Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Hvem vil være købmand II
Landsby søger købmand
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 

Købmanden - Alken Minimarked

16. dec. 2011 Købmandslageret på vej væk. De skulle først være begyndt mandag, men maskinerne tog fat torsdag med at rive det gamle købmandslager ned og give ny luft og lys og hidtil usete synsvinkler i city. Den rødmalede træbygning, hvor ikke bare øl og gas, men i sin tid også korn og foder har haft til huse, er mindst 75 år gammel, er snart helt væk og skal give plads til en gårdhave til familien Pohle. (Foto: Michael Schmidt og Knud Abildtrup)

(Foto fra sidste åbningsdag: Søren Slebo)

6. juli 2011 
Birgit sælger ud af inventar. Søndag 10. juli kl. 10-12 sælger jeg ud af inventaret, skriver Birgit Pohle:
Min gamle kaffemølle, gamle skrivebord, et par stole, en tipsdisk, en del lysarmaturer og mange andre ting til billige priser. 
 


19. juni 2011 
Gårdhave, hvor købmandslageret ligger nu. Det gamle lager bliver sandsynligvis revet ned, for der vil vi have en gårdhave, o
plyser Birgit Pohle om fremtidsplanerne for butikken, der skal indrettes til bolig, til
Stiften.
4. juni 2011 Skiltet er væk, men butikken er ikke solgt. - Nu hvor købmandsgruppen hellere vil koncentrere sig om Emborgvej 102, har jeg ændret planer, oplyser Birgit Pohle. Jeg bliver boende i vores hus, og vi laver så en lejlighed i forretningen, hvor Winnie og Stella skal bo. Så skiltet er taget væk herfra - og nej vi har ikke solgt. (Foto: Søren Slebo)


2. juni 2011 * I ny kasseAnnonce-Bladet, der plejer at kunne hentes i Alken Minimarked, ligger nu i en kasse ved trinbrættet ud mod Alkenvej, oplyser Birgit Pohle.

31. maj 2011 Udbringning fra Hylke. - Vi har købt Birgit Pohles restlager, skriver Anders og Irma Christensen fra Hylke Nærbutik, der gerne vil bringe varer ud i Alken om fredagen. Det koster 60 kr. Man kan ringe 86538006, eller maile via hjemmesiden.

28. maj 2011 Lukket efter 28 år. Der var både gang i den, grin og tårer, da Birgit Pohle sagde farvel til sine kunder den allersidste åbningsdag. Her med Else Marie Hansen. Se Liv i byen og smalltalken (Foto: Søren Slebo)

19. maj 2011 Ophørsudsalg. Hvor længe tør du vente? Nu begynder Alken Minimarked at give procenter på alle varer i butikken, dog ikke på øl, vand, vin, tobak og spiritus.
FREDAG-LØRDAG-SØNDAG -12%, MANDAG -16 %,
TIRSDAG -20 %
ONSDAG -24%, TORSDAG -28% OG
FREDAG SURPRISE (det kan være mere, det kan være mindre - hvem ved?). Fredag d. 27. maj vil der fra ca. kl. 15-18 være en luk-og-sluk-øl, så vi kan få rundet af på en hyggelig måde, skriver Birgit Pohle.
17. maj 2011 * Hjælp med at købe. - Jeg tror, der er mange, der ikke ved, at jeg ikke har returret på noget som helst, skriver Birgit Pohle. Jeg bliver hele tiden spurgt om, hvornår jeg begynder at sende varerne retur. Jeg må sige, at det gør jeg ikke, for det har man ikke lov til. Så mit ønske er, at I kunder vil hjælpe mig af med så meget som muligt her de sidste dage, det er den bedste hjælp jeg kan få.


12. maj 2011 * Dagligvarer siden 1910. Når Alken Minimarked lukker om 14 dage, har der været brugs eller købmand i Alken i mere end 100 år. Butikken er opført som brugsforening i 1910 og blev senere solgt til en købmand.
Da det ikke kunne gå, overtog Kornkompagniet fra Aarhus ejendommen og byggede bl.a. lageret til. Købmand Jacobsen drev butikken fra 1934 til 1964, og Birgit Pohle overtog i 1983. Resten af historien kræver noget mere lokalhistorisk benarbejde. Vi vender tilbage. Læs Købmandskone i Alken i 30 år - Martha Jacobsen fortæller

3. maj 2011 * Birgit lukker 27. maj. Birgit Pohle fra Alken Minimarked har sendt følgende: 'Der er i den sidste tid blevet spurgt meget ind til, om jeg har en dato for hvornår jeg lukker. Det har været en meget svær beslutning at nå frem til, men nu er det gjort, og min sidste åbningsdag bliver fredag 27. maj 2011.
Jeg vil undskylde for manglende varer i den sidste tid, jeg er her, men jeg er nødt til at få solgt ud af varelageret, så godt som det nu kan lade sig gøre.
Jeg vil selvfølgelig blive ved med at få både mælk, brød, kølevarer og grøntsager så disse almindelige friskvarer stadig er her i butikken.
Jeg håber på forståelse for min beslutning, jeg håber stadig, der findes en god løsning, så Alken stadig kan have en dagligvarerforretning på den ene eller anden måde.'


1. maj 2011 * Filmkulisse igen. Endnu en gang er Alken Minimarked kulisse for en filmoptagelse fra Skanderborg Gymnasium
Sara Malling Olsen og kammerater fra medieholdet optog lørdag scener til en gyseragtig overraskelses-produktion.
21. apr. 2011 Åbent i påsken. Alken Minimarked har åbent alle dagene i påsken kl. 8-14, Skærtorsdag dog til 12.
24. feb. 2011 Så blev den sat til salg. Nybolig har nu købmandsbutikken til salg. Se salgsopstilling og 29 fotos. 

10. feb. 2011 Vinterferie på Aqua. Børn kan i Alken Minimarked få billetter til Ferskvandscenterets vinterferieaktiviteter, skriver Birgit Pohle.
23. dec. 2010 * God uge. Så var der atter en YES-uge, det var dejligt, skriver Birgit Pohle. Nu er der 22.

17. dec. 2010 'Birgit' på YouTube. Claus Skovholm, Simon Nyboe Laursen og Klaus Vind Abildtrup har i en mediefags-film på Skanderborg Amtsgymnasium skildret den aktuelle situation hos købmanden. Se den her. (Og skru op for både lyd og kvalitet - fx 720p i første ikon t.h. i bundlinie.)

15. dec. 2010 To dage lukket. Juledag og Nytårsdag er der lukket, men ellers åbent hver dag i julen - se åbningstiderne her til højre. Birgit Pohle fra Alken Minimarked ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår, med tak for det gamle.
 
21. nov. 2010 Op med strømper og huer. Birgit Pohle opfordrer nu børn til at komme med nissehuer eller strømper med navn på senest søndag 28. november, så vores julemand ved, hvor mange artige børn, han skal komme med små dejlige ting til.



19. nov. 2010 Pædagogtyper og loyalitet. Med overskriften 'Tid til nærvær' er Birgit Pohle portrætteret med butik og det hele i SPAR's kundeblad, Kulør, der kan fås ved kassen og her bliver vist frem af Emma Sørensen. Se
 fotos af Ole Nielsen og Poul 'Kunda' Kildahl og læs om socialt engagement, loyalitet, de omvendte købmandsbøger og byens 'kreative, sociale mennesker, man før i tiden ville kalde pædagogtyper'. Gad vide, hvad man kan kalde os i dag?
31. okt. 2010 Massiv opbakning om at bevare købmand i Alken. 70 deltog i brainstorm udsprunget af Birgit Pohles beslutning om at ville sælge. En arbejdsgruppe går videre med sagen op til et nyt møde søndag 21. november kl. 10. Og så var der - surprise - fest for købmanden ved stilladset.  Læs mere.

20 gode uger


31. okt. 2010 God uge. DER SKAL HANDLES:  Vi fik en yes-uge, så nu 20 gode, melder Birgit Pohle, der er blevet 'Månedens købmand' i SPAR-kæden. Hold øje med 'Kulør'-bladet.

25. okt. 2010 God uge. DER SKAL HANDLES:  Vi fik en yes-uge, melder Birgit Pohle. Så nu 19 gode.

19 gode uger

20. okt. 2010 Brainstorm om købmands-situationen. ABAF indkalder hermed til brainstorm om situationen efter Birgit Pohles melding om at ville sælge Alken Minimarked. Møde på Mejeriet søndag 31. oktober kl. 10. Birgit Pohle er med og kan belyse baggrunden samt muligheder for fremtiden. Skal der arbejdes med et byprojekt? Kaffe og morgenbrød.

18 gode uger


18. okt. 2010 Efter købmands-meldingen. DER SKAL HANDLES:  Tak for endnu en yes-uge, skriver Birgit Pohle, det er skønt. Så nu 18 gode ud af 41 uger. 

17. okt. 2010 Reaktioner på købmandssituationen. De første reaktioner på smalltalken er fra Eva Nikolajsen og Eva Michaelsen: Chok, ros til Birgit, bekymring for Alken og idéer om dels et snarligt fællesmøde og dels et kooperativt supermarked som i Brooklyn, New York.


11. okt. 2010 Birgit vil sælge butikken. Af en løbeseddel der lå i postkassen, fremgår det, at Birgit Pohle vil sælge efter snart 28 år med Alken Minimarked. 'Stop, mens legen er god', lyder hendes overskrift.
7. okt. 2010 Små hjul kan flytte store ting. Sådan lyder et motto i den økologiske engrosvirksomhed Solhjulet fra Bjerringbro, hvor Alken Minimarked har været trofast kunde siden 1993
- Vi har altid været meget glade for samarbejdet, skriver Joan Liin fra Solhjulet. Alken Minimarked har altid været interesseret i at afprøve nye varegrupper og aftager nu et fint udvalg af sunde økologiske fødevarer, herunder mejeriprodukter fra Thise, frugt og grøntsager, brød og mel fra bageriet Aurion, æg, soya, yoghurt og diverse kolonialvarer som chokolade, tahin, nøddesmør. 
Solhjulets idégrundlag er bl.a. at 'Gøre biodynamiske og økologiske produkter tilgængelig for alle' og 'at gøre en forskel sammen med kunder, leverandører og medarbejdere'.
- Vi er stolte af, og glade for, at Alken Minimarked er med til at udleve denne mission, så de gode sunde råvarer også er tilgængelige i et mindre landsbysamfund som Alken. Hos Solhjulet er vi bevidste om, hvor vigtigt det er for mindre lokalsamfund at man kan handle lokalt, så vi kan klart anbefale alle at støtte op om nærmiljøet og gøre sine daglige indkøb hos Alken Minimarked. 

17 gode uger


4. okt. 2010 Så skete det igen. DER SKAL HANDLES:  Vi fik en yes-uge, skriver Birgit Pohle. Så nu 17 gode ud af 39 uger.

27. sep. 2010 450 kr. i olierabat. Nu er der 450 kr. i rabat, hver gang man bestiller 1000 liter fyringsolie i en Sparbutik. Og vi sælger også træbriketter, fremhæver Birgit Pohle her op til den kolde tid.
 


24. aug. 2010 Ingen Landbrød denne uge. På grund af ferielukket hos Landbrød i Voervadsbro er der ingen brød derfra i denne uge, men torsdag i næste uge er det tilbage igen, skriver Birgit Pohle.

11. aug. 2010 Også Spar på Iona. Iona ligger i Vestskotland og er en lille ø på 5 gange 2 km., fortæller Bodil Egeberg fra Olesbjerg, som laver rejser til Iona hvertandet år. Øen har mange sommergæster, så den lille Sparkøbmand er velbesøgt.
9. aug. 2010 Så skete det endelig igen. DER SKAL HANDLES:  Vi fik en yes-uge, så det var bare så dejligt, vi kæmper videre for at nå et godt resultat, melder Birgit Pohle. Så nu 16 gode ud af 31 uger.

16 gode uger

6. aug. 2010 Dygtigste købmand. - Hun er den dygtigste købmand i hele landet, siger en af Alken Minimarkeds leverandører om Birgit Pohle: Chriss Hedeager fra Hedeagergaard, der leverer øko-pålæg til Alken.

Chriss Hedeager, der er tolvte generation på gården ved Ølgod, har et grundigt sammenligningsgrundlag. Han leverer bl.a. de velkendte spegepølser og leverposteje til 90 SuperBest-butikker, men ser ingen andre steder så højt et økologisk salg på så lille et butiksareal: - I Alken ligger omsætningen på de økologiske produkter på højde med langt større butikker på Østerbro i København, der har over 100 ansatte og langt højere omsætning.

 Til sammenligning kan jeg højest tælle fem butikker, hvor jeg i samme tidsrum leverer mere end det pålæg, jeg afsætter i Alken. Nogle af de store butikker piver over, at de ikke har plads til nye varer, men i Alken er der bare en gang frem og én tilbage, al pladsen er udnyttet, og købmanden har en evne til at få varerne solgt.


31. juli 2010 Også Spar i Alsace. Toscana, Skotland, Mallorca og nu Alsace. Her er Helle Stage foreviget foran endnu en europæisk købmands-pendant til vores egen - i rækken af udenlandske 'Birgit'er'. (Foto: Steven Russell) 


18. juli 2010 Hanne lader sig inspirere. DER SKAL HANDLES:  I stedet for hjemmefra at have bestemt sig for den mad, hun vil kreere, er Hanne Lisbeth Nielsen begyndt at gå til købmanden, studere hylder og kurve og så lade sig inspirere. Til efterfølgelse.

15 gode uger


5. juli 2010 15 gode ud af 26 uger. Det blev en YES-uge på flere måder - også  i omsætningen i forretningen, skriver Birgit Købmand.


2. juli 2010 Pølser. DER SKAL HANDLES:  Jeg har skrækkeligt mange Gøl pølser hjemme, skriver Birgit Pohle. De er til 19,95  og jeg vil rigtig gerne have noget gang i dem.
27. juni 2010 Utroligt. DER SKAL HANDLES:  Det blev igen en yes-uge, fortæller Birgit Pohle. Så nu 14 gode ud af 24 uger.

14 gode uger

25. juni 2010 Limerick om købmanden i Alken. Eva Nikolajsen skriver haiku-digte, men her kommer en limerick - hentet fra Dover Sogns Kirkeblad, hvor Per Andersen fra Ry har kreeret den: Der bo'de en kone i Alken / hun havde en ko og ku' malk'n / Men det blev for bøved' / hun solgte det høved / og købte mælk ved en købmand i Alken /.

13 gode uger


21. juni 2010 Britta blev sidste vinder. Det blev igen en yes-uge omsætningsmæssigt, siger Birgit Pohle. Og Britta Boisen vandt sidste konkurrence i denne omgang - tak for deltagelsen.


13. juni 2010 Bjarne vandt. Denne uge gav præcis det samme i omsætning som samme uge sidste år, skriver Birgit Pohle.  
Vinder af vores konkurrence blev i denne uge Bjarne Toudahl. Vi siger tillykke. Spørgsmålet til næste  og sidst uges konkurrence er:  
Hvad går overskuddet til ved Tørfisk koncerten?
7. juni 2010 Gary og Søs vandt massage. Vinderne af gavekort til massage blev Gary Craig, fortæller Birgit Pohle. Ved en fejl var vi to, der kom til at udtrække en vinder, så nr. to vinder blev Søs Nielsen. Opgaven til denne uge er: Hvilket orkester skal spille i Alken (hvis der er tilslutning nok) 3. juli? Skriv svaret på et stykke papir og aflever det i postkassen i forretningen. Vinderen trækkes søndag kl. 12. 
7. juni 2010 Tak for en god uge. DER SKAL HANDLES:  I gjorde det igen, altså handlede så meget, at det blev en yes-uge, fortæller Birgit Pohle. Så nu 12 gode ud af 22 uger.

12 gode uger


31. maj. 2010 Købmands-smileys? I de næste fire uger er der konkurrence hos købmanden, skriver Birgit Pohle. Denne uges præmie er et gavekort til to gratis massagebehandlinger efter rosenmetoden af Rikke Rahr i Ry. Spørgsmålet i denne uge er: Hvilken smiley har Alken Minimarked lige fået? 


30. maj 2010 To gode uger i træk. DER SKAL HANDLES:  Endnu en yes-uge, fortæller Birgit Pohle. Så nu 11 gode ud af 21 uger.

11 gode uger

10 gode uger


23. maj 2010 Lille fremgang. DER SKAL HANDLES:  Så var der igen en uge med lidt fremgang, fortæller Birgit Pohle. Så det var en yes-uge.


11. maj 2010 Landbrød fredag. DER SKAL HANDLES: Der kommer først brød fra Voervadsbro fredag i denne uge, oplyser Birgit Pohle.

2. maj 2010 En smule bedre. DER SKAL HANDLES:  Jeg må sige at det er en lille yes-uge, det var kun lige med 500 kr. mere end sidste år, men ja, det var bedre, lyder det fra Birgit Pohle, og mon ikke kampagnen skal op i gear? Nu 9 gode ud af 17 uger. 

9 gode uger



1. maj 2010 Mallorcinsk hjemlighed. Også i år sender ferierende læsere af alken.dk fotos fra udenlandske udgaver af små Spar-købmænd. Her Peter Gregersen foran én af slagsen i en bjerglandsby på Malorca. Send gerne flere! (Foto: Gitte Møller Madsen)
5. apr. 2010 Dejligt. DER SKAL HANDLES:  Påskeugen blev også en af dem med højere omsætning end i 2009. Dejligt, lyder det fra Birgit Pohle.

8 gode uger


20. mar. 2010 ...og så en halv pakke knækbrød. DER SKAL HANDLES:  Med en Humus Florentin med pinjekerner reklamerer Eva Michaelsen for købmanden: - Humus og så en en halv pakke knækbrød eller noget pumpernickel brød... Så er madpakken hjemme.
16. mar. 2010 Armene op. DER SKAL HANDLES:  Med armene i vejret og tomater i hånden fortæller Birgit Pohle, hvordan omsætningen i uge 10 gik. Nu er der syv af de gode uger i år.

7 gode uger


13. mar. 2010 Ikke flere stråhatte, men meget andet. DER SKAL HANDLES:  - I 1990, da jeg flyttede til Alken, kunne man købe stråhatte hos købmanden, husker Knud Abildtrup, der vil slå et slag for hylderne med de klassiske landkøbmandsvarer: tragte, pensler, vinylhandsker, gummipakninger og - musefælder.  
(Foto: Sanne Dudoret)
6. mar. 2010 Middags-redderen. DER SKAL HANDLES:  Lene Bay har en favoritvare hos købmanden, hun gerne anbefaler: Når der er slunkent i køleskabet er 'middags-redderen' flødestuvet spinat: Til kartofler, grøntsager eller en kedelig rest. Lene tog iøvrigt den sidste pose - og sagde det ved kassen. (Foto: Sanne Dudoret)

6 gode uger


1. mar. 2010 Skønt med opbakning. DER SKAL HANDLES:  Endnu en yes-omsætning, siger Birgit Pohle. Nu har seks ud af otte uger været bedre end i 2009. Skønt med den opbakning!
28. feb. 2010 Holgers røgede lever. DER SKAL HANDLES:  En dåse med røget torskelever, der skal spises på rugbrød. Det er valget fra Holger Vig - en mand af få ord - i serien af købmandskundernes favoritvarer til almindelig anbefaling. (Foto: Sanne Dudoret)

5 gode uger


21. feb. 2010 En yes-uge. DER SKAL HANDLES:  Endnu en yes-uge, siger Birgit Pohle bare. Nu har fem ud af syv uger i 2010 været bedre end i 2009. Og bl.a. interessant i forhold til Alken-quiz'en - spørgsmål 4.
20. feb. 2010 Quiz-pris-overrækkelse. DER SKAL HANDLES:  Eric Ballowitz var på Skagen, men Frede Møller Gregersen kunne overrække checken på 500 kr. til de to andre med 10 ud af 14 rigtige svar i Alken-quiz 2009: Margit Szlavik og Eva Michaelsen.                                 (Foto: Sanne Dudoret)
En snes kunder i opløftet stemning genoplevede torsdag før lukketid fælder, overraskelser og profetier fra sidste år, og de to super-profeter forsikrede, at de villle vinde igen i år. Men mon ikke der er mange andre, der kan forudsige scoringer, indvielser og medlemstal og dermed vinde checken til brug hos købmanden? Ti kunder anbefalede favorit-varer i den løbende købmands-kampagne, og ni spørgsmål i Alken-quiz 2010 blev skudt i gang. Frist for aflevering søndag 7. marts i åbningstiden.

20. feb. 2010 Græsk yoghurt i bøttevis. DER SKAL HANDLES:  Jens Langkjær er ganske enkelt ret vild med tzatziki og derfor fast køber af de store bøtter græsk yoghurt, man finder i køledisken. Hele året rundt. (Foto: Lene Bay)
 
16. feb. 2010 Briketter og salt. DER SKAL HANDLES:  Vinteren bliver ved, og Alken Minimarked sælger gode træbriketter for 29,95 kr. pr. pakke og 100 for fem.  En spand vejsalt på 10 kg for 39,95 kr.
8. feb. 2010 Fantastisk. DER SKAL HANDLES:  Endnu en yes-uge, siger Birgit Pohle, fantastisk. Nu har fire ud af fem uger i 2010 været bedre end i 2009.

4 gode uger

7. feb. 2010 Fra 3,5 til 4 millioner. DER SKAL HANDLES:  Også Midtjyllands Avis omtaler nu købmandskampagnen. Birgit Pohle fortæller om 2009-omsætningen på 3,5 millioner, der gerne skal op på 4 i år. Else Marie Hansen, Jens Langkjær, Lone Leth-Nissen og en direktør fra Retail Institute udtaler sig. Bl.a. om den ekstremt høje loyalitet, det kræver fra kunderne for at kunne drive dagligvarebutik i en landsby.



1. feb. 2010 Cerutter og futter. DER SKAL HANDLES:  Hvem har rimet som en spætte - det har såmænd Anne-Mette. Læs smalltalken.
 
1. feb. 2010 Man tror, det er løgn, men nej. DER SKAL HANDLES:  Atter en uge med yes foran, altså mere i omsætning også i denne uge. Tak for det, siger Birgit Pohle. 

3 gode uger


28. jan. 2010 Line ny købmandshjælper. DER SKAL HANDLES:  Line Sørensen, Søbjergvej, kan nu træffes som ulønnet hjælper i Alken Minimarked onsdage kl. 11-13.  
27. jan. 2010 Stiften hos købmanden. DER SKAL HANDLES:  Også Århus Stiftstidende omtaler nu kampagnen for at hæve omsætningen - med udtalelser fra Birgit Pohle, Lone Leth-Nissen, Else Marie Hansen og Rickard Rother. Læs artiklen.
24. jan. 2010 Ikke flere perleløg? DER SKAL HANDLES: Er det påtrængende, unødvendigt eller upassende at sige ved kassen, at der f.eks. ikke er flere perleløg på hylden? Nej! Derimod hjælpsomt og en god idé. Også hvis man snupper det sidste glas, siger Birgit Pohle.

2 gode uger


24. jan. 2010 Nu to. DER SKAL HANDLES: Også omsætningen i uge 3 blev bedre end den tilsvarende i 2009. Juhu, siger Birgit Pohle, der snart bliver helt optimistisk.


21. jan. 2010 Evas favoritmorgengrød. DER SKAL HANDLES:  Eva Michaelsens grød er komponeret af ingredienser, som alle fåes hos købmanden - bl.a. Spelt Super Mysli - se smalltalken 21.  januar. 


20. jan. 2010 I sko til købmanden. DER SKAL HANDLES: Ud fra et klimasynspunkt opfordrer Jan Mikael Granner til at droppe indkøbsture til Ry og Skanderborg og gå til købmanden. Se regnestykke.

17. jan. 2010 Bedre end i 2009. DER SKAL HANDLES: Omsætningen i Alken Minimarked blev i uge 2 bedre end den tilsvarende i 2009. Så det var den første - bliv ved. Vi havde i 2009 14 uger, der var bedre end i 2008.
 

1 god uge


13. jan. 2010 Anbefal favoritter. DER SKAL HANDLES: For at få omsætningen hos købmanden op vil alken.dk bringe folks anbefalinger af favorit-varer, særlige fund på hylderne, gode måder at tilrettelægge sine samlede indkøb på - samt alle tips, der kan få os selv og andre til at handle. Her kokos-elsker Hanne Ravn med kokosmel i helkilospose - god idé i den kolde kagetid. (Foto: Søren Slebo)
3. jan. 2010 14 bedre uger. DER SKAL HANDLES: Ud af 53 gav i alt kun 14 uger i 2009 bedre omsætning end i de tilsvarende uger i 2008. Det må vi kunne gøre bedre i år - alken.dk følger omsætningen og tæller gode uger.  

2. jan. 2010 Billige bøffer. DER SKAL HANDLES: - Jeg er kommet til at købe alt for mange engelsk bøf, skriver Birgit Pohle, der sælger dem til 10 kr. pr. stk. De er på 125 gram og virkelig gode og møre.
2. jan. 2010 17 kr. om dagen. DER SKAL HANDLES: 'Arbejdsgruppen til bevarelse af købmanden i Alken' er genopstået og Købmands-NYT er på gaden igen. Læs om, hvad 17 kr. mere om dagen vil sige, om slogans, om at overveje indkøbsmønstre - og nye ideer. 

30. dec. 2009 Fantastisk slutspurt. Familien Pohle har efter december fået fornyet tro på, at der er brug for en forretning i Alken. Læs smalltalken. (Foto: Sanne Dudoret)
30. dec. 2009 99 omvendte købmandsbøger. Spørgsmål 6 i Alken-quiz'en bliver en gyser. 100 omvendte købmandsbøger i år eller ej? Birgit Pohle melder, at der nu er 99 - 78 almindelige og 21 foreninger m.v. Sagen afklares i morgen.
20. dec. 2009 Spontan julesang mellem hylderne. De ekstra timers åbent med en stærk rabat på indkøbene fik lørdag kunder til at bryde ud i spontan julesang. 
Max og Winnie Pohle sørgede for julekage, glögg og gode historier til kunderne ved siden af årets julestige med overraskelses-sokker og -huer. Og Birgit Pohle, der gav 20 pct. rabat på næsten alle varer under sit 'Open by afternoon', kunne tænke, at hun da i år har sparet lotteri-gevinsterne ved at give gevinster til alle. (Foto: Sanne Dudoret)


16. dec. 2009 Gevinst til alle, der har lyst. I år er det amerikanske lotteri aflyst... men i stedet er der gevinster til alle, der har lyst, siger Birgit Pohle. Lørdag 19. december holder vi 'open by afternoon' fra kl. 15-17 med minus 20 pct. på alt undtagen tobak, spiritus, blade og aviser. Gør en god julehandel, vi har både and, kartofler, svesker, ris, kirsebærsovs, vin og meget, meget mere. På den måde undgår du/I for megen stress og jag i de sidste dage inden jul.

5. dec. 2009 Ugens gang hos købmanden. Torsdag kommer der landbrød, men hvornår på ugen kommer der mælk fra Thise -  og alt det andet? Gå ikke glip af dine favorit-varer - tjek leveringerne i højre spalte på Købmanden.


5. dec. 2009 Op med moneterne. Birgit Pohle melder: Al skyldig gæld i Alken Minimarked skal betales senest torsdag 31. december på grund af status.
28. nov. 2009 Frem med sokker og huer. Kære børn. Så har vi atter december. Vi forventer, at vores julenisse igen i år vil komme på besøg. Derfor vil det være en god ide, hvis I hænger jeres julestrømpe eller nissehue op i forretningen, så han kan finde dem, hvis han igen får lyst til at komme med små overraskelser. 
                                                   Mange julehilser Alken Minimarked.
22. nov. 2009 Poul til Oslo. Den sidste vinder af cruise-ture blev Poul Westesen. God tur til alle, der skal på en forhåbentlig god sejltur til Oslo, ønsker Birgit Pohle og de andre i Alken Minimarked.
22. nov. 2009 Holger købmand. Bag disk, på lager og ved kassen finder man i denne periode Holger Vig, der i fire uger er blevet ansat i Alken Minimarked.

14. nov. 2009 To vindere. Der blev to vindere af et Oslo-gavekort til to personer, for to sedler hang fuldstændigt sammen, da Ingo trak, fortæller Birgit Pohle. Det blev Verner Damholdt og Hanne Nielsen, 'Pax'. Næste spørgsmål: Hvor mange vindere har der i alt været i de syv uger, der nu er gået? Senest lørdag kl. 12.

10. nov. 2009 Lone og økovinen. Birgit har nu fået to slags øko-vin hjem fra Solhjulet i hhv. 3- og 5 liters dunke, så hvorfor drikke sig til en blå næse, når man kan drikke sig til en grøn, spørger Lone Leth-Nissen.   En italiensk 3 liters øko-dunk Merlotvin til 162,50 kr. – hvilket svarer til en flaskepris på 40 kr. 
En fransk 5 liters øko-dunk Merlot-Cabernet til 266,75 kr. – hvilket svarer til en flaskepris på ca. 38 kr. Den italienske har jeg prøvesmagt, og den er rigtig god – og tænk helt uden pesticidrester ifølge Forbrugerbladet TÆNK, der har testet rødvin for det.
8. nov. 2009 Erik vandt. Vinder af Oslo-cruise blev i denne uge Erik Overgård. Næste spørgsmål: Hvad koster to pakke suppe i Alken Minimarked? - senest lørdag kl. 12.
 
6. nov. 2009 Julius And vinder smagstest. I en test i 24timer med langt dyrere ænder, har Julius Traditionel And her op til Mortensaften vundet som overraskende mør og saftig, fortæller Birgit Pohle fra Alken Minimarked, der har Julius til en 50'er.

1. nov. 2009 Jytte vandt. Vinderen af en Oslo-tur blev i denne uge Jytte Elleby, oplyser Birgit Pohle. Løs næste opgave: November den er kold og lang / December den har bjældeklang / Hvilken dag er skærtorsdag? - senest lørdag kl. 12.

27. okt. 2009 Syltetid. Flere sylteglade danskere har fundet vej til Alken. Nok via nettet, hvor en googling på 'syltepapir' som fjerde hit fortæller, at der stadig er en kasse tilbage hos købmanden. Så der har nu været syltepapirskunder fra Aalborg, Herning og Vejle, oplyser Birgit Pohle.

25. okt. 2009 Birgit nummer seks. På trods af den store opbakning fra personale og kunder blev jeg ikke vinder af et weekendophold, skriver Birgit Pohle om Keno: -  Vi blev kun nr. seks i år, så det var en smule skuffende, men tak alligevel for spilleiveren.
25. okt. 2009 Gitte vandt Oslo-tur. Vinderen i denne uge blev Gitte Møller Madsen, oplyser Birgit Pohle. Løs næste opgave: Hvilken dag kan man købe Voervadsbro-brød i Alken ? - senest lørdag kl. 12.
19. okt. 2009 Birgit kan selv vinde. Mange har spillet Keno hos købmanden den seneste tid, og Birgit Pohle kan som forhandler vinde et weekendophold, hvis en bestemt periodes salg har været stort nok.
Birgit var overraskende tæt på - nummer to - sidste gang og roser de unge ansatte for at have kæmpet en brav kamp for at lære folk spillet at kende.
18. okt. 2009 Eva blev ugens cruiser. Vinderen i denne uge blev Eva Nikolajsen, oplyser Birgit Pohle. Løs næste opgave: Hvilket telefonnummer står der PÅ Alken Minimarked? - senest lørdag kl. 12.
11. okt. 2009 Misha vandt Oslo-cruise.Vinderen i denne uge blev Misha Belinson, oplyser Birgit Pohle.  Løs næste opgave: Hvad koster en 3 liters Diamond Hill? - senest lørdag kl. 12.
4. okt. 2009 Hans vandt Oslo-cruise. Hans Steensig vandt første uges mini-cruise, skriver Birgit Pohle. Tillykke! Løs næste opgave - hvad koster en pose Spar frost brød i denne uge? - senest lørdag kl. 12.

28. sep. 2009 * Otte cruise-ture. For at få lidt gang i forretningen vil jeg de næste otte uger sætte et gavekort om ugen som gevinst, skriver Birgit Pohle. Der vil hver uge være en lille opgave, der skal løses, vinderen offentliggøres på alken.dk og i forretningen om søndagen.
Deltagelse er ikke købsbetinget. Gavekortet gælder for to personer til et minicruise til Oslo. Gavekortet dækker overfart + kahyt. Opgaven i denne uge 40 er: 'Hvor mange gavekort bliver der i alt sat på højkant i Alken Minimarked?' Løsningerne skal skrives på en lap papir, som afhentes i forretningen, og skal afleveres i butikken senest lørdag kl 12.
12. sep. 2009 * Øko-grøntsagskasser. Man kan nu bestille økologiske grøntsagskasser i Alken Minimarked.
Der vil være to forskellige kasser: 

Én med et finere mix med salat og finere grøntsager og en basis med lidt grovere grøntsager. Kasserne koster 100 kr. pr. stk.  Bestillinger modtages til og med onsdag kl. 12, og kasserne kan afhentes torsdag efter 15.

6. sep. 2009 * Hjælp Ronja til rigtigt svar. På spørgsmålet i Alken-quiz'en om antallet af omvendte købmandsbøger mon kommer op på 100 i år, har kun Ronja Craig svaret ja. Men faktisk er tallet nu allerede steget fra 83 til 91, en større tilgang end i 2008. Og ni nye kan gi' en overraskelse på spørgsmål 6.
6. sep. 2009 * Få tilbud fra Birgit direkte. Glemmer du at snuppe 'Ugens tilbud' i Alken Minimarked? Få dem direkte ind i mailbakken her.


29. aug. 2009 * Cool tilbud. Kom og gør en cool handel.
Min køler skal have en hovedreparation, derfor trækker jeg 50 pct. fra alle kølevarerne, siger Birgit Pohle. Gælder kun mandag 31. august.

17. aug. 2009 * Vejen ryddet til købmanden. Kloakarbejdet med opgravede veje og spærrende maskiner har betydet en drøj sommer for Alken Minimarked, fortæller


Birgit Pohle, der ser frem til uhindret adgang til butikken. Sidste år var slemt nok omsætningsmæssigt, og i år har der kun været otte uger, der har været bedre end tilsvarende uger sidste år. Enhver kan regne ud, at sådan kan det ikke blive ved, derfor har Birgit tænkt sig at stille en kasse op, hvor man er mere end velkommen til at putte forslag i – f.eks. om manglende varer, eller hvad der kunne gøres anderledes.

26. juli 2009 Spar ved Atlanterhavet. I forlængelse af Emil Ravns glæde sidste sommer ved at finde en Spar-butik i Toscana, fortsætter vi rækken af fotos fra europæiske landsbykøbmænd, der giver minder om Alken. (Foto af webredaktør Knud Abildtrup foran Spar i Mallaig i det vestlige Skotland: Sanne Dudoret)

18. apr. 2009 * Birgit sælger nu fyringsolie. Gennem Spar-kæden sælger Alken Minimarked nu olie fra Flexxon Energy. Man bestiller og betaler i butikken, og 2-14  dage senere kommer oliebilen. Der bliver trukket 600 kr. fra dagsprisen pr. 1000 liter olie. 
- Det kan måske hjælpe på min omsætning og måske også hjælpe lidt her i den trælse sommer, hvor jeg kan frygte, at en vej, der skal være gravet op så længe, kan få meget betydning for min omsætning, siger Birgit Pohle.
22. feb. 2009 * Et kvarter senere. Fra og med onsdag ændrer Alken Minimarked nu åbningstider: Hverdage 8.45-18.00 og lørdag-søndage 8.00-14.00, oplyser Birgit Pohle.

31. jan. 2009 Til Alken efter syltepapir. En gang om året kommer en fast kunde - en ældre kvinde fra Kolding - til Alken kun for at købe 'Sirius glasklart syltepapir'.  
Alken Minimarked har nemlig stadig en kasse stående af denne glimrende vare, fortæller Max Pohle. De ligger lige ved kaffemøllen.   
18. dec. 2008 * Åbningtider og brød i julen. Åbningtiderne i julen ses på forsiden af alken.dk - og her - til højre. Det forlyder fra købmanden: Tirsdag den 23. og tirsdag den 30. vil der være brød fra Voervadsbro. Jeg modtager gerne bestillinger, hvis I ved cirka, hvad I skal have. Der vil selvfølgelig også være almindeligt brød fra Hylke. Den 24. vil begge bagere holde fri, derfor for første gang i min forretningstid INTET  frisk brød denne dag. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår med stor tak for året, der nu rinder ud.                                     Hilsen Birgit og Ingo.

30. nov. 2008 Over 100 fans. Lene Kjeldsen blev fan nr. 100, og i skrivende stund er 116 - deriblandt flere belgiske - fans af 'Birgit. Købmanden i Alken' på Facebook. En gruppe, som det faktisk ikke var Poul Westesen, men Frederik Ravn, der oprettede. 
22. nov. 2008 Tid til julesokker. Birgit Pohle ser gerne, at børnene nu hænger strømper op i forretningen - i håb om, at husnissen putter noget i. Den sidste uge inden jul er der lodsedler til kunderne, og søndag 21. december kommer en vinderliste op, og der er gløgg og småkager.


14. nov. 2008 Birgit har 71 fans. Mads Mikkelsen har én, Barack Obama har én, og nu har 'Birgit. Købmanden i Alken' også en fanside på det sociale netsted Facebook. Så vidt vides står Poul Westesen bag, mens Birgit synes, det er sejt og er spændt på, om hun når op på 100 fans. 
15. okt. 2008 De var de heldige. Martin og Jytte Elleby var de to, der nu kan se frem til en weekend i Lalandia. De vandt nemlig Alken Minimarkeds konkurrence. Hvor er I heldige! (Foto: Birgit Pohle)
 
27. sep. 2008 Lukket formiddag. Alken Minimarked åbner først kl. 13 onsdag 1. oktober, oplyser Birgit Pohle. 

20. sep.2008 * Nye ansigter bag disken. Caroline (på fotoet) og Sofie Due Vesterlund er sammen med Simon Laursen nu ved at lære, hvem der har nummer 29, 17, 2 og 47. Og så alle dem udenfor nummer. Torkil Larsen er stoppet, mens Emil Ravn fortsætter indtil 1. november.  
29. juli 2008 * Næsten ligesom hjemme... Der var noget så skønt i og ved vores hus i Toscana, fortæller Sidsel Marie Olsen. Men Emil savnede alligevel Alken lidt og blev SÅ glad, da han fandt en Spar i Cortona.  Se selv stort foto, hvor glad han blev. Hermed en opfordring om at sende feriefotos til alken.dk med motiver, der bragte minder om hjemstavnen frem. 


29. juni 2008 * Sommerhilsen. Birgit Pohle er tilbage igen på sin pind og skriver sammen med Max og Winnie en personlig sommerhilsen - læs smalltalken.
18. juni 2008 * Åbningstid rykket. Fra mandag åbner vi igen først kl. 8.30 til hverdage og kl. 8 i weekenderne. Min "førstemand" holder på fredag, og jeg starter selv igen på mandag, fortæller Birgit Pohle, Alken Minimarked.
7 . maj 2008 * Gamle åbningstider tilbage.
Vi laver åbningstiderne om til de gamle igen, nu da Rasmus er ansat, oplyser Birgit Pohle.
Altså fra kl.  8-18 hverdage og 8-14 lørdag og søndag. 


2. maj 2008 * Rasmus førstemand. Birgit Pohle fra Alken Minimarked oplyser: Jeg har ansat Rasmus Schmidt som førstemand i forretningen i en måned. Jeg selv vil stadig være her i det omfang, som situationen tillader det, men har erkendt, at jeg ikke kan være to steder på en gang, og mine batterier trænger til at fyldes op og tankerne til ro. Dette gøres også, for at vi igen kan tilbyde lidt glæde og sjov, når I kommer og handler, og vi vil gøre, hvad vi kan for at få fyldt hylderne op og ikke have så mange mangler, som I har været ude for i den sidste tid.
22. apr. 2008 Købmand i et kvart århundrede. Der var blomster til en helt ny butik, chokolade, smykker og mange andre gaver, da Birgit Pohle, ansatte og familien holdt 25 års reception på lageret. Allerede kl. 11 begyndte der at komme gæster - bl.a. mange af  

Alkens store børn, der er gået ind og ud ad døren, siden første gang de kom for at købe slik for en krone. Max Pohle var rent ud sagt hammerglad på sin mors vegne og var travlt optaget med chips, fustager og sandwiches.
'Slå 25 med terningerne og få varerne gratis', hed det i dagens anledning. Og det var der faktisk en håndfuld kunder, der præsterede. Margit Szlavik var den, der fik mest ud af sit held, vurderede regnskabskyndige Bodil Hansen, som flux spottede terningesummen.  

Til butikken lukkede, var der tæt med folk. Ib Madsen holdt tale, Holger Vig og Lyck løftede stemningen med guitar, sang og cajon. Helle Petersen, der også havde indledt dagen med besøg fra børnehuset, fik som vanligt det sidste med. (Fotos: Sanne Dudoret) 

16. apr. 2008 * Købmandstilbud først næste uge. Birgit Pohle beklager, at den tilbudsavis fra Alken Minimarked, der ved en fejl er blevet delt ud, først gælder i næste uge.
12. apr. 2008 Birgit fejrer 25 år. Tirsdag 22. april har vi været i Alken Minimarked i 25 år, oplyser Birgit Pohle. Dette vil vi gerne markere med en lille reception fra kl 13-17 i forretningen, hvor vi vil være vært ved et krus øl og en lille bid brød, for på denne måde at takke vore kunder. Uden dem intet jubilæum. Der bliver også mulighed for i disse timer at gøre en ekstra god handel: Slå 25 med terningerne og få dit indkøb GRATIS.
På gensyn - os i Alken Minimarked.
8. apr. 2008 Tilbuds-nyhedsbreve kan man tage i Alken Minimarked, men også bestille pr. mail

 



24. feb. 2008 * Lidt senere åbent. Birgit Pohle oplyser, at Alken Minimarked fra 3. marts ændrer sine åbningstider således: Mandag til fredag 8.30-18.00 og lørdag-søndag 8.00-14.00.

13. feb. 2008 * Annonce-Bladet ligger hos Birgit. Indtil de har fundet et lokalt bud, ligger Annonce-bladet til afhentning i Alken Minimarked, oplyser Birgit Pohle.

24. jan. 2008
* Ny mand hos købmanden. - Så har jeg atter været så heldig at få fat i en af de friske unge fyre her fra Alken til at arbejde i forretningen. Denne gang er det Torkil Larsen, som spreder noget af den glæde, han altid strutter af, skriver Birgit Pohle.


29. nov. 2007 * Op med sokkerne. I år kommer julemanden ikke til juletræsfest hos købmanden, men der skal alligevel være julehygge. Børn hænger julesokker eller nissehuer op i vinduet, og husnissen siges at putte små ting i, når ingen ser det. Husk navn på sokken. 

19. okt. 2007 * Ingrid, Thorbjørn og Axel Robak vandt cyklen. Vinderen af lodtrækningen om en cykel efter fødselsdagssalget i Alken er fundet. Og billedet taler for sig selv.
 16. sep. * Vind en cykel. De næste fire uger er der fødselsdagssalg i alle Spar- butikker, og hver forretning trækker lod om en cykel til 4000 kr., fortæller Birgit Pohle. Hun vil den første uge forsøge at lave et nyt tilbud hver dag, så det er bare med at kikke forbi. 
14. sep.  I praktik som købmand. 20-årige Louise Fuglsbjerg Andersen er for tiden i praktik som købmand hos Birgit Pohle. - Jeg øver mig på at gå på arbejde og er glad for at være her, siger Louise, der bor på et opholdssted i Skanderborg og arbejder i Alken to formiddage om ugen. Velkommen til!


29. aug  * Købmand får unge til kædedans. Birgit Pohle fortæller om en ganske almindelig, lidt kedelig tirsdag formiddag i Alken Minimarked: Det hele startede med, at jeg mandag blev kontaktet af en lærer inde fra Realskolen i Skanderborg, som spurgte om jeg,

ligesom jeg har plejet de foregående år, ville aflevere en kuvert til fire forskellige grupper, som skulle på et orienteringsløb. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og jeg besluttede mig for, at så nemt skulle det heller ikke være, bare at få en kuvert og en is. Så da de begyndte at komme, sagde jeg til dem, at de først skulle finde et træ og danse kædedans rundt omkring, medens de sang en sang, hvor ordet "sol" indgik, og tænk alle 17 elever gjorde det uden et kny og ovenikøbet med glæde og grin, og mange forslag til sange som kunne bruges. Både de og jeg og Max fik en herlig oplevelse.
Jeg har de foregående år fået dem til at lave 20 armbøjninger, og skrælle en kartoffel hver. Det er sjovt at lave noget, der ikke helt er planlagt.  Og  så siger man, at dagens unge er dovne og ugidelige, det passer ikke altid
.


26. juni  * Glad kunde reklamerer for særlige varer. Thomas Tjørnehøj, Emborgvej 109, gør opmærksom på varer, han uden besvær har fået Birgit til at tage hjem:

Guaraná-sodavand - lige så brasiliansk som Coca-cola er USA'sk. Brasilianernes markedsføring er bare ikke helt så agressiv ... Smagen ligner ikke andre sodavand, og skyldes amazon-frugten Guaraná (udtales Gwa-ra-na med rulle-r).

Kirks hvidløgsost - bedre end den franske, og fremstillet næsten lokalt: på mejeriet i Søvind mellem Horsens og Odder. 

Sunquick-saftevand - smager stadig som hos Mormor i 1960'erne. Højkoncentreret så den holder længe, og så man ikke skal slæbe en flaske med hjem hver gang man er hos købmanden...
 
Original-juice - er lige som Sunquick-saftevandet fremstillet på saft- og mostvirksomheden Cadiso i Frederikssund. Et alternativ til Arla, som siden 1998 har været eneejer af Rynkeby, og som producerer "Spar" æble- og appelsinjuicen i 2-liters-emballage.
11. juni  * Majs, meloner og basilikum har fået et nyt flot kasse-hjørne.  Berit Werner Hansen fra Svejstrup Enge ser her på abrikoser. (Foto: Sanne Dudoret) 


2. maj  * Bestil større portioner brød og rundstykker på forhånd. Birgit Pohle, Alken Minimarked, har lige et lille suk: Jeg er kommet i den situation, at min bager (Hylke Bageri) har meddelt, at jeg ikke mere har returret på mit brød. Dette vil medføre en meget stor udgift, og jeg vil bede jer om at bestille på forhånd, hvis I ved, at I skal bruge meget brød en dag. Med meget brød mener jeg 10 rundstykker eller lignende. Jeg vil stadig bestræbe mig på at opfylde brødønskerne her i byen, men håber også på forståelse for, at der måske sommetider ser lidt "tyndt" ud i bager-afdelingen. Det tager nok lige lidt tid at vænne sig til, at der ikke er returret. 

 

Med venlig hilsen Birgit Pohle


Købmandsgruppen er nedsat for - og opsat på - på den ene eller anden måde - at bevare en købmand i Alken.
 

Salgsopstilling hos Nybolig

Pressemeddelelsen fra Købmandsgruppen, november 2010
Birgit Pohles 
løbeseddel , 11. oktober 2010 
 
Læs Købmand-NYT december 2009

Køb lokalt
Åben alle dage
8.45-18.00 hverdage
8.00-14.00 lørdag-søndage

86 57 72 72
alken@spar.dk 

Ib og Birthe Madsen med børnebørnene Nikolaj og Mikkel på bænken. (Foto: Sanne Dudoret) 


Ugens gang hos købmanden:
Mandag: Kolonialvarer. Mælk og andre øko-varer fra Thise. Mælk fra Arla.
Tirsdag: Kølevarer og kød. Frugt og grønt. Mælk fra Arla.
Onsdag: Frostvarer. Husk inden kl. 12 at bestille øko-frugt og -grøntkasser fra Solhjulet til torsdag.
Torsdag: Brød fra Landbrød i Voervadsbro. 
Fredag: Frugt og grønt og Arla-mælk.
Gary og Ursula Bek Craig handler stort, og Caroline Vesterlund ekspederer. (Foto: Knud Abildtrup)


Byens omdrejningspunkt er vores købmand, drevet af Birgit Pohle. Det er et utroligt gode, at en lille landsby som Alken har en købmand, men det er op til os selv, om vi vil beholde den.
Derfor opfordrer vi alle til at bruge Alken Minimarked så meget som muligt.

 

Læs om Købmandsgruppen og Den omvendte Købmandsbog.

Kassen på muren ved købmanden bruges af lokalområdets folk, foreninger og firmaer. Husk at følge med - kig i kassen!

Bænken ved købmanden og  græsarealet overfor er til fri afbenyttelse.