| |  | 19. apr. 2022 * Vikingefibelen. Også Thomas Due Nielsen har kontaktet amatørarkæologen Allan Faurskou, der fandt en fibel ved Alken. (Foto: Thomas Due Nielsen)
|  | 13. apr. 2022 * Fortiden vælter op af jorden visse steder, og i disse forårsdage er mange amatørarkæologer nysgerrigt og systematisk ude på markerne. Også i området mellem gamle Alken og Alken Stationsby. Mange har sikkert set ham fra vejen. Allan Faurskov, bosiddende i Nørre Vissing, er en rutineret tingfinder med sin detektor, som han svinger til højre og venstre foran sig, mens han følger en planlagt retning. Finder han noget? Gevinsten for det tålmodige arbejde onsdag var en såkaldt fibel, resterne af et tøjspænde. Der ses et fint mønster, som kunne tyde på jernalder, måske endda vikingestil. Allan og hans kolleger er naturligvis i tæt kontakt med både Museum Skanderborg og Nationalmuseet, når og hvis der er interessante fund. Se desuden hans hjemmeside www.bondejern.dk. (Tekst og foto: Peter Abildgaard)
 | | Byfestbladet 1995 havde en stregtegning fra Jens Langkjærs hånd på forsiden: Emborgvej set fra vest. | 4. dec. 2021 * Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år. 1995 i Alken var i den periode, hvor der stadig eksisterede to foreninger, der siden smeltede sammen til den nuværende ABAF: Den ældste - borgerforeningen - og den nyeste - Alken Station. Læs mere om hvad der skete i Alken for 26 år siden på Alken år for år siden 1979.
Byfestbladet bragte det år et interview - Med kolpetøj og åleruse - med Casper Jacobsen, der sammen med Helga siden 1950 havde boet på Emborgvej 109, hvor i dag Thomas Tjørnehøj og Maiken Wang Larsen bor. Om fiskeri, rusereparation og fjerkræhold. Om hans stolthed over, at Alken selv havde samlet ind til gadelys - og ærgelse over modstanden mod fortov.
| 28. nov. 2021 * 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev. Denne periode af Alkens historie rummer strejf til forståelse af den tids fæstebønders svage retsstilling, men først lidt om familieforholdene på de fire halvgårde - læs afsnittet fra 1749-1755 under Alkens første kendte beboere.
|  | | 29. apr. 2021 * Togbilleder efterlyses. Igennem Alken-stationens 150 år er der tilsyneladende optaget meget få fotografier. Så her bringer alken.dk en efterlysning til folk i Alken og deres familier. Har ukendte billeder gemt sig i skufferne? Billedet her er en sjældenhed på en anden måde. Det er indtil nu det eneste, vi har fundet med et holdende tog i Alken. Det er fra 4. maj 1974, da tog-entusiasterne Bo Lindhardtsen og Ole Jensen rejste rundt her i området og fotograferede jernbanernes miljøer, heldigvis for det. Her ses en MO-maskine, som i de år (og i mange år forinden) var arbejdshesten for passagerer og gods. De første blev bygget samtidig med de røde lyntog i 1935. Til sidst var der ca. 150 maskiner, som de fleste ældre danskere nok har en erindring om. Motorerne fra Frichs fabrikkerne var de samme som i de første lyntog. Seks MO-tog er stadig bevaret på museet i Odense og i klubber. På dette foto ses en ung mand stige af toget, og en anden venter på gul knallert ved signalet. Måske en eller anden i Alken kender dem og vil ringe til redaktionen? Se allernederst her på hjemmesiden. (Tekst: Peter Abildgaard. Foto rettigheder: Ole Jensen og Bo Lindhardtsen.)
|
|
 | | | Jernbanearbejdere fra kolonnen i Alken 1949-1950. | | 28. apr. 2021 * Jernbanen er årsagen til
Alken. Når du i dag hører klokkerne ved banens overskæring midt i
Alken og få øjeblikke efter ser toget standse, bør du tænke på betydningen for
vores fine landsby. For 150 år siden, 2. maj 1871, standsede det første tog på
den nyanlagte bane mellem Skanderborg og Silkeborg, også kaldt ’vestbanen’. Der
findes ikke fotografier fra den dag, dog omtale i aviserne. Mens
Skanderborg havde en stor jernbanestation fra 1868, blev der med vestbanens
åbning også opført en bygning i Ry. Alken blev defineret som ’holdeplads’ i
DSB-sprog, og den beskedne stationsbygning blev opført, nedrevet i 1979.
Banen blev anlagt som enkelt-sporet, og der kom ikke et sidespor i første
omgang. Men til og fra Alken kunne man altså komme, dog sådan at toget kun
standsede, hvis der var gods og passagerer. Der blev sendt to tog af sted hver
dag fra Skanderborg kl. 11.50 og 17.56 og fra Silkeborg kl. 9.45 og 15.30. Ret
hurtigt voksede interessen i Alken. Den lille by var i 1871 blot bondegårdene i
Gammel Alken ved landevejen mellem Skanderborg og Ry. Tyngdepunktet blev med
årene flyttet til stationen.
Vi holder ikke stor fest i Alken, men måske vil
enkelte af os komme og vinke til lokomotivføreren, når togene arriverer
søndag 2. maj kl. 11.54 og 12.05. I Ry holder de byjubilæum ud fra den samme
kendsgerning, nemlig at de skylder jernbanen deres oprindelse, altså byen ved
stationen. Underskrevne forfatter flyttede til Alken i 2017, men jeg har kendt
togturen fra Skanderborg til Silkeborg længe inden, og jeg mener, at det må
være en af landets smukkeste strækninger, især i de kommende blomstrende og
lysegrønne uger. Prøv bare. En grundig beretning om Alken og jernbanen kan
læses i en artikel, skrevet af Ole Edvard Mogensen. Jeg kan
også henvise til bogen ’Skanderborg Jernbanestation og købstaden 1868-1918’,
skrevet af lokalhistorikeren Kaj Klostergaard, side 36 ff. (Tekst: Peter
Abildgaard)
| | 21. apr. 2021 * Klassevist skred i sognet. Fra 1987 til 2019 er der - som i hele landet - sket et voldsomt skred i Dover Sogn, når det gælder de fem socialklasser, Danmarks Statistik regner med. I 1987 var arbejderklassen størst med 46,2 pct. I 2019 var den højere middelklasse blevet størst med 39,3 pct., mens bare 15,9 pct. talte som arbejderklasse. I 1987 tilhørte kun 6,2 pct. den højere middelklasse, og ingen tilhørte overklassen. Den socialklasse er nu repræsenteret i sognet med 5,2 pct. Find alle tallene på klassesamfund.dk - søg på Dover.
| |
| |  | | | Rytterskoletavlen på sandsten med tekst på latin og dansk er den sidste rest fra den oprindelige rytterskole i Svejstrup og blev i 1953 muret ind over en glasdør på Bjedstrup Skole. | | | 28. mar. 2021 * Skolens 300 års fødselsdag. Det er i dag præcis 300 år siden Frederik den 4. skrev under på at oprette 240 skoler rundt om på kongens rytterdistrikter, skriver Knud Erik Elmann Jensen. Det er derfor Bjedstrup Skoles 300 års fødselsdag, for blandt de nye skoler var Svejstrup. Her trivedes skolen i over 100 år, indtil den i 1858 blev flyttet til den nuværende placering i Bjedstrup. Ved flytningen tog man den rytterskoletavle med, som kongen havde ladet indmure ved opførelsen. Den hænger stadig på skolen efter 300 år. Teksten lyder: Halvtredsindstyve år, Gud har du mig opholdet at sygdom, krig og pest mig intet ondt har voldet Thi yder jeg min tak og breder ud dit navn og bygger skoler op de fattige til gavn. Gud, lad i dette værk din nådes fylde kjende lad denne min fundats bestå til verdens ende lad altid på min stol én findes af min æt, som mener dig, min Gud, og disse skoler ret
|
| | |  | 21. mar. 2021 * Da Alken havde fælles vaskehus. Hvor Adam Yogesh Thuesen bor i dag, havde folk i Alken i sin tid fælles vaskehus. Birgit Pohle husker, at det så sådan ud, da hun flyttede til Alken i 1968, og at de var vilde med at spille Antonius over vaskeritaget - det kunne man ikke i de fireetagers huse, hun kom fra i Aarhus. Birgit har protokollen fra Alken Selvbetjeningsvaskeri tilbage fra 1953, hvor ideen opstod, og kan studere drøftelser og referater - blandt andet om dem, der ikke gjorde rent efter sig eller betalte kontingent i tide. Birgits papfar - nu afdøde Agner Jørgensen - oplevede at blive sendt til sagfører for en restance - og endte selv med at købe det lille hus i 1970, da vaskeriet var nedlagt. Vaskehuset blev derefter brugt til at sælge grøntsager fra, til at slynge honning i og siden udlejning til beboelse efter det blev nødtørftigt indrettet. Poul Ganer har boet der, og Inge Schøler fra 1989, da hun flyttede til Alken, indtil 1996/1997, hvor Adam overtog. Protokollen kan lånes hos Birgit. Fotoet er fra 1961 og er hentet på 'Danmark set fra luften - før Google'. (Ophav: Odense Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)
|  | 21. feb. 2021 * Da 1.800 tilrejsende kom til Alken. Måske var 26. maj 1949 den dag i Alkens historie nogensinde, hvor den største forsamling af mennesker har været samlet. Begivenheden var indvielsen af Dakbjerghytten, som ifølge Aarhus Wiki hele 1.800 mennesker kom med særtog fra Aarhus og Viby til Alken for at fejre. Ry Lokalarkiv råder over dette foto, hvor man fornemmer folkeskaren gå fra banen ned mod Emborgvej. Bygningen til højre er den gamle mejeribygning, før den blev revet ned. Dakbjerghytten blev købt af Viby Kommune i 1948 ikke mindst til brug for Viby Skole, hvor eleverne blandt andet havde solgt tiøresmærker i en stor indsamling for at skolen kunne få en feriekoloni. Se fotoet i større format.
|  | 16. feb. 2021 * Nitten år før Søs og Ole købte det. Huset på Alkenvej 59, der i dag har diverse udbygninger, er her fotograferet i 1961. Grunden hørte oprindeligt til Ane og Michael Sørensens ejendom bagved, hvor nu Anita Jensen og Frank Bille bor. Martha og Hans Sørensen - forældre til nu afdøde Per "Kat" Sørensen fra Boes - fik bygget huset i 1953 - som en del andre huse i Alken på såkaldte statslån. Deres grund var stor nok til en udstykning i 1966 til nabohuset i nr. 61, hvor nu Adele Boe bor. I 1980 købte Søs og Ole Nielsen huset og har boet der siden. Tjek selv 'Danmark set fra luften - før Google'. (Ophav: Odense Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)
|  | | Bemærk gavlmaleriet, hvis rester stadig kan anes på gavlen nu 27 år efter, og søjlen ved indgangen, der i opsparingstiden op til købet var perfekt til at måle, hvor mange penge, vi var oppe på. | 30. jan. 2021 * Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen” etableret. Med eftertidens Alken-briller på er der vist ingen tvivl om, hvad den store begivenhed i 1994 var: Mere og mere håndgribelige planer om at overtage mejeriet, efter at kunstcenteret var nedlagt i 1991 og foreningen Alken Station kom til i 1992. Læs Alken år for år siden 1979.
Han begyndte med en postkasket. Bladet rummede i 1994 et interview med Ejner og Anna ”Post”, der boede på Emborgvej 100, hvor i dag familien Drost bor. Om at være postbud i Alken og omegn fra 1946-1984 - på cykel og siden i en Morris, og i nogle år med pakkeudlevering fra privaten. Om kaffe hver eneste dag i 24 år i træk hos Agnes i Emborg, og forvekslet post, fordi der ikke var noget der hed gadenavne og husnumre på landet dengang.
Historien begynder: "En vinterdag i 1946, hvor det var et grimt snevejr, var Ejner Nielsen gået ned i brugsen i Bjedstrup..."
|
|  | 20. jan. 2021 * Alken Westend - i 1958. Nordsiden af Emborgvej blev tidligere bebygget end sydsiden, hvor der for 63 år siden stadig var dyrket mark "inde i byen". Bemærk i baggrunden smedens ejendom, Emborgvej 80, som det så ud før en brand. I en årrække rummede ejendommen, der er fra 1930 og blev bygget om i 1970, Alken Smede- og Maskinforretning ved nu afdøde Hermann Andersen. Og se også, hvor skovløst området omkring Mosbjerggård - vest for Monnes Vig - i baggrunden var.
| 6. dec. 2020 * Lokalhistorisk Kalender for 2021 kan nu købes hos Købmanden i Alken for 50 kr. Kalenderen har 25 års fødselsdag og omtaler blandt andet storvaskedagen på Ry Husholdningsskole - og et hus i Himmelbjergskovene med navnet Honolulu.
| 4. okt. 2020 * Ny podcast vækker historien om ’Den Hellige Dal’ til live. Alken Enge, Forlev Nymølle og Illerup Ådal. Alle steder er der gjort store og vigtige fund fra jernalderen. For første gang er to museer nu gået sammen om at skabe en fælles podcast, der fortæller historien om et mytisk område i Østjylland, der altid er blevet opfattet som helligt. Læs mere og find link til første afsnit på Alken Enge udgravning.
| 24. sep. 2020 * Flytning i 1959 blev afgørende. Daværende Dover Kommune valgte i 1959 at flytte den nu så omdiskuterede mindesten for Anders Nielsen fra Svejstrup Østergård fra en højere placering til den nuværende ved landevejen. Og det er en de af bagrunden for, at Slots- og Naturstyrelsen nu ikke vil udpege mindestenen til beskyttet fortidsminde, skriver Ugebladet Skanderborg. Menighedsrådet havde søgt.
|  | 23. aug. 2020 * Da der var ishus i Alken - i 1961. Der har nok været en klokke, så man kunne ringe efter betjening... Men ellers er den god nok: I indkørselen til Emborgvej 115 var der i en periode et lille ishus. som der iøvrigt også har været på bakken ved den gamle vandværksgrund på Alkenvej 62. Bemærk den åbne mark på sydsiden af Emborgvej, der først blev bebygget senere i 1960'erne og 70'erne, mens de to huse på fotoet er fra 1945 og 1943. Tjek selv 'Danmark set fra luften - før Google'. (Ophav: Odense Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)
|  | 20. aug. 2020 * Ledvogterhuset i Alken i 1958. Huset er fra 1920, og det nuværende 'kirken' fra 1973. Det flotte pæretræ oppe i markskellet ses i sin ungdom, skriver Marlies Warming, der peger på, at Danmark set fra luften - før Google' er et sjovt kig ind historien. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Det Kongelige Bibliotek har samlet over 1,5 millioner luftfotos, nogle går helt tilbage til 1920'erne! Prøv se om du også kan finde et historisk billede af dit hus (zoom godt ind på kortet) - eller bidrag selv idet du digitaliserer og uploader et historisk billede, som du har liggende i skuffen. Lidt mere info om projektet finder du en artikel fra Århus Stiftstidende. (Ophav: Odense Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek)
| 8. juli 2020 * Om ni år ville den være fredet. Kære medborgere. Hjælp med at bevare vores lokalhistorie for vore efterkommere, skriver Bente Andersen, Svejstrup Østergaard. Mindestenen for Anders Nielsen er i den sammenhæng vigtig. Om ni år ville stenen være fredet efter museumsloven. Jeg håber, du vil skrive under, hvis du er enig i, at stenen skal blive, hvor den er. Tryk på linket nedenfor og udfyld oplysningerne: Behold Anders Niels mindesten lokalt.
| 23. maj 2020 * Man vil flytte mindesmærket over Anders Nielsen. Andelshøvdingen Anders Nielsen (1859-1928) fra Svejstrup Østergaard fik sin mindesten ved Skanderborgvej nær Dover Kirke, men nu er der kommunale planer om at flytte den til Vester Mølle. De nuværende ejere af gården Bente Andersen og Karl-Ole Jokumsen beder byrådet overveje endnu en gang. Læs deres indlæg på smalltalken - og se en lille bitte film fra 1938 om Anders Nielsen og mindestenen på Filmcentralen.
|  | 11. jan. 2020 * 1745-1749 Drik og fylderier, liderlighed og brændevin. I disse måneder brygges der øl i det nystiftede Alken Bryghus - eller ABC, Alken Brewery Company. For 275 år siden kunne de også være med heromkring, især når det gjaldt brændevin, da var det bare ulovligt. Læs om de næste fem år i Alkens historie, hvor en brusten Alken-bonde Jens Rasmusssen som tinghører skulle være med til at konfiskere udstyr til destillering - se afsnittet fra 1745-1749 under Alkens første kendte beboere.
|  | | Gary Craig, Søs Nielsen, Anne Grete Viborg, Berit Werner Hansen og Poul Ganer fra den første bestyrelse i 'Alken Station'. Claus Madsen var også med. |
13. nov. 2019 * Alken 1993: Dilettant for første gang i Alken, 'Alken Station' lige så stille i gang og belgisk-tysk besøg. alken.dk ruller år for år Alkens nyere historie op og er nu kommet til 1993, hvor borgerforeningens aktiviteter nu blev suppleret af den nye forening 'Alken Station'. Byfestbladet rummede det år et interview med Grethe Damgaard, der i 1924 var født på Enggården, der dengang var et noget afrakket husmandssted, hvor man havde stok med i seng for at klare rotterne... Læs Pigen fra Enggården og læs 1993-kapitlet på Alken år for år siden 1979.
|  | 10. nov. 2019 * 1737-1744 Hestetyve, natmandsfolk, dødsstraf og pisk.I 1740 var Alken-rytterbonden Ernst Ludvig Denche med til at hente en af fire fængslede hestetyve til arresten på Skanderborg Slot. Hestetyvene, hvoraf flere tilhørte de udstødte natmandsfolk, fik drakoniske straffe. Læs om dødsstraf, fængselsflugt og pisk på torvet i det nyeste kapitel i Alkens første kendte beboere. (Tegningen af Skanderborg Slot er fra 1746)
|  | | (Tegningen med Den spanske Kappe er fra København) | 13. okt. 2019 * 1728–1737 En overfaldsmand, der kom i Den spanske Kappe, og en usædvanlig ægteskabskontrakt. I 1732 skete et voldsomt overfald i Alken, og straffen over Jens Andersen, der var den voldelige, var spektakulær. På en af de fire halvgårde i Alken blev der i denne periode indgået en usædvanlig kontrakt mellem en enke med ni børn og hendes nye mand. Læs Alkens første kendte beboere.
|  | 14. sep. 2019 * Alken 1992: ’Alken Station’ blev født, Hertha drog videre og kampen om skolen lykkedes. Læs om Steiner-folkene bag levefællesskabet Hertha, der ville bygge ved Alken. Om da
energiske folk oprettede forsamlingshus på lejebasis, efter Alken Kunstcenter havde drejet nøglen. Endelig blev årets drama i 1992 truslen mod og redningen af Bjedstrup Skole efter aktivt sammenhold i hele skoledistriktet. Læs det hele på Alken år for år siden 1979, hvor alken.dk bid for bid ruller Alkens nyere historie op.
|  | 14. sep. 2019 * 1720-1728 Rytterskolen i Svejstrup, en fattig skoleholder, en aftakket rytter og fællesdrift på kirkejord. Fotoet er taget mod øst ud mod Alkenvej fra et par statelige elletræer - af ukendt alder - fra det vestlige hjørne af kirkens mark i Svejstrup Enge. Her havde de fire fæstebønder - bymændene i Alken - fra 1728 fælles drift på en lille halv tønde land kirkejord, og marken er også i dag ejet af Dover Kirke. alken.dk's gennemgang af Alkens første kendte beboere er nu 300 år tilbage i tiden, det seneste kapitel gælder otte år, der også blev de første, hvor børnene i området kunne komme i skole. (Foto: Knud Abildtrup)
|  | 28. juli 2019 * Svine Stie Dahl, Tosses Mose Fald - da markerne havde navne. Enhver, der tager den nye sti fra Enggården ud langs jernbanen, vil opleve den hedeagtige naturtype i den nordvestlige spids af stiforløbet. Her er stien ude i nærheden af den gamle ejerlavsgrænse mellem Alken og Boes, der går langs Monnes Å. Og et matrikelkort fra 1817 med marknavne omkring Alken bekræfter da også eksistensen af de tidligere hedeområder heromkring, da netop markerne ved den senere etablerede Enggården dengang blev kaldt blandt andet Lille Hede Agre og Store Hede. Læs mere om marknavnene, Bendt Nielsens indplotning af navne fra 1985 og gå på jagt i 36 gamle og spøjse marknavne på Marknavne i Alken Ejerlav.
| 6. juli 2019 * 1705-1720 * Ung kone død i barnsnød, og opholdsmand druknet i Mossø. Situationen i 1705 på de fire halvgårde i Alken var den, at den 27-årige Ernst Ludvig Denche var ungkarl på den første, på den anden finder man den 26-årige dragon fra Boes – Søren Sørensen – og 19-årige Karen Olufsdatter. På den tredje har 24-årige Hans Lauridsen overtaget og bliver siden gift med nabopigen Maren Olufsdatter, Karens søster. På den fjerde finder man 52-årige Maren Andersdatter og Laurs Bertelsen på 32. Men voldsomme begivenheder finder sted.
Læs et nyt kapitel i Alkens historie: Hvad Dover Kirkebog, Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799 og Skanderborg Ryttergods fæstebreve kan fortælle om livet i Alken for 300 år siden på Alkens første kendte beboere.
| 10. juni 2019 * 1696-1705 * En dragon fra Boes, husmænd i Alken og 'godvillige' overtagelser. I 1696 er situationen på de fire halvgårde i Alken nu den, at alle fire fæstebønder er kommet af dage i løbet af fire år, men nye folk kommer til.
Læs, hvad Dover Kirkebog, Breve til amtmanden i Skanderborg-Aakier Amter 1661-1799 og Skanderborg Ryttergods fæstebreve kan fortælle om livet i Alken for 300 år siden på Alkens første kendte beboere.
|  | 17. maj 2019 * Alken 1991: Anes sidste år, nej til byzone og forbedret renseanlæg. Gennemgang af Alkens nyere historie er nu nået til 1991. Læs blandt andet om Ane Sørensen, der gav navn til Anes Høj, og om diskussionerne om en foreslået byzone i Alken, der endte med en underskriftsindsamling og et overvejende nej. Læs Alken år for år siden 1979
|  | 23. april 2019 * 1667-1696 * Kvinder uden navne, høj børnedødelighed og en bondekone på bare 14 år. Det tidligere bragte kapitel '1667-1768: En trompeter, en forfalden gård og den Spanske Kappe', som skulle dække 100 år på én gård, er fjernet igen her fra siden. I stedet vil jeg gå grundigere frem gennem tiden, få flere mennesker og detaljer med - og skal nok vende tilbage senere til den Spanske Kappe og andre straffeinstrumenter fra den tid, bare rolig.
Læs næste kapitel om De første kendte beboere i Alken - om hvordan de to brødrepar på de fire gårde i Alken parvis dør inden for samme år: Søren og Anders Ovesen i 1693 og Laurids og Peder Pedersen Fisker i 1696, mens deres koner alle fire overlever dem.
| 4. april 2019 * Alken-skødet sikret. Kong
Christian VII underskrev i 1768 et skøde, som overdrog den kongelige ryttergård
i Alken til fæstebonden Niels Ernstsen Denche, som dermed blev selvejer. Skødet med kongens
underskrift findes stadig, og nu er det overdraget til Skanderborg Historiske
Arkiv, som har pligt til at bevare det, men også at stille det til rådighed for
forskning. Det vil snarest blive skannet og lagt på arkivets hjemmeside, så du kan
læse det fra din pc. Desuden vil nogle af arkivets frivillige med erfaring i
det ældre danske skriftsprog sørge for en oversættelse. Det var Kirsten og
Torben Harrit, som fandt skødet i en samling efterladenskaber fra hendes
historisk interesserede far. Via en henvendelse til redaktionen på alken.dk kom de i kontakt med arkivar
Martin Philipsen Mølgaard. Overdragelsen skete ved underskrivelse af et
dokument. Ægteparret fik ros for deres årvågenhed. Arkivaren kunne oplyse, at
den slags ryttergård-skøder er sjældne. Der kendes kun en håndfuld eksemplarer
på de danske lokalarkiver.
Læs her på siden 2. og 3. marts 2019 om skødet, kongen og
ryttergården og dens beboere.
|  | 4. april 2019 * Ryttergården
i dag. Den oprindelige
ryttergård kom siden til at bære navnet Alken Vestergaard og var en af de fire
gårde, som udgjorde hovedhjørnestenen i det lille Alken-samfund, indtil jernbanen kom i 1871, og
byen i stedet klyngede sig omkring stationen og mejeriet. Den nuværende Vestergaard
rummer ikke noget af den oprindelige ryttergård. Og måske alligevel. I dag er
Hans Hansen ejer af gården, og han har bemærket store kampesten øst for gården.
- Måske er det rester af ryttergården, men vi kan kun gætte, siger han. Det
pudsige er, at stykket med kampestenene i dag kaldes ’hestens mark’, af Hans
Hansen. Her går en hingst og en hoppe, så på en måde er de forbundet med den
oprindelige historie. Hans Hansens ejerskab omfatter også en del af Alken Enge
med fundet af de mange skeletter fra en ofring for 2000 år siden, så nu har han
to dokumenterede andele i danmarkshistorien. (Foto: Peter Abildgaard)
|  | 24. mar. 2019 * 1490-1667: De første kendte beboere i Alken: Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen. Første gang man i skriftlige kilder støder på stednavnet Alken, er i senmiddelalderen – i 1490, da Kong Hans stadfæstede, at Alchen og Illerup skulle være et birk – en retskreds - under Øm Kloster. Læs første kapitel om bønder og fiskere i på tvillingegården i det nuværende Gammel Alken frem til 1667, hvor de to gårde deles op til fire - og om et nabomord i Boes - på Alken 1490-1667 * De første kendte beboere i Alken.
|  | Fra teksten på det kongelige skøde fra 1769: 'Niels Ernstsen i Alchen' 3. mar. 2019 * 250 års selveje: Fra fæstebonden Niels Ernstsen Denche i 1769 til landmand Hans Hansen i dag i 2019. Da Niels Ernstsen i 1769 fik kongeligt skøde på sin gård, var der bare fire gårde i Alken. Niels Ernstsen Denche var født i 1734 på en anden af Alken-gårdene. Her havde hans far, Ernst Ludvig Denche, først arvet fæstet på en tredje gård i Alken, men siden giftet sig til den gård, hvor Niels
voksede op. Som 25-årig blev Niels gift med den 32-årige nabokone, der samme
år var blevet enke: Karen Christoffersdatter, der oprindelig kom fra Fiirgårde.
Karen havde levet sammen med sin mand Christen Lauridsen i et barnløst ægteskab
i fem år, før han døde i 1760. I 1769 købte Niels Ernstsen Denche gården ved
auktion på Skanderborg Slot – og det 250 år gamle skøde eksisterer således den
dag i dag. Det hører med til historien, at bygningen i 1745 var på 44 fag og
havde registreret en besætning på seks heste, fem
køer, en stud, seks kvier og 12 får. Ved auktionen i 1769 købte også Niels’
bror Christian en af de fire gårde i Alken, der nu fra at være fire ryttergårde blev til fire selvejergårde.
Ved folketællingen i 1787 – altså 18 år senere igen – havde seks personer bopæl
på gården: Husbonde og gårdbeboer Niels Ernstsen, der nu var 53 år, madmoder
Karen Christophersdatter, nu 59. Deres børn, Christen Nielsen på 24 og Maren
Nielsdatter på 19, samt tjenestefolkene Peder Michelsen på 24 og Christen
Mouritzen på bare 14 år.Den gård, Niels Ernstsen Denche fik skøde på i 1769,
er den bedrift, der efter at være gået i arv og videresolgt, blev videreført i
nyopførte bygninger i 1876: Den nuværende Alken Vestergaard. Den gård blev i 1894 købt af Hans Hansen, hvis søn Viggo Hansen overtog i 1949, og hvor i dag Hans og
Else Marie Hansen er tredje generation.
Kilder: Danske folketællinger samt 'Dover Sogns Egnshistorie gennem 400 år' af Steen Holger Andersen, Ry, redigeret af Helge Sommer, Boes.
|  | | (Kirsten Løvstad og Torben Harrit med dokumentet i samtale med Knud Abildtrup under besøg i Købmanden i Alken. Foto: Peter Abildgaard) | | 2. mar. 2019 * En kongelig underskrift. Alken Bibliotek har modtaget et 250 år gammelt skøde på en af de dengang fire ryttergårde i Alken underskrevet af
Christian 7. Skødet er udstedt i 1769 til fæstebonde Niels Ernstsen Denche i Alken, er meget udførligt og fylder flere sider. Det
slutter med kongens underskrift: 'Christianus'. Et meget fint dokument. Skanderborg
Rytterdistrikt med Skanderborg Slot, ryttergårde og andre kongelige ejendomme
blev sat på auktion i 1767. Nogle af Ryttergårdene blev købt af fæstebønder,
der så blev selvejere. Christian 7. huskes nok bedst for sit uligevægtige sind,
den gale konge og for sin livlæge Struensee, der blev henrettet. Ved
udstedelsen i 1769 var Christian 7. lige blevet konge, 19 år. Kilder
siger, at han som barn og ung på alle måder var en stærk personlighed, og han
var flittig til at lære og opleve. Men en streng opdragelse med straf af fysisk
art ændrede hans sind. Han blev forvirret og bange, snart kun en repræsentativ
figur. Underskriften fra 1769 er ikke bemærkelsesværdig forstået på den måde,
at de gamle rytterdistrikter var under opløsning allerede fra 1744. Rytteriet
som en del af den danske hær var under omlægning. Nu var turen kommet til Skanderborg.
Uanset, at kongens underskrift synes givet som en slags automatik, har vi den.
Han blev først senere, så vidt vides, for syg til at forstå regent-rollen.
Forskellige embedsmænd og/eller godsejere sloges gennem årene efter
Struensee om magten, nogle afsatte andre. Men i 1784 gennemførte kronprins
Frederik 6. det kup, som bl.a. er beskrevet i DR-TV 'Historien om Danmark', ved
at lokke kongen, hans far, til at underskrive et magt-dokument, netop bærende
den underskrift, som vi ser her på Alken-dokumentet fra 1769. Reventlow gennemførte fx i 1787 den vigtige lov om Den Store Landbokommission med kongens
underskrift, men med kronprinsen som den egentlige magthaver. Christian 7. døde
i 1808, og nu blev Frederik konge af navn og gavn som nummer 6. Den nye
magthaver Reventlow gennemførte fx i 1787 den vigtige lov om Den Store
Landbokommission med kongens underskrift, men med kronprinsen som
den egentlige magthaver. Dermed iværksattes den økonomiske udvikling, som siden
blev grundlaget for vores velstand. Underskriften er en vigtig del af vores
historie, sygdom eller ej. Alken Bibliotek har fået dokumentet af et ægtepar fra Silkeborg, Kirsten
Løvstad og Torben Harrit. De havde arvet det fra hendes far, uden at
han egentlig havde noget med historien at gøre. Det vidste ikke, hvor han
havde skaffet det. Men nu er det her. Og alle er enige om, at det skal
overdrages til Skanderborg Historiske Arkiv og Museum Skanderborg, som vil
sørge for, at der bliver passet godt på det for eftertiden. |  |
|  | 23. feb. 2019 * Boes i jernalderen. Her lå et hus, ja endda to huse for cirka
1600 år siden, og i nutiden bygger det unge par Maria-Louise Buhl og Kasper
Duus et nyt hus på dette historiske sted lidt øst for Boes. Egnen omkring Mossø
har siden bronzealderen været et godt sted at bo. Der er fundet mange konkrete
beviser. I dette tilfælde taler vi om jernalderen. Arkæologerne fra Museum
Skanderborg var effektive, da de forleden skulle foretage en prøveudgravning.
På en enkelt arbejdsdag afskrabede, udgravede og tildækkede de den kommende
byggeplads. Så havde de påvist ikke bare et, men to huse bygget det ene efter
det andet. Vi taler om årene 300-500 e. Kr. Som målestok kan vi bruge, at de to
guldhorn i Sønderjylland er fra den periode. Det er i brydningstiden mellem
det, arkæologer og historikere kalder romersk jernalder og germansk jernalder. Bonden
i dette lille samfund på kanten af Mossø har nok ikke bemærket ændringer i
påvirkningen fra syd. Han har bygget et hus, dyrket marker og passet sine dyr,
og så har hans søn, kan man formode, bygget det næste hus på samme sted. Da
arkæologen Anders Mørk fra Museum Skanderborg så rækkerne af mørke pletter, som
viste ham stolpehullerne, var han næsten sikker på, at der havde været to huse,
det ene efter det andet.
- Vi taler om en lang bygning på ca. 32 meter, og det yngste hus er et par meter
kortere. Bredden er ca. 6 meter. Der har været beboelse mod vest med ca. 80 kvm
og stald med 120 kvm. Dørene har været midt i siderne. Husene havde stråtag og
lerklinede vægge, siger Anders Mørk. Der var ikke konkrete efterladenskaber fra
dengang, bortset fra en lille og meget velbevaret krukke eller kar, som var sat
ned i et stolpehul som et husoffer til en gud, der skulle beskytte familiens
nye hus.
Stort set oven på jernalderhuset bygges der i de kommende måneder et
nutidigt hus. Her kan Maria-Louise Buhl sammen med kæresten flytte tilbage, idet den store
gård, Højlund, på den anden side af vejen var hendes barndomshjem, og den ejes
dengang som nu af hendes far. Byggeriet begyndte, da arkæologerne havde forladt
pladsen. Parret venter at overtage det nye hus 30. september. På grunden har i
mange år stået et mindre hus, som nu bliver revet ned.
- Vi har fulgt ivrigt med i arkæologernes arbejde. Det er spændende, at der for
mange år siden har boet mennesker her før os, siger hun.
Højlund har navn efter en stor gruppe af gravhøje, som er fra bronzealderen,
altså meget tidligere end jernalderhuset. Den mest markante af højene er bevaret
til vores tid og står næsten i skellet til det nye hus. Den er fredet.
Se også Alken-Facebook. (Tekst: Peter Abildgaard)
PERIODER: Bronzealder: 1700-500 f. Kr., Romersk Jernalder: 1-400
e. Kr., Germansk Jernalder: 400-800 e. Kr. |  | Bronzealder-højene ved Boes og jernalderhuset ved Højlund. Den fredede høj er markeret med hvid cirkel. Det udgravede dobbelthus er markeret med pil. I Søskoven og Boes Skov ses oldtidsagre som skygger. Det kan muligvis være Boes-bøndernes marker dengang.
|  | 21. feb. 2019 * Da en snedig hævert skaffede drikkevand til Svejstrup. Under overskriften 'En interessant detalje om Svejstrups tidligere geniale vandforsyning' skriver 90-årige Kjeld Jensen, der er vokset op på Kirstinelund i Bjedstrup og i dag bor i Herlev, til alken.dk: Jeg skriver kun om, hvad jeg fik fortalt af mine forældre i 1930'erne, når vi kørte der forbi i jumbe på vej til familien i Boes. Ved Alkenvej fra Svejstrup ned mod Svejstrup Enge lige neden for Boesvej var der et meget fugtigt område med kildevæld. Derfra fik Svejstrup sin vandforsyning. Der løb temmelig meget vand ud af kilden. Så meget, at det gav energi nok til, at vandet ved en snedig anordning automatisk kunne pumpe lidt af vandet hele vejen op til vandtårnet øverst i Svejstrup by. Mine forældre kaldte det ’hæverten’, og vi kunne høre dens pulsslag, når vi kom forbi.
|  | 28. jan. 2019 * Alken 1990: Olgas sang til Alken, Annas håb for Alken og rideklubben, der kom i tv. 'Mig og mit barnebarn' hed årets dilettantforestilling, mens revyen hed 'Det er bare Alken'. Læs om kulturugen, dambruget og børnedyrskue i Dover GF - på Alken år for år siden 1979, hvor næste kapitel nu er fra 1990. (Stregtegningen fra Alkenvej er Søs Nielsens og den var på forsiden af byfestbladet 1990.)
|  | 13. jan. 2019 * En udkigspost. Enhver, der kører mod Alken fra vest eller fra søen, ser
Anes Høj som dominerende over den lille by. Omvendt er der en enestående udsigt
fra toppen, når man traver derop. Det har de daværende Alken-beboere i årene 500-600
e. Kr. også syntes. De prøveudgravninger, som Museum Skanderborg nu har
afsluttet, kalder på en ny undersøgelse. Der er påvist rester af et stort hus,
et mindre hus og et såkaldt grubehus. I de tre lange spor, som gravemaskinen
trak på højen i løbet af to uger, er der fundet stolpehuller fra et grubehus i
sporet længst nede. I det midterste spor er der tydelige rester af et større
hus. I det øverste spor, den seneste udgravning, er der også spor af en
bygning. Hustypen og tidstypisk keramik fra stolpehullerne indikerer
tidspunktet for den gamle bosætning.
- Det er interessant, siger lederen af
museets arkæologer, Ejvind Hertz. Vi er i den periode, som vi kalder den
germanske jernalder. Fund andre steder i landet siger os, at dette kan være
noget stort. Vi vil gerne fortsætte udgravningen. Han har en teori om, at dette
sted kunne være en pendant til den påviste udkigspost på Sukkertoppen ved den
modsatte ende af Mossø. Den er ganske vist fra Harald Blåtands periode. Men udkigsposter har i urolige tider været nødvendige. Tiden omkring 400-600 havde mange konflikter. Høvdinge og stammer kæmpede
om land (og vand). Det er også i disse år, at de to berømte guldhorn blev
smedet og ofret, så nogle samfund vandt rigdom. Nær Alken har vi de enorme
ofringer af krigsbytte i den daværende sø i Illerup Ådal. De fire store
ofringer blev dateret til cirka 200-400 e. Kr.
Men hvad skal der nu ske ved
Anes Høj? - Vi går efter en mindre udgravning. Vi vil drøfte med bygherren bag 'Ny Bosætning i Alken’, hvornår den kan udføres, siger Ejvind Hertz til netavisen alken.dk. Sammen med lederen af udgravningen, arkæolog Anders Mørk, skal han beskrive
et budget, som skal godkendes af det nye center for dansk kulturarv (af
regeringen udflyttet til Falster), og efter loven skal arbejdet betales af boligprojektet
Ny Bosætning i Alken. (I udgravningen ses arkæolog Anja Vegebjerg. I baggrunden husene på Anes Høj. Tekst og foto: Peter Abildgaard).
| | 13. jan. 2019 * Da 81 dyr brændte inde. I disse dage er det netop 88 år siden, udbygningerne på Alkengård brændte. Chr. Heilskov skrev i 1935 et kapitel om Dover Sogn i 'Hjelmslev Herred. Historisk-Topografisk skildret' og i et afsnit om Alkengård fremgår det ligefremt: 'Natten mellem 13. og 14. Jan. 1931 brændte Udbygningerne til Gaarden, hvorved desværre 81 Dyr indebrændte. Ilden var paasat af en 14-aarig Pige.'
|  | 7. jan. 2019 * Den meget gamle bosætning
i Alken. Når familierne inden udgangen af i år flytter ind i den nye bosætning
på Anes Høj i Alken, vil de ikke være de første på marken. Museum Skanderborg
udfører i disse dage en forundersøgelse på marken, og tirsdag påviste
arkæologerne et såkaldt grubehus, som formentlig kan stamme fra den germanske jernalder
eller vikingetiden. Vi taler om en periode fra år 400 til cirka 1000 e.kr. Men
foreløbig er grubehuset eneste opdagelse. - Det er lidt mystisk, hvis det er
alene. Andre steder ser vi typisk en række grubehuse uden for et gårdanlæg,
siger Ejvind Hertz, som er museets arkæologiske leder. Udgravningen på Anes Høj
foretages af arkæologen Anders B. Mørk. Dette grubehus er fundet inde midt i
udstykningen, og der var tirsdag foretaget lange afskrabninger i ca. 30 cm
dybde gennem hele marken med gravemaskine, uden at andre tegn på menneskelige
aktiviteter kom frem. Grubehusene er små runde eller firkantede bygninger,
halvt nedgravet i jorden. De menes anvendt til værksteder og vævehytter. Denne
forundersøgelse ventes afsluttet den kommende mandag. På billedet ses Ejvind
Hertz i udgravningsfeltet. Ved hans venstre fod er det mørke område de
formuldede rester af en stolpe fra grubehuset. I midten af feltet anes resterne
af husets stengulv. (Foto: Peter Abildgaard)
|  | 7. jan. 2019 * Mor må fryde sig. Jeg havde nær fået kaffen galt i halsen, da jeg så sidste udgave af nyhedsbrevet, skriver Rudolf Foustad fra Vrold til alken.dk: 'Mors Sø stod der lige for øjnene af mig. Hvem pokker kunne nu vide, at det var, hvad jeg havde kaldt søen mange år. Simpelthen fordi at min Mor Elly Foustad nærmest betragtede den som sin egen. Hun brugte den ikke, men hun elskede at vise den frem. Og hun sagde tit, at det skulle hele verden se... Og det har hele verden nu fået lejlighed til, og jeg er sikker på, at hun sidder oppe på sin lille sky og fryder sig! Hun levede der i næsten tres år - der manglede kun et halvt år deri. Og hun døde der, som hun ønskede.'Elly Foustad boede på ejendommen ved Vædebro, hvor der nu er offentligt madpakkehus og strand. Læs Rudolfs beretning om 'Vejbro' om snyderusen, storme og stranden, der efterhånden forsvandt. Fotoet er fra 1945 og viser Elly og hendes far Jens Chr. Foustad. Og læs om Vædebros historie efter 2007.
|  | 6. jan. 2019 * Mors Sö, Bistrup og Boesbye. Sådan lyder lokale letgenkendelige stednavne på et skønt kort over Dover Sogn 'Udfört efter Matrikulens minorerede Kort' fra ca. 1860-1870 med masser af godbidder for de lokalhistorisk interesserede. Det nuværende Alken og Ry eksisterede ikke, Boesvej var ikke gennemført, men find i stedet Gammel Alken, den gamle skolesti, og en del fælles grusgrave, lergrave, liimgrave og vandinger. Gå selv på opdagelse i selve kortet - som kan forstørres, så man kan få alle detaljer med. Det er tegnet mellem 1860 og 1880, fremgår det af det Kongelige Biblioteks digitaliserede samling. Men jernbanen, der blev indviet i 1872, var der ikke antydning af endnu.
|  | 27. dec. 2018 * Lulus dampkedel solgt for 325 kr. Den oplysning kan man læse i Lokalhistorisk Kalender 2019, hvor Alken i år er med i form af et foto (før 1904) af dampskibet Lulu på Mossø: ’Lulu’ er her på vej over Mossø til Kloster
Mølle med en stor pram på slæb. Indholdet kunne være træ svarende til to fulde
jernbanevogne, som var ankommet til søen via et sidespor fra Alken Station og
lastet fra det lille kajanlæg. Af træet blev der på Kloster Mølle fremstillet
papirmasse, som siden returneredes til videre forarbejdning andre steder,
fortrinsvis nok på Papirfabrikken i Silkeborg. Den lille dampfærge var
erhvervet til formålet i Hamburg allerede i 1874 og sejlede på ruten helt frem
til 1917, hvor skibsfarten på grund af brændstofmangel blev forbudt. Fartøjet
var nemlig i 1904 blevet forsynet med en petroleumsmotor i stedet for
dampmaskinen, som da stod over for en større overhaling. Selve dampkedlen – en
solid sag af nittet jern på rundt 700 kg. - blev frem til 1990 anvendt som vandvarmer
på den nærliggende Vilholt Mølle, men så siden i 2015 solgt på netauktion for
den formidable sum af 325 kr. Færgefarten fortsatte med et nyanskaffet
fartøj ’Juliane’ frem til 1932, hvor lastbiler og bedre veje efterhånden var
blevet for store konkurrenter til de gamle vandveje.
|  | 5. dec. 2018 * Overraskende rige fundsammenhænge var der i sommer tale om, da Museum Skanderborg studerede testudgravninger - især i Peter Gregersens baghave på Alkenvej 167. I fire huller viste der sig - igen - bl.a. mange menneske-knogler fra Jernalderen, og nu indkredses det område, hvor der kunne være interessant at sikre bevaringen af de mest udsatte knogler - mens de bliver liggende i engen. Se statusrapport for forundersøgelse til in-situ bevaring med mange detaljer og kort (PDF). Næste kapitel bliver de tekniske forslag til, hvordan sådan en bevaring kan udformes. Hævet vandstand i et afgrænset område med en tilknyttet sikring af Alkenvej-grundene er på tale. Læs mere.
|  | 20. okt. 2018 * Breve fra en landsoldat fra Alken. Gårdmandssønnen Jens Jacobsen fra Alken var med i krigen i 1864, hvor han blev såret ved Dybbøl. Hans oldebarn Erik Rønholt har nu udgivet 34 af hans efterladte breve, der giver et indblik i landsoldaternes dagligdag, førstehåndsskildringer af krigshandlingerne og livet i den fattige landbefolkning. Bogen kan købes hos boghandlerne. Læs mere på Kultur.
| 12. aug. 2018 * Endnu et kranie er dukket op ved en arkæologisk udgravning i Alken Enge. Nærmere betegnet i Peter Gregersens baghave, hvor han oplyser, at arkæologerne har fundet et kranium fra tiden 0-400. Læs mere på Alken Enge udgravning.
| 11. apr. 2018 * De 80 hektar i Alken Enge er udpeget som ikon-lokalitet. Lokaliteter ved offermosen i Illerup Ådal og Alken Enge med henholdsvis 20 og 80 hektar er udvalgt som såkaldt ikon-lokaliteter for ældre jernalder. Bag udpegningen står en national arbejdsgruppe med folk fra universiteter, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og landets 27 museer med arkæologisk ansvar, og det gælder om at sikre arealer med særligt vigtige fortidsminder mod nedpløjning eller udtørring. Arbejdsgruppen vil fremover arbejde på at skaffe fondsmidler og et muligt jordopkøb og evt. jordfordeling. Eksperter vurderer, at en permanent vanddækning vil kunne sikre en bevarelse af de arkæologiske værdier. Desuden skal en undersøgelse afdække, hvorvidt en vanddækning er realiserbar vedrørende ejerforhold og tekniske udfordringer, og hvad der i givet fald skal til for at undgå utilsigtede oversvømmelser. Det hele fremgår af et dagsordenpunkt i kommunens kultur-, sundheds- og beskæftigelsesudvalg, der netop har sagt ja til at bevilge 200.000 kr. til at gå videre med forarbejdet og den nødvendige dialog. Sagen skal også videre til byrådet.
|  | 20. feb. 2018 * Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand. Med egen rideklub inden for byskiltene kunne man nu se 15 ryttere - og en vogn - i Alkens byfestoptog - for sådan et var der dengang. Sander Jensen var fanebærer. Og med Jørn Damgaard som primus motor fik borgerforeningen sit eget festtelt på 12 gange 12 meter - blåt med hvidt tag og godkendt efter alle kunstens regler. Se næste kapitel i Alken år for år siden 1979.
|  | 16. feb. 2018 * Arne skriver om sin far Kasper og sin egen barndom i Alken. Med udgangspunkt i et skarpt foto fra 1949-1950 - opbevaret af Per 'Kat' Sørensen fra Boes - skriver Arne Jacobsen, der er vokset op på Emborgvej 109, om sin far, der var en del af kolonnen i Alken: Far havde selv skovl med.
| | 16. jan. 2018 * En kro i gamle Alken? Jeg har korresponderet med
lokalhistorisk arkiv i Skanderborg, der har henvist til jer. Jeg skriver, da jeg er begyndt at
slægtsforske og har fundet ud af, at mine tipoldeforældre stammer fra
Svejstrup og omegn. Grunden til jeg skriver, er at nogen i familien mener,
at mine tipoldeforældre skulle have haft en kro i byen Alken. Min tipoldefar står
ellers betegnet som skovfoged i folketællinger. Er der nogen, der ligger inde med info om kroen, hvis den altså fandtes - eller
omkring mine tipoldeforældre generelt? Min tipoldemor hed Grethe Pedersen.
Født 20. oktober 1858 i
Hjelmager. Der går rygter om, at hun stammer fra kartoffeltyskerne, og i
programmet Myheritage hedder hun også Philbert, som er et tysk navn. Det står
hun dog ikke registreret med i kirkebøgerne. Min tipoldefar hed Thomas Michelsen.
Født 6. april 1855 i Fiirgaarde. De er gift i Skødstrup 22. november 1881.
Mvh Line
Lyng, lyng.line@gmail.com
| 26. nov. 2017 * Alken 1988: Da Alken var kendt for rideklub og kunstcenter. I dag er Alken uden tvivl mest kendt på egnen og længere væk for vores frivilligt drevne Købmanden i Alken. I 1988 var det en græsrods-rideklub og et kunstcenter, der trak folk udefra til. Se Alken - år for år siden 1979.
| 15. nov. 2017 * Altmuligmand og Alkens gamle stationsbygning. Lokalhistorisk Kalender fra fra Ry Lokalarkiv er nu udkommet og kan bl.a. købes for 50 kr. hos Købmanden i Alken. Fra Svejstrup rummer kalenderen beretningen om en håndfast altmuligmand, der løste store og små problemer i landsbyen, nemlig smed Træholt. Fra Alken er der beretningen om nedrivningen af Alken Station og reduceringen fra station til trinbræt.
|  | 1. okt. 2017 * Da der lå en høker i Svejstrup. Svejstrup
havde i ældre tid en del små virksomheder. Høkerhuset var en af dem,
skriver Lokalhistorisk Kalender 2017, der er udgivet af Støtteforeningen
for Ry Lokalarkiv. På billedet står Høker-Ane i døren til butikken på
Klokkehøj 18, som hun drev videre, da hendes mand Jens Pedersen var død i
1923. Huset blev omkring 2012 erstattet af et nyt parcelhus. Kalenderen
kan bl.a. købes i Købmanden i Alken.
|  | 23. juli 2017 * Alken 1987: Afbetaling på
sagsomkostninger - og to gæs for en nød-legeplads. I gennemgangen af byfestbladene fra 1979 og frem er turen kommet til 1987 med dilettant, revy, tabt retssag om 'Viggos grund', en nød-legeplads og foreløbige tanker om at etablere et borgerhus af en slags. Se Alken - år for år siden 1979.
|  | | (Kortet er fra kommuneplanforslaget i Ry Kommune 1985-97) |
17. apr. 2017 * Alken 1986: Da Bjedstrup Brugs lukkede, og der var planer om campingplads ved Alken. Læs om campingpladsplanerne, løvfaldstur, dilettant, hvor byens fester foregik inde og ude det år, og se et foto af Bjedstrup Brugs, før den lukkede - på Alken år for år siden 1979.
|  | 8. jan. 2017 * Hvilken gård ved Alken? Læserne må hjælpe. Det er vaskedag, og der er ællinger i dammen. Postkortmotivet er i en lokal samling Postkort fra Skanderborg og Omegn markeret som 'Alken omkring 1920', men hvor mon? Skriv til alken.dk.
|  | 29. dec. 2016 * Alken i 1956 - som en bebygget halvcirkel. Længe før husene på Søbjergvej og på Anes Høj. Med bare de to øverste huse på Sandvejen - og med en Alkenvej, der krydser Emborgvej direkte. Luftfotoet her er sammen med bl.a. senere luftfotos fra 1974 af fremtrædende ejendomme som Kildegård, Alken Vestergård, Doktorboligen, byggerier på Sandvejen og en del landejendomme i området, hvad man kan studere på Det Kongelige Biblioteks side Danmark set fra luften med over en halv million luftfotos. Studér dem selv. (Foto: Sylvest Jensen)
|  | 27. nov. 2016 * Ildebrand i Illerup. Den Lokalhistoriske Kalender for 2017 er udkommet og bringer udover en masse fra Ry denne gang fotos og historier fra bl.a. Firgårde Børnehjem i 1896, Høkerhuset i Svejstrup i 1930'erne, Boes Kaffestue i 1991 samt branden i Illerup i 1837, hvor de fleste af landsbyens gårde og huse brændte ned. En ulmende pibe hos sognefogedens karl fik skylden. (Akvarel af Chr. Heilskov 1925.) Kalenderen udgives af Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv og kan købes for 50 kr. hos Købmanden i Alken.
| 17. juli 2016 * Alken 1984: Vandsenge på mejeriet - og dengang Sandvejen lå uden for byen. Gennemgangen af Alkens nyere historie siden 1979 er nu nået til 1984. Læs om Akva Waterbeds, der begyndte i Alken, en telefonboks, Svejstrups nye borgerforening - og den allerførste revy. Læs Alken år for år siden 1979.
| 5. juli 2016 * Hvor er de besejrede fra slagene, der førte til omfattende ofringer af våbendele og krigerudstyr i Illerup Ådal? Det spørgsmål giver museumsinspektør Jeanette Varberg fra Moesgaard Museum sit bud på i en historie fra Videnskab.dk: Østjyske krigere kan have været flittige slavehandlere. Steven Russell har spottet historien, der også berører vores helt lokale krigerofringer i Alken Enge, der som bekendt foregik flere hundrede år før ofringerne i ådalen.
|  | 27. juni 2016 * Kar på hovedet har givet panderynker hos arkæologerne under udgravningerne i Boes Skov, der nu er færdige, skriver professor Mette Løvschal på udgravnings-bloggen på Boes Skov i den tidligste jernalder. Læs om overraskelser, der også omfatter en skaktformet grube og knoglerester. Her er det Astrid Roborg fra Alken.
|  | | 20. juni 2016 * Åbent ved udgravningen. Så er vi over halvvejs med de arkæologiske udgravninger ved Boes Skov, og det har vist sig at være en rigtig spændende plads, skriver professor Mette Løvschal til alken.dk. Det er lykkedes os at finde jernaldermarker bevaret i skovene og et stort tilstødende område med madlavningsgruber og keramik. Onsdag 22. juni kl. 10-17 er nysgerrige sjæle velkomne til at kigge forbi, mens vi arbejder. Der er er adgang via Emborgvej; hvor skoven stopper, går der en afmærket vandresti ind i skoven. Følger man den, når man ned til udgravningen. Følg med i udgravnings-bloggen på Boes Skov i den tidligste jernalder.
| | |  | 12. juni 2016 * Keramik fra Jernalderen dukker op i Boes Skov. Frem til 24. juni deltager arkæologistuderende fra Aarhus Universitet i en udgravning, som skal kaste nyt lys over fortidslevn i Boes Skov. Allerede fra midten af Bronzealderen begyndte man at indhegne sine marker med hegn og lave volde – et fænomen som spredte sig over Nordvesteuropa. Ved Boes Skov findes et sådant marksystem bevaret, og de studerende finder kogegruber, stolpehuler og stenrøser - samt keramikskår, som vil kunne hjælpe med nærmere datering. Følg med i udgravnings-bloggen på Boes Skov i den tidligste jernalder.
| 17. maj 2016 * Tilbage til 1200-tallet. Torsdag 19. maj kl. 19 er der guidet tur ved Dover Kirke, hvor sognepræst Erik Bredmose Simonsen og museumsinspektør Lene Mollerup fortæller om kirkens bygningshistorie og anvendelse. Kirken nævnes første gang, da Øm Kloster lå i strid med de aarhusianske bisper i 1200-tallet.
|  | 30. april 2016 * Alken 1983: Ingen jernbanebomme - og Birgit begyndte som købmand. Så er den nyere lokalhistoriske lyn-gennemgang af Alken nået til 1983. Det handler om slagteriet, der lukkede forretningen, Birgit Pohle, der overtog købmanden, og Ib Madsen, der beroligede Alken-borgerne om, hvordan det foregik til vinfest i Alken, Mosel. Læs Alken år for år fra 1979 og fremefter. (Foto fra 1983: Thomas Tjørnehøj)
|  | 22. apr. 2016 * Alken 1982: Da Alken-borgere fik t-shirts første gang. Alken Borgerforening havde i 1982 købt et antal t-shirts med tryk på - nu hed det i lyset af Alken-Alken-Alken-samarbejdet 'Alken, Danmark'. Og på fotoet poserer Mikkel Skau Staehli og Nikolaj Laurits Skau Staehli, hvis bedsteforældre, Ib og Birthe Madsen i 1982 var rodet ind i det belgisk-tysk-danske netværk. Læs mere om legepladsmand, Kampen om strikken - og om kaffegilder på Alken år for år siden 1979.
(Foto: Birthe Madsen)
|  | 7. feb. 2016 * Alken 1981: Blomsteroptog og en venskabs-kurre på tråden med Ry Kommune. Som Søs Nielsens foto fra 1981 viser, så rummede byfesten det år et blomsteroptog, og i borgerforeningen rynkede man brynene, da Alken i første omgang blev forbigået af Ry Kommune, da man forhandlede, om der skulle etableres venskabelige forbindelser med de to andre Alken'er i Tyskland og Belgien. Læs om en misforståelse om rådhus i Alken og om, hvor man skulle bo for at kunne blive formand for borgerforeningen, i et nyt kapitel på Alken år for år siden 1979.
|  | 21. jan. 2016 * Alken 1980: Stationen revet ned - flere togstop og et læskur. Et foto taget i 1979 af Kaj Damgaard - Jørn Damgaards far - er nok det sidste af stationsbygníngen, før den blev revet ned. Og i byfestbladet fra sommeren 1980 fremgår det - måske som plaster på det sår? - at borgerforeningen havde fået igennem, at toget standsede hyppigere, og at der kom et læskur til skolebusbørnene. Læs om 'en udfarende dame', borgerforeningens stiftelsesår og en købmand, der lukkede pludseligt i et nyt kapitel på Alken år for år siden 1979.
|  | 5. jan. 2016 * Mælkekapsler og gode ideer? Under byggeriet af Købmanden i Alken i 2012 dukkede en masse støvede mælkekapsler fra Alken Andelsmejeris tid op. Sanne Dudoret har en posefuld stående, og hvis nogen kan bruge dem på en kreativ måde, der måske kunne komme alle til gode, så er der frit slag. Kontakt Sanne Dudoret.
|  | 27. dec. 2015 * Alken 1979: Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup. I dag finder man henholdsvis Lene Breumlunds X og Tværs i Alken og Troels Dilling-Hansens og Simba Klarlunds BrugZen i Bjedstrup, men i 1979 lå der slagter - drevet af Erling Rasmussen - og brugs, fremgår det af annoncerne i det første byfestblad - udgivet af Alken Borgerforening, som det hed dengang. Nu tager alken.dk alle numrene et for et - læs om folk og firmaer i Alken og omegn for 36 år siden - og lad enten genkendelse eller overraskelse overmande dig. Se Alken år for år siden 1979.
|  | 13. dec. 2015 * Alken i 1909. Ry Lokalarkiv udgiver i år den lokalhistoriske kalender for 18. år i træk. Årets forsidetema er et luftfoto af Bjedstrup Skole. Alken, der voksede frem efter jernbanen blev anlagt, er også med i et fint foto, der viser byen, som den så ud i 1909. Se det i stort format. Fra flygtningelejren ved Gl. Rye giver et maleri fra 1946 malet af en af flygtningene et glimt af en verden, der knap længere er spor af. Kalenderen kan købes for 50 kr. hos Købmanden i Alken.
| 10. dec. 2015 * Forvist til Alken. Hov, artiklen fra Ole Edvard Mogensen 1871 Holdeplads og havnebane, som var at læse i sidste uge, var ved en misforståelse en gammel version. Nu er den skiftet ud med én, der er meget bedre - med de nyeste lokale historier. Læs bl.a. om stationsforvalteren, der i 1888 blev forvist til Alken, og hvorfor.
|  | 5. dec. 2015 * Fra dengang der kun kørte to tog dagligt gennem Alken - hver vej. Bettina Lundgaard fra Anes Høj har via sin far sørget for tilladelse til at bringe artiklen 'Alken holdeplads og havnebane' af Ole Edvard Mogensen med fotos af den gamle stationsbygning af Kai Bayer. (Foto må ikke videregives eller kopieres uden fotografens tilladelse). Se 1871 Holdeplads og havnebane.
| 1. mar. 2015 * Film om Alken i historiegruppen. Torsdag 19. marts kl. 19 er der møde i historiegruppen i Kirkehuset, skriver Mary Carstensen. Filmen fra 2008, 'Velkommen til Alken', hvor bl.a. Via Lütken Petersen, Agner Jørgensen og Grethe Damgaard medvirker, bliver vist, og Mary tager en bog om Alken Smedie med.
| 27. sep. 2014 *Alken Enge-fundene med på MOMU. MOMU, som ligger lige ved siden af det gamle Moesgaard Museum, rummer bl.a. 'vores' udgravning her ved Vædebro; det foregår nede ved siden af Grauballemanden på bunden af mosen, skriver Eva Nikolajsen i en generel anbefaling af MOMU på smalltalken.
|
20. sep. 2013 * Lokalhistorie-gruppe på vej. Mary Carstensen, Fiirgårde, indbyder til lokalhistorisk møde torsdag 25. september kl. 19 i Kirkehuset: Folk med interesse for områdets historie, lyst til selv at fortælle eller undersøge inviteres til at dyrke interessen sammen og f.eks. lade det munde ud i lokale fortælle-aftener bl.a. i Fiirgaarde Forsamlingshus og Alken Mejeri. Marys tlf: 22301014.
| 21. sep. 2013 * Det duede ikke med husbestyrerinder. Rudolf Foustad har endnu en gang vredet sine erindringer til glæde for alken.dk. Denne gang om at komme som lille himmerlænding til Vædebro i 1946 og frem. Læs Det duede ikke med husbestyrerinder.
|
27. aug. 2013 * CD med 1700-talsnumre fra Boes. I slutningen af 1700-tallet boede der i Boes en ung spillemand, Erik Jensen, hvis nodebog er bevaret og betragtes som noget af det mest interessante1700-talsmusik fra Danmark. En ny CD bruger tre af hans numre, skriver Knud Erik Elmann Jensen, Illerup. Læs Kultur.
|  |
4. mar. 2013 * Kampen for trinbrættet i 2000-2001. Blomster til passagererne, boogie-woogie på perronen og kompetent græsrodsarbejde. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000 med bl.a. Erik Overgaard og Lilo Heine og på billedet: Lene Boisen, Emil Ravn og Siv Werner Hansen. Og hattefesten i 2001, da toget ankom igen m. bl.a. Olga Keis, Karin Fosdal, Birgit Pohle, Ole Nielsen og en femårig Emil Belinson.
| |
 |
12. sep. 2012 * Hvornår blev garagen bygget? Når der engang kommer de nødvendige tilladelser, skal der bygges butik i Mejeriets garage. Men hvornår blev den egentlig bygget? Fotoet her - uden garage - er fra Skanderborg Leksikon og kan ses her med hele skorstenen - taget i 1957.
|
 |
26. aug. 2012 * Hvad murenes mellemrum gemmer. Affald fra 70'erne og 50'erne vælter i denne tid frem under oprydningsarbejdet i Mejeriets garage. Mælkekapsler, vejesedler og gamle cigaretpakker blander sig med sutsko, avissider og kondom-æskelåg. Der blev både produceret og levet i Alkens centrale bygning - og inspireret til bl.a. historisk udstilling, når vi igen får en dagligvarebutik i byen. (Foto: anne Dudoret)
|
 |
|
28. maj 2012 * Kampen for toget i 2000. Thomas Tjørnehøj har fra sine gemmer fundet et nummer af Dansk Lokomotiv Tidende fra 2000 med tema om Alkens kamp for at bevare stationen, der var udset til midlertidig lukning. Det blev bl.a. en musikalsk charmeoffensiv med blomster til passagerer og ministerbesøg. Se fire siders omtale og fotos. |
|
|
26. dec. 2011 * Da folk hjalp hinanden med at spare op til jul. Om det var til fods, på cykel, knallert eller måske i bil, er ikke godt at vide, men gennem ikke mindre end 38 år bankede en opkræver hver uge – hveranden uge om |
|
 |
| vinteren - på hos medlemmerne af den lokale spareforening ’Julens Glæde for Alken og Omegn’. Læs hele historien. | |
|
 |
|
23. sep. 2011 * Boes - og lidt Alken i 60'erne. Der er ingen stednavne nævnt, men med landets mindste brugs, hoptimistproduktionen og den store maskinfabrik er man hurtigt på sporet. Knud Peder Jensens 'I begyndelsen var landet' er en tankevækkende øjenvidneskildring fra landkulturens undergang. |
| Andre har måske læst bogen fra 1999 forlængst, men jeg har først læst den nu og anbefaler gerne smeden og historikerens skarpe strejf fra tiden på Fredenshjem på Fiskerhusvej, de faglærte på Bloms og deres hovmod over for bønderne, andelstanken, der smuldrede, og om dengang, hans mor fik arbejde med at skrabe lim af og klistre øjne på de små plastik-humørspredere på Alken Mejeri, og fabrikanten mente, at kunne alle bare arbejde i samme tempo som de tre landbokvinder, kunne en tredjedel af medarbejderne undværes... Om Justine med den skarpe tunge, nabogården, der gik på tvang og blev til kollektiv, og lægen, der slap godt fra at køre sprit, fordi nogle af hans patienter var blandt domsmændene. | |
23. sep. 2011 * Lone tilbage på sin barndoms mark. Lone Rasmussens mand, Svend Åge Pedersen, Vinding, sælger røgede ørreder på fredagsmarkedet (se opslagstavlen), og selv vender hun - når hun er med - dermed tilbage til sin barndomsby, -hjem og -mark i Alken. Lones far var nu afdøde slagter Erling Rasmussen, og hun voksede op som den yngste af fire søskende. På marken, hvor der i dag er boder om fredagen, havde slagterfamilien dyr. |
|
 |
| I 1992 gav hendes bedstemor, Gerda 'Slagter', der havde arbejdet i slagteriet gennem 55 år, et interview til Byfestbladet. Se et luftfoto fra 1958, da Alkenvej løb, hvor marken nu ligger, læs om benpenge og et 'værre kyller' for byens ungkarle. (Foto: Knud Abildtrup) | |
 |
|
22. aug. 2010 * Bruno bryder 13 års tavshed. En af Alkens absolut bedst bevarede hemmeligheder blev afsløret under byfesten: Hvem stod bag happeningen med de selvbestaltede trafikdæmp på Emborgvej i 1997? | |
|
- Jeg ved det, hævdede Bruno Nielsen, for det var mig! Sammen med Allan Fagerberg fra Boesvej ville han gøre noget effektivt mod den alt for hurtige biltrafik, der ikke mindst var til fare for skolebørnene, men som ingen myndighed tog sig af. Med Leca-ringe fra en nedbrudt skorsten, sækkevis af jord og en række thujaplanter var de klar. Klokken tre en vinternat gik de i aktion med en fyldt varevogn, gemte sig, når der kom biler og stillede i al civil ulydighed otte beplantede chikaner i zig-zag på Emborgvej - med plads til cyklister og fodgængere i vejsiden. Men næste formiddag blev det hele fjernet af kommunen hidkaldt af politiet. Avisen skrev om selvtægt, og det helt store samtaleemne på egnen blev i lange perioder - hvem stod bag? Mange har gættet og gisnet, det kom med i Alken-revyen 1998, mens Bruno og Allan holdt tand for tunge - i 13 år - indtil altså 2010. (Foto af Bruno, der går detaljerne igennem over for en noget skeptisk Max Pohle: Sanne Dudoret)
|
|
16. dec. 2009 * Alken nævnt til sidst. Relanceringen af hoptimisten er blevet en erhvervs-succes. Se indslag fra TV2 Østjylland. Og så nævnes det faktisk til allersidst, at de i første omgang blev fremstillet i - Alken.
|
|
 | |
 |
|
5. dec. 2009 * Til fods rundt om Mossø hver dag. Landpost Rasmus Madsen, Dakbjerg, var postbud fra 1871-1903. Læs hans oldebarns beretning om Rasmus, der tog turen rundt om søen hver dag - og hev sit ben fremad med en snor.
| |
 |
31. okt. 2009 * Korn og kredit. Se eller gense interview med fhv. købmandskone i Alken, Martha Jacobsen, om kommis, kontrabog og den kunde, der kun ville betale én gang om året.
| |
12. juli 2009 * En containerfuld hoptimister. Arnth Jørgensen var med til at tømme lageret, da de nye toiletter blev bygget, og skriver nu om hoptimisternes sidste rejse. Det var i 2002. (Foto: Karen Jensen)
|
|
 | |
|
|
7. juli 2009 * Hvornår kommer toget? Det gamle stationsur fra ventesalen på Alken Station er med på udstillingen '25 år - 25 ting - 25 fortællinger' på Skanderborg Museum. I anledning af 25-året for museets statsanerkendelse. Til 15. november.
|
|
 | |
 |
|
7. juli 2009 * Pænere gudinde-foto på vej. Inden længe sender arkæologerne et pænt, officielt foto af træ-gudinden, der blev fundet i juni ved Vædebro. Ejvind Hertz fortæller, at de lige nu for alvor graver menneskeknogler frem: Skulderblade, bækkendele, ben- og armknogler, ribben og enkelte kraniedele.
| |
2. juli 2009 * Kriger-knogler og trægud. Omkring 70 historie-interesserede fulgte museumsfolkenes fortællinger ved Vædebro. Lene Mollerup viser her en af de mange lårbensknogler fra jernalderfundene. Gudefiguren vil kunne ses på Skanderborg Museum om et års tid. Udgravningen fortsætter nok de næste par uger. (Foto: Steven Russell)
|
|
 | |
 |
|
27. juni 2009 * Gudefigur fundet ved Vædebro. Helt sensationelt har vi fundet en gudefigur i træ, fortæller Ejvind Hertz. Figuren har oprindeligt været ca. to meter lang og dannet af en tvejet gren. Fortælling om de arkæologiske fund onsdag 1. juli. kl. 19. Mødested på p-pladsen ved Vædebro. Læs mere |
|
20. juni 2009 * Udgravning i gang ved Vædebro. Siden mandag har arkæologer gravet ved Vædebro, oplyser Ejvind Hertz fra museet. Torsdag kom udgravningen ned til et niveau med rigtig mange bevarede planker og store tømmerstykker, der ofte er tilspidsede. Læs mere.
|
|
 | |
 |
|
6. maj 2009 * Agner fra Alken. Han har boet i flere huse i Alken end de fleste andre - måske også dit - fordi hans far har bygget syv-otte af dem. Og han bestyrede i en årrække arbejdsmændenes kontrolsted: Alken-veteran Agner Jørgensen, Birgit Pohles papfar. (Læs eller genlæs interview fra 1992)
| |
|
28. apr. 2009 * Mejeriet i 1943. Det var dengang, der både var skorsten og telefonpæle. Se foto i stor størrelse. (Foto fra Ry Egnsarkiv)
|
|
 | |
 |
|
13. apr. 2009 * Hans Hansens far med plov. Omkring 1915 pløjede en ung Viggo Hansen sin fars mark, hvor i dag Søbjergvej ligger. Fra Ole Nielsens gemmer: Glimt fra Byfestbladet i 1992. Se historie.
| |
 |
4. apr. 2009 * Fiskeri ved Vædebro. Rudolf Foustad skriver om Svend Fisker, der druknede på Mossø i 1974, om gedde- og ålefangster siden 1947 og en noget tåget fisketur. Læs historien.
|
| 19. mar. 2009 * Til juni skal der graves. Ejvind Hertz og Lene Mollerup fra Skanderborg Museum fortalte onsdag 40 knogle-interesserede fra Alken om offerkomplekset omkring år nul i Alken Enge. En arkæologisk sensation er undervejs, hvis de mange jernalder-krigsofre herfra kan kobles nærmere sammen med dem fra resten af den hellige Illerup Ådal. Til juni skal der graves mere i flere haver på strandvolden. |
|
 |
|
 |
|
11. mar. 2009 * Holger Vivike-interview fra 1991. Byfestbladet bragte for 18 år siden et interview med Holger Vivike, der det meste af året fiskede på Mossø fra sin knaldhytte 'Lagunen'. Læs eller genlæs interviewet.
| |
15. feb. 2009 * Til alle der elsker Alken. Signe Viborg er dykket ned i sit barndomsland - Alken - og skriver her en skøn og personlig beretning om Alken-børns hemmelige subnatur og om nu at blive genkendt på hunden. Gå ikke glip af den.
|
|
 | |
 |
11. feb. 2009 * Før forsætningen. Alkenvej gik i lige linie fra søen til købmanden frem til 1972, hvor krydset af sikkerhedshensyn blev forsat, som det hedder. (Foto fra omkring 1960 udlånt af Karen Jensen)
|
 |
|
8. feb. 2009 * Skelet-aften på mejeriet. I slutningen af 50'erne gravede arkæologerne mængder af menneskeben frem i Alken Enge, og netop i år har museumsfolkene gang i nye, overraskende undersøgelser om vore jernalder-forfædre. Onsdag 18. marts kl. 19.30 præsenterer museumsinspektørerne Ejvind Hertz og Lene Mollerup fra Skanderborg Museum de allernyeste oplysninger om Vædebro-fundene. Læs også, hvad Skalk skrev i 1957,1959 og 1976 (med tilladelse fra Skalk). Se foto fra udgravningen 1958.
|
 |
29. jan. 2009 * Det absolut sidste. Billedet er taget af min far, dagen før den gamle station blev væltet i 1979, fortæller Jørn Damgaard. |
|
Min mor havde set, at de var begyndt at rive bagsiden ned
og sagde til min far, at hvis han ville have et billede, så var det nu, og det nåede han. Så det er det absolut sidste billede, der af taget af den gamle station, for dagen efter var den væk. (Foto Kaj Damgaard) Se foto i stor størrelse.
| |
25. jan. 2009 * Poet siden 1953. Olga Fjord Keis har skrevet festsange, lejlighedssange og sågar en march gennem sit lange liv. Inspireret af sin kaptajnsfar og opfordret af Carl Hull. Læs Olgas beretning, som hun skrev den i 2003.
|
|
 | |
 |
18. jan. 2009 * Gerda Slagter fortæller. Byfestbladet bragte for 17 år siden et interview med Gerda 'Slagter' Rasmussen, der på det tidspunkt havde arbejdet hele 55 år i Alken Slagteri. Om skoldekar, benpenge og ungkarle-kyller. Genlæs interviewet.
|
 |
9. jan. 2009 * Brevsamlingssted i over 90 år. Så kom der reaktion på Ole Nielsens femøresfrimærke med stjernestempel fra Alken: Thorvald Halkjær, Skanderborg, samler netop på breve stemplet i Skanderborg og underlagte brevsamlingssteder og oplyser, at i Alken blev der oprettet et brevsamlingssted i forbindelse med Skanderborg-Herning-banens åbning 1. juli 1871. Igennem tiderne er der anvendt flere forskellige stempeltyper, indtil brevsamlingsstedet blev lukket 31. august 1961. Thorvald Halkjær har venligst sendt os flere eksempler.
|
 |
28. dec. 2008 * Da Kaj og Kirsten druknede på Mossø. En julidag i 1952 sejlede Rudof Foustads lillebror og kusine ud i kano - og vendte ikke tilbage. Rudolf skriver om den frygtelige ulykke - og hvordan mange fra Alken og hele egnen stod sammen om eftersøgningen. Læs historien.
|
 |
26. dec. 2008 * Peter Kat på Dakbjerg. 2009-kalenderen fra Ry Egnsarkiv er kommet og har en lille historie fra Alken med - om spillemanden Peter Kat. Se mere her. Kalenderen kan købes på arkivet.
|
 |
|
10. dec. 2008 * Da Alken havde eget poststempel. For 12 kr. har Ole Nielsen på en netauktion scoret et femøres frimærke med stjernestempel fra Alken, såmænd. Hvor længe, hvornår, hvor og hvordan det foregik? Læserne må hjælpe. Se frimærke og stempel i stort format. | |
 |
26. nov. 2008 * Da der var marker rundt om Mosbjerggård. Flemming Andersen, Mosbjerggård, fortæller, at hvor der i dag står skov, var der før rug-, byg- og roemarker. (Luftfoto taget over Vædebro i 1949/50 udlånt af Rudolf Foustad) Se foto i stort format.
|
 |
19. nov. 2008 * Alken i 50'erne. Damerne samlede orm til rottemanden, de unge mødtes på elevværelserne på mejeriet, og mange af mændene arbejdede ved banen. Rudolf Foustad har fundet gamle minder frem. Læs her.
|
 |
14. nov. 2008 * Indicier på øksemord. Johannes Jensen fra Stilling fandt i august 1945 bl.a. et kranium, da han gravede tørv i Stensgård Mose lige syd for Alken Enge. Tæt ved knogleresterne dukkede et 51 cm langt enægget jernsværd op. Kraniet viste sig at stamme fra en 40-årig mand fra førromersk jernalder, der var dræbt ved et øksehug, fremgår det af Nationalmuseets arkiver. Se optegnelser
|
 |
| 8. nov. 2008 * Niels Hovgaards Alken-video på gaden. Oplev kampen for trinbrættet, hør om Thorvalds ishus, trækbanen og spillemanden Peter Kat, se klip fra revyerne - bl.a. Sussi og Leo - og Ellen Jensens video-film. Tidligere og nuværende Alken-borgere fortæller, og den 65 minutter lange video giver strejf langt tilbage fra og billeder fra vores dages Alken. Bl.a. byfest. |
 |
Den tidligere tv-mand Niels Hovgaard præsenterede 'Velkommen til Alken' forleden på Ry Egnsarkiv. Øverst studerer Olga Fjord Keis coveret, mens Jens Krag Pedersen og Niels Hovgaard ser til. Nedenunder: Svend Damgaard (1955-75 i Alken) ved siden af sin mor, Grethe Damgaard og Via Lütken Petersen. Alle tre medvirker på videoen, der fås for 125 kr. i Alken Minimarked. (Fotos: Sanne Dudoret)
| | |
 |
25. okt. 2008 * Buzy Birdies på mejeriet. Hans Gustav Ehrenreich begyndte omkring 1970 at producere hoptimister, plastic-uroer o.l. på Alken Mejeri. Birgit Pohle var én blandt omkring 40 ansatte. En overgang var der børnehave for de ansatte i Kurt og Anne Grete Viborgs hus. Fabrikken stoppede i 1974. Læs hele historien og se fotos fra Stilling Lokalhistorie.
|
|
|
 |
|
18. sep. 2008 * Da det nuværende Alken blev født. Generalstabskortet fra 1872 viser, hvordan det daværende Alken bestod af gårdene omkring Alkengård, og der var bar mark, hvor Alken i dag breder sig. Landskabsarkitekt Bendt Nielsen har bl.a. brugt kortet til at illustrere, hvordan Illerup Å udgjorde skellet mellem ejerlaugene Alken og Vrold. Det nye åløb fra 1956 er også markeret. Se kortet i stort format.
|
 |
|
23. feb. 2008 * Alken-film på vej. Niels Hovgaard fra Ry, der har produceret lokalhistoriske film om bl.a. Ry, Gl. Rye og Boes, er her i år på vej med én om Alken. Han researcher for tiden blandt folk med kendskab til de gamle historier og kan kontaktes med gode ideer på mailadressen niels.hovgaard@get2net.dk .
| |
 |
8. jan. 2008 * Alken-legeplads i 70'erne. Fodboldbane, vippe og en rutchebane i krydsfinér lå der på Emborgvej i de tidlige 70'ere på grunden, hvor først Vita og Jens "Nullemand" Rasmussen byggede, og hvor i dag familien Finnemann/Karsholt bor. Fotoet er Anita Jensens, og det var hendes far, tømrermester Ove Mossø Jensen, der havde anlagt legepladsen ved siden af sit værksted "Mossø Huse" (t.h.), hvor i dag familien Elkjær Madsen bor. På den anden side, hvor i dag Lene Kjeldsen bor, boede dengang Nicoline Vinther.
|
| 14. dec. 2007 * Alken holdeplads og havnebane. Se Ole E. Mogensens illustrerede artikel i årets Østjysk Hjemstavn, der nu kan købes i boghandlere. (Foto fra ca. 1930: Prammen lastes med træ ved molen) |
|
 |
|
 |
|
22. juli * Da de gravede tørv i Alken Enge for 60 år siden. Læs, hvad Rudolf Foustad husker om klyner, sluffer, tipvogne - og Alken-vognmanden, der måtte en tur i spjældet efter tørveperioden - her.
| |
5. juli * Sypigernes Hus i Alken. To søstre, der altid gik bag efter hinanden, syede for folk, og troede, at det fedede at drikke vandværksvand. Læs mere om dem og se, om det mon var dit hus, der var "Sypigernes Hus".
|
|
 | |
 |
|
1. juli * På Emborgvej - omtrent ud for funkishusene - blev Anita Jensen i slutningen af 60'erne fotograferet sammen med sin bedstemor - "hele byens bedste". Læs - eller genlæs - hele Søs Nielsens historie om Ane, der gav navn til Aneshøj, her. |
|
 |
|
Alle bidrag til Alkens historie er velkomne - både den ældste, den yngre og den knap så gamle historie. Beretninger, erindringer og fotos.
Til inspiration er her nogle gamle fotos. |
| |
|
|
