Alken-Alken-Alken
|
|
29. jan. 2019 * Invitation til Alken-Alken-Alken-træf i Belgien. Den mangeårige venskabsby-tradition mellem belgiske, tyske og danske Alken - læs mere på Alken-Alken-Alken - har nogle år ligget mere eller mindre i dvale for den mindste Alkens, altså vores vedkommende. Men belgiske Alken har sendt en invitation til næste træf 5.-7. april 2019. til ABAF, skriver Julie Abildgaard. Se invitationen. Interesserede kan henvende sig til Julie på julieaabildgaard@gmail.com og høre nærmere.
|
|
8. nov. 2016 * Gaver fra Alken, Belgien. I vores sommerferie var vi i Alken i Belgien, besøgte gode venner Rene og Lutzie, som vi har kendt siden midt 80'erne, skriver Poul Westesen. I den anledning blev vi inviteret på rådhuset, hvor vi fik overrakt gaver fra de seneste to venskabstræf. De andre to Alken'er (Tyskland og Belgien) håber på, at vi igen vil være en del af Alken-Alken-Alken, men det er jo op til Alken i Danmark, om vi atter vil være aktive i dette. Blandt gaverne var Alken-paraplyer, Poul og Marie har sat hos Købmanden i Alken. (Foto: Knud Abildtrup)
|
18. apr. 2016 * Kom til Alken, Mosel. Borgmesteren i Alken, Mosel, har skrevet til ABAF, hvor der ikke har været interesse for at tage venskabsby-aktiviteten op igen: 'Dear Mrs. Trenckner, thank you for your answer. It is sad that no one from your village takes part in our meeting, but I can understand that it is a long trip for you to come over here. We want to give you an impression of our village, so I send you a link to a youtube-clip we made. Best regards Hans-Walter Escher, Ortsbürgermeister.
|
6. feb. 2016 * Alken-Alken-Alken til maj i år. Der har gennem en årrække været tradition for at mødes med vores venskabsbyer Alken i Tyskland og Alken i Belgien hvert andet år. Se Alken-Alken-Alken. Sidste gang for to år siden var der ingen deltagelse herfra. Nu er der så igen kommet en invitation fra Alken ved Moselfloden i Tyskland. De inviterer os til at komme 20.-22. maj, hvor de har lavet et velkomstprogram til os. Derfor en opfordring til at overveje, om det kunne være hyggeligt og sjovt at deltage i sådan et weekendophold sammen med naboer/genboer/med Alken-borgere herfra og se/gense en anden Alken-by. Det er med privat indkvartering (tror jeg da), og man kan arrangere samlet kørsel frem og tilbage. Meld tilbage til ABAF, hvis I har lyst til at deltage, så vi kan give svar på invitationen. Gitte Trenckner, ABAF.
|
27. mar. 2014 * Ingen til Belgien. Ingen fra Alken tager denne gang til Alken-træf i Belgien, skriver Conny Mortensen.
|
23. feb. 2014 * 10 er minimum for at tage afsted. Hvem har lyst en weekend i Alken/Belgien til Alken-Alken-Alken træf, skriver Conny Mortensen. Tilmeldingsfrist senest 3. marts til Troels Larsen, Alkenvej 56, 86 57 73 85, cm.alken@mail.dk. Hvis vi er omkring 10 personer, tager vi afsted. Se programmet her.
|
|
15. jan. 2014 * Partnerschaftstreffen i Alken Belgien. Conny Mortensen har sendt programmet for dette års Alken-Alken-Alken-træf - i venskabsby Alken, Belgien, i weekenden 4.-6. april. Se det her - med besøg på både museum og bryggeri samt privat indkvartering. Interesserede kan henvende sig til Alken-Alken-Alken-veteran Troels Larsen, Alkenvej 56, 86 57 73 85, cm.alken@mail.dk, - med spørgsmål - eller hvis man har lyst til at deltage.
|
4. maj. 2012 * Venskabstræf aflyst. Dette brev er blevet sendt til Belgien og Tyskland, skriver Birgit Pohle: 'På grund af sygdom, manglende opbakning fra folk i Alken Dk, og at der kun mødte en person op, foruden dem, der er i
udvalget, til det sidste afsluttende møde om arrangementet i pinsen, ser vi os desværre ikke i stand til ati afholde venskabstræf og må desværre aflyse dette. Vi som arrangører sætter meget stor pris på, at arrangementet, som det hedder skal være et venskabstræf, og når vi så ikke kan finde værtsfamilier nok og bliver nødt til at indlogere de fleste gæster i Ry eller Skanderborg, syntes vi at ideen med træffet ikke kan fungere i år. Ganske enkelt vi mangler opbakning her i Alken Danmark og kan ikke gennemføre et så stor arrangement med kun 5-10 menneskers hjælp. Vi håber ikke dette skaber for mange problemer for jer, at vi må aflyse. Vi håber på større opbakning i 2018, hvor der forhåbentlig igen er venskabstræf her i Danmark. Mange gode ønsker fra udvalget i Danmark.
|
23. apr. 2012 * Venskabstræf-møde. Vi indkalder til informationsmøde om Venskabstræf 3 x Alken på Alken Mejeri torsdag 3. maj kl. 19.30, hvor vi vil orientere nærmere, skriver Poul Westesen. Venskabstræffet er en tradition i Alken - en tradition, som gennem årene har bragt mange glæder, og som har knyttet varige venskaber på tværs af grænser. Vi håber, at rigtig mange har lyst til både at støtte op om og tage del i arrangementet, sådan at også Venskabstræffet 2012 bliver en succes. |
|
| |
|
|
|
22.apr. 2012 * Der kommer 50 fra de andre Alken'er. Alkentræffet samler 50 deltagere fra den tyske og den belgiske venskabsby i pinsen - 25.-28. maj, fortæller Poul Westesen fra tovholdergruppen. Der er rig mulighed for at pleje gamle og få nye venskaber, når de 50 skal indkvarteres privat. Nærmere om det følger snarest. Træffet rummer både udflugter, socialt samvær, spisning og fest.
| |
3. mar. 2012 * Alkentræf i pinsen i danske Alken. Alkentræf for de tre gange Alken i Danmark, Belgien og Tyskland er denne gang i Danmark 25.-28. maj, altså pinsen, skriver Poul Westesen. Programmet: Fredag: Indkvartering. Spise hos værtsfamilier. Socialt samvær på Mejeriet. Alken-koret underholder. Lørdag: Udflugt til Aros/Den Gamle by med guide. Gallamiddag på Mejeriet og Pinserock. Søndag: Vandretur i Illerup Ådal med guide. Middag på Mejeriet med levende musik. Mandag: Morgenmad hos værtsfamilen (ligesom lørdag og søndag). Farvel og på gensyn. (Foto fra 2006: Birgit Pohle) |
|
|
|
|
|
13. juli 2011 * Alken som stregtegning. I forbindelse med Alken-Alken-Alken-træffet i 2006 kreerede Birgitte von Holck Borch en detaljeret stregtegning af vor by til brug som gave til de tyske og belgiske gæster. Nu er den dukket op igen - se den i større format her. Og scrol lidt op og ned og frem og tilbage for at få det hele med.
| |
24. maj 2010 * Freundschaftstreffen in Alken/Mosel. I den førstkommende weekend, 28.-30. maj, er der venskabstræf mellem de tre gange Alken i Tyskland, Belgien og Danmark. Herfra er der denne gang ingen tilmeldte, men Max Pohle udelukker ikke, at han spontant tager til Mosel.
|
|
| |
|
|
12. mar. 2010 * Alken er en sø i Värmland. En idyl ved Mosel, en belgisk industriby, en polsk papkassefabrik, 'City of Love' i Danmark, men ifølge Google Maps er Alken også en svensk sø i et naturreservat nær Grytterud i Värmland. Basis for en venskabssø? Hvem kommer først? | |
14. aug. 2008 * Alken er en papfabrik i Polen. Trods vedholdende rygter er der tilsyneladende ingen polsk by, der hedder Alken. Marta Orlikowska fra den danske ambassade i Warszawa fortæller derimod om en gade - og en fabrik, der laver papkasser - se www.alken.pl og hele Martas svar på smalltalken.
|
|
| |
|
|
|
Tur til Alken, Belgien. Afgang torsdag 8. maj, overnatning nær Münster, på et lille og hyggeligt hotel. Aftensmad: Eine schnitzel mit asparges und ”eine” grosse weissbier. Vi ankom fredag kl. 17, hvor vi hilste på belgierne og tyskerne. Godt øl var stillet frem med snacks til en god start på turen. Derefter til vore familier og spise dejlig mad, der blev kræset om os, et bedre hotel kan ikke findes. | |
Til tider måtte vi knibe os i armen og spørge er det os, der er Jeppe på bjerget, eller hvad? Det belgiske folk. Belgien er i areal på størrelse med Jylland, der bor ca. 15 millioner, deraf de fleste i den flamske del et af Europas tættest befolkede lande. Tre forskellige sprog, i den flamske del (flamsk er det samme som hollandsk). I Velonien i Syd tales fransk. I den tyske del tales tysk. |
|
| |
|
Belgien har i over 2000 år været styret af forskellige stormagter, men under alle besættelserne har de altid husket en ting. Der skal festes i livet! Kunst og kultur. I Belgien kan man opleve meget på et lille område. Vi kørte i bus i det typiske flamske landskab, i provinsen Limburgn, som Alken er en del af. Små bakker, med rolige landeveje, gamle kirker samt mange slotte og alle frugtplantagerne stod i fuldt flor. |
| |
Danmark importerer masser af jordbær, pærer og æbler fra netop dette område. Vi besøgte en frugtfabrik, hvor de lavede ”STROOP”. Stroop er nedkogte frugter, som bliver til frugsaft/sirup. Siruppen kan bruges til f. eks pandekager, men kun fantasien sætter grænser. Frugtfabrikken er nyopstartet i gamle produktionslokaler, og de lokaler, der ikke blev brugt i produktionen bliver brugt til forskellige kunstudstillinger. Den nuværende udstilling var erotisk kunst. |
|
| |
Gallaaften. Et af store øjeblikke på vores tur, med megen god mad, belgiske specialiteter og godt øl. Belgien er kendt for at lave det bedste øl i Europa, og dette tror jeg at alle kan skrive under på. Inden vi får lov at smage maden og drikke øllet, afholdes den officielle ceremoni, hvor borgmestrene fra Belgien og Tyskland holdt deres taler. |
|
| |
|
Som sidste mand holdt vores danske Troels sin tale. Uden at have de danske briller på, var alle enige om, at Troels var den, som ramte venskabsnerven bedst. Den gamle by. Søndag besøgte vi den gamle by Borgloon. Vi havde den fornøjelse at der var mulighed for at tilslutte sig den engelske eller tyske guide. |
| |
|
|
Et meget interessant besøg, hvor vi lærte en del om Belgiens historie. Der var indlagt konkurrencer i strygning, gammeldaws vask samt en enkelt Grimsbergen. Det med den gamle by, som er et levende museum, var en ide de fået af de Skandinaviske lande og den gamle by i Belgien kunne i år fejre 50 års fødselsdag. Hjemrejse. Vi mødtes ved rådhuset mandag morgen kl. 9.00. | |
|
|
|
Det var måske en smule hårdt, det sidste øl skulle falde på plads og en kold tyrker var i vente. Nogle fantastiske dage i Alken var omme, det eneste men, vi ku' ha’... Gid at flere fra Alken Danmark også kunne have været en del af sådan et storslået arrangement. | |
|
En stor tak til Alken Belgien! Vi kørte hjem i et stræk, 8 timer. Vi havde fået madpakker med fra vor familier, så vi led ingen overlast - der var nok at tære på efter disse dage. |
| |
PS. Vi kan berette at bøgetræet som vi gav Alken Belgien for 6 år siden, gror sig stort og stærkt, vi vil håbe at venskabstræffet vil kunne gøre det samme.
Conny/Troels & Anne-Marie/Poul, Alken, Danmark. |
|
|
|
|
12. maj 2008 * Hilsen fra Alken Belgien. Dirndl-kjoler, solbeskinnede cafeer og ølkrus på højde med hunde. Der var åbenbart det hele. Troels Larsen og Conny Mortensen sammen med Marie og Poul Westesen, der holdt Alken-fanen højt i venskabsbyen i Belgien.
|
| |
|
|
|
|
10. mar. 2008 * Pinseturen til Alken gælder bl.a. besøg på bryggeriet Kerkom, festmiddag, museumsbesøg eller gåtur i Mombeekvalley. Se hele programmet. Brouweru betyder vist bryggeri. Møde om turen torsdag 13. marts kl. 18.30-20 på mejeriet.
| |
4. mar. 2008 * Verbroederingsfeesten. Conny Mortensen har sendt program for årets Alken-Alken-Alken-arrangement, der skal foregå i belgiske Alken i pinsen. Se programmet.
|
9. juni * Til Alken i Belgien. Næste Alken-Alken-Alken-træf bliver i foråret 2008 - og foregår i Belgien, oplyser Troels Larsen. Nærmere datoer kommer senere. |
|
| |
Alken-træf i Alken, Danmark, juni 2006
I mindst 25 år har der været venskabelige forbindelser mellem de tre gange Alken i Nordeuropa: I Belgien, Tyskland og Danmark.
Vores by er den absolut mindste af de tre - og ved det seneste træf - i juni 2006 - var der besøg fra den belgiske venskabsby. Belgierne boede privat indkvarteret og holdt til på mejeriet, når der var fest.
Birgit Pohle har en cd med en lang række fotos fra de fire dage - under titlen "Treffen Alken DK - Alken B". Her er et udpluk.
|
|
|
|
|
|
Hårdt program og rumlende bus. |
|
Jens Jacobsen og Inge Nørgaard Nielsen med deres belgiske gæster. |
|
En af de danske hovedkræfter blandt arrangørerne: Ingo Pohle. |
|
|
|
|
|
Legoland var et af udflugtsmålene. |
|
Alken-koret optrådte til en af fællesaftnerne på mejeriet. |
|
På rundtur i Boes. |
|
|
|
|
|
Poul Erik Mønsted må danse dame. |
|
Alken-træffet rykkede udendørs i junivejret. |
|
Holger Vig og Sidsel Olsen med belgisk gæst på interimistisk fortovscafé på Alkenvej. |
|
|
|
|
Poul Westesen fortæller, at Alkens forbindelser til tyske og belgiske Alken kom i stand en gang omkring 1980, da den daværende kommunaldirektør Stylens fra Alken, Belgien, var på ferie i Danmark.
Stylens så skiltet fra "Alken Tryk" på Alkenvej 81 og troede, det var rådhuset - og at Palle Ehrenreich, der boede der, var borgmester... |
Jens Jacobsen og Hans Hornbek i øm situation. |
|
Poul Westesen, mangeårig Alken-Alken-Alken-deltager med kommunaldirektør i belgiske Alken,Wim Thomas, der har været med siden starten. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|