte nummer. Og en fuld plade er ikke en række, som det også blev erfaringen for banko-debutant Kristian Klausen, der tjekkede numre med Nanna.

Men Maibritt Ravn blev årets store vinder, endda så meget, at hendes bordfæller blev dømt ude for sidegevinster, hvis hun fremturede. Eva Nikolajsen vandt i amerikansk lotteri, og ligesådan Conny Mortensen, der sad til bords med sin svigermor, Anna Larsen, Marie Westesen, der også tog godt fra af gevinsterne, og Jens Kragh. Festival-billetten stak Louis Nielsen af med.

Ny forening viste ansigt. Landsby til Landsby Alken-Chinenke havde for første år bod under Alken Byfest for at samle medlemmer og informere om sit arbejde.

Og så skal der sendes fotos fra byliv i Alken til Chinenke. Her en flok Alken-beboere omkring en zambisk træløve: Conny Mortensen, Bo Elkjær Madsen, Lars Christensen, Pernille Elkjær Madsen, Ursula Bek Craig, Estrid Bek, Maibritt Ravn, Michael Schmidt, Tove Nyholm, Hanne Nielsen og Sidsel Olsen.
Herunder er Margit Szlavik (t.v.) og Viggo Hansen (t.h.) på besøg i boden.
(Fotoserie: Sanne Dudoret)

41 nye Chinenke-medlemmer. De 12 første medlemmer blev under byfesten forøget til 53, oplyser Rasmus Nyholm.
Cigarkassen blev fyldt med 50'ere fra det beskedne årskontingent.
Og så gælder det ideer til for alvor at samle penge ind.

Sminke, smykker og smæk for skillingen. Mette Yde stod igen i år for at trække de yngste og de lidt ældre til børneboderne. 

I år blev boderne suppleret af Fafners nye farvestrålende spids-telte, hvor trangen til blodige sår og sværd-hug kunne ordnes. 

Line Dalsgaards kagekonkurrence blev ikke til noget, men der var lækre lokkende delikatesse-kager til salg i hendes kagebod.

Ib Madsen vendte pølser på grillerne - her i snak med nytilflytter Tine S. Hansen, Emborgvej. 

Nu er toiletvognen vores egen. Mange byfester har den tjent os, og nu bliver den stående permanent.
Holger Vig fortæller, hvordan det, der egentlig først gik ud på at leje den kommunale vogn endnu en gang, blev til et køb - og en god forretning. Sammen med bl.a. Bruno Nielsen og Thomas Berthelsen bugserede Holger vogn med sliske og det hele til legepladsen. Well done.
Store, større, størst. Liva fra Bjedstrup og Emma fra Alken var til byfest sammen. Sportscola er godt, er Mikkel - i midten - enig med sine kammerater om. Thomas Berthelsen holder på grillen sammen med Hans Hornbek, Bruno Nielsen og Mogens Andersen.

Hvad sku' det være?, synes byfest-veteran Sidsel Marie Olsen at sige bag disken i den velassorterede og solsikkeprydede festbar.

Ved pandekageboden hældte, skrabte og pakkede Ann og Christian Namrok crepes i en lind og lækker strøm. Med chokolade og det hele...

To traditioner og en nyskabelse. Else Marie Hansen til hest svigtede heller ikke i år. Brændekast trak masser af præcise kastere - her Troels Larsen - men Beat Staehli vandt, som kundgjort af den nye konferencier - Tilde Kramer. 
Udøvere og tilskuere. Byens unge organiserede deres egen fodboldturnering. Team Oliver bestående af Oliver Keldorf, Ole Fosdahl og Lasse Ravn vandt.

Frederik Ravn har første pedal-parket.
Trækbaneskrænt - ungdomsbakke.
De skal altid. De unge skal altid sidde på trækbaneskrænten. Børnene skal altid rulle ned ad den.

Og byens damer skal altid sidde og snakke ved cafébordene: Her Anne Mette Lykke, Vibeke Overgaard, Helga Lund, Hanne Ravn og Anette Uhrenholt.

Kampe og kast. Formummede skikkelser fra Rollespilsforeningen havde udvidet med kagerulle og stegepande.

Pilekastboden med Benjamin Hoff som ballonpuster holdt sig til de mere kendte byfest-våben: Dartpile, som bl.a. Selma lige har sendt af sted - med åben pande. Ask Herrik var bedst med pilen.

Finn filmer. Video-vitserne krævede nogle gange alle tilskuere væk fra optagelserne - som i Lene Kjeldsens have. Andre gange måtte Finn Mathiasen fra ABCfilm ud på byfestpladsen for at finde de gode historier. Anders Mathiasen holder mikrofon for Freja Herrik og Caroline Due Vesterlund. Luna Gewits lytter på.  

Sanne Dudoret bliver sjældent fotograferet, fordi hun selv gør det, men her er hun i aktion.

 

Mange spiste sammen på byfestpladsen - både inde og ude. (Fotos fra aftenen: Eric Ballowitz)

Blue Sky gav den hele armen - her Aksel Robak med ryggen til sammen med Johannes Alexandersen.

Birgit Bune vendte forsyninger på grillen sammen med Hans Hornbek.

 

Vibeke Sandberg er inde i baren, mens Torben Nielsen og Finne Bech-Nielsen er udenfor. Eller er det omvendt?

 

 
Thomas Tjørnehøj under Kofoed og Netterstrøms kærligt-krasse behandling i et illusionsnummer. De to damer lagde nærmest teltet ned med deres sortsnakkende schlagersang - og søløve-imitationer.

 


21. aug. 2008 * Det strømmer ind med gevinster til banko. Bl.a. er det lykkedes for byens aktive festivalmedhjælpere at skaffe en billet til Skanderborg Festival 2009, oplyser Jytte Elleby. Derudover en fin købmandspose m.m. fra Birgit, gavekort til Nyt Syn, gaver fra diverse tøjbutikker, banker og de fleste butikker i Ry. I år er man til forskel fra de foregående år heldig, hvis man vinder tøjdyr, og paraplyer har vi heller ingen af - jeg vandt selv tre stk. sidste år - men supplement til værktøjskassen er der chancer for, siger altså Jytte.


17. aug. 2008 * Optræder senere på byfesten. I forhold til programmet i Alken-Bladet er der en ændring: Blue Sky spiller først kl. 19.30. De øver i disse dage på mejeriet. (Foto: Knud Abildtrup)
17. aug. 2008 * Bankospillet reddet. Jytte Elleby har været rundt og skriver: - De handlende i Ry er meget gavmilde, men hvis det skal blive den samme gaveregn som tidligere, og hvis vi skal have nok til amerikansk lotteri, modtages meget gerne bidrag fra lokale grøntsagsavlere, behandlere og andre gavmilde sjæle, eller at én melder sig til at spørge lidt rundt i Skanderborg. Kontakt Jytte Elleby 86577495 eller kom direkte til Søbjergvej 19, hvis du har en gevinst, du vil bidrage med.
14. aug. 2008 * Kom gladfredag d. 22. august og vær med til at starte byfesten, lyder det fra bestyrelsen. Borgerforeningen gi’r øl og vand fra kl. 17, så arbejdsugen kan afsluttes med manér, mens vi stiller op. Pavilloner og boder skal op, baren skal indrettes og pyntes op, borde og stole stilles klar og der er sikkert nok at lave. Vi glæder os til det er gjort, for så kan vi feste om lørdagen!!
9. aug. 2008 * Byfestens kagekonkurrence. Vær med til at finde Alkens ultimativt lækreste og flotteste kage 2008. Regler: Man anmelder sin kage en uge i forvejen hos undertegnede. På dagen vil kagerne stå udstillet på festpladsen kl. 14-14.30. Kl. 14.30 vil tre særligt udvalgte lækkermunde udvælge den lækreste og flotteste kage, som herefter tildeles passende præmie. Desuden præmieres 2. pladsen. Præmiekagen sælges siden for 15 kr. stykket, de øvrige for 10 kr. stykket. Vinderkageopskriften lægges ud på hjemmesiden (såfremt kagebageren tillader det). Tilmelding af kage eller ansøgning om stillingen som 'udvalgt lækkermund' indleveres hos: Line Dalsgaard, Alkenvej 63, a.l.dalsgaard@hum.au.dk, tlf. 3630 1935.
9. aug. 2008 Alken-Bladet på gaden. Mange har bidraget, Sanne Dudoret har layoutet, Håndtryk har trykt, og Cæcilie V. Pedersen har delt det rundt  - bl.a. med program for byfesten. Ekstra eksemplarer kan hentes hos Alken Minimarked.
3. aug. 2008 * Blue Sky igen. Også i år optræder Alken og omegns eget rockband, Blue Sky, til byfesten.  Kl. 16.30 kommer de på scenen - i år med ny trommeslager.  Læs mere i Alken-Bladet.
 
1. aug. 2008 * Byfest for alle. Hvis nogen er i tvivl: Byfesten er ikke kun for medlemmer af borgerforeningen, men for alle, understreger kasserer Eva Nikolajsen.  (Foto: Sanne Dudoret)
27. juli 2008 * Fuldmoden damekomik til byfesten. Den artistiske synge-variete, Kofoed og Netterstrøm, leverer bl.a. stokkeakrobatik, smidighedsdressur og mavedans til byfest lørdag 23. august, oplyser underholdende tovholder Helle Petersen.
26. juli 2008 * Morgenkaffe uden banko er da også sjovt... Men nu plejer vi jo... Hvis nu nogen alligevel vil skaffe nogle gevinster til blot et mini-banko under byfesten, så kontakt Erik Overgaard, Anes Høj 7, 86 57 73 86, erik.overgaard@dadlnet.dk. (Foto fra byfesten 2006: Sanne Dudoret)
6. juli 2008 * Hjælp til gevinster, opbygning, boder og oprydning.  - Vi har nogle rigtig gode folk med idéer og handlekraft i byen, som vi kan takke for mange gode stunder. Mennesker, som gør en stor indsats og som har fornøjelse ved at sætte ting i gang. Og der er forhåbentlig også nye folk derude, som vi håber dukker frem af buskene, når der er brug for hjælp! Aktuelt kunne vi bruge hjælpere til den - med længsel ventede - byfest lørdag d. 23. august. Der er altid brug for praktisk hjælp til opbygningen på legepladsen fredag eftermiddag/aften, og ellers i baren, kageboden og ved børneboderne i lørdagens løb. Og nok også søndag.... til oprydning. Af de større opgaver mangler vi især nogle kække og uforfærdede banko-gevinst-findere! Det godt indkørte gevinst-team har "sagt op", så vi savner to-tre nye tovholdere til at samle gevinster ind. Uden gevinster er der jo ikke meget ved banko! Henvend dig til et bestyrelsesmedlem nær dig, hvis du gerne vil lære andre i byen at kende, har for meget energi og idéer eller bare gerne vil vide, at du har gjort en forskel!! Kontakt os gennem hjemmesiden, der står vores e-mailadresser m.m. under "Borgerforening".

Skærsommerhilsner fra Jan formand, Bruno, Erik, Gary og Eva kasserer.

5. juni 2008 * Nu gælder det annoncer til Alken-Bladet 2008. Brug muligheden for at komme ud med dit budskab - og støt Borgerforeningens arbejde. Henvendelse Hans Hornbek, 86 57 73 76, Jan Andresen, 86 57 72 37 eller Lars Christensen, 86 57 74 21.
Ideer til indholdet: Sanne Dudoret og Knud Abildtrup, 86 57 72 76. Bladet udkommer i de første dage i august.
2. juni 2008 * Hele byfesten på legepladsen i år. Fra morgenbanko til aftenfesten foregår byfesten i år på pladsen, forlyder det fra det første møde. Kagebagere, bodholdere og barfolk kan godt varme op. Nyt møde om en måned. (Foto: Sanne Dudoret)