| |
Alken Borger- og Aktivitetsforening - ABAF - 2016
|  | 31. dec. 2016 * Gumbo Ya-ya på scenen. Endnu en gang trak ABAF's traditionsrige julejazz mange 'gamle' børn og unge fra Alken og omegn tilbage til en intens og musikalsk aften. (Foto: Benjamin Hof Skovgaard)
|  | 12. dec. 2016 * Så kom der også stjerne på. Årets juletræ fra Alken Borger – og Aktivitetsforening har i forvejen fået mange rosende ord for at være velproportioneret og velpyntet, og nu er der også kommet stjerne på. Finn Salgaard kreerede den, og Benjamin Hoff Skovgaard fik den monteret. (Foto: Finn Salgaard)
|  | 5. dec. 2016 * Fed og festlig New Orleans funk og blues. Hovedbandet til årets julejazz 4. juledag 28. december er Gumbo Ya-Ya - som jeg tror bliver et rigtigt frisk bekendtskab, skriver Jens Langkjær fra Alken Borger – og Aktivitetsforening. De kan ses på Facebook og fx YouTube fra SmukFest. Før dem spiller Hot Club of Aarhus med bl.a. Aksel Kaas. Forsalg af billetter i Købmanden i Alken.
| 5. dec. 2016 * Hjælp og betal kontingent før nytår. Til nye og gamle medlemmer af Alken Borger – og Aktivitetsforening (ABAF). Året rinder ud og det er tid til at tjekke sit medlemskab af ABAF, skriver kasserer Sanne Gry Hansen. Så hvis man ikke har betalt sit medlemskab for 2016 og stadig ønsker medlemskab, vil det være dejligt om I vil betale snarest og inden årets udgang 31. december 2016. Det vil også være en stor hjælp for kassereren, hvis man som medlem sætter sin årlige betaling i marts eller april måned. På forhånd tak! Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr. Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573.
|  | 3. dec. 2016 * Træet blev tændt. ABAF's juletræ foran Alken Mejeri og Købmanden i Alken blev tændt. (Foto: Peter Abildgard)
| 22. nov. 2016 * Juletræet skal tændes. ABAF inviterer til juletræstænding torsdag 1. december kl. 16.30 foran købmanden, skriver Julie Abildgaard. Foreningen byder på gløgg til børn og voksne og en julesmåkage. Vi synger jule-måneden ind og tænder lysene. (Foto fra 2014, ukendt fotograf)
|  | 4. nov. 20016 * Grillhytten skal samles til foråret. Planerne om - og finansieringen af - fællespladsen skrider fremad, fortæller Lotta Schmidt fra ABAF. Toiletvognen bliver droppet direkte ned på pladsen, de tre shelters bliver bygget op af et firma, og grillhytten skal samles af frivillige - en gang til foråret. I planlægningsfasen er der brug for folk med viden om træ, konstruktioner og om at læse en tegning. Man kan melde sig til Lotta på mail. Hun er godt i gang med at samle et hold, der indtil videre består af Steen Sørensen, Søren Slebo, Hans Hornbek og Mogens Andersen. Til foråret
håber Lotta, at mange byder ind med at bygge grillhytten. Ud over grillhytten er der andre opgaver: Plante bærbuske og frugttræer, lave bålplads, og mange andre projekter på den del af fællespladsen, hvor der ikke er sheltere.
| 20. okt. 20016 * Pernille i radioen. Onsdag fortalte Pernille Benzon en hel masse om fællespladsen og de muligheder de nye faciliteter giver. Men også om Købmanden i Alken, om Mejeriet, om at bo i Alken, om tilflytningen af unge børnefamilier, om Mossø, om traditioner med fællesskab. Det hele i et indslag, der hedder Kulturvejlederen: ... og i telefonen skulle jeg meget gerne have Pernille.... Benzon. Hej Pernille.
|  | 30. sep. 2016 * Da samkvem mellem flygtninge og de lokale var strafbart. Mandag 10. oktober kl. 19.30 er der foredrag på Alken Mejeri om de østpreussiske flygtninge, der efter krigen var indkvarteret i en af de største flygtningelejre herhjemme. Lejren lå fra 1945 til 1948 ved Gl. Rye og husede i de år mere end 10.000 tyske flygtninge, der i de sidste krigsmåneder flygtede fra Tyskland og den fremrykkende sovjetiske hær i Østprøjsen. Der kom i alt 250.000. Forfatteren Annette Jakobsen fra Gl. Rye tager med udgangspunkt i sin bog 'Hvis suk var luftballoner' tilhørerne med på en rejse ind i flygtningelejren. Arrangører er netværket Mossø for Mangfoldighed og Alken Borger- og Aktivitetsforening. Entré 30 kr. (Foto: Museum Skanderborg)
|  | 25. sep. 2016 * Tak for fantastisk byfest. ABAF’s bestyrelse har evalueret byfesten og vil først og fremmest sige tusind tak til alle, der var med og som bidrog til at skabe en fantastisk dag, aften og nat! Bestyrelsen har fået mange positive tilbagemeldinger og vil samtidig arbejde videre, så byfesten bliver endnu bedre næste år, skriver Asmund Bertelsen fra bestyrelsen i ABAF. (Foto: Pernille Benzon)
| 21. sep. 2016 * Det rykker med Fællespladsen - så kom til arbejdseftermiddag på søndag 25. september kl. 15–17. Den nye jordvold skal ryddes for ukrudt, og stolperne til en slackline skal graves ned. Vi ses, skriver Asmund Bertelsen fra bestyrelsen i ABAF.
| 18. sep. 2016 * 180.000 kr. fra fond til Fællespladsen. Lokale- og Anlægsfonden har sendt ABAF et dejligt brev med tilsagn om at ville støtte indretningen af Fællespladsen med 180.000 kr. Vi er nu oppe på at have indsamlet over 80 pct. af det beløb, vi stiler efter. Vi har tidligere modtaget tilsagn om støtte fra Friluftsrådet, Nordeafonden, Bodil Petersen Fonden og A.P. Møller Fonden, ligesom Skanderborg Kommunes forskellige puljer til borgerdrevne projekter har betænkt os med støtte. - Nogle af os har sværere ved at få naturoplevelser end andre, så f.eks. ældre og kørestolsbrugere skal også føle sig velkomne her. Vi drømmer om, at den ene shelter bliver handicapvenlig med personlift og andet udstyr, så f.eks. familier med et handicappet barn her sammen vil kunne opleve glæden ved at sove ude under åben himmel på lige fod med alle andre, siger Lotta Schmidt fra ABAF, som selv er nabo til Fællespladsen. Projektet er organiseret som et grønt partnerskab med deltagelse af ABAF som initiativtager, Foreningen Liv i Landsbyen, Bjedstrup Skole, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Skanderborg Kommune, Vej og Park, følger projektet tæt.
|  | 4. sep. 2016 * Mikkel og Bernhard på scenen. Da mørket var faldet på under byfesten, gik Mikkel Elkjær og Bernhard Berthelsen på scenen og gav et nummer af deres egne: 'Caught in this fire'. Jan Mikael Granner optog det og lagde det på YouTube - hør eller genhør det her.
|  | 28. aug. 2016 * Leg på vej. Under byfesten var Alkenvej spærret af for trafik hele dagen - og ikke mindst områdets mange børn benyttede sig af lejligheden til at lege og tegne på vejen. (Foto: Thomas Tjørnehøj)
| 28. aug. 2016 * Jan og FOU holder møde i Alken. Skanderborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg, hvor Jan Mortensen repræsenterer Alken Borger- og Aktivitetsforening holder 1. september sit sommermøde hos Købmanden i Alken, oplyser Jan. FOU, som udvalget forkortes til, holder hver sommer et af sine møder et nyt sted i kommunen.
| 15. aug. 2016 * To bands til byfesten. Nu kan vi endelig løfte sløret for det musikalske program til byfesten om aftenen, skriver Julie Abildgard fra ABAF. Kl. 20 spiller Aksel Robak med band festlig gypsy jazz og kl. 22 spiller dansebandet Blue Coffee fra Ikast op til dans. Derudover vil der være flere musikalske indslag i løbet af dagen. Tjek hele programmet.
|  | 14. aug. 2016 * Tjek banko- og lotteri-reglerne. Banko-arrangør Birgit Pohle har bedt alken.dk repetere, hvordan bankospillet ved byfesten foregår. Der bliver otte spil banko - med gevinster efter en fuld række og en fuld plade. Amerikansk lotteri sælges i et bundt pr. person indtil kl. 9.55. Resten bliver solgt efter princippet først til mølle. I år er der 200 gevinster skænket fra forretninger i Ry, Skanderborg og omegn. Lokale handelsfolk og behandlere været flinke til at skænke en gevinst. Uden den velvilje ville det være svært, for ikke at sige umuligt at stable et sådan spil på benene. Vel mødt til årets bankospil. (Foto fra byfesten 2015: Søren Slebo)
|  | 22. juli 2016 * Gypsy jazz på Mejeriet. ABAF holder en lille spontan sommerkoncert, skriver Julie Abildgaard. Bjarke Lund, oprindeligt fra Ry, og hans kammerat Samuel Barreau spiller gypsy jazz under navnet Hot Fox Duo på Mejeriet på torsdag 28. juli kl. 20. Se Facebook event for nærmere info og lydeksempler. Der vil være forsalg hos Købmanden i Alken og billetsalg i døren. Entré 50 kr. Kom og nyd sommerstemningen og de dygtige guitarister. Musikken er en blanding af 30’ernes swing fra USA og traditionel sigøjner musik fra Østeuropa med et twist af fransk musette.
|  | 3. juli 2016 * ABAF glæder sig til en festlig byfest lørdag 20. august, og vi lægger alle kræfter i for at dagen bliver ligeså dejlig som de forgangne år. Men netop derfor mangler vi lidt hænder til følgende opgaver: - 1 pers. til gave uddeling under banko (haves 1)
- 1 person som tovholder på bydysten (til at finde tovholdere i de andre landsbyer)
- 6-8 personer til at stå for salater og tilbehør til aftensmad (Bruno Nielsen handler alt ind og står for dejligt kød)
- 6-8 personer til at stå for opvask og oprydning efter middagen
- 2-3 pers. til at skære kød ud lige inden maden (inkl knive og brædder)
Hvis man mener, man lige kan give en hånd med, må man meget gerne give besked til Julie Abildgaard på 20770623. (Foto fra byfest 2015: Søren Slebo) Se programmet for byfesten |
|
|  | 25. juni 2016 * En våd omgang blev ABAF's sankthans ved Vædebro. Her Jan Andresen, Karin Fosdal og Edel Laursen, før det heldigvis klarede op... (Foto: Anne-Mette Granner) |  | ... og blev en særdeles smuk aften, hvor søen viste sig fra en af sine eventyrlige sider, der lagde op til sommer- og aftensange. Trine Holm, Ingrid Robak og Poul Ganer garanterede for musikken. (Foto: Søren Slebo) ...
|  | ... men det var først efter et kor med Lene Madsen i spidsen havde leveret fire-fem-stemmige sange fra sydafrikanske townships - indøvet på Alken Mejeri i foråret. (Foto: Søren Slebo)
| | |  | 20. juni 2016 * Grill, bål og afrikansk korsang. Sankt Hans ved Vædebro torsdag 23. juni. Borgerforeningen tænder grillen, så den er klar kl.18, og så medbringer man ellers selv det, der skal på den, samt tilbehør. Det vil være muligt at købe øl og vand. Bålet tændes kl. 21, og inden da vil et stort kor under ledelse af Lene Madsen synge afrikanske sange - det bliver med garanti stemningsfuldt! Vejret tegner endnu til at være nogenlunde tørt. Vi glæder os til en hyggelig aften. Venlig Hilsen ABAF
|  | 29. apr. 2016 * Solen kom til sidst. Trods kulde og truende skyer tog syv-otte aktive fra ABAF et lille ryk på fællespladsen tirsdag, skriver Hanne Lisbeth Nielsen. Solen kom dog frem til sidst. (Foto: Hanne Lisbeth Nielsen)
| 25. apr. 2016 * Snor i sankthans? ABAF holder traditionen tro sankthans ved Vædebro i år, men søger en eller to venlige mennesker, der vil være tovholdere på at arrangere aftenen i samarbejde med bestyrelsen, skriver Julie Abildgaard. Har du lyst, så kontakt gerne et af medlemmerne i bestyrelsen eller send en mail på alkenborgerforening@gmail.com.
|  | 18. apr. 2016 * 30.000 til fællespladsen. Den kommunale landdistriktspulje har doneret 30.000 kr. til fællespladsen, og nu ansøger partnerskabet omkring projektet kommunen om at påbegynde noget af etableringen, selv om hele finansieringen ikke er i hus, skriver Pernille Benzon. ABAF inviterer til arbejdseftermiddag tirsdag 26. april kl. 16.30-19. Bendt Nielsens skitse er justeret - bl.a. med jordvolden midt i. Den eksisterende toiletvogn skal væk.
| 18. apr. 2016 * Kom til Alken, Mosel. Borgmesteren i Alken, Mosel, har skrevet til ABAF, hvor der ikke har været interesse for at tage venskabsby-aktiviteten op igen: 'Dear Mrs. Trenckner, thank you for your answer. It is sad that no one from your village takes part in our meeting, but I can understand that it is a long trip for you to come over here. We want to give you an impression of our village, so I send you a link to a youtube-clip we made. Best regards Hans-Walter Escher, Ortsbürgermeister.
| 8. apr. 2016 * Lugning, pølser og rundbold. Fællespladsgruppen i ABAF inviterer til arbejdseftermiddag tirsdag 26. april kl. 16.30-19. Vi skal bl.a. luge den nye jordvold, så den bliver klar til filtdug og bærbuske. Så medbring dit ynglings hakke- eller lugejern. Vi skal også sætte en slack-line op til balanceøvelser og leg for både store og små. Når armene bliver trætte af at luge og grave, spiser vi pølser og kartoffelsalat. Medbring selv service. Vi slutter af med en rask omgang rundbold. Af hensyn til madindkøb vil vi bede om tilmeldinger senest lørdag 23. april. Tilmelding kan ske til Asmund Bertelsen, asmundbertelsen@gmail.com, eller på sedlen hos Købmanden i Alken. Men kig endelig forbi, også hvis du ikke kan være med fra start til slut. Vi glæder os!
| 25. mar. 2016 * Medlemsrabatter på dagsordenen. Bestyrelsen i ABAF drøfter for tiden, hvilke arrangementer og koncerter, betalende medlemmer skal have rabat til - og hvor store rabatterne skal være. En kontingentstigning næste år er også på tale. Læs seneste bestyresesreferat.
| 15. mar. 2016 * Fællesplads-gruppen vil gerne være flere. Den består af Lotta Schmidt, Bo Høilund Martinsen, Jeppe, Hans Hornbek og Poul Ravn, kom det frem på generalforsamlingen i ABAF. Her var Pernille Benzon fortrøstningsfuld om, at alle pengene i budgettet nok skal komme i hus. Og der var et forslag fremme om, at årets indtægt fra Liv i Landsbyens oprydning efter Smukfest kunne gå til fællespladsen. Se referat fra generalforsamling.
| 6. mar. 2016 * Asmund ind - Bo ud. Asmund Berthelsen fra 'Doktorboligen' blev valgt ind i bestyrelsen for ABAF. Bo Høilund Martinsen trådte ud. Se referat fra generalforsamling.
|  | 28. feb. 2016 * Dato for årets byfest er lørdag 20. august, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. (Foto fra morgenbanko under byfest 2015: Søren Slebo - se hele serien af fotos)
|  | 8. feb. 2016 * Søs og Charlie blev kattekonger. Så blev der fundet kattekonger ved tøndeslagningen i ABAF. Søs Nielsen og Charlie Abildgaard Arentsen. Både børne- og voksentønden blev slåeet ned i et stykke, skriver Rasmus Arentsen. (Foto: Rasmus Arentsen)
| 6. feb. 2016 * Alken-Alken-Alken til maj i år. Der har gennem en årrække været tradition for at mødes med vores venskabsbyer Alken i Tyskland og Alken i Belgien hvert andet år. Se Alken-Alken-Alken. Sidste gang i 2014 var der ingen deltagelse herfra. Nu er der så igen kommet en invitation fra Alken ved Moselfloden i Tyskland. De inviterer os til at komme 20.-22. maj, hvor de har lavet et velkomstprogram til os. Derfor en opfordring til at overveje, om det kunne være hyggeligt og sjovt at deltage i sådan et weekendophold sammen med naboer/genboer/med Alken-borgere herfra og se/gense en anden Alken-by. Det er med privat indkvartering (tror jeg da), og man kan arrangere samlet kørsel frem og tilbage. Meld tilbage til ABAF, hvis I har lyst til at deltage, så vi kan give svar på invitationen. Gitte Trenckner, ABAF.
| 1. feb. 2016 * Påklædning: Udklædt.
Lørdag 6. februar kl.15.30 inviterer ABAF til fastelavnsfest på Mejeriet. Der vil være fastelavnsboller, kaffe, the og sodavand i baren, så husk lidt småpenge. Vi slår katten af tønden, kårer kattekonger og dronninger og beundrer alle de flotte udklædninger. Vi glæder os, skriver bestyrelsen i ABAF.
|  | 21. jan. 2016 * Generalforsamling i ABAF. Alken Borger- og Aktivitetsforening inviterer til generalforsamling på Alken Mejeri onsdag 24. februar kl. 19.30, skriver Gitte Trenckner, der glæder sig til at se mange medlemmer. Se invitation. ABAF inviterer også til fastelavn lørdag 6. februar for børn og barnlige sjæle, så kryds i kalenderen. (Foto fra fastelavn i 2015: Rasmus Arentsen)
|  | 1. jan. 2016 * En hjertestarter og 14 førstehjælpere. Der er nu blevet opsat en hjertestarter på Mejeriet, Alkenvej 46, Alken, ved siden af indgangsdøren, skriver Gitte Trenckner fra ABAF. Den er tilgængelig døgnet rundt og må bruges af alle i tilfælde af hjertestop. Den tages ud af skabet, og når den åbnes, er der tydelig instruktion i, hvad man skal gøre. 14 personer fra Alken, Svejstrup og omegn har været på et 13 timers førstehjælpskursus og vil kunne kontaktes ved ulykker / alvorlig sygdom / hjertestop til hjælp og vejledning indtil ambulancen når frem: Se telefonlisten. Ved person uden bevidsthed og uden normal vejrtrækning: Ring 112 - Påbegynd hjertemassage - Hent/ring efter hjertestarter, hvis I er flere. |
|
|