Forside
Borgerforening
Mejeri
Tag over Alken
Historie
Bestyrelse
Vedtægter
Kunst på mejeriet
Generalforsamlinger
Biblioteket
Mejeri 2018
Mejeri 2017
Mejeri 2014
Mejeri 2013
Mejeri 2012
Mejeri 2011
Mejeri 2010
Mejeri 2009
2009 06 Arbejdsdag
Mejeri 2008
Mejeri 2007
Renovering marts 2007
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 



Alken Mejeri                                                                  Sy-din-egen sommerkjole - maj 2014. (Foto: Sanne Dudoret)
 
6. okt. 2022 * Enhver besparelse er god. Mejeriets økonomi var oppe at vende på det seneste bestyrelsesmøde, hvor det blandt andet fremgik, at "el-prisen stiger uhæmmet, men foreløbig går det. Enhver form for besparelse er god. Kilowattprisen i 4. kvartal er på ca. 6 kr." Læs referatet.

 
5. okt. 2022 * Mindre og større opgaver af alle slags. Mejeriets arbejdsdag lørdag 8. oktober begynder med kaffe kl. 9.30 * Bestyrelsen har prioriteret i opgaverne: Oprydning i kælder – lossertur * Mure skorstenshul til * Lukke hul i kælderen ud til varmepumpen * Isolering af varmerør * Klargøre baggang til maling * Nedtage af gammelt billedophængssystem i salen * Oprydning biblioteket (fjernsynet sættes op m.m.) * Rengøring * Lugning / rengøring af udearealer * Rengøring af varmeblæsere * Køkken.
 
29. sept. 2022 * Jorden brænder. Månedens velbesøgte fællesspisning kan sagtens afkaste de traditionelle billeder af et flittigt madhold og mange lækkersultne deltagere. I stedet får du et foto af legende børn i tv-stuen, den kendte øvelse 'Jorden brænder'. (Foto: Peter Abildgaard)
 
6. aug. 2022 * Lena danser med kvinder. Lena Gregersen står sammen med Maria Rose Dybvad for en danseaften for kvinder på mejeriet torsdag 15. september kl. 17-19.
 
5. aug. 2022 * Tomme vægge. Den samling af Anna Klindt Sørensens billeder, vi har haft hængende i Mejeriet, er i den kommende uge udstillet på Ry Bibliotek, skriver Tove Nyholm. Vi håber at få billederne tilbage til Alken, men der skal formentlig et bedre ophængningssystem til, det er vi ved at undersøge.
1. juli 2022 * Brandsikring og musikanlæg. Det er noget af det, bestyrelsen i Alken Mejeri beskæftiger sig med for tiden. Se det seneste bestyrelsesreferat - også om manglende suppleant til bestyrelsen og nyt vindue i lejligheden.
7. juni 2022 * Foodprocessor og en fæstnet flap. Det er bare noget af det, bestyrelsen i Alken Mejeri beskæftiger sig med. Se det seneste bestyrelsesreferat - også om ok udlejning og en utæthed.
8. maj 2022 * Brænde til købmand og Mejeri. Vi nåede langt med at save og flække brænde den 1. maj på fællespladsen. Men færdige blev vi jo langtfra. Alle er mere end velkomne til at flække løs på det der ligger dernede. Mandage 16. maj og 23. maj vil Hans og jeg være i gang på pladsen fra kl. 15. Kom glad og give en hånd med.
Bedste brændehilsener Hanne Lisbeth Nielsen

28. apr. 2022 * Lav deltagelse i arbejdsdage får følger for lejepriserne. Bestyrelsen i Alken Mejeri har drøftet strategi for udlejning, og af referatet fra det seneste møde fremgår, at "Desværre opleves at mange er medlemmer af mejeriet og ikke deltager i arbejdsdage. Der er ret stor forskel på prisen for medlem og ikke medlem. Enighed om at prisforskellen skal være mindre."
Stigende energipriser og bedre indeklima er baggrund for lidt højere priser i det hele taget.
Vil du sammenligne, så se time- og døgnpriser, der gælder fra 2019 her - og de priser, der skal gælde fra 2023, i
referatet.

16. apr. 2022 * Store Brændedag. Vi har været så heldige at få ca. 13 rummeter bøg, birk og fyr til ovnene i vores fælleshus. Skovet sidste år. Det er kørt hjem til fællespladsen, men det skal kløves og stables i brændeskuret. Noget af det skal saves. Søndag 1. maj kl. 9 samles vi til "Store Brændedag” på fællespladsen. Kom glad. Medbring evt. trillebør, økse, arbejdshandsker og ?? Hvis du vil bistå med at forsyne brændefolket med frokost eller kage, så aftal gerne på forhånd med undertegnede. Vi sørger for øl og vand. Bedste brændehilsener Hanne Lisbeth Nielsen 25192417.
 
10. april 2022 * Med mejeriets bygning som ramme om det hele var det en fornøjelse at se sammenhængen ved det fine Ukraine-møde mandag aften, nemlig købmændene, bagerholdet, borgerforeningen og mejeriets folk. Sådan er vores forsamlingsbygning, når den er bedst. Det var mejeri-kasserer Hans Hornbeks impulsive bemærkning, da mejeriet holdt generalforsamling tirsdag aften. Det er ikke en hemmelighed, at der de sidste to år er brugt mange penge på renovering og nyanskaffelser. Men nu har mejeriet en top-moderne sal med inventar, lys, lydanlæg og mørklægning. I den kommende tid venter mejeriet en stigning i udlejning, så man kan nå indtægter som før corona-pausen. Den helt store anskaffelse har været udskiftningen af oliefyret til indkøbet af en helt ny varmepumpe, luft til vand. Pris: 165.000 kroner. Den fungerer fint, og bestyrelsens tovholdere har efterhånden fundet de optimale indstillinger. Uanset dette, skal mejeriet som alle andre forvente stigende elpriser, og selv om varmepumpen henter ’gratis’ luft til opvarmningen, skal der bruges strøm til driften. Hans Hornbek luftede på generalforsamlingen undren over, at en forening som mejeriet ikke kan få del i de tilskudsordninger, som private husstande har. Han har henvendt sig til skattemyndighederne med en række spørgsmål om emnet, men der er ikke kommet svar. Bortset fra bestyrelsen var der skuffende få medlemmer, og det gav et problem, da ledelsen skulle sammensættes. Søren Slebo ønskede ikke at fortsætte. Suppleanten Edel Laursen, som også står for udlejning af mejeriet, gik derefter ind som bestyrelsesmedlem, og Jytte Elleby fortsætte. Dermed mangler to nye suppleanter, som bestyrelsen blev bemyndiget til at eftersøge ude i byen. Formand Gary Craigs beretning omfattede i virkeligheden tre år, og den blev godkendt. Det gjorde regnskabet også. Jytte Ellebys referat til bestyrelsen kan ses her.
18. mar. 2022* Arbejdsdag med reparationer, rengøring og oprydning. Lørdag 19. marts fra kl. 9 er der arbejdsdag på mejeriet. Der skal ordnes lys, gelændere og tv. Der skal luges og gøres rent. Varmerør skal isoleres og olietank fjernes. Mange forskellige typer opgaver. Kaffe først og frokost midtvejs. Se mere om opgaverne i bestyrelsens seneste referat. 

Alken Mejeri indkalder til generalforsamling tirsdag 5.april 2022 kl.19 med årsberetning og regnskab for to år. Jytte Elleby og Søren Slebo er på valg til bestyrelsen. Har man punkter til dagsordenen skal de gives til formand Gary Craig (garyestrid@gmail.com) eller sekretær Jytte Elleby (elleby19@gmail.com) senest 14 dage før.

 
5. feb. 2022* Mejeriet skal passe på varmeregningen. Alken Mejeris bestyrelse har besluttet at holde den daglige temperatur på 18 grader og så skrue op til 20 ved festudlejninger. Baggrunden er stigende elpriser, som i sidste kvartal gav en regning på 32.900 kr. - meget højere end tidligere. Bestyrelsen, der er ved at lære den nye varmepumpe at kende, opfordrer til at bruge brændeovn, hvis man finder det køligt. Se mere i referatet.
3. feb. 2022* Mejeribestyrelsen er parat til generationsskifte. Alken Mejeris bestyrelse har sat dato på den kommende arbejdsdag og generalforsamling, og lægger i det seneste referat op til et generationsskifte. Nye medlemmer kommer til at sidde i to år, mens nuværende medlemmer, der fortsætter, kommer på valg om et år. Arbejdsdagen er sat til lørdag 19. marts kl. 9. Og generalforsamlingen, som bestyrelsen gerne slår meget på tromme for, tirsdag 5. april kl. 19. Se hvem der i bestyrelsen nu.
3. feb. 2022* Mejeribestyrelsen er parat til generationsskifte. Alken Mejeris bestyrelse har sat dato på den kommende arbejdsdag og generalforsamling, og lægger i det seneste referat op til et generationsskifte. Nye medlemmer kommer til at sidde i to år, mens nuværende medlemmer, der fortsætter, kommer på valg om et år. Arbejdsdagen er sat til lørdag 19. marts kl. 9. Og generalforsamlingen, som bestyrelsen gerne slår meget på tromme for, tirsdag 5. april kl. 19. Se hvem der i bestyrelsen nu.

 
18. jan. 2022 * Mørke og lys. Når vi forhåbentlig snart igen kan mødes i større tal i mejeriets store sal, vil I kunne se nye gardiner samt mulighed for mørklægning hele vejen rundt. Dermed er der føjet endnu en kvalitet til huset. I forvejen kan vi tilbyde orkestre og andre kunstnere et fint lys- og lydanlæg. Til kloge møder i salen er der mulighed for på stort lærred at vise live-streaming fra internettet samt fremviser til pc og power point m.m. Der kan laves utallige opstillinger af borde og stole, og vores fællesspisninger har for længst vist, hvor mangfoldigt køkkenet er. Som Hans Hornbek fra mejeri-bestyrelsen siger, så venter vi kun på, at de sidste corona-regler bliver ophævet. På billedet er Benjamin Hoff Skovgaard fra mejeriets bestyrelse ved at studere den fine kvalitet i gardinerne. Her ses også forskellen på mørklægningen (til venstre) og udsigten til Alkenvej bag de nye gardiner til højre. (Tekst og foto: Peter Abildgaard)
 
14. okt. 2021 * Varmen i mejeriet vil herefter mærkes anderledes. Denne eftermiddag blev husets gamle oliefyr koblet fra, og en helt ny Vølund varmepumpe startet. Den er stort set selvkørende, og vigtigt er, at den inde i kassen har en 500 liters tank med vand til radiatorer, gulvvarme og brugsvand. Den skal betjene salene, køkkenet, købmanden og bageriet. Leverandøren er Enova Østbirk, og her ses tekniker Rene Lynnerup, mens han forklarer vidunderet for dele af mejeriets bestyrelse (fra venstre) Benjamin Hoff Skovgård, Søren Slebo, Edel Laursen og Hans Hornbek. (Tekst og foto Peter Abildgaard)
 




8. okt. 2021 * Søren Ryge kørte længe rundt i aftes i Alken og kunne ikke finde mejeriet. Julie Abildgaard skulle tage imod ham inden aftenens foredrag og ventede lidt for længe og undrede sig. Da Søren kom, sagde han, at han havde ledt efter en bygning med skorsten, for det skulle der jo være. Da det vellykkede foredrag var forbi om mennesker, Søren Ryge havde mødt og ofte lavet fjernsyn om, forklarede Julie, at det var længe siden, at der havde været mejeri. Faktisk var det her, at der i mange år blev fabrikeret HOPTIMISTER, og derfor var skorstenen revet ned. Men nu kunne Søren få nogle af hoptimist-fuglene med hjem som et minde om Alken. Han blev meget begejstret.
Hoptimist-fabrikationen sluttede i 1974. Inden da havde den fjedrende fyr fået en følgesvend, Busy Bird, og nogle få blev efterladt dybt inde i Mejeriet og genfundet. Det var to af dem, som Søren Ryge fik. Brunsø-familiens firma Akva Waterbeds var på mejeriet fra 1984, indtil den store fabrik blev bygget i Ry. Læs om mejeriets historie og de mange virksomheder her. (Tekst og Foto: Peter Abildgaard.)
6. okt. 2021 * Rengøringstjans stadig ledig. Bestyrelsen på Mejeriet hæver lønnen for at gøre rent til 150 kr. i timen, da ingen har meldt sig til den ledige tjans, som kan blive en gang ugentligt. Læs om det og om varmepumpe, gardiner til mørklægning, foodprocessor og en del mere i det seneste referat.
21. sep. 2021 * Bordtennis på Mejeriet begynder igen. Nu tirsdage fra kl. 16-18. Alle er velkomne, skriver Gitte Trenckner.
11. sep. 2021 * Rengøringsjob på Mejeriet. Person søges til rengøring på Mejeriet. Det drejer sig om gulvvask i salene og køkkenet, samt rengøring af toiletterne. Lønnen er på 100 kr. i timen og der beregnes to timer pr. gang. Omfanget er lidt skiftende, men mellem to og tre gange månedlig samt evt. efter aftale efter private fester. Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt Hans Hornbek på 22447074 eller mail til hanshornbek@gmail.com
9. sep. 2021 * Efterladte ting i kælderen ryger snart ud. I fyrrummet / kælderrummet på Alken Mejeri står en del private ting efterladt. Ukendte ejermænd/ kvinder. Hvis man ønsker at beholde sine ting, skal man fjerne dem senest fredag 17. september. Ting der ikke er fjernet på arbejdsdagen lørdag 18. september vil blive kørt til genbrugspladsen.

9. sep. 2021 Alken Mejeri indkalder til arbejdsdag / forskønnelsesdag lørdag 18. september fra kl.9. Under en kop kaffe / te uddeles opgaver til de fremmødte. Vi håber på stort fremmøde, da der er mange og vigtige opgaver. Der vil blive serveret en god frokost og senere kan man få kaffen og kagen til købmandens fødselsdag. Opgaver vil være: oprydning i kælderrum/fyrerummet, så det er klar til at oliefyret fjernes, og vi får installeret en vand-til-luft varmepumpe (og får meget bedre indeklima i mejeriet), hovedrengøring i køkken, sal, bibliotek etc. Fugning omkring de vinduer som vi ikke nåede sidst, lugning udenfor. Medbring gerne bil med trailer. Altså er der noget for enhver. Hvis der er en eller to, der vil være børnepassere, vil det give mulighed for at flere kan deltage. Se bestyrelsens seneste referat. Foto fra arbejdsdag i september 2020: Jytte Elleby)

9. sep. 2021 * Konfirmation 2022. Hvis man ønsker leje af mejeriet til konfirmationsfest søndag 1. maj, skal man melde sig til Edel Laursen, Boesvej 3, senest 1. oktober - traditionen tro trækkes lod blandt interesserede. Mobil 42241112 eller mail - alkenmejeri@gmail.com
24. maj 2021 * Gode forbedringer på Mejeriet. Indblik i referaterne fra de seneste tre bestyrelsesmøder i Alken Mejeri vidner om fremskridt: Ny printer til lejere, renovering af lejligheden og gang i varmepumpe-installation, der kræver rydning af forkælder, så private ting skal fjernes. Læs derudover om hjertestarteren, afvisning af udenbys yogakurser, regnskabet for corona-året 2020 og så forskønnelsesdag lørdag 18. september. Find referaterne fra marts, april og maj ude i højre spalte på Bestyrelse.

1. jan. 2021 * Hjertestarteren ved Mejeriet er til reparation, fortæller Gitte Trenckner.
1. jan. 2021 * Mandags-meditation på Mejeriet holder pause hele januar, oplyser Hanne Ravn.
 
17. dec. 2020 * Bryghuset lejer sig nu ind på mejeriet. Alken Brewery Company - eller Alken Bryghus - lejer sig nu ind på mejeriet, fremgår det af mejeribestyrelsens seneste mødereferat. På mødet blev der også drøftet ny varmepumpe - placering og finansiering. (Foto: Lars Christensen)
22. nov. 2020 * Nye beboere i mejeri-lejligheden. Der kom to ansøgere til lejligheden oven på Mejeriet, og Ursula Olsen og Danni P. Sell. blev de heldige. Kristina Fabricius og Oskar Fabricius Skovgaard og deres to drenge har været så heldige at finde et støtte sted at bo og har sagt lejemålet op. oplyser Jytte Elleby.
 
11. okt. 2020 * Skrøbelige rygge og gåpåmod. Det var det grå guld der mødte op til søndagens brændedag - med skrøbelige rygge og vigende muskelmasse, men også med gåpåmod og godt humør. Vi var ca 13 - hvoraf de 12 var +55, skriver Eric Ballowitz. Eneste undtagelse var Jan Günther Hansens søn Carl Johan Bruun Hansen fra Johannesminde, der kom kørende i en gigantisk traktor med frontlæsser. En kæmpe hjælp. (Fotos: Eric Ballowitz)
 
 
1. okt. 2020 * Lejligheden på Mejeriet. Holger Vig har opsagt sit lejemål således, at lejligheden kan lejes af andre pr. 1. marts 2021. Bestyrelsen har besluttet, at man senest pr. 15. november kan indgive ønske til sekretær Jytte Elleby pr mail - (elleby19@gmail.com) hvis man gerne vil leje lejligheden pr. 1. marts 2021. Huslejen er 3.000kr + forbrug a conto 1000 kr. pr. måned. For at komme i betragtning kræves medlemskab af Alken Mejeri i minimum ½ år inden ansøgningsfristen. Kort tid efter ansøgningsfristen trækker bestyrelsen lod mellem interesserede.
Bestyrelsen har netop holdt møde - læs om nyanskaffet murerstillads, bryggeriets husleje, rengørings-overvejelser, ny brændeovn til cafeen og ny suppleant. Se referatet
 
24. sep. 2020 * Motion og efterår – vi skal lave brænde igen. Købmanden og Mejeriet skal have fyldt brændelageret op igen. Har du lyst til en søndag med frisk luft, hyggeligt samvær og god motion? Vi skal save træ, samle det, læsse det på vogn og køre det til brændepladsen. Det foregår på Knud Erik Jørgensens skovstykke som han velvilligt har stillet til rådighed. Mød op foran Købmanden søndag 11. oktober kl. 10. Har du en motorsav så medbring gerne. Men ellers blot din muskelkraft og gode humør. Hvem kan levere en traktor og en vogn? Der vil blive serveret drikkelse i pauserne. Nogen der har lyst til at bage en kage? Tilmeld dig til Jan Günther Hansen: j.gunther.hansen@gmail.com. Mobil 24699119.
 
12. sep. 2020 * Der blev gjort rent ude og inde, fuget vinduer og pudset op steder, der længe har trængt. TAK til de ca 15 fremmødte til arbejdsdagen på Mejeriet, skriver Jytte Elleby. Og øl og mad skulle der også til. (Foto: Jytte Elleby)
8. sep. 2020 * Male, fuge og gøre rent. Lørdag 12. september kl. 9 er der arbejdsdag på Mejeriet, hvor der blandt andet skal males cykelskur, fuges omkring vinduer og gøres rent inde og ude. Bagtrappen skal gøres færdig, der skal sættes tv op på biblioteket og mere til, oplyser Jytte Elleby. Kaffe/the og en bolle kl 9. og frokost sidenhen til de fremmødte.
7. sep. 2020 * Farvevalg på cykelskur, nye buffetborde og et ekstra køleskab. Det er noget af det, bestyrelsen i Alken Mejeri forholder sig til. Se referatet fra seneste bestyrelsesmøde her
 
5. sep. 2020 * Qigong starter igen. Hver onsdag kl. 17.30 til 19 på Alken Mejeri. Kom, kom. kom og vær med, skriver Susanne Emmysdatter.
30. aug. 2020 * Arbejdsdagen på Mejeriet er snart, nemlig lørdag 12. september, minder Jytte Elleby fra bestyrelsen om. Den begynder som altid med en kop kaffe og en bolle, og sidenhen er der frokost til de fremmødte.

20. juni 2020 * Mejeriet skubber generalforsamlingen til næste år, fremgår det af referatet fra bestyrelsen på Alken Mejeris seneste møde. Men til gengæld bliver der arbejdsdag lørdag 12. september, oplyser Jytte Elleby, der også fortæller om færre udlejninger grundet coronaen, men at der underligt nok har været en del tilfælde af opvask  levnet ved køkkenvasken. Læs om bookinger og se regnskabet for 2019 samt budgettet for 2020.
15. apr. 2020 * Lyst til praktiske opgaver på mejeriet? Bestyrelsen på Alken Mejeri har droppet at holde arbejdsdag, så længe man ikke må mødes så mange. Men folk, der vil snuppe en praktisk opgave - med afstand - kan henvende sig formand Gary Craig på tlf. 86 57 73 47 og 2971 1069: Det kunne være: skifte vindueslister, bygge cykelskur, gøre bagtrappe færdig, rydde op og sætte tv op på biblioteket, gøre baggang klar til at male samt at male. I referatet fra 14. april kan man også læse, at økonomien nok holder til lavere lejeindtægt, da der nok bliver run på til efteråret, hvis ellers landet åbnes igen.
15. mar. 2020 * Meditations-pause. Meditation i biblioteket mandag kl. 19-19.30 holder som så meget andet en kort pause nogle uger eller tre, vi får se. I stedet for at mødes vil vi foreslå, at man sætter sig hjemme på samme tidspunkt. Og for eksempel sende en kærlig tanke til skolen, til alle de andre i byen, til dem man tænker trænger, til hele verden. Hilsen Hanne Ravn, Gitte Møller Madsen og Jytte Elleby.
12. mar. 2020 * Generalforsamlingerne aflyst. Med den nye udmelding fra myndighederne har de tre bestyrelser samlet valgt at aflyse mødedagen på søndag 15. marts, skriver Julie Abildgaard, der vender tilbage efter 14 dage med ny plan.
7. mar. 2020 * Varmepumpe, brændeovn og forskønnelse var på dagsordenen på seneste bestyrelsesmøde i Mejeriet. Se referatet. Hermed også den officielle indkaldelse til generalforsamlingen søndag 15. marts kl. 16.10, hvor der blandt andet skal snakkes tiårsplan. OBS: Der er forskønnelsesdag søndag 19. april.  
27. jan. 2020 * Puslebord og stoppede musehuller. Der er mange emner på tapetet, når bestyrelsen i Mejeriet holder møde: Tremmerum. ventilator, puslebord på handicap-wc og stoppede musehuller - blandt rigtig meget andet. Læs det seneste referat.
 
20. jan. 2020 * Tre generalforsamlinger samme dag. De tre foreninger i Alken: Købmanden, ABAF og Mejeriet har besluttet at holde en maraton med alle tre generalforsamlinger samme eftermiddag. Det kan være svært at skulle af sted tre aftener, så vi håber på denne måde at kunne imødekomme de borgere, som ønsker at støtte op om alt det frivillige arbejde i bestyrelserne. Møderne bliver søndag 15. marts kl. 13-18. Efterfulgt af spisning. Man kan selvfølgelig nøjes med at komme til den eller de generalforsamlinger, man ønsker. Dette er et forsøg.
  • Kl. 13.00 Velkomst og overblik over dagen.
  • Kl. 13.10: Generalforsamling i Købmanden
  • Kl. 14.25: Pause med kaffe, the og lidt at gumle på.
  • Kl. 14.40: Generalforsamling i ABAF
  • Kl. 15.55: Pause med frugt
  • Kl. 16.10: Generalforsamling i Mejeriet.
  • Kl. 17.25. Opsamling og evaluering af dagen.
  • Ca. 17.45: Vi serverer suppe med brød. Vin og øl kan købes. Fri snak og hygge.

Dagsorden for de enkelte generalforsamlinger kommer senere. Mvh på foreningernes vegne, Søren Slebo, Estrid Bek og Hanne Lisbeth Nielsen.
Den tidligere annoncerede generalforsamling i ABAF 20. februar er så ikke længere aktuel.


 
8. jan 2020 * Det er på Mejeriet - hvis nogen skulle komme i tvivl: Qigong med Susanne Emmysdatter hver onsdag kl. 17.30-19. Prisen er 1200 kr. for forårssæsonen.
8. jan 2020 * Meditation skifter til mandag. Meditation på Biblioteket begynder nu igen, og her i foråret bliver det hver mandag kl. 19-19.30. Jytte Elleby, Hanne Ravn eller Gitte Møller Madsen passer tiden. Der er stole til dem, der har brug for det, og ellers medbringer man sin pude og tæpper. Alle er hjertelig velkommen.
 
20. nov. 2019 * Guidet afslapning. Asger Jakobsen, Emborgvej, er kontaktperson på et besøg fra Heartfulness Meditation, der besøger 30 steder i hele landet og altså også Alken. Torsdag 28. november kl. 20-21.15 på Biblioteket. Det går ud på at lære at meditere fra hjertet. Kontakt asger.jakobsen@heartfulness.org
3. nov. 2019 * Der er fortsat meditation tirsdage kl. 19-19.30 oppe i biblioteket, skriver Jytte Elleby. Aktuelt kommer fire-seks-syv stykker. Der er stole til dem, der har brug for det, og ellers medbringer man sin pude og tæpper. Der er lidt køligt trods det, at vi tænder for varmen inden. Gitte Møller Madsen, Hanne Ravn eller jeg styrer tiden.
1. nov. 2019 * Bageriet skal gøres færdigt - vær med. Vi er nu så langt, at vi kan invitere til møde om at gøre bageriet i Alken færdigt, skriver Jan Günther Hansen og Mogens Andersen. Vi holder et møde i bagerilokalet mandag 11. november kl. 19 for alle interesserede, dog vil fokus være på at færdiggøre bageriet. Et egentligt bagermøde kommer senere. Vi har nu væggene opsatte og spartlet. Det vi skal videre med vil være: afdampning af tapet, vævopsætning og maling, en dør og lister, opsætning af borde, montering af vask, vand og afløb, opsætning af maskiner, udsugning, lamper, hylder og hvad der ellers måtte komme af småting. Selve planen for indretningen er i grove træk på plads, men der vil være en del beslutninger, der skal tages løbende. Mødet forventes at tage en times tid, hvor vi deler opgaverne imellem os alt efter interesser og formåen. Kontakt Jan på j.gunther.hansen@gmail.com og Mogens på mogensandersen14@gmail.com.

26. okt. 2019 * Alt det blev ordnet under arbejdslørdagen på Mejeriet: Bagtrappen afdækket, så Jan kan støbe. Hængselringe til dør. Biblioteket ryddet op. Fjernsynet sat op. Termostat på radiator i salen. System i baglokalet. Stopklods til skydedør. Beslag bag på køleskabe – skruet fast. Asbestplader paket til aflevering. Dørpumpe på bagdør. Rengøring i køkkenet, bag ovn og komfur. Kælder: limtræ ud, håndvask ned og videre oprydning – til genbrugsplads. Kloakrør køkken. Brændeovn i cafe tætnet bedre. Udearealer. Lys ved bagtrappe. Hovedrengøring i køkkenet. Maling af lister til vinduerne, men desværre for meget regn til at fuge. Der skal lyde en stor tak fra bestyrelsen til alle, der kom. Bare det at kunne tælle 20 fra start varmede, og så stødte der ovenikøbet flere til, skriver Jytte Elleby fra Mejeriets bestyrelse.

 
26. okt. 2019 * 25 kom til arbejdsdag på Mejeriet. Ind og ude. Oppe og nede. (Foto: Jytte Elleby)
 
2. okt. 2019 * Blomsterkummernes tilstand og brugen af biblioteket var nogle af emnerne på mejeribestyrelsens seneste møde. Læs også om varmepumper, lyddæmpning, mørklægning samt ny arbejdsdag lørdag 26. oktober kl. 10-17 med både frokost samt suppe kl. 17. Se også hvilke hængepartier, der er fra seneste arbejdsdag, hvor der ikke kom så mange på referatet.

14. sep. 2019 * Lodtrækning om at få Mejeriet. Hvis man er interesseret i at leje Mejeriet til konfirmationsfest første weekend i maj 2020, så skal man inden 1. oktober melde til booker Edel Laursen, og så trækkes der lod. Sådan lyder det fra bestyrelsen, som på sit seneste møde har drøftet vand i kælderen, arbejdsdag og mørklægning. Se referatet. Og husk at hente glemt tøj i garderoben - ellers går det snart til genbrug.

2. sep. 2019 * Meditation på Alken Mejeri. Hver tirsdag aften kl. 19-19.30 på biblioteket på Alken Mejeri. Første gang tirsdag 10. september. Alle er velkommen til at være med, og vi sidder i stilhed. Hver gang er der en tovholder, der har til opgave at tænde lys og holde tiden. Har du lyst til at være med til at være tovholder for en aften eller flere, så skriv til Gitte Møller Madsen mail@hospitalsklovnen-trudi.dk, Jytte Elleby elleby19@gmail.com eller Hanne Ravn privat@hanneravn.dk. Vi laver derefter en Doodle, hvor man kan skrive sig på de tirsdage, hvor det er muligt at være tovholder.
 
31. juli 2019 * Kælderen under Mejeriet, nærmere betegnet Træværkstedet, blev tirsdag igen oversvømmet af opstigende vandmasser efter skybruddet, skriver Eric Ballowitz, der blev hidkaldt som forstærkning af Gary Craig: - Der stod vi så i en halv time og fejede vand ud af kælderen mens vi sang sømandsviser, indtil det ebbede ud... Vi mødtes dog et kvarter efter dernede igen, da vi begge ved et kig ud af ruden kunne 'regne' ud, at der ville blive behov for en ny tørn ved kostene. Denne gang i næsten en time, akkompagneret af Hans Honbek, der også var blevet hidkaldt.

1. juli 2019 * Gavlmaleri, skilt og arbejdsdag er noget af det fra Mejeri-bestyrelsens referat, du kan studere nærmere, hvis du tjekker siden Bestyrelse og finder det seneste referat fra 12. juni i spalten til højre. Arbejdsdagen bliver lørdag 14. september, hvor bl.a. bagtrappen og afløbshul i køkkenet skal laves, skriver Jytte Elleby. Så en lille opfordring til folk med den slags håndværksevner om at notere datoen. Der bliver helt sikkert også mange andre opgaver af forskellig størrelse.

 
1. maj 2019 * Cykelskur og køleskabe er noget af det fra Mejeri-bestyrelsens referater, du kan studere nærmere, hvis du tjekker siden Bestyrelse og finder de to seneste referater fra marts og april i spalten til højre. Brandsikring, børnehule og bagtrappe er andre punkter på det aktuelle tapet.
16. april 2019 * Køkkenet mangler lidt. Mejeriet kalder: På forskønnelsesdagen blev vi ikke helt færdige, skriver Jytte Elleby. Hvis du har en time til overs på fredag 19. april kl. ca.14.30 er du meget velkommen til det sidste rengøring i køkkenet.
 
20. mar. 2019 Det er tid til forskønnelse af vores dejlige Mejeri. Tid til hovedrengøring og andet for at gøre huset smukt og skinnende til konfirmationer og andre fester i foråret. Kom søndag 31. marts kl. 9.30, hvor der er kaffe på kanden og en bid brød til og sidenhen frokost til det arbejdende folk. Vel mødt. Hilsen bestyrelsen.
15. mar. 2019 * Mejeriets økonomi. Hvordan 2018 på Alken Mejeri er gået kan studeres nærmere på Generalforsamling 2019, hvor man både kan se referat, en økonomisk oversigt for 2018/2019, regnskab for 2018 og budget for 2019 - på samme side.
6. mar. 2019 * Et år med gode investeringer. 2018 var et år på Alken Mejeri med store forbedringer og fornyelser: Nyt gulv - i to omgange - nye borde og stole, ny opvaskemaskine, ny lysring, bordtennisbord (sammen med ABAF), projektor, skærm og storskærm i café - bare for at nævne de største investeringer. Formand Gary Craig glædede sig på generalforsamlingen tirsdag over høj aktivitet og god opbakning til arbejdsdage. Kælderen, mere udnyttelse af mejeriet i dagtimerne, ny tiårsplan, fortsat finisharbejde og energioptimering bliver arbejdsområder i 2019. Kasserer Hans Hornbek afleverede et regnskab, hvor egen opsparing og kommunale rentefrie lån har gjort investeringerne mulige. Der var genvalg i bestyrelsen til Gary Craig og Benjamin Hoff-Skovgaard og til suppleanterne Edel Laursen og Poul Ravn. Ole Nielsen er ny revisorsuppleant. Bestyrelsen konstituerede sig, så Gary fortsætter som formand, Hans som kasserer. Søren Slebo er ny næstformand, Jytte Elleby sekretær og Benjamin menigt medlem. Edel fortsætter med at stå for udlejning.
  
2. mar. 2019 * Qi gong. Der er qi gong kursus de næste fem onsdage fra kl. 17.15-18.15 på Mejeriet ved Susanne Emmysdatter. Husk tøj du kan bevæge dig i og tykke sokker. Alle er velkomne.
25. feb. 2019 * Fremleje af Mejeriets lejlighed i max to år. Hvis Holger Vig ikke ønsker at flytte tilbage efter de næste to års fremleje må han opsige lejligheden, fremgår det af bestyrelsens februar-referat. Der laves ingen venteliste, men hvis det bliver aktuelt, vil ny udlejning offentliggøres på alken.dk og ved opslag ved Mejeriet, at lejligheden er ledig til udlejning, og man kan indgive sit ønske om at leje til en offentliggjort deadline. For at komme i betragtning kræves medlemskab af Alken Mejeri i minimum et halvt år. Herefter trækker bestyrelsen lod mellem interesserede.
15. feb. 2019 * Biblioteks-meditation. Hanne Ravn oplyser, at der bliver meditation på Alken Bibliotek tirsdagene 19. februar, 12. marts og 23. april kl. 19.30-20.
12. jan. 2019 * Ros til Mejeriet har der været efter de seneste forbedringer med lys, lyd og garderobe. Generalforsamlingen foregår tirsdag 5. marts kl. 19, og af selve indkaldelsen fremgår det, at Gary Craig og Benjamin Hoff Skovgaard er på valg til bestyrelsen. Begge genopstiller, og det samme gør Edel Laursen og Poul Ravn - som suppleanter. Der skal bl.a. vedtages nogle mindre ændringer i vedtægterne - se forslaget til vedtægtsændringer, hvor det nye er streget under.
12. jan. 2019 * Mejeriets generalforsamling bliver i år tirsdag 5. marts kl. 19, oplyser Jytte Elleby. Så sæt kryds i kalenderen. 
7. jan. 2019 * Biblioteks-meditation. Gitte Møller Madsen og Hanne Ravn oplyser, at der bliver meditation på Alken Bibliotek endnu to gange: onsdag 23. januar og tirsdag 19. februar kl. 19.30-20.




 



 
Uge 12 2022 *Rengøring og forår hænger sammen. En halv snes flittige med kost og spand, stiger og værktøj brugte nogle af de lyse timer på at rengøre mejeriet og rydde op på den indkaldte arbejdsdag. Da de var spredt i alle hjørner, var det svært for fotografen at lave gruppebilledet, så her er det enlige Kresten Warming, som med knofedt, klud og sæbe havde påtaget sig at rengøre alle lodrette flader i den store sal. Hele mejeribestyrelsens opgaveliste blev ikke vinget af, så nogle af opgaverne må klares ad hoc. (Foto og tekst Peter Abildgaard.

 

Årskontingent er 100 kr. pr. voksent medlem.

Kontingentet betales årligt senest 28. februar. 

Bankforbindelse: Merkur - den almennyttige andelskasse
Reg. nr: 8401

Konto: 11 28 794.




Edel Laursen, Boesvej 3, er  udlejningsansvarlig for Alken Mejeri.

Kontaktmuligheder: Mobil - 42241112 eller mail - alkenmejeri@gmail.com


 
Se i kalenderen herunder, hvornår Mejeriet er booket - og kontakt altid Edel angående booking.
 
 


 





 
Uge 31 2019 * Kælderen under vand. Gary Craig i vand til anklerne efter skybruddet tirsdag tvang vand op i værkstedet under Mejeriet. (Foto: Eric Balllowitz)
 
 Uge 43 2017 * Det går fremad med at få bragt skik på teknikrummet på Mejeriet. Hans Hornbek hvidter vægge - og senere skal loftet sænkes. (Foto: Hanne Lisbeth Nielsen)
 
Uge 30 2016  * No-go. Gary Craig og Jan Andreasen i gang med at rense motoren ved Mejeriets kloak-brønd, der stoppede i sidste uge. Ret ulækkert. Klude, vatpinde, små plastikposer, gazebind m.m., som er puttet i toiletterne og får motoren til at gå i stå. Det er bare no-go. (Foto: Estrid Bek)
 
 
Uge 5 2015 * Du blæser mig i gang, du er min champagne-løftestang. Berit Werner Hansen holdt festtalen under 20-års festen på Mejeriet. Læs hele hendes hyldest til den unge med den mangfoldige familie på smalltalken. (Foto: Gitte Møller Madsen)
 Kode til netværk: 2006 1067 / Mejeriet

Årskontingent er 100 kr. pr. medlem.

Bankforbindelse: Merkur - den almennyttige andelskasse
Reg. nr: 8401

Konto: 11 28 794.




Nyt tag over Alken




Bestyrelsens julehilsen december 2009

Bestyrelsens nyhedsbrev august 2009.

Bestyrelsens sommerhilsen juni 2009.

Bestyrelsens nyhedsbrev - maj 2009.


Fortegnelse over område-ansvarlige - også kaldet ekspertgrupperne.

Mejeriets vedtægter - fra 1994 - ændret lidt i 2014.


Bliv medlem og få medlemsfordele:

* Lej mejeriet til medlemspriser.

* Få hjemmeside og andet godt vist på alken.dk-siden 'Folk i Alken'

Årskontingent er 100 kr. pr. medlem.

Bankforbindelse: Merkur - den almennyttige andelskasse
Reg. nr: 8401

Konto: 11 28 794.