smalltalken

Jette Lihn, Bjedstrup

Hilsen familien Hansen

Det er ikke fordi jeg ikke er omstillingsparat, at alt nyt er skidt og at alting var meget bedre i gamle dage! Men hvem har dog bestemt, at det skal lyde som en overdimensioneret skraldevogn i bakgear, når togbommene går ned, og at lydstyrken skal være langt højere end telemasten?

Hvad blev der af den glade lyd af bjældeklang og Vinterbyøster?

Giv os klokkerne tilbage, som i de gode gamle dage.

Hvis vi ikke kan få lyden af klokker tilbage, så i det mindste en anden ringetone.

VLTJ med Tørfisk, Kære gamle tog med Peter Belli - hvad som helst, bare ikke denne ørebæ.

Hilsen En mand med en sag

Kærlig hilsen Julie Abildgaard

Så sidder vi her efter mors operation, det der skulle have været vendepunktet. Det blev det også men ikke som vi havde forventet. Vores forventning var at kræften i bugspytkirtlen blev fjernet og dermed ville mor igen på sigt blive rask.

Det kom ikke til at ske. I stedet opdagede man spredning til bughulen. Det betyder der ikke længere er noget der rent kirurgisk kan gøres, så nu er vi videre til Plan B, som er livsforlængende kemo.

Vi er i familien blevet enige om, at vi vil leve livet og ikke kun eksistere. Vi vil nyde den tid vi har, om den bliver lang eller kort ved ingen, men vi krydser fingre for, at den bliver lang og god.

Mors håb er at alle vil se hende som Birgit og ikke som Birgit der har kræft. Livet skal leves mens vi har det, ingen ved hvor lang tid vi har.

Familien Pohle

Umiddelbart synes det længe siden det hele startede, og så alligevel som var det i går. Nu rejser vi rundt til vore døtre, både nær og fjern, og glæder os til første barnebarn gør sin entre hos Dea og Oliver. Vi kan kun være taknemmelige og ydmyge over alt det gode der er tilsmilet os på vores vej gennem livet.

Og så en dag som denne, med sang og musik, og haven (nu på Søbjergvej 11) fyldt med søde venner som kom for at ønske tillykke. Det var så skønt. Vi nød dagen, hele formiddagen med bål og champagne, sov middagssøvn, og senere på dejlig restaurant. Tak for en fantastisk dag til alle jer der kom forbi –tak for gaver, hilsner og tanker.

Og nu er jeg omsider ved at nå frem til pointen: hvis man oplever dårlig mobildækning og ikke ønsker at skifte operatør, kan man ofte via sin bredbåndsforbindelse få helt gratis fastnettelefoni - dvs. inklusive ubegrænsede, gratis opkald til alle almindelige danske telefonnumre, mobiltelefonnumre inklusive. Nogle vil måske mene at fastnettelefoner har fremtiden bag sig, men de har altså mindst tre fordele: de skal aldrig oplades, de udsender ABSOLUT INGEN mobiltelefonstråling, og de kan ofte findes for enden af ledningen (dvs.: de forsvinder ikke sådan lige ;o) . Og synes man at telefoner med ledninger i alligevel er LIDT for gammeldags, kan man i de fleste velassorterede genbrugsbutikker finde fine trådløse telefoner til i omegnen af 40 kroner (fabriksnye fås de fra ca. 200). Med sådan én, der til forveksling ligner en traditionel mobiltelefon, får man en dækning i og omkring sit eget hus, som ingen mobiltelefon kan stikke. Uanset selskab! Her fra Westend er der for eksempel fin forbindelse over til Alken Have. Det er en pæn sjat længere end lovet i brugsanvisningen.

Og når du nu alligevel går i gang med at undersøge gratis bredsbåndstelefoni, så tag lige et kig på hvad du betaler for bredbåndsforbindelsen. AURA, som de fleste husstande i Alken vel stadig benytter, er på det seneste steget med 20 + 99 til pebrede 518 kr. pr. måned. Hastigheden er ganske vist også gået i vejret, men har du nu også behov for det? Det havde vi ikke, så vi har skiftet selskab og "nedgraderet", og er endt på en månedlig pris på 265 kroner. Vel at mærke inklusiv gratis telefoni som tidligere omtalt; dvs. ubegrænset til alle danske fastnet- og mobilnumre. Og selv med to computere på internettet og en igangværende telefonsamtale - det hele naturligvis på samme tid - mærker vi overhovedet ingen forskel. Altså ikke på andet end prisen. Den er nede på omtrent det halve.

Under sådan et kræftforløb får man rigeligt med tid til at tænke over tingene. Jeg har tænkt, at der ikke er noget sted, jeg hellere ville være end Alken. Sammen med min familie, sammen med min by og sammen med alle dens indbyggere. Hvor er det rart at bo i en by, hvor folk hilser på hinanden, taler sammen, spørger ind til hinanden, bekymrer sig om hinanden og trøster hinanden. Det gør en svær tid meget lettere. - Tak for det.
Det er ikke meget jeg har kunne udrette, men ligesom Forest Gump har jeg da altid kunne slå græs (løbe venter jeg lige med). 
Jeg har slået græsset på stien nede ved Enggården (Hede Ager Krog), så man nu kan komme sikkert rundt. Det er en fin tur, grønspætten og ræven har fået unger, blomsterne blomstre , insekterne sværmer og fuglene er ved at tilse de fuglekasser som Jacobs udehold så fint har lavet til os. 
Lige nu ligger jeg på 12. sal på Riget med udsigt ud over Københavns havnefront og Parken kan både ses og høres. Alt er godt og jeg regner med, at Christian kikker forbi torsdag. Mit problem ud over at jeg kun må spise isterninger er, at jeg ikke kan slå græs og, at der vil gå noget tid inden jeg kan spænde en græstrimmer på maven. Så jeg vil bede jer om nok en tjeneste, ud over alt det andet I har gjort. Vil I ind imellem tage en tur rundt på stien, så græsset bliver trampet ned og stien bliver hold fremkommelig. Så skal jeg nok fortsætte slåningen, når jeg selv er blevet lidt mere trimmet.

hilsen Jytte Elleby

Kærlig hilsen Trine Holm

Med foråret starter også en ny vækstsæson, og snart buldrer enorme traktorer og gigantiske gyllevogne rundt på de små veje og ind igennem vores landsbyer. Og sådan er det jo at bo på landet i 2021. Landbrugsmaskinerne er blevet større og større, landbrugene er samlet på færre og færre hænder, og de stærke, økonomiske interesser i det industrielle landbrug sætter et større og større aftryk på både miljø og mennesker omkring sig. Den strukturudvikling har været i gang i mange år, og det må vi tage med, når vi har valgt at bosætte os ude på landet, eller i de små landsbyer. Man skal kunne tåle at det lugter på landet, og man skal altid være klar på at springe til side, når de store maskiner kommer drønende. Eller skal man?

Måske er det nu på tide at beboerne her i området også får en stemme og kan være med til påvirke udviklingen bare en lille smule. Den nystartede Miljøforening Dover Sogn har som sit formål at bidrage til at bevare Dover Sogn som et attraktivt sted at bo for de mennesker, der bor i det åbne land og i landsbyerne, og samtidig at forsøge at værne om den natur vi har i området. Det er naturligvis en klar modsætning i forhold til de stærke erhvervsinteresser, der tværtimod ønsker fortsat at udbygge den industrielle svineproduktion i vores område med alt hvad det indebærer. Det er meget vanskeligt at se hvordan disse modsatrettede interesser kan forenes, men Miljøforeningen er naturligvis meget åben for en konstruktiv dialog med alle involverede parter, herunder ikke mindst Skanderborg Kommune og byråd.

Miljøforeningen har nu indgivet høringssvar til den seneste ansøgning om udvidelse af svineproduktionen i området, denne gang på Hårbyvej 43, Hemstok, og vil fremadrettet være en aktiv stemme i debatten om natur og miljø i vores område.

Høringssvaret kan ses her https://doversogn.dk/ressourcer og man kan også læse mere om Miljøforeningen her https://doversogn.dk/

Hej Ninna

”Lad os slå fast, at vi ikke ønsker at spænde ben for byggeriet bag Anes Høj” - Sådan starter Grundejerne på Anes Høj vores høringssvar.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i mange års tanker og arbejde omkring jeres boligdrøm. Jeg forstår godt at I glæder jer til at flytte ind i Levefællesskabet, og jeg glæder mig til at få jer og mange andre rare mennesker som naboer og som et aktiv for landsbyfællesskabet.

Vi beboere på Anes Høj gennemlevede for 20 år siden en lignende proces for at realisere vore drømme. Naboerne dengang havde ikke bedt os komme og lave en udstykning på deres hundelufte-mark. Og de havde jo slet ikke kunnet disponere deres huse i forhold til en kommende bebyggelse.

Derfor var der forud for præsentationen af Lokalplanen en lang dialog med naboerne, hvor de gav udtryk for deres bekymringer og kunne lytte til vores visioner. Da udstyknings- og Lokalplanen for Anes Høj blev præsenteret, var den et resultat af flere kompromisser fra tre parter; naboer, udstykker og myndigheder.

Anes høj blev bl.a. projekteret med:

• Mindst 30 meter fra nye boliger til nærmeste ”gamle” boliger.
• ”Luft i udstykningen” med centrerede fællesarealer og tilstødende byggelinjer.
• Vej og fællesarealer udgør ca. 1/3 af hele udstykningen, fordelt jævnt på arealet.

På de enkelte grunde er der en max tilladt byggeprocent på 25.

• Et-plan huse nederst på marken, så skyline ikke virker massiv fra vest.

Således skulle 14 huse på 17.600m2 kunne finansiere byggemodningen.

På samme vis startede det også rigtig godt, da udstykker Jens Thor i 2016 fremlagde sine visioner om 12-14 små og større grunde, bæredygtighed og mulighed for at bygge huse til forholdsvis små penge.

Vi naboer gav udtryk for, at vi havde disponeret vores huse i forhold til udsigten til et grønt område og ikke til huse. Derfor ønskede vi at bevare noget afstand til nærmeste beboelse, at vejen blev anlagt så den gav mindst mulig gene, samt et-plan huse nærmest Anes Høj.

Bygherre lovede at vise hensyn til vores bekymringer og præsenterede både os og kommunens Administration for en udstykningsplan med et grønt område mellem de to bebyggelser.

Men som tiden gik ændredes planerne. Det beskrevne grønne område blev reduceret, og to naboer fik i stedet tilbudt, at købe jord beliggende bag deres huse til kostpris.

Sidstnævnte aftale blev igen kort efter ændret, til et tilbud om, nu at kunne købe en fuldt byggemodnet grund til markedspris. I samme ombæring blev antallet af huse øget til 18 og senere igen til 21. Vejføringen blev også ændret så lys fra bilerne, ville give gener for naboer.

Alligevel indgik grundejerne på Anes Høj en skriftlig aftale med bygherre, hvor kompromisser fra begge parter blev accepteret.

Når bl.a. jeg tillader mig at kalde Projekt Levefællesskab ”et helt nyt projekt”, skyldes det først og fremmest, at bygherre selv har tilsidesat alle ovenstående skriftligt indgåede aftaler, med henvisning til, at der nu er tale om ”et helt nyt projekt”.

”Byggeprocent” er et redskab til at sikre at bebyggelsen ikke bliver for tæt. Og ”tæthed” bliver resultatet af byggeselskabets ønske om, at bygge (alt for) mange huse på den del af det samlede område der rent faktisk kan bebygges. Det er denne koncentration af huse, som kommuneplansændringerne nu skal give mulighed for.

Grundejerne på Anes Høj kan se, at byggeselskabet ønsker en sammenlægning af rammeområderne og vi kan se at de ønsker at inddrage et 1.500 m2 areal mod øst, hvor der ligger en sti og et læhegn.

Det er svært at tro, at disse to ønsker fra byggeselskabet kan handle om andet end, at legitimere en koncentration af 29 huse på det nordlige areal.

Vi mener ikke, at det er rimeligt, at et stort isoleret område, der ikke skal bebygges, kan indgå i beregningen af byggeprocenten.

Byggeselskabet ønsker at opføre 29 huse, op til 7,5 meter høje, hvilket i praksis vil betyde, at naboernes udsigt vil blive én lang massiv 7,5 meter høj mur og ikke, som oprindeligt beskrevet, et varieret boligområde med grønne arealer mellem husene og udsyn til den bagved liggende natur.

Personligt har jeg ikke noget imod at man ikke ønsker parcelgrunde. Men jeg mener ikke at ændringen til ”status af sokkelgrunde” må legitimere en større og mere massiv boligmasse i den nordlige ende af området.

Det er i virkeligheden ret ydmyge ønsker jeres kommende naboer har til byggeselskabet:

• Mindre massiv/koncentreret bebyggelse (færre huse)
• Mere afstand til Anes Høj.
• Lavere huse mod vest.
• Aftale om stiforløb.

Byggeselskabet begrunder nødvendigheden af det høje antal boliger med det ædle formål at holde prisen nede.

Om det kommer køberne til gode, eller prissætningen kommer til at følge almindelige markedsvilkår, ved jeg ikke, men som oplægget er nu, kommer naboerne til at ”betale en høj pris” for denne model.

Aller helst så jeg ”Emborgvej-løsningen” som vejforsyning til Levefællesskabet, men såfremt den ikke bliver vedtaget, vil grundejerne på Anes Høj yderligere have bidraget til byggeselskabets ”billigere huse”, med et vejanlæg til over ½ mill. og en status som minoritet til den vej, vi selv har betalt. Vores kritik er således ikke rettet mod Levefællesskabet, men mod byggeselskabets forretningsmodel.

I høringssvaret har vi rettet en kraftig kritik af Skanderborg Kommunes Administrations forudgående proces for behandlingen af den oprindelige kommuneplanramme og deres håndtering af tidligere kommunalt indgåede aftaler i forbindelse med vej-ret til adgangsvejen.

Denne kritik er heller ikke en kritik af Levefællesskabet.

Anes Høj har virkelig forsøgt at få kommunen til at rette op på de fejl de har begået, og vi håber og ønsker stadig, at kommunen viser vilje til at tage ansvaret på sig.

Jeg ser altså gerne Levefællesskabet blive realiseret. Naturligvis i en revideret form, der bygger på nødvendige kompromisser og ”det gode liv” gældende for begge parter. Både Levefællesskabet og vi naboer har brug for at komme videre.

Med håb om et levende og gensidigt godt naboskab. Torben Nielsen, Anes Høj 2, Alken

Det fungerede forbløffende godt, og viste, at et vel tilrettelagt og styret online møde sagtens kan lade sig gøre. Og i disse corona-tider var det rart at mærke vi kunne ”mødes” selv om vi sad på forskellige adresser over hele kommunen. Så ros til folkene bag initiativet for god afvikling.

Jeg tænker det samme omkring online møder vil kunne lade sig gøre i vores kreds i Alken, og jeg bakker derfor 100 % op om Anne Aggers indlæg om fællesdialog i byen. Ikke kun om Fabulas-projektet, men generelt, som Anne også skriver, om at finde et fælles sprog, og formulere en fælles intention på tværs af de forskellige holdninger og interesser vi repræsenterer. Det er vi flere der har givet udtryk for gerne at have villet i lang tid. Jeg ser derfor rigtig positivt frem til, at der nu bakkes op bredt, og at ABAF har tilkendegivet gerne at vil stå for at facilitere det. Tak for det til gruppen bag Borgerforeningen. Jeg melder mig til at indgå i gruppen sammen med Anne.

På mødet i sidste uge præsenterede Landsbyforum, at de gerne vil være alle landsbyernes talerør op imod kommunen når det gjaldt overordnede emner som bl.a.; flere og bedre cykelstier (sikker trafik for børnene til skole), skolestruktur (bevarelse af skolerne på landet), flere ældre bor på landet (både flytter til og kan blive selv om man bliver senior), fokus på biodiversitet, stisystemer m.m. (bedre og mere adgang til naturen), mulighed for erhvervsfællesskaber på landet.

Der blev lagt megen vægt på at Landsbyforum IKKE tager sig af sager, der vedrører den enkelte by. Dvs. at vores debat vedr. byudvikling vil Landsbyforum ikke gå ind i på samme måde, som Liv i Landsbyerne heller ikke vil længere. Disse sager hører til i den enkelte bys borgerforening eller andre grupper, der nedsættes for at håndtere dette. Landsbyforum vil derimod gerne være talerør på et overordnet plan for alle Skanderborgs landsbyer, præcis som Liv i Landsbyerne vil lokalt for vores landsbyklynge. Derfor var der også en snak om snitflader mellem foreninger, ønsker om synlighed om hvad vi kan bruge vores foreninger til, og en konstruktiv debat om hvornår en forening gør vores talerør mod kommunen stærkere, og hvornår det risikere at skabe forvirring i forhold til roller og engagement= Hvem gør hvad hvornår, og hvor skal man henvende sig om de forskellige emner, der opstår i byerne. En relevant og god problematik at tage fat i. Også i vores egen landsby.

Et eksempel på dette kan være at Landsbyforum har et overordnet ønske, der sendes til kommunen, om at flere ældre skal kunne bo på landet. Det kalder på lejeboliger med nem adgang, andelsboliger (billigere boliger m.m.) og evt. plejehjem. Alt det som gør det muligt for ældre at komme ud af deres store gamle boliger, og ind i noget nyt og nemt, som også er bæredygtigt økonomisk. Og at kunne blive selv om man bliver plejekrævende. Det kalder også på nem adgang til bus, tog og indkøb. Den udvikling skal landsbyerne jo være enige i, før det kan sendes til kommunen via Landsbyforum.

Her er vi jo som by et godt eksempel i forhold til den verserende debat om byudvikling, friplejehjem, visionspairer m.m. i Alken. Her gik mange imod friplejehjem (så mange, at det blev droppet), og mange er imod Fabulas projektet, der ellers åbner mulighed for både lejeboliger og andelsboliger, som de ældre kunne flytte ud i. Aneshøj 2 er mange for, men det åbner ikke pt. mulighed for andet end ret dyre ejerboliger, som de fleste ældre borgere ikke vil have råd til eller ønske om. (ikke kritik af bygherre😊- blot kommentar til typen af byggeri og målgruppen i forhold til det ældre segmentets behov.) Typen af boliger og prisen her er nok mere for et yngre eller midaldrende pengestærkt segment).

Så her i byen virker det til at der er der en relativ stor andel af folk, der kommunikerer, at de er imod boliger, der sigter mod at de ældre borgere kan blive i byen når de ikke længere magter deres store eller ældre boliger længere. Altså en retning der ikke peger positivt mod det Landsbyforum gerne vil stå for i deres overordnende vision. Liv i Landsbyerne er pt. vores stemme op imod Landsbyforum, da en repræsentant herfra sidder i Landsbyforum, som repræsentant for vores landsbyklynge.

Karin Fosdal har i Ugebladet for nyligt rejst spørgsmålet om der havde været nok og grundig debat om det visionspapir Liv i Landsbyerne oprindeligt sendte til kommunen. Var der i virkeligheden bred opbakning i Alken til byudvikling på både Aneshøj og Enggården, som det var angivet i visionspapiret? Ville vi overhovedet nogen form for byudvikling og hvis ja så hvilken? Og hvordan spiller det så sammen med at vi gerne samtidig vil bevare skole, trinbræt, købmand og skabe bedre trafikale forhold for børnene m.m.? Kan de ting forenes?
Det synes jeg er et godt eksempel på at der er grundlag for en god og konstruktiv debat i byen om de signaler vi sender videre til bl.a. kommunen. En debat hvor alles stemme havde mulighed for at blive hørt. 

Så hvordan sikrer vi fremadrettet, at de foreninger vi som borgere i Alken vælger skal repræsentere os op mod kommunen, når bredt ned i byerne hos borgerne og hører deres/vores stemmer? Og er det overhovedet en rolle som vores lokale foreninger ønsker at påtage sig, når det gælder f.eks. byudvikling? Man skal jo ikke nødvendigvis være tvunget til at gå ind i en overordnet rolle i at styre debatten om byudvikling blot fordi man har meldt sig til ABAF og yder en frivillig indsats. Det er en stor opgave at sidde som frivillig i en lokal forening, og skulle håndtere debatter, der bliver meget følelsesladede. Derfor bakker jeg som sagt meget op om at der dannes en gruppe, der kan hjælpe og støtte ABAF i det arbejde.

Jeg glæder mig her i det nye år til en god og positiv dialog. Vi trænger alle til at mødes fysisk, men mest realistisk er det nok, at vi må gøre det online, og der var det rart i sidste uge at mærke at det kunne sagtens lade sig gøre.

Bogen er et vigtigt bidrag til fællesskabet her på egnen. Den forbinder os med hinanden. Unge og gamle. "Nye" og gamle. Børn og voksne. Mere synlige og ikke så synlige. Velkendte og ukendte. Levende og døde.

Tusind tak for det, Helene! Og godt nytår til jer alle! Eric Ballowitz

Med venlig hilsen Anne Agger, Alkenvej 67

Vi lever i en tid, hvor ”nudging” – (et lille puf der kan ændre folks adfærd) skal få os til at gøre noget andet end vi plejer, fx noget der er sundere, noget der skaber social bæredygtighed om man vil, uden bilisme. Jeg synes vi skal turde ”nudge” lidt, i forhold til Emborgvej-løsningen vs Alkenvej-løsningen.

Ligeså vel som vi skal have folk fra ”yderområderne” - Anes Høj, Levefællesskabet, Alken west-end, Søbjergvej og sommerhusområdet ned til centrum, skal vi også have folk til at gå tur eller cykle ”ud af centrum”. Sammenhængskraften spiller jo begge veje. Vi uden for centrum har jo også lys i vinduerne.

Beboerne i Alken C kører jo ikke en tur i bil ”op på Anes Høj” for at se lys i vinduerne, når de kommer hjem. ;-) Så vi skal ”nudge” lidt, give folk lyst til at gå og cykle rundt i hele området.

Vi skal have gode gang- og cykelstier og områder der byder en velkommen, områder man får lyst til at udforske, hvor man får lyst til at opleve det levede liv. Ingen tvivl om at Levefællesskabet vil kunne bidrage til dette. MEN… Jeg har gennem mange år, faktisk siden vi for over 20 år siden planlagde Anes Høj og byggede et, efter den tids normer, bæredygtigt hus på højen, interesseret mig for by-rum og bæredygtighed.

Jeg har besøgt mange forskellige steder, for at hente inspiration; Dyssekilde, Hjortshøj, Friland, Christiania osv. osv. som fælles havde nytænkning, bæredygtighed og fællesskab på dagsordenen.

Inde i flere af disse områder har jeg dog følt, at jeg intimiderede beboerne med min nysgerrighed, det var simpelthen for tæt på. Jeg blev forlegen og kiggede ned i jorden i stedet for at suge de mange spændende indtryk til mig. Jeg var til et lille oplæg i Dyssekilde for et års tid siden, hvor de faktisk gav udtryk for netop dette dilemma.

Det er en frygt jeg også har ift ”vores” nye Levefællesskab. Jeg har intet imod at man vil bygge 29 boliger, for min skyld gerne flere. Men jeg synes, man i erkendelse af, at man ikke kan, må, vil bygge på det meget store sydlige areal, skal tage dette areal ud af kommuneplanrammen.

Byggeprocenten er et redskab til at begrænse tætheden i et boligområde. Derfor giver det ingen mening, at medregne et isoleret areal, der ikke egner sig til bebyggelse. Det er faktisk det problem, der sætter bygherren i et dilemma og tvinger dem til at koncentrere bebyggelsen, for at kunne ”bygge de mange huse der skal til, for at holde prisen nede”.

En kommuneplan skal revideres, ikke bare kopieres, hvert fjerde år. Ved den lejlighed kunne man fjerne det ”ikke-byggeanvendelige areal” og eventuelt tillægge samme areal mod øst.

Hvis prøveboringerne viser behov for regnvandsforsinkelsesanlæg, kan man evt yderligere tillægge og inkludere også dette areal. Regnvandsanlægget kunne integreres i området, fx ind i mod Anes Høj og på den måde medvirke til den ønskede nabo-afstand. Man kunne lade sig inspirere af ”Smilet” – som man kalder det i Odderprojektet ”Bendixminde”.

Med et tilsvarende anvendeligt areal som nu, ville man kunne få meget mere ”luft” i mellem bebyggelserne, mere ”luft” til Anes Høj og komme endnu tættere på Emborgvej-løsningen.

Jeg vil også godt udfordre Julie Abildgaards uenighed med mig om, hvorvidt der er tale om et helt nyt projekt, eller et gammelt, der har gået så grueligt meget igennem.

At Jens Thor er initiativtager og har del i projektet, kan vi sagtens blive enige om. At intentionen er, at husene der opføres, tager udgangspunkt i bæredygtighed, er også uomtvisteligt og godt.

Men da vi blev præsenteret for projekt anno 2017, var der tale om 12-15 huse fordelt på et 23.000 m2 areal. Parceller som folk efter egen smag og pengepung, kunne bygge efter nogle bæredygtighedsprincipper som skulle formuleres nærmere i en lokalplan.

Nu er der tale om et projekt med 29 husstande, fordelt på ca 16.000 m2, alle tegnet og bygget af samme byggefirma - Jakobsen Huse. Dengang i 2017 var intentionen et fx 80 m2 hus til 1 mill. + en lille grund i omegnen af 500.000,- . I det nye projekt vil man, i bedste fald, kunne købe et hus på 56 m2 til 3 mill. Måske tager jeg fejl?

Vi byggede et hus på 53 m3 for to år siden. Huset er bygget efter præcis samme bæredygtigheds principper, som Jakobsen Huse gør (små varianter kan forekomme). Jakobsen Huse tilbød at bygge huset for 2,5 mill.

”De dyre rum, som køkken og bad, samt installationer som varmepumpe, el og vand ind og afløb ud etc, koster jo det samme, som ved et stort hus på 136 m2”, sagde Rune Jakobsen dengang.

Selvfølgelig kan der spares noget ved stordrift, - at skulle opføre mange huse, men omvendt er priserne på byggematerialer også steget med 30 pct. siden.

Byggemodning af grunde, forsyning osv koster også. Så jeg vil stadig hævde, at det projekt vi nu skal tage stilling til er ret præcist 7 mdr gammelt. Er det vigtig at diskutere, kan man spørge. Ja, for det er fortællingen om et fem år gammelt projekt, der er årsag til politikernes hastværk.

Hvis projektet stadig var som tidligere, var der mindre vand der skulle nedsive, mulighed for mere luft mellem bygningerne og naboernes huse, også selvom man ikke kan bygge på det sydligste areal.

Jeg ville selvfølgelig stadig kæmpe for Emborgvej-løsningen og færre biler i landsbyen, men stod nok lidt svagere ;-)

-Hvis du vil gå os i møde, vil vi bøje os og løfte dig op!

(Gammelt vismandsord)

Torben Nielsen

Et lille glimt af håb efter dette annus horribilis, kan man også hente ovre fra den anden side af Atlanten, efter det måske snart overståede presidentvalg. Nu kan man måske endelig slippe for at lytte til grove beskyldninger, fake news og alternative facts. Det fik til sidst sådan et omfang, at selv Facebook og Twitter måtte sige fra. Det sidste sted, hvor man efterhånden stadig kan komme med sine udladninger er smalltalken på alken.dk . Her er ordet frit og der bliver endnu ikke censureret, hvis man da lige ser bort fra overskrifterne.

Genåbningen af Bjedstrup skole var også et lyspunkt, der gav et fantastisk sammenhold i byen. Helt samme sammenhold, kan man ikke sige, at de forskellige byggeplaner i byen har skabt. Her har splittelsen været så stor, at det har forplantet sig helt op i det lokalpolitiske. Nogle lokalpolitikere prøver febrilsk at vinde de tabte stemmer tilbage efter skoledebatten, ved ukritisk at bakke op om det byggeprojekt, de finder der er flest stemmer i. Andre i byrådet har erkendt, at slaget er tabt og tænker, at nu skal de Alken-borgere med alle deres protester og underskrifter og al deres selvgode selvforståelse få byggeri i begge ender. Tilflyttere nok til at fylde både deres købmand, trinbræt og skole helt op til halsen - den by trænger også til noget nyt blod og en kraftig fortynding.

Måske et nyt år vil bringe færre skriftlige stridigheder og mere dialogkaffe, eller hvis coronaen ikke helt vil slippe os, en walk and talk på nogle af de stier og spor der er i landskabet. Her kan man under samtalen glæde sig over de fine udsigter og den natur, der stadig er tilbage. Prøv at abstrahere fra om den jord der betrædes nu tilhører en storbonde eller en nyslået entreprenant bygherre. Måske vil disse jordbesiddere være med til at værne om de få fragmenter af natur, vi stadig har tilbage og måske vil de også være med til at lade dem brede sig, så vi får mere og bedre sammenhængende natur. Håbet er lysegrønt - og sådan er der altid, et lille lys i mørket.

Nye tal, beregnet af Landinspektøren, skal dokumentere ”ligheden” mellem de to udstykninger, hvor begge byggeprocenter synes at være 14 %. 

I det lys har jeg svært ved at se det ”vanskelige i argumentationen” om, at det er problematisk at medregne det store samlede område mod syd, som slet ikke skal bebygges.

For det første er der mod NORD, med det nye Kommuneplantillæg, lagt yderligere areal til det gamle, hvilket er med til at ”sænke byggeprocenten”, og UDEN at bebyggelsen er blevet mere spredt.

At der ikke skal bygges på netop det område, synes jeg faktisk er klædeligt, da det er en smuk naturperle. Den håber jeg så ikke bliver ødelagt af adgangsvej.

Anne Mette har ytret bekymringer om, at dette jf tegninger fra kommunen, kunne ske. J

eg er lidt forvirret, da Jens Thor svarer Anne Mette, at det ikke er deres plan, men samtidig i mail til kommunen godkender samme plan. Måske Jens Thor kan forklare det?

For det andet er der, på nær et enkelt fælleshus, slet ingen bebyggelser på den SYDLIGSTE tredjedel af området. Derfor mener jeg at min argumentation, om ikke at medregne området i det samlede billede, er både rimelig og vigtig.

På Anes Høj er der netop ”luft” imellem husene da man har placeret fællesarealerne i selve boligområdet.

Der søges, så vidt jeg læser jeres ANSØGNING, om tilladelse til at bygge halvanden-plans huse på 7,5 meter. Hvis man, med den koncentration af huse, ser ”skyline” fra vest, vil man opleve een lang sammenhængende 7,5 meter høj mur. Det er jo DET der er problemet set fra naboernes synsvinkel.

Flere af de indtegnede bygninger på Anes Høj I (de rødskraverede) i rækken tættest på Levefællesskabet er et-plan, det samme gælder nederste række (længst mod vest) hvor alle huse er et-plan.

Afstanden til naboenes huse mindst 30 meter. I jeres oplæg er der flere steder under 10 meter til nærmeste nabo mod vest. Kan du Jens og Jakobsen Huse slet ikke forstå den bekymring?

Begræns koncentrationen ved at øge det bebyggede areal eller begræns antallet af huse.

Hilsen Torben

Data tager højde for de ændringer som er modtaget fra kommunen ifm. deres sagsbehandling.

Bemærk følgende:

- Da der fra Torben Nielsen & Anne Mette Lykke er modtaget kritik for at modregne fradragsarealer i den oprindelige beregning, med henvisning til at det kan give et misvisende sammenligningsgrundlag, er bebyggelsesprocenten ikke reduceret for fradragsarealer (veje, stier mv.) i dette oplæg. Det gælder for begge bebyggelser. Tilføjes et sådant fradrag, bliver "gamle" Anes Højs byggeprocent proportionelt højere end Nye Anes Høj.

- Kortbilaget viser de bygninger der er medtaget i beregningen, markeret med rød skravering. Bygninger (skure) uden skravering er ikke regnet med.

- Opføres Nye Anes Høj som sokkeludstykning (indstillet til kommunen), sammenlægges kommuneramme LB.02.B.01 og LB.02.B.02 til ét rammeområde/én matrikel.

- Forskellen mellem "bebygget areal" og "byggeprocent" opstår, fordi et antal beboelses-m2 samles i halvandet plan, og derved "sparer" fundament. Bygger man eksempelvis et hus i ét plan på 100 m2, er husets aftryk (sokkel) i landskabet 100 m2. Bygger man et hus på 100 m2 i halvandet plan kan husets aftryk i landskabet (sokkel) således reduceres til f.eks. 60 m2, og derved øges antallet af grønne m2 omkring huset.

Konklusion:

Kommentar:

Der har af Torben Nielsen været fremført, at nybyggerne ønsker at maksimere den tilladte byggeprocent. Dette er ikke korrekt (se data ovenfor). Dertil har der været været argumenteret for, at ikke alle grønne og rekreative arealer kan medregnes som ikke-bebyggede arealer, da husene på Nye Anes Høj ikke er placeret som Torben ønsker det i relation til det eksisterende Anes Høj. Jeg mener, at dette er en vanskelig argumentation. Der er betragteligt mere grønt/rekreativt areal på Nye Anes høj end på det eksisterende Anes Høj, uanset hvordan dette opgøres i % eller i m2.

- Alle tal og skitser er vist med forbehold for de ændringer, der løbende opstår ifm. kommunens behandling af lokalplanen.

Mvh Jens Thor

Vi glæder os over den politiske beslutning, og ser nu frem til en få en konstruktiv, åben og saglig dialog om en udvikling af værdier i praksis, som passer godt ind i både Alken og Fabulas’ bæredygtige værdisæt.

Vi håber at vi i samarbejde med borgerforening (og andre foreninger), samt lokale udvalg, bestående af både lokale borgere samt eksperter i natur- og byudvikling, kan sikre en udvikling, som vil være til gavn for så mange som muligt. Vi har kontaktet borgerforeningen og påtænker at kontakte naturgruppen, for møder og en indledende dialog om projektet. Vi kan som altid fanges på mail og telefon.

Tænker det vil være relevant viden i denne sammenhæng.

Henri Vivike

Under overskriften ”Respekt for fakta” indleder Jens Thor sit indlæg med, at give indtryk af at de byggeselskaber han arbejder for, er en del af vores landsbyfællesskab; ”Et rum, hvor vi spiller hinanden gode, og i fællesskab kan nå de frugter der ellers ville hænge for højt.”

E.G.J.- Byg ApS fra Hornslet står for udstykningen og byggefirmaet Jakobsen Huse fra Galten bygger husene. Det er begge kommercielle firmaer. Det er der som sådan ikke noget galt med, men de er ikke en del af vores landsbyfællesskab.

Bebyggelsen er planlagt som en massiv hus-klynge, koncentreret på et meget lille areal. I Ansøgning ”Levefællesskabet Det Nye Anes Høj” skal en sammenligning med nuværende Anes Høj, give indtryk af et let og luftigt ny-byggeri.

Jens Thor skriver i sit indlæg, at han har bestilt en rapport fra Landinspektør. Man behøver ikke vente på en rapport for at se, at byggeselskabet koncentrerer de 28 husstande på 2/3 del af det samlede areal (20.620 m2). Klipper man med saks, af den fingernemme slags, området ”Anes Høj” ud og lægger det oven på ”Levefællesskabet”, er det tydeligt, at man påtænker at koncentrere de 28 boliger på ca. 16.000 m2, hvor Anes Højs samlede areal til sammenligning udgør 17.600 m2 og rummer 13 huse.

Jens Thor nævner ”fravær af asfalt”? Den er ny.

Et væsentligt argument for IKKE at pege på ”Emborgvej-løsningen” som vejforsyning, er at en ”fuldt anlagt vej, med asfalt og det hele” er dyrere for byggeselskabet, end at bruge den vej, som beboerne på Anes Høj har anlagt til en værdi af ca 500.000 kr.

Denne ”Anes Høj-løsning” vil lede ca 115-120 biler gennem Alken og over jernbanebroen dagligt. Kommunens administration anslår at ”Emborgvej-løsningen” vil koste 3 mill, ”Anes Høj-løsningen” vil koste 1,5 mill.

Det vil altså koste byggeselskaberne, som projekterer boliger for ca 80 mill., ca 1.5 millioner ekstra, at anlægge vejen til Emborgvej.

Som jeg læser Anne Mettes indlæg, handler hendes forundring over konsulentfirmarets forslag ikke om forurenet regnvand eller rensningsprocesser, som Jens Thor redegør for, men om klimasikring.

Jeg undrer mig over, at kommunen pludselig fraviger nyere anlægspraksis ift regnvandsforsinkelsesbassin. Man er begyndt at lave regnvandsbassiner som en fremtidssikring mod skybrud og lange regnvejrsperioder. Men det mener kommunen, trods tidligere anbefalinger ikke længere at skulle tage hensyn til.

Det er offentlige midler der skal betale de 1,5-2 mill, som regnvandsforsinkelsesanlægget koster, ikke helt billigt. Desuden kræver det også yderligere arealerhvervelse – som byggeselskabet skal bekoste, så måske det er forklaringen på denne kovending?

Jens Thor nævner opvarmningssystemer, selvom det ikke har noget at gøre med det indlæg der svares på. Luft til vand er i dag standard mange steder og ikke nyskabende. Allerede i 2000, da de første huse stod færdige på Anes Høj, var varmekilderne for de fleste varmepumper, masseovne og solvarme. Senere har endnu flere omlagt til luft/vand, så det er såmænd ikke noget unikt for Jakobsen Huse. Om 20 år vil også dele af Jakobsen Huse opleves forældede. Blot som kommentar til sammenligningen.

Der findes to løsninger på Jens Thors lyst til ”at sikre et på naturens og klimaets vegne så ambitiøst bydelsprojekt som muligt”. 

• Begræns byggemassen, eller udvid arealet.
• Anvend ”Emborgvej-løsningen, som vejforsyning.

Til sidstnævnte kunne byggeselskabet gå i forhandling om udgiftsdeling, med nogle af de andre byggeselskaber, der ser Alken som vækstområde, fx starte med ”Friplejehjemmet”, som kan anlægges på initiativtageren Bente Andersens egen jord.

Jeg ønsker af hele mit hjerte flere beboere velkommen til Alken og mener at al placering øst for Anes Høj og Alken er den rigtige, under forudsætning af at vejforsyningen ikke belaster landsbyen.

Anes Højs beboere ønsker også et veludviklet sti- og cykelnet, der forbinder byen og naturen og gerne igennem Anes Høj, men her river Jens Thor bemærkningen om ”afspærring af stiforbindelse” ud af kontekst. Som ansvarlig bestyrelse for grundejerne, spurgte vi, under mødet med kommunens administration, til de juridiske aspekter til en ”planlagt sti – fra Levefællesskabet ind på Anes Høj”, samt som ejer, benyttelse af Sandvejen, også i tilfælde af massiv modstand fra de borgere vi repræsenterede.

Ifølge kommunen er reglerne således; ”Når først en sti er etableret, må den således bruges af hvem som helst der er ude og gå en tur. Derimod må man ikke uden tilladelse fra grundejer benytte stien som ”adgangsvej” til ens ejendom, og dermed bevidst lede gæster mv den vej når de kommer på besøg.

Da vi i den grad har gjort os til talerør for, at bruge netop Sandvejen og en evt ”Emborgvej-løsning” til at optimere trafiksikkerheden for Alkens cyklister, virker det tåbeligt, at vi skulle have en interesse i at afspærre stien.

Trafikken på vejstykket vil ikke i sig selv give problemer for Anes Højs beboere, men netop en snak om værdier har spredt massiv opbakning til den alternative Emborgvej-løsning, både blandt Anes Højs beboere, men også blandt øvrige Alkenborgere, der med en massiv bunke underskrifter støttede op om ”Emborgvej-løsingen”.

Vi har stadig byggeselskabernes reaktion til gode.

Jens Thor efterlyser, at beboerne på Anes Høj ”tager en dialog om værdier”. Det kan jeg love, at vi både gør og har gjort. Vi er nået frem til, at værdien af et naboskab handler om, at der tages hensyn til klima og miljø, også når det kommer til trafik og som indpasser deres bebyggelse, så den ikke skæmmer naboernes udsyn og at de indgår i rimelige aftaler om brug af fælles adgangsveje, stier mm.

Mvh Torben Nielsen, Anes Høj 2 – den rigtige nr 2 ;-)

Det er hverken ulovligt eller svindel, men nok en efter min mening - skal vi sige: uordentlig - praksis (han skaffer sig jo klart fordel i forhold til konkurrenter, der betragter landzone som landzone). 2. Det undrer mig at han forbigår det faktum at Eberhard og partnere i deres svar, eller hvad man nu skal kalde det, ikke korrigerer et eneste udsagn, endsige tilbageviser noget. Fx min konklusion at Eberhard siden 2004 ikke har bygget et eneste hus (hvilket i svaret bliver til at han har "skabt erfaringer" gennem 15 år).

Hej Anne Mette,

Jeg har i dag læst dit indlæg på Alken.dk.

Der er mange tanker, ideer, holdninger og følelser i spil, ifm. "Anes Høj II", som det bliver omtalt i daglig tale. Ligesom der er, og har været, om mange andre projekter i Alken gennem tiden.

Jeg tænker, at det først og fremmest er et billede på engagenemt, virkelyst og omsorg for det fælles rum, som landsbyen repræsenterer.

Et rum, hvor vi spiller hinanden gode, og i fællesskab kan nå de frugter der ellers ville hænge for højt.

I den kontekst var jeg ked af at læse dit indlæg i dag. Ikke indholdet af de spørgsmål du stiller. Heller ikke den konfrontative tone. Men fordi du undlader at referere til de svar jeg sendte dig blot to dage forinden på de selvsamme spørgsmål. Hvor jeg belyser emnerne, og tilbyder større detaljegrad for de enkelte punkter, skulle du ønske det.

Det er - sagt så diplomatisk som muligt - en udfordring, at du fravælger at bringe eller referere til vores dialog og til den information du ligger inde med. Det er at skrive et indlæg i "ond tro". Og at skrive i ond tro, er alle intrigers "fond".

Jeg bringer derfor - uredigeret - mine svar til dig fra mailen i torsdags nedenfor, så Alken.dk's læsere får indblik i skrivets kontekst, og på egen hånd kan erfare, hvor anderledes sagen fremstår, når alle informationer er til rådighed.

Jeg skal undlade at spekulere i, hvorfor du har valgt konteksten fra.

Jeg kan til gengæld med sikkerhed sige følgende. At dialog, menings- og ideudveksling, kritik, ros, spørgsmål etc. er hjørnestenene i en meningsfuld og frugtbar debat.

Og at fundamentet herfor er, at fakta, kontekst og data behandles så ydmygt, sobert og objektivt som muligt - også hvis det ikke tjener til at understøtte ens eget perspektiv. Det er netop en enighed om, og respekten for, fakta, der gør det muligt for os at gå i dialog om de emner, hvor vi ser forskelligt på tingene. Jo sværere emner, jo mere påtrængende er dette behov.

Fakta og kontekst er så at sige vores fælles "anker" i virkeligheden. Begynder vi at "plukke" i emnernes kontekst, og undlade at videreregive relevant viden vi ligger inde med, taber vi den meningsfulde frugtbare dialog. Så er der blot en råbekonkurrence tilbage, hvor alle taler, ingen lytter og intrigerne blomstrer.

--------------------------------

Mail sendt til Anne Mette d. 3. dec.

Hej Anne Mette,

Mange tak for din mail, og også tak for dine spørgsmål på FB.

Jeg tror - som dig - at vi har samme ønsker for Alken og den omkringliggende natur. Nemlig at styrke den samt sikre, at den udvikling der pågår er så ambitiøs som muligt.

Som udgangspunkt er den nye udstykning oppe på den allerstørste klinge ift. bæredygtighed, både hvad angår byggeriet og de omkringliggende arealer. Projektets nuværende form en "sokkeludstykning".

Nogle af de forskelle det giver ift. en klassisk udstykning som f. eks. det eksisterende Anes Høj, er:

- at de grønne arealer omkring og imellem husene flyder sammen uden hække, hvilket åbner mulighed for at tænke kvalitet ind i landskabet, for både beboere og for forbipasserende

- fravær af bede med monokulturer

- fravær af asfalt, der forurener det overfladevand der lander på det og kræver rensning inden det udledes i søer/hav

- tagflader/tagrender/nedløb uden zink og PVC, der afgiver kemi til det passerende regnvand, hvilket betyder at vandet skal kategoriseres som "let forurenet" og derved skal igennem forsyningens regnvandsledninger/rensningsanlæg, inden det kan udledes i søer/hav

- Opvarmning med ren el (luft til vand) som giver et årligt energiforbrug svarende til en regning på kr, 3.500/år for de største enheder, uden udledning af forurening/partikler fra f.eks. oliefyr/pillefyr/brændeovne mv.

Dertil bygger vi som bekendt i naturmaterialer, primært træ, og låser derved co2 i konstruktionen af de enkelte huse + har et helt katalog af fordele for beboere, naboer og vores natur & klima.

Jeg vil nedenfor svare konkret på de punkter du lister op, og du skal ikke tøve med at bede om uddybende info efterfølgende, hvis dette ønskes.

1. Hvordan kan man udelade at lave det forsinkelsesbassin, som er besluttet, og er det klimamæssigt forsvarligt?

Et forsinkelsesbassin har som sådan intet med natur at gøre. Det er derimod et stort landskabeligt indgreb. Et forsinkelsesbassins eneste funktion er at forsinke det afstrømmende overfladevand fra et kraftigt regnskyl, så det ikke overvælder forsyningens regnvandsledninger. Regnvand er som udgangspunkt, helt rent og drikbart, inden det lander på jorden. Man kan sige, at det er grundvand der ikke er nået ned til grundvandet endnu. At lede det gennem kloakker er menneskets opfindelse, ikke naturens.

Husene i den nye bebyggelse har tage, tagrender og nedløb, der er beklædt med et såkaldt "greencoat", som ikke afgiver kemi til det passerende regnvand. Det betyder, at vi kan nedsive regnvandet, præcis som det sker nu, hvor marken ligger brak. På naturens egen præmis.

2. På de nyeste kort ligger husene helt ud til stien (se vedhæftet kort) og og ikke de 2.5 m som de normalt skal. Der ser ikke ud til at være plads til en sti uden at man går tæt langs husmurene. Vi ønsker at sikre os at stien bevares.

Som bekendt er vores oplæg klokkeklart: Vi ønsker ikke blot at bevare de eksisterende stisystemer, men styrke dem, forbinde dem og opmuntre til brug af dem. Jeg ser det som en kvalitet, ja en succes, hvis vores stier bruges så flittigt som muligt af så mange beboere i Alken som muligt. Voksne og børn. Til det seneste møde med kommunen, hvor ejerforeningen (nuværende) på Anes Høj og undertegnede var inviteret til dialog, adspurgte Anes Høj ejerforeningen om mulighederne for at ejerforeningen kunne afspærre stiforbindelsen ved vendepladsen, for at minimere passage for gående og cyklende gennem deres bebyggelse. Dertil tilsvarende på Sandvejen, som ejerforeningen ejer et stykke af. Det er jeg selvsagt imod og uforstående overfor. Og det er en dialog om værdier, jeg tænker at I skal tage internt i ejerforeningen.

Ift. det eksisterende spor langs læhegnet, forstår jeg det sådan, at kommunens skitse skal ses som en principskitse, og ikke en detailprojektering. Jeg forventer, at der i en færdig lokalplan vil være angivet byggefelter, indenfor hvilke de enkelte enheder skal opføres. Og at disse felter naturligvis giver plads til de ønskede stisystemer, fortove osv. Og slutteligt kan man mig bekendt slet ikke nedlægge en sti der er i brug, uden som minimum at erstatte den med en tilsvarende.

3. Slugten har stor naturmæssig værdi i et ellers meget opdyrket område og derfor mener vi at slugten skal bevares. Er natur og miljø afdelingen opmærksom på at de nyeste forslag (vedhæftet kort), som indeholder planer om at lægge vejen igennem denne slugt?

Jeg har været i kontakt med Plan & By som oplyser, at den seneste skitse du refererer til - er udarbejdet af dem ifm. afdækning af problematikken omkring vejens hældning/stigning. Den er således - forstår jeg - en del af det samlede materiale der ligger til grund for afdelingernes videre belysning af løsningen omkring vejbetjeningen. Afdelingen oplyser også, at deres fortrukne løsning er at bevare slugten. Dertil er det ligeledes fortsat vores (nybyggernes) oplæg, at bevare slugten.

Afslutningsvis vil jeg sige følgende: At det bedste for naturen ville være ikke at bebygge arealet. At lægge det brak og evt. hjælpe naturen ved at tilføre en diversitet i planter, der kan understøtte et rigt dyreliv. Det samme kan/kunne siges om den eksisterende beboelse på Anes Høj, der blev udstykket i 00'erne.

Det næstbedste - som jeg ser det - er at sikre et på naturens og klimaets vegne så ambitiøst bydelsprojekt som muligt. Og det mener jeg at vores oplæg repræsenterer, med forbehold for den færdighedsgrad projektet har i dets nuværende fase. Jeg synes, at det vil give god mening, hvis Naturgruppen og de kommende nybyggere sætter sig sammen, og at nybyggerne kan/må hente ideer, viden og inspiration fra naturgruppen, som kan tages med i det videre arbejde med fællesarealer, beplantning mv. Det vil jeg invitere jer til, så snart forløberen for levefællesskabets ejerforening konstitueres.

Som sagt - tag meget gerne fat i mig for uddybelse af de enkelte punkter.

God dag herfra.

Mvh Jens Thor

----------------

Slutteligt kan jeg tilføje, at data omkring byggeprocenter, som dit skriv til refererer til, så vidt vi ved er retvisende. Men på foranledning af Torben Nielsens indlæg tidligere på måneden, og for at sikre at der ikke er forvirring omkring begreber eller tal, har vi bestilt en rapport herom fra en ekstern autoriseret landinspektør. Det forventes at være klar inden borgermødet og vil blive delt her på Alken.dk.

På vegne af nybyggerne,

Jens Thor

Den officielle fortælling om Anes Høj II er et projekt med ’hønsegårde, svævebaner, honningbier, hverdagen, whisky-brygning, byggelegepladser, friskopgravede kartofler og bænke i solen’, men på det sidste har vi set en problematisk udvikling i planerne. De interne dokumenter fra kommunen (som kan ses ved aktindsigt) viser et nyt udspil, som strider mod den officielle fortælling:

• Slugten nord for Anes Høj II forsvinder, idet vejen lægges netop der (selvom planen oprindeligt var at bevare slugten) - se billede
• Det seneste kort viser, at husene ligger oven i stien langs læhegnet (selvom projektet officielt vil at bevare stien)
• Bebyggelsen mister klimasikring ved forsinkelsesbassin, selvom kommunen tidligere har beskrevet, at vi skal have den bedste løsning (i form af forsinkelsesbassin) for natur og for at klimasikre
• Endelig, er der (som tidligere påpeget af Torben Nielsen på alken.dk) fremlagt falsk information om bebyggelsesarealet for Anes Høj I, således at bebyggelsesprocenten for den nye udstykning fremstår mindre.

Det er vigtigt at alle, også ABAF, er opmærksomme på begge byggeprojekter i Alken, således at vi får det/de bedste projekt(er), mest ud af det/de projektet vi får og mest mulig god natur og adgang til naturen i de nybyggede områder.

Såfremt der er ønske om en uddybning eller anden info er vi som altid til rådighed, både telefonisk og pr. mail.

Lad os nu, da vi taler om byggebranchen, kalde en spade en spade og levere nogle konkrete svar.

Det er vel på sin plads at spørge ind til om bygherre har fået opført et hus eller bofællesskab og forvente et konkret svar?

Hvis svaret er nye pdf filer der lover guld og grønne skove bliver jeg mistænksom og distraheret. Det gør, at jeg tænker på H C Andersens eventyr, Kejserens Nye Klæder og det finder jeg ikke konstruktivt i denne sammenhæng.

Alle borgere i Alken, modstandere og tilhængere af bebyggelse mod vest er enige om at Anes høj 2 og Fabulas ikke skal bygges på samme tid.

De Fire Gentlemen fra Fabulas burde lytte til vox pop. Det ville klæde dem at blive i køen og afvente deres tur.

Træde et skridt tilbage og lade Anes Høj 2 blive virkelighed, og så se hvordan landet ligger, når det står færdigt.

Med Venlig Hilsen Michael Schmidt Alkenvej 48

Jeg har været ked af gentagne gange at lægge øre til bemærkninger om, at ”dem på Anes Høj” modarbejder projektet øst for Anes Høj – ”Levefællesskabet Nye Anes Høj”.

Faktisk har alle beboere på Anes Høj, fra start været positive overfor de første planer for projektet, ikke mindst af hensyn til Alkens udvikling, skolegrundlag etc. Jeg mindes stadig fremlæggelsen af små Tiny-house-agtige økohuse, som småkårsfolk kunne erhverve for en slik, flot illustreret med PowerPoint og violinmusik. Mange kunne se sig selv i disse planer og deltog sammen med undertegnede i klappekoret ved slutningen.

Flere Anes Høj beboere mener ovenikøbet at Alken er bedre tjent med fremtidig udbygning øst for byen, end fx ved Enggården. Selvfølgelig under forudsætning af, at man laver en langsigtet trafikløsning, med vejforsyning via Emborgvej øst for jernbanebroen. Men det er en anden snak, som jeg gerne tager senere.

Vores betænkeligheder vedrørende ”Levefællesskabets” planer, er vokset i takt med at selve udstykningsplanerne, fra 14 huse, til 18 huse og et seniorfællesskab til nu 29 husstande. Ikke selve udstykningen, men omfanget, ikke mindst da husene, som konsekvens af vokseværket, er blevet presset sammen på den nordligste del af arealet, helt tæt op ad nuværende bebyggelse.

Hvis man læser ”Levefællesskabets Ansøgning” fremgår det, at byggeprocenten på levefællesskabets areal bliver 1,9 % mindre end det eksisterende Anes Høj. Med et hurtigt kig på illustrations-kortet som viser begge områder, virker det bare ikke sandsynligt og det stemmer heller ikke med tallene i ”Levefællesskabets Ansøgning” side 17.

Disse ”fakta” fremstilles i seneste udgave af Ugebladets ”Fakta boks” ifm artiklen om sagen, men også i grundlaget for politiske beslutninger i Skanderborg Kommunes afd for Byg og Miljø, de politiske udvalg etc.

Lige nu sidder man i Økonomiudvalget og behandler en ansøgning der udvider kommuneplanrammen og øger byggeprocenten ift tidligere kommuneplanramme og disse ”fakta” indgår i beslutningsgrundlaget.

Man søger i projektet om tilladelse til at udvide byggeprocenten, fordi man ønsker at bygge helt til kanten af tilladte byggeprocent fra starten.

Jakobsen Huse har medregnet det samlede areal i Levefællesskabets Ansøgning – vejareal, samt fællesareal, inkl. det lavtliggende område, som ikke må bebygges – i alt 20.624 m2 og nået til en byggeprocent på 15,9%. At man medregner et areal, som ikke kan bebygges er bemærkelsesværdig, da det åbner mulighed for at presse al bebyggelse sammen mod nord, men lad det ligge. Udgangspunktet for byggeprocenten er altså 15,9%

Hvis man skal lave et rimeligt sammenligningsgrundlag, skal det også baseres på sammenlignelige tal.

Jeg ved ikke hvordan tallene i ”Levefællesskabets Ansøgning” er fremkommet, men måske er tallene for nuværende Anes Høj fremkommet ved at fradrage vejanlæg og fællesarealer. Det sammenlignelige samlede areal er 17.600 m2 og ikke som anført 12.942 m2. Bruger man sammenlignelige tal er byggeprocenten på Anes Høj 12,8%.

Således er Levefællesskabets (planlagt udnyttede) byggeprocent i virkeligheden hele 2,8 % højere end Anes Højs (tilladte).

I parentes kan det bemærkes at ingen af grundejerne på Anes Høj har udnyttet den tilladte byggeprocent, hvorimod Jakobsen Huse allerede fra starten ønsker at udnytte hver en centimeter. Således bliver byggeprocenten i praksis allerede fra start, ikke bare 2,8%, men 3,1% højere på Levefællesskabets område, end på Anes Høj.

For beboerne på Anes Høj 1, 5, 7 og 11 vil den fremtidige udsigt mod øst blive én massiv mur af husgavle og facader, uden en eneste centimeter grønt areal imellem, desuden helt tæt på deres egne huse og haver.

Vi er altså ikke IMOD projektet, men beder blot om at der vises hensyn og at den åbenhed, som projektet gerne vil kendes på, bygger på fakta.

Mvh Torben Nielsen, Anes Høj 2

Men bortset fra os, hvem gider så have sådan en 31 år gammel og 110 kg tung jernkonstruktion? Med træge låger og defekte hjul (det ER nok ikke uden grund, at det daværende P & T har skilt sig af med det)? Ja, det er der åbenbart andre end os, der gør. For da vi kom tilbage fra Købmanden mandag d. 9. november kl. 17, var det væk. Fjernet i løbet af de tre kvarter, vi havde været hjemmefra. Buret var placeret så det næppe var synligt fra Emborgvej, og på grund af de defekte hjul, den store vægt og vores ujævne indkørsel må det have krævet to mand at slæbe det ud til vejen. Og derefter en varebil eller en påhængsvogn til at fragte det væk.

Det her drejer sig altså ikke om tyveri af en lethåndterlig eller værdifuld og let omsættelig genstand, som for eksempel kunne fiskes op af en taske eller fjernes fra et nemt tilgængeligt område. Det drejer sig lidt mere om indtrængen på privat grund, men først og fremmest om, at nogle kan finde på at begå et aldeles uventet – eller måske rettere uforventeligt - tyveri. Uforventeligt, fordi sådan et bur er et stort, tungt skrummel, som man med god grund kunne mene, at de fleste ville betakke sig for at have stående. Et spørgsmål, som derfor trænger sig på, er: når der er gjort en så betydelig fysisk indsats for at bemægtige sig en så stor, så uhåndterlig og nærmest værdiløs genstand - hvad kan man så forestille sig, at man HELLER ikke kan have stående i fred?

Når man vil gøre sig til tyv for et gammelt postbur, vil man gøre sig til tyv for hvadsomhelst. Hvad er skrotprisen på 110 kg jern? For hvad skulle ideen med tyveriet ellers være?

Formålet med dette skriveri er hverken at forsøge at sprede skræk eller rædsel. Det er der næppe belæg for. Men vi deler gerne ud af vores undren. Og giver samtidig en opfordring til lige at kigge efter, om trillebøren er forduftet, og om det gamle skraldesæk-stativ står hvor det plejer... Politiet er naturligvis underrettet.

Maiken Wang Larsen & Thomas Tjørnehøj, Emborgvej109

Mere end 20.000 af os Skanderborg borgere bor i mindre byer, - i landsbyer - og på landet. Så over en tredjedel af kommunens borgere er påvirket af det forslag byrådet skal tage stilling til. Vi vil ikke være et udkantsområde i kommunen. Derfor har vi foreslået at Bjedstrup Skoledistrikt/Dover sogn, er et center på linje med Hørning, Galten mv.

Da købmandsbutikken i Alken lukkede gik vi sammen om at løse vores problem med liv og fællesskab i landsbyen. Vi byggede som bekendt selv en ny købmandsbutik, for de ca. 500.000,- vi fik indsamlet. Over 100 frivillige arbejdede mange timer på at forvandle en død landsby uden købmand, til et sted med liv og glæde. I dag kører butikken fint, med ca. 20 frivillige der på skift er købmænd. Samtidig besluttede vi at vi ville have Liv i Landsbyerne og sendte et ønske til Skanderborg kommune om at vi gerne ville være et af kommunens centre, i stil med Galten, Hørning osv. Landsbyerne Boes, Illerup, Bjedstrup, Svejstrup og Alken har tilsammen det der definerer et center: Togstation, børnehave, skole, købmandsbutik, kulturhus (Mejeriet i Alken), idrætsforening. Det håber vi meget, at I vil være med til at støtte op om, for det koster jer stort set ikke noget, da vi er ret selvkørende herude. Vi vil meget gerne opfattes som et center med Bjedstrup skole som centrum i landsbyklyngen. Med jer politikeres opbakning, kan vi selv. Derfor beder vi om jeres støtte til at de nævnte faktorer der gør os til et center, overlever. Der skal være Liv i Landsbyerne, som der var i de gode gamle dage, bare på en ny måde. Det liv har båret andelsbevægelsen, efterskolerne, højskolerne. Anders Nielsen fra Svejstrup har ikke levet forgæves her. Det er vigtigt at I politikere i samarbejde med Bjedstrup skole får lavet en plan, så vi ikke behøves at overveje en lukning om 10, 20, 30 år. Bjedstrup skole bør ikke være væsentlig dyre end andre skoler. Men det er en udfordring vi sammen kan løse. Det handler jo meget om, hvor mange børn der går på skolen og den nedad gående kurve for tilgang af børn, er for længst vendt. Eller måske er det en løsning, at der er plads til en special afdeling. Viljen er tilstede her i vores landsbyklynge, til at yde vores for at skolen OG landsbyklyngens center ikke bare overlever men lever, fuld af liv. De planlagte udstykninger i bl.a. Alken vil også få en positiv indflydelse på skoledistriktet. Det må bare ikke gå for hurtigt. Vi skal kunne inkludere de nye i fællesskabet og bevare landsbystemningen. Til slut: Tusind tak for demokratiet. Det vil sige, jer politikeres evne og vilje til at lytte til borgerne i kommunen. Det giver virkelig håb for fremtiden at I som byråd, har været i stand til at lytte og ændre holdning til skolelukning. Det er ikke os mod jer eller jer mod os, men noget vi udvikler sammen. Af hjertet tak for det.

I bofællesskabet Kirstinelund, som ligger i landsbyen Bjedstrup, bor vi 45 mennesker i alt, børn og voksne. Man kunne måske tro at det var nok for os – at vi har nok i vores eget, lille fællesskab og ikke behøver at interessere os for omverdenen, men sådan er det på ingen måde. Vi er fuldstændigt klar over hvor vigtigt det er at være en del af et levende lokalsamfund.

Bjedstrup skoledistrikt har altid været et dejligt område at befinde sig i, men i en årrække var det et sted hvor det var småt med tilflytningen, især af unge mennesker, og vi har ikke altid haft let at finde nye beboere til bofællesskabet. Det har så ændret sig, temmelig markant, i de seneste fem-seks år, hvor folk i 20’erne og 30’erne er begyndt at strømme til området. Der er naturligvis tale om en selvforstærkende effekt, hvor unge mennesker flytter til fordi andre gør det – men hvis folk ikke havde muligheden for at lade deres børn gå i daginstitution og skole lokalt i området, var der næppe så mange som ville vælge at komme hertil. Den positive udvikling kan hurtigt vendes.

Vi, der bor på Kirstinelund, tager del i det lokale liv på mange måder, og langt de fleste af disse er på en eller anden måde knyttet til skolen. Der findes enkelte andre samlingspunkter i området, primært Mejeriet i Alken, men Aken har den fordel at være stationsby. De andre landsbyer i området har først og fremmest skolen. Her har gymnastik- og rollespilsforeningen deres egne lokaler, og mange andre foreninger afholder møder og arrangementer på stedet. Der er højskoleaftener og koncerter, og borgerforeningen i Bjedstrup byder til fællesspisning eller fest. Skolen er vores beboerhus. Den er stedet hvor børnene går op og står på rulleskøjter og skateboard i weekenden. Hvor man kan bruge legepladsen, boldbanerne og skoven udenfor skolens åbningstid. Og omvendt bruger skolen og børnehuset også os. Man hører tit lyden af børnestemmer når udeskolen eller børnehaven går tur gennem vores grund, høster pil fra vores pilemark eller hilser på vores får, høns og heste. De ved at de kan bruge os, ligesom vi bruger dem. Det er det som skaber et lokalsamfund: At man kender hinanden, besøger hinanden, hjælper hinanden og laver ting sammen.

Uden Bjedstrup Skole ville Kirstinelund være en helt anden form for bofællesskab. Selv med den bedste vilje ville vi ikke kunne opretholde den form for gensidig åbenhed overfor lokalsamfundet som findes nu. Og selvom vi er glade for vores eget, lille fællesskab, så er det kun som det er i kraft af det større fællesskab. Vi betegner os som et økosamfund, og det vil man måske i første omgang forbinde med naturlige byggematerialer, selvforsyning og alternative opvarmningsløsninger. Men hvis man skal tale om bæredygtighed, må man først og fremmest tænke i sammenhænge. Det nytter ikke noget at lukke sig inde i en boble af selvretfærdig økologisk livsstil, 45 mennesker nede ad en grusvej – og det har vi heller ikke lyst til.

Bjedstrup skoledistrikt er et område med virkelig gode forudsætninger for at udvikle sig bæredygtigt. Bæredygtighed er et ord som kan bruges om natur og klima, men selvfølgelig også om økonomi – og vi er helt klar over at økonomien også er en faktor. Men hvis man kun forholder sig til økonomisk bæredygtighed ved at skære ned og centralisere, undergraver man enhver mulighed for at landsbysamfundene kan blomstre. Som alle andre her i området er vi på Kirstinelund afhængige af at politikerne ser landområderne som et sted hvor folk skal leve deres liv – ikke bare et sted hvor man til nød kan flytte ud og bo fordi det er billigt. Vi vil være en del af et levende samfund, som vi er det lige nu. Sådan bliver det ikke ved med at være hvis Bjedstrup Skole lukker.

Et lignende billede tegner sig i de omkringliggende landsbyer, der, ligesom Svejstrup, er en del af Bjedstrup Skoles distrikt. Det er ressourcestærke familier. Mange er udflyttere fra Århus, ja endda helt fra København. Unge familier som ønsker en hverdag med et stærkt lokalt fællesskab placeret midt i naturen. Der købes, bygges og renoveres huse til den store guldmedalje. De lokale, økonomiske hjul er i den grad i sat i sving, og det bør klinge lystigt i kommunekassen. Det medfører naturligvis også udfordringer for kommunen, hvor man er presset i forhold til at følge med på institutions- og skoleområdet. Det mærker vi også helt lokalt, hvor den nystartede naturbørnehave i Bjedstrup, som fik to år til at vise, at den kunne tiltrække børn, allerede her syv mdr. efter åbningen er fyldt og endda har venteliste. Vi har også mærket det på den massive efterspørgsel, der i længere tid har været for at åbne vuggestuepladser i Bjedstrup Børnehus, hvilket til vores store glæde for nylig blev bevilget. Vuggestuen har ligeledes fået en flyvende start, hvor syv af 10 pladser allerede er besat halvanden måned efter åbningen.

Udover den massive søgning og opbakning til de to børnehaver og vuggestuen i Bjedstrup, ligger også den lokale tilslutningsprocent til skolen blandt kommunens højeste på knap 90%. Det er derfor med måben, vi følger med i planerne om at lukke skolen. Det er jo netop Bjedstrup skole med den stærke naturprofil og det høje trivselsniveau, der gør, at de mange, mange børnefamilier, som strømmer til i disse år, vælger lige netop dette område. Der er en grund til, familierne vælger at slå sig ned i landsbyerne og ikke f.eks. nogle kilometer herfra i nybyggerkvarteret Kildebjerg i Ry.

Mennesker møder mennesker. Det er overskriften på Skanderborg Byråds vision. Og det er nemlig rigtigt. Mennesker møder mennesker, og herude i Svejstrup sker det blandt andet til sommerrestaurant på præstegården. Det sker til Skt. Hans, landsbyens årlige forskønnelsesdag, fastelavn, juletræstænding og mange flere sociale arrangementer, som vi sætter i søen fra borgerforeningens side. Derudover er det på Bjedstrup Skole, det i den grad også sker! Børnene møder hinanden på tværs af aldersgrupper, når 3. klasse læser højt for dagplejebørnene i gymnastiksalen. Eller når et par af de store piger sammen med en forælder afvikler det ugentlige gymnastikhold for de 4-5-årige i den lokale gymnastikforening, som også har til huse på skolens område, og hvor forældrene senere samme aften mødes til fodbold, bordtennis, yoga og lignende. I weekenderne er det ligeledes på skolens område, alle aldre mødes, når rollespilsforeningen, Fafner, byder til kamp. Alt sammen drevet af lokale kræfter.

En helt naturlig konsekvens af skolelukningen vil være, at den stærke sammenhængskraft, som lige nu opleves mellem landsbyerne Illerup, Alken, Bjedstrup, Boes og Svejstrup, langsomt risikerer opløsning. Det vil være et kæmpe tab ikke kun for os, som bor herude, men også for Skanderborg Kommune som helhed, der netop har en solid profil udadtil med de sunde landsbyfællesskaber, en stærk naturprofil og samtidig adgang til et blomstrende kulturliv og større byer lige i nærheden.

På vegne af Svejstrup Borgerforening fremsendes dette høringssvar derfor med vores kraftigste anbefaling om at skrive lukning af de små landsbyskoler ud af forslaget til strukturændringer i folkeskoletilbuddet i Skanderborg Kommune.

De bedste hilsner Svejstrup borgerforenings bestyrelse
Jesper Damtoft, Hans Alexandersen, Kasper Najbjerg, Andreas Bech, Eva Boysen Fynboe Ebert

man vil undgå øget trafik gennem Alken og Svejstrup, da man i stedet ledes direkte til landevejen, der er dimensioneret til mængde-trafik.
cyklister kan undgå jernbanebroen ved at benytte Sandvejen og den nye tilkørselsvej.
man minimerer strækningen (og økonomien), hvor en fremtidig cykelsti på kun 700 meter kunne forbinde landevejens cykelsti med Alken centrum.
flere vil kunne cykle trygt til skole og til Dover Idrætsforenings aktiviteter.
CO2 udledningen ikke øges.
mere trafik gennem landsbyen, blot vil øge krav om trafiksikring i Alken by, cykelsti, bredere fortove og vejbump, hvilket er økonomisk urealistisk i de kommunale budgetter.
bredere fortov og cyklesti alene, bare vil øge bilernes hastighed.

Kommunens byplanlæggeres bekymringer ved vores forslag:
Man skaber ”satellitområder” ved ikke at lade trafikken gå gennem byen.
o Bliver ”satellitområder” defineret af biltrafik i en landsby med Alkens størrelse?

Man skal i planlægningen sikre at byen bindes sammen.
o Vil stisystemer, fra ”Nye Anes Høj” via Anes Høj, samt fra ”Nye Anes Høj” via Sandvejen, ikke lede lige så mange fra landsbyen til Købmanden, til Mejeriet, til stationen, eller til byens legepladser, fælleshave og fællesarealer?

Biltrafik vil styrke lokalhandelen.
o Købmanden åbner kl. 16 på hverdage. Hvilken handel vil blive berørt af manglende biler?

Torben Nielsen, Erik Overgaard, Lone og Lars Brunsø, Lone og Johannes Adamsen og Isabelle Mogensen

Om pædagogen: På en lille skole kan ildsjæle få lov at tage føring på egne ideer og tænke stort. Sådan en ildsjæl er Anne Marie (Mie), som sidste år kunne fejre sit 25 års jubilæum på vores lille landsbyskole, Bjedstrup Skole og Børnehus i Skanderborg.

Mie er dén slags “bedstemor”, med sit viltre, grå hår og store kjoler, som alle os forældre ville ønske vi stadig havde, og som med alle sanser varmes ved at mærke, at hun er én vores børn altid søger hen imod, føler sig trygge ved, føler sig hørt af.

Mie er uddannet pædagogisk assistent, og gennem sit virke som pædagog i fritidsklubben og den primære voksne i Indskolingen for 0-2 klasse, er hun det naturlige, faglige og sociale bindeled mellem Børnehaven og Skolen/SFO’en.

Mie er én af drivkræfterne bag, at Bjedstrup Skole i 2019 blev den første folkeskole som er “Vild Med Vilje”. Det betyder, at børnene aktivt engageres i, hvordan skolens arealer kan bidrage til øget biodiversitet.

Mie er både en dygtig starter og afslutter i projekter med børnene, og har et empatisk øje for at initiere både medindflydelse og medansvar ud fra det enkelte barns kompetencer. Projekter hvor “det færdige produkt” ikke er målet i sig selv, men mere forberedelserne, som kan løbe over lang tid, og som indarbejdes i øjenhøjde med børnene gennem små arbejdssedler, gruppeopdeling og samtaleforum. 

Jeg håber SÅ meget at Mie vinder. Det har ikke bare hun fortjent, men også hele Bjedstrup Skole og Børnehus i deres konstante arbejde med "mod til levende læring".

Det gjorde vi så. I begyndelsen var det en lille flok nørdede unger, men det bredte sig hurtigt. På Bjedstrup Skole så man potentialet i rollespil, og årets projektuge kom til at tage form af et stort spil med titlen By nr. 3. Kort efter deltog fire drenge fra rollespilsforeningen i Hvem vil være millionær – og de fik faktisk en hel million hjem til foreningen. Det er på en måde en anden historie, men det viser måske lidt om at børn fra Bjedstrup Skole får en bred horisont. De fire drenge imponerede i hvert fald alle med deres viden og evne til at samarbejde.

Hele vejen igennem har foreningen kunnet benytte sig af skolens område. Vi har afholdt workshops for bl.a. våben, kostumer og sminke i skolens værkstedslokaler og benyttet udearealerne til adskillige spil og andre aktiviteter. Området nedenfor skolen kendt som Granskoven har dannet ramme om eventyr så forskellige steder som på den afrikanske savanne, i atomødemarken og i de nordiske guders verden. Samtidig har fritidsklubben deltaget aktivt i de fælles spil for klubber i Skanderborg kommune og været med til at gøre Store Rollespilsdag i Bøgeskoven til noget helt særligt. I januar 2015 flyttede foreningens ”HQ” også op i to pavilloner på skolen, som vi siden har haft fri råderet over.

Rollespil er først og fremmest sjovt. Det er leg, udklædning og historiefortælling i realtid – et rum for fri fantasi for både børn og voksne. Men det er også en fysisk aktivitet for børn som måske ellers ville opsøge det mere stillesiddende, og det rummer store pædagogiske muligheder. Indenfor rammerne af nogle let forståelige regler kan man øve sig i mange former for interaktion. Og i modsætning til mange andre holdaktiviteter har rollespil en logik der siger at det er helt og aldeles ligegyldigt hvem der ”vinder”. Der vil næsten altid være kamp mellem grupper, samt missioner der skal løses, men det hele har ét og kun ét formål: At alle har det sjovt.

Rollespil kan noget helt særligt – og på Bjedstrup Skole har rollespillet haft særlig gode betingelser. Det er næppe helt tilfældigt at rollespilsforeningen Fafner stadig lever, i en tid hvor rollespil ikke længere er helt så populært som det var for 10-15 år siden. Det skal nok komme igen, og Fafner er med til at holde idéen i live. Det er muligt fordi Bjedstrup Skole bakker op og giver plads for foreningens aktiviteter. Foreningsliver og skolen befrugter hinanden, i dette som i så mange andre tilfælde.

Vi har boet på Kirstinelund i Bjedstrup i 17 år. Rollespilsforeningen Fafner er ét af de initiativer som vi selv har været med til at sætte i gang, med skolen som ramme. Der har været utallige andre. Da vi dengang for 17 år siden ledte efter et sted på landet at slå os ned, sagde én af vores venner som selv er vokset op landet: Sørg for at finde et sted med en skole. Landsbyer med skoler har altid det bedste lokalmiljø. Det havde han i høj grad ret i.

Johan Harding Sørensen, klubmedarbejder på Bjedstrup Skole og formand for Fafner, og Jane Mondrup, forfatter, bl.a. af adskillige rollespil

Vi erkender, at det kan være en udfordring med få elever i klasserne på nogle af kommunens landsbyskoler. Det kunne løses ved at lukke fx Bjedstrup og Hylke skoler, som samtidig vil give de øvrige skoler et tiltrængt økonomisk løft.

Vi foreslår, at vi går en anden vej og finder en løsning, hvor landsbyskolerne kan overleve, samtidig med at de større skoler får flere penge til bedre kvalitet.

Landsbyskolerne er mange steder det kit, der binder det gode liv sammen i de mindre byer. Derfor kan man ikke se på økonomi og klassekvotienter isoleret - det handler om, at have en helhedsbetragtning for, hvad der sker i landsbyerne , hvis man lukker deres skoler. Der er ingen tvivl om, at det vil have alvorlige følger for landsbyerne.

Det bør være muligt ved næste års budgetforhandlinger at finde penge til at give skoleområdet et tiltrængt økonomisk løft. SF vil gerne være med til at finde pengene, selvom det ikke bliver let.

Nogle af høringssvarene peger på, at de kommende års indskrivning på nogle af landsbyskolerne er højere end forventet, hvilket tyder på, at der kommer flere elever i klasserne. Det er godt for landsbyerne og skolerne. SF mener, at det bør være et af argumenterne for at stille planerne om skolelukning i bero.

Det er foreslået, at landsbyskolerne kan indgå i et forpligtende samarbejde med de større skoler om at åbne op for elever, der trænger til en overskuelig ramme og mere tryghed i deres hverdag. Det kan give flere elever i klasserne og samtidig hjælp nogle elever til en bedre hverdag, som måske kan forhindre at de senere ender i et specialtilbud. En genial måde at løse flere udfordringer på, som SF mener vi skal gennem- og indarbejdet i fremtidige aftaler mellem skolerne.

Landsbyskolerne kan måske udnytte deres bygninger og arealer bedre ved at udnytte lokaler og jord til undervisningforløb for kommunens øvrige skoler - fx natur- og klimaundervisning.

Endelig vidner landsbyernes store engangement for at bevare deres skoler, om alt det en kommune kan drømme om ift sammenhold og vilje til at arbejde for det gode liv i lokalsamfundene. Sammenholdt med de øvrige argumenter for at bevare landsbyskolerne, tæller det også rigtigt meget.

Vi lytter gerne til flere gode høringssvar, men for SF er det allerede nu klart, at vi vil arbejde for en løsning, hvor landsbyskolerne kan overleve. En løsning, hvor vi også vil arbejde for at flest mulige af byrådets partier er med i en endelig aftale.

SF’s byrådsgruppe, Søs Elmstrøm og Claus Leick

Høringssvar vedr. ”Ny struktur for skoler og dagtilbud”

Byrådet i Skanderborg Kommune har sendt et forslag til en ny skolestruktur i høring. Forsalget indebærer blandt andet en lukning Bjedstrup Skole. Landsbyen Alken og oplandet omkring den er en del af Bjedstrup Skoledistrikt. I dette høringssvar fremlægger bestyrelsen for Alken Borger- og Aktivitetsforening derfor sin vurdering af de konsekvenser, som en lukning af Bjedstrup Skole vil medføre.

Alken indgår i et landsbyfællesskab med de nærliggende landsbyer Boes, Svejstrup, Illerup og Bjedstrup. Limen i det fællesskab er skolen. Uden skolen vil hver familie i hver landsby vende blikket mod enten Skanderborg eller Ry.

Vores landsbyfælleskab er fundamentet for meget af alt det, som borgerforeningerne og vores medlemmer hver dag gør på egen hånd for at skabe aktivitet, liv og glæde på landet. Uden landsbyfællesskabet vil den frivilligdrevne Købmanden i Alken ikke kunne køre rundt, uden landsbyfællesskabet ville vi ikke kunne samle fulde hus til vores mange kulturarrangementer på Mejeriet og uden landsbyfælleskabet vil vi ikke kunne samles om fritids- og idrætsaktiviteter i vores lokale idrætsforening.

Når man lukker en skole, så er det altså ikke kun skolen, der lukker. I stedet er det som at hive bundproppen op på et skib. Skolen lukker, vandet bobler ind, og sådan begynder fem velfungerende landsbyer at synke.

Det vil selvsagt være forfærdeligt for os der bor her. Men det vil i sandhed også være et kæmpe tab for Skanderborg Kommune som helhed. Se på hvad virkeligheden fortæller os lige nu. Alken og vores søsterlandsbyer er bragende succeshistorier. Gennem de sidste mange år har lokale ildsjæle med gode ideer, initiativer og flid skabt liv og aktivitet. Sidste skud på stammen er et frivilligdrevet bageri i tilknytning til Købmanden i Alken. Og nu strømmer det til med unge familier fra København og Aarhus. De vil være med! De engagerer sig i fællesskaberne og nye ideer tager form.

Landsbyerne trækker ikke bare vejret. De løber og bobler af virketrang, mens de fyldes af børnestemmer. Men alt det, det kræver altså en skole! Så uanset om der kan spares 2,3 eller 4 millioner på at lukke Bjedstrup Skole, så er det Alken Borger- og Aktivitetsforenings ydmyge håb, at beslutningstagerne gør sig alt det klart, der samtidig vil synke.

Ved spørgsmål er både forvaltning og byrådspolitikere velkommen til at kontakte Julie Abildgaard, formand for Alken Borger- og Aktivitetsforening, på tlf.: 2077 0623 eller e-mail: julieabildgaard@gmail.com.

Der er generalforsamling i LiL søndag 4. okt. Jeg er desværre forhindret, men jeg håber at der vil komme mange. Allerførst for at sige tak for den store indsats de har udført, i vores allesammens kamp for bevarelsen af Bjedstrup Skole.

Men også fordi, LiL er de 5 landsbyers samlings organ, altså er det igennem LiL vi kan udvikle vores landsbyklynge, vores aktiviteter og udveksle erfaringer. Jeg har haft svært ved at finde denne tråd, og derfor har jeg sendt ændringsforslag til vedtægterne i LiL, med håb om at det vil give en god dialog, En snak om hvordan vi kan udvikle et gennemskueligt system, med LiL som er et nyere samlende organ kontra alle foreningerne i de enkelte landsbyer.

Se mit brev med ændringsforslagene her:

Til Generalforsamling i Liv i Landsbyerne (LiL)

Dette skrift bliver måske på må og få, da jeg ikke er på facebook, og ældre informationer fra LiL på Alken.dk ikke er tilgængelig lige nu - skidt-pyt, kampen for Bjedstrup skole det allervigtigste.

Allerførst vil jeg sige, at jeg oplever et utroligt engagement, kreativitet, kampvilje og fællesskab fra alle sider også, hvilke jeg nyder og glædes over at se, og derfor skal dette ikke opfattes som en kritik af, hvad der sker i vores område.

Jeg er desværre forhindret i at deltage i GF, derfor skriver jeg til jer, da jeg har ændringsforslag til vedtægterne.

For mig handler det om at have et gennemskueligt system, som fortæller hvem der gør hvad, og hvordan kan dette gøres så demokratisk som muligt, så flest mulige får en stemme i vores landsby klynge - her tænker jeg: LiL, som er et nyere samlende organ kontra alle foreningerne i vores område i de enkelte landsbyer.

For mig er den demokratiske proces en meget vigtig værdi, og lige præcis i et mindre samfund som vores klynge, ser jeg mulighed for at udforme et godt system.

Når man læser formålene hvor jeg sidder - Alken Borger- og Aktivitetsforening´s (ABAF) og formålene for LiL´s, kan det være svært at se hvad forskellen er, udover at LiL styrker sammenhængskraften i området, men jeg oplever at det mangler i vedtægterne. Hvor er forskellen på om det er ABAF eller LiL der har den overordnede stemme for landsbyen.

Vedtægterne giver i princippet mulighed for, at alle 5-9 bestyrelsesmedlemmer kan være fra samme landsby, og alligevel står der intet om forpligtende samarbejde/information til foreningerne i resten af landsbys klyngen.

Derfor er mit forslag til vedtægtsændringer:

Paragraf 7 stk 8 ændres til:

Ved personvalg er den person valgt, som har opnået det højeste antal stemmer fra hver af de landsbyer der har en person opstillet, derefter fordeles de resterende pladser til dem med flest stemmer.

Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, både ved den første runde hvor hver landsby kan få en plads, og efterfølgende til de resterende pladser.

Dette vil sikre, at så mange landsbyer som muligt, vil blive repræsenteret i bestyrelsen.

Paragraf 9 stk 2 tilføjelse:

efter Suppleanterne: “og repræsentanter fra foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt” kan deltage i bestyrelsesmøderne ….

Dette vil give mulighed for, at foreningerne kan være med på møder, hvis de mener der er emner som berører foreningen arbejde.

Paragraf 9 stk 3 tilføjelse til slut:

“Punkter til dagsorden sendes til foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt”

Dette vil give mulighed for, at foreningerne kan vælge at deltage på møder samt evt. at forberede sig, hvis de mener der er emner som berører foreningen arbejde.

Paragraf 9 stk 4 til slut:

“samt sendes til foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt”

Paragraf 9 stk 5 (nyt)

Bestyrelsen indkalder foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt til et årligt møde, med henblik på udveksling af erfaringer samt udvikle samarbejde mellem foreningerne internt og med LiL.

Dette vil styrke sammenhængskraften i landsby klyngen, samt give muligheder for at udvikle endnu mere og give tilbagemeldinger m.m.

Dette var mine ord, her midt i vores vigtige kamp for Bjedstrup Skole, men da jeg ønsker at tro på, at vi kan ændre den beslutning, ser jeg gerne fremad og derfor ønsker jeg meget, at der på LiL´s GF bliver talt om synlighed, så vi alle kan være med til at udvikle og vores fantastiske landsbyklynge.

VH

Karin Fosdal, Alkenvej 67c, 61317237, alken67c@gmail.com

Vi er en gruppe på ca. 30 frivillige, som arbejder i Købmandsbutikken i Alken. Vi frygter, at hvis Byrådet i Skanderborg Kommune lukker Bjedstrup skole, vil de børnefamilier der har valgt at flytte til området, for at deres børn skal gå i en landsbyskole søge andre steder hen.

Det betyder at vi mister kunder. Dertil vil vi ikke længere være en attraktiv landsby for børnefamilier, idet det kræver både skole, daginstitutioner, butik, offentlig transport, arbejdspladser i rimelig nærhed.

Alken er en landsby på ca. 230 mennesker. Tilbage i 2011 lukkede vores lokale købmand, byens uformelle samlingspunkt, og der blev ganske stille i gaderne. Vi blev en af de landsbyer man kunne køre igennem uden at møde nogen mennesker på gaden. Der var ingen gående eller cyklende, der lige skulle købe ind, ingen uformelle møder på gaden og i butikken, hvor ideer og kreativitet opstod, ingen ærinde for lige at betale til indsamlinger til fester og begravelser osv. Uden købmand ingen liv i gaderne.

Vi frygtede, at hvis vi ikke gjorde noget ville vi blive en sølvbryllupslandsby, - uden skole og trinbræt, - og det gamle mangfoldige Alken være en saga blot. En stille afvikling. Så vi stiftede foreningen Liv i landsbyerne, Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Første mål var en købmandsbutik.

Det lykkedes. I 2013 åbnede Købmand i Alken og kører nu på det syvende år. Og der blev liv i gaderne. Børnefamilier begyndte at flytte til. I dag kommer en broget flok kunder og køber ind, og hygger sig i caféen. Børnefamilier, børn, unge, de gamle, dem midt i mellem, turister, vandrere, cyklister, sommerhusgæster, folk fra nabolandsbyerne mødes i butikken.

Bjedstrup Skole ligger på en bakketop i landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Skolen skaber liv. Skolen er fælleden på landet. Det er her børn og voksne mødes, lærer hinanden at kende, og drager omsorg for hinanden. Man mødes på vej til og fra skole og daginstitution. Børn lærer hinanden at kende på tværs af alder, børn og voksne mødes i Dover Idrætsforening, til sportsfest, til Fafner, til teater, de voksne går til foredrag, koncerter, her samles børnehavebørn og sfo-børn til aktiviteter, dagplejebørn til gymnastik. Skolen og Børnehuset gør at børnefamilier vælger at slå sig ned i området.

Hvis I vælger at lukke skolen, frygter vi, at der igen bliver stille. Stille i hele landsbyklyngen. Ikke en god og afslappende stilhed, men en mere ligegyldig stilhed. Vi vil ikke længere mødes naturligt i hverdagens aktiviteter. Skolen og alle fælledens aktiviteter flyttes til Ry og Skanderborg. Og da det er i mødet, at fællesskab og udvikling sker, er frygten at alt det smukke som et landsbysamfund kan byde på afvikles. Nemlig det smukke i at man ikke kun mødes med vennerne, men man mødes med alle på kryds og tværs i forskellige sammenhænge i et overskueligt miljø. Det giver et godt levested for børn såvel som gamle, det giver en mangfoldighed af aktiviteter til glæde for både folk i klyngen og folk udefra. Mister vi alt dette, vil det også påvirke købmanden i en negativ spiral, og vi kan frygte at også købmandens samlingspunkt forsvinder.

Vi vil derfor opfordre jer til at bevare Bjedstrup Skole, for at bevare det unikke ved landsbyerne, og derved bevare mangfoldigheden i Skanderborg kommune.

Bedste hilsner fra de frivillige ved Købmanden i Alken.

I sommeren 2017 flyttede min mand og jeg nemlig til Svejstrup. Vi havde ellers slået os ned og købt hus indenfor Ringvejen i Aarhus. Men så blev vi forældre, og pludselig var det ikke længere så vigtigt, at man kunne nå midtbyen på en 7 minutters cykeltur. Nu var det mere natur, mere plads, mindre trafik og et tættere naboskab, der trak. Ikke mindst blev vi opmærksomme på, hvad det egentlig var for en skole, vi tilhørte. Et landsbyfællesskab a la det vi begge er vokset op i, gav pludselig mere mening end livet i “storbyen”.

Vi forelskede os først i en skøn ejendom ved Lading (Favrskov kommune). Der var tilsyneladende alt hvad vore hjerter begærede. Lige indtil vi begyndte at kigge på de lokale skoler. Det viste sig nemlig, at husets placering ville betyde 10 km med skolebus - hver vej - for vores børn. Som sagt er vi begge selv fra landet, og vi ved dermed, hvilken betydning det har for et børneliv, at venskaber og fritidsaktiviteter afhænger af busruter og kørevillige forældre. Derfor gav vi slip på drømmehuset.

Men så fandt vi heldigvis Svejstrup. Med Bjedstrup Skole og Børnehus lige nedenfor bakken, trinbræt og købmand i Alken, den fantastiske natur i søhøjlandet. Vi følte os SÅ heldige! Vi var klar over, at Bjedstrup skole størrelsesmæssigt kunne være i farezonen mht. lukning. Men jeg deltog i et lokalt vælgermøde på Alken Mejeri, hvor jeg blev forsikret (af bl.a. Claus Leick, hvis jeg husker rigtigt?) om, at de lokale politikere var klar over, at landsbyfællesskabet omkring Bjedstrup Skole var noget ganske særligt. Det var noget, man i kommunen var villig til at prioritere højt og værne om. Og man forstod at skolen var et vigtigt omdrejningspunkt for lokalmiljøet. Jeg følte mig tryg!

Men nu er den tryghed desværre truet. For politikerne har tilsyneladende glemt alle forsikringerne fra valgkampen i 2017. De har åbenbart glemt, at landsbyfællesskabet kan noget ganske særligt. De har glemt, hvor stærkt et lokalmiljø, vi har ude ved Bjedstrup skole, hvilket de ellers for bare 3 år siden anså som noget ganske ekstraordinært. Og jeg må med måben se på, at det er de blå partier, der kæmper på min side. Jeg ville ellers til enhver tid have svoret på, at det var SF som skulle stå forrest i kampen for det nære, for fællesskaberne, for de værdier som kan være svære at placere i et excel-ark.

Kære SF. Vær søde at vise mig, at jeg tager grumt fejl, når jeg overvejer, om mit kryds til næste kommunalvalg for første gang nogensinde skal være blåt frem for rødt. I har faktisk muligheden for at gøre en verden til forskel lige nu! #BevarBjedstrupSkole!

Håbefulde hilsner Eva Boysen Fynboe Ebert, mor til 2 - snart 3, Svejstrup

I 43 år har jeg stemt SF, både i byrådet og Folketinget (ahh, de først gange var det godt nok VS. :-) Jeg er SF’er og en del af jeres bagland.

For at droppe de lange forklaringer, vil jeg bare sige tusind tak til dig Ole Juhl Jeppesen for dit indlæg i Ugebladet Skanderborg (her på smalltalken 11. sept.). Det er grunden til jeg stadig kan føle mig som SF’er her i Skanderborg. Du siger det meget præcist i forhold til Bjedstrup skole, som er livsnerven i vores landsby fællesskab.

Da købmandsbutikken i Alken lukkede gik vi sammen om at løse vores problem med liv og fællesskab i landsbyen. Vi byggede som bekendt selv en ny købmandsbutik, for de ca. 500.000,- vi fik indsamlet. I dag kører butikken fint, med ca. 20 frivillige der på skift er ”købmænd”. Samtidig besluttede vi at vi ville have Liv i Landsbyerne og sendte et ønske til Skanderborg kommune om at vi gerne ville være et af kommunens centre, i stil med Galten, Hørning osv.

Landsbyerne Boes, Illerup, Bjedstrup, Svejstrup og Alken har tilsammen det, der definerer et center: Togstation, børnehave, skole, købmandsbutik, kulturhus (Mejeriet i Alken), idrætsforening. Det håber vi meget, at I vil være med til at støtte op om, for det koster jer stort set ikke noget, da vi er ret selvkørende herude.

Vi er meget enige om at det er ikke ok, at Bjedstrup skole er væsentlig dyrere end de andre skoler. Men det er en udfordring vi sammen kan løse. Det handler jo som Ole JJ er inde på om hvor mange børn der går på skolen. Vores landsbyfællesskab er heldigvis blevet utrolig populært, og der kommer unge børnefamilier fra København, Aarhus, osv.

De optællinger af børn til Bjedstrup Skole, der er lavet herude, ligger langt over kommunens prognoser. Derudover bygges der meget nyt, fx to store tiltag i Alken. Jeg håber snart vi skal have ventelister i Bjedstrup skole, for den nedadgående elevtilgang er vendt for flere år siden.

Jeg håber meget I vil støtte op om vores livsnerve til Liv i Landsbyerne. Jeg håber lige så meget jeg får lov til at beholde min identitet som SF’er i Skanderborg , og der er det Ole JJ, der har vist vejen.

SVAR fra Ole: Jeg kæmper på lige fod med jer, for at bevare Bjedstrup skole. Desværre også internt i partiet. Jeg har sat mit partitilhørsforhold ind på bevarelsen. Det ER hjerteblod! De bedste hilsner. Ole SF

SF Skanderborg har aftalt møde på Bjedstrup Skole onsdag, skrev Claus Leick og Pia Palm tilbage.

Vi er i starten af 80’erne, og jeg går i Bjedstrup skole.

Hver morgen startede sådan. Jeg elskede er at gå i skole. Jeg kendte alle lærerne. Bodil, der kunne spille alle sangene i både den gule og blå sangbog på det gamle opretstående. Senere fik vi Pip som musiklærer. Hun kunne rappe og havde en dag et keyboard med. Vi havde aldrig set noget lignende. Hun komponerede sange til os til blokfløjteundervisningen. Min hed ’Signe’ og gik op og ned ligesom mit humør. Det sagde hun. Anders, vores dansklærer, var - sammen med Bente - en af de unge, som man godt kunne overtale til en gang stikbold. De to kørte sammen til skole, så vi sagde at de var kærester. Selvom vi godt vidste at Anders havde Bitten derhjemme. Bente var en streng og dygtig lærer, og vi piger sukkede efter at have langt lyst hår som hendes. Så ville vi crepe det eller flette det, så det fik bølger. Hun kunne godt gøre lidt mere ud af det, syntes vi.

Man kan kalde dette indlæg patetisk. Man kan sige, at det taler om en skole, som for længst er væk og borte. Og det er rigtigt. Bjedstrup Skole har ændret sig en del, siden jeg gik der. Men min pointe er, at jeg husker Bjedstrup skole helt tydeligt. Jeg vil altid huske den. Bjedstrup skole er gammel og hviler på traditioner, som har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Mig og mange andre. Skolen var for mig en tryg ramme, som jeg hver dag kunne regne med. Alle kendte alle, og lærerne gav af sig selv - udover bare det professionelle. Vi følte os set og anerkendt. Vi var stolte af vores skole. Det var netop VORES skole og vi var alle vigtige brikker her. Vi havde en god ballast af værdier, som vi slet ikke satte spørgsmålstegn ved, når vi skulle flyve fra reden og ind på den store Mølleskole i Ry. Vi lærte samhørighed og at være gode ved hinanden. Vi så, at alt hvad vi gjorde, havde en indflydelse og en indvirkning på andre mennesker. Vi blev poetiske mennesker, der i hjertet vidste, at vi havde fat i noget helt essentielt. Vi mærkede autenticitet og sammenhængskraft.

Så kære politikere: Det er med stor sorg, at jeg ser, at vi er så tætte på en lukning af Bjedstrup skole. I dag, hvor jeg arbejder med udvikling af uddannelse, ved jeg, at de studerende vil have samhørighed. De vil anerkendes, og de vil have tydelige forbilleder og en tydelig kultur. Det har direkte indflydelse på deres trivsel og gennemførelse af uddannelsen. Jeg har i mange år boet i Aarhus og København, men er nu flyttet tilbage til mit ophav med mine to piger. I de store byer søger alle det, der er småt. Hvis Bjedstrup skole lå på Nørrebro, ville den være stopfuld. Det store er yt. Ingen gider det. Det er så håbløst umoderne, bonderøvsagtigt og fremmedgørende at tænke i sammenlægninger, centraliseringer og et hæsblæsende liv. Boxen i Herning, store biler, store huse. Krom og sort. Det er - for min del - og mange andres – ikke det jeg er flyttet tilbage på landet efter. Så jeg siger: Vær visionære, vær dem der tør tro på det der syner småt, men er stort. Dem der tør være autentiske og føre politik med hjertet. I bliver husket. Vil I ikke være dem, der bliver husket for at sætte en ny trend med kvalitet i højsædet (ligesom Holbæk Kommune)? Vil I ikke være foregangsfolk og vise andre, at hvor der er vilje, er der vej? I kan stadig nå det. Stop med at nisse rundt og flytte stolene på dækket af Titanic. Stå i stedet forrest i ægte og bæredygtige forandringer. Hvis skolen først lukker, kan I ikke sætte bladet på nælden igen. Så er der sket et svigt, et brud på historien, som ikke kan gøres ugjort.

Tro, håb og kærlighed, Signe Marie Viborg

Disse forholdsvis små besparelser går hurtigt gå tabt, når kommunen går glip af en række andre afledte effekter. En meget væsentlig af disse afledte effekter er, at Bjedstrup skoledistrikt også er blevet et stærkt erhvervsområde.

Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere.

At Bjedstrup skoledistrikt er et stærkt erhvervsområde, er et af de forhold, man glemmer i de forsimplede beregninger. I Bjedstrup skoledistrikt er der registreret knap 200 virksomheder med egne CVR-numre. Dertil kommer de musikere, artister og andre freelancere, der også driver selvstændig virksomhed. Dette betyder at Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere. 

Alene inden for byskiltene i Svejstrup er der registreret 37 virksomheder fordelt på byens 60 adresser! Til sammenligning er der registreret 110 virksomheder i hele området på Kildebjerg i Ry. (Kilde: virk.dk). Mange af virksomhederne i Bjedstrup Skoledistrikt er soloselvstændige og mikrovirksomheder. 

Netop disse typer virksomheder stod for 70 % af vækst i arbejdspladser i 2018 (Kilde: Dansk Byggeri). Der er mange nystartede eller nytilflyttede virksomheder i skoledistriktet – og mange af disse virksomheder drives af virksomhedsejere, der selv har børn på Bjedstrup Skole. Uden skoletilbud i Skanderborg kommunes landdistrikter vil selvstændige udflyttere fra Aarhus og København,  der søger work-life balance, måske vælge omkringliggende kommuner med bedre betingelser for familielivet.

Netop denne balance mellem arbejdsliv og familieliv er, ifølge undersøgelser blandt den landsdækkende interesseorganisation Danske Soloselvstændiges medlemmer, motivationen for mange nyslåede virksomhedsejere. (Kilde: Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige).

En væsentlig forudsætning for valg af bosted for erhvervsdrivende børnefamilier skønnes at være nem adgang til skole og fritidstilbud. Derfor er der også stor interesse for hussalg og nye udstykninger i skoledistriktet.

Kan Skanderborg kommune ikke tilbyde gode betingelser for ”livet på landet”, kan kommunen gå glip af den vækst, der naturligt følger med tilflytning af den nye type virksomhedsejere.

Landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup er et af de mest driftige og velfungerende landsbyområder i Skanderborg Kommune.  Ved at bevare Bjedstrup Skole kan denne udvikling fortsætte med en vækst i erhvervslivet som en meget væsentlig afledt effekt.

Med venlig hilsen Peter Dalsgaard
Virksomhedsejer samt medstifter af - og talsmand for - interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Hannesvej 3, Svejstrup, 8660 Skanderborg

Det er for mig et paradoks. Skanderborg Byråd har en vision ”når mennesker møder mennesker”, der handler om fællesskaber, om at udvikle sammen, om at bringe flere resurser i spil, med plads til alle. De selvsamme byrådsmedlemmer er i færd med at lukke udviklende fællesskaber, nemlig i form af skolelukninger.

Tilbage i 2011 lukkede købmanden i Alken, det gik trægt med salg af huse, og børnetallet i skolen var dalene. Så vi måtte gøre noget. Det var vigtigt, at tænkte stort og inddrage hele skoledistriktet. Så vi stiftede Foreningen Liv i Landsbyen, Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup med med det formål at få mere liv i landsbyerne og bevare skolen. En skole som er grundlæggende nødvendig for en landsby. En skole som både underviser børn og er kulturhus, et fælled, et samlingspunkt for landsbyerne.

I 2013 åbnede købmanden i Alken, båret af frivillige kræfter. Det kostede mange arbejdstimer, det tog tid, det gav resultat, det gav flere udviklende fællesskaber og liv. Husene sælges igen hurtigt. Det er attraktivt at bo i området. Børnetallet i skole og børnehus er stigende, der er sågar oprettet vuggestue og udebørnehave.

I dag er der Liv i alle Landsbyerne i Bjedstrup skoledistrikt, et væld af nye tilflyttere i alle aldersgrupper, og specielt børnefamilier er flyttet til. Der er kommet virksomheder, nye initiativer fra biodiversitet til sommer resturant, børnegrupper, foreninger på kryds og tværs og meget mere. De gamle foreninger Dover Idrætsforening, Fafner, byfesterne m.fl. blomster op. Der er liv på legepladsen og der høres børneleg rundt omkring i hele området.

At det lykkes at genskabe Liv i landsbyerne er fantastisk. Det skaber glæde. Der er mennesker der vil dette sted. At det så samtidig skulle gensvares fra kommunens side med indstilling til at lukke Bjedstrup skole, ligesom det er lykkedes at få liv i landsbyerne, virker absurd.

Hvad vil der ske hvis man bevarer Bjedstrup Skole? Hvad nu hvis man anerkender hvor meget skolen rummer i både skoletiden, men også udenfor skoletid? Hvad nu hvis man understøtter det store engagement? Anerkender de mange tiltag og den historik som gør Bjedstrup skole og Børnehus speciel, bl.a. ved haver, udeundervisning, fleksibilitet og mangfoldighed. Hvor biodiversitet og bæredygtighed allerede er levende. Hvad nu hvis børn, forældre og lærere fik ro og ikke skulle være utrygge ved om deres skole lukker?
Hvad nu hvis Landsbyklyngen i fred kunne fortsætte den gode udvikling, hvor mange ting klares i det lokale miljø?
Hvordan kunne det understøtte Skanderborg kommunes visioner?

Professionelt er jeg psykolog, og har arbejdet indenfor skoleområdet i flere år, bl.a. som PPR psykolog samt på VIA- eftervidere uddannelse i afdelingen for Pædagogik, børn og unge. I mit arbejde har jeg været meget optaget af, hvordan man som skole kan skabe rammerne for stærke børnefællesskaber, hvor børnene oplever en grundlæggende tryghed, der giver dem mod på at udforske verden og suge læring til sig. Mange børn i Danmark bruger flere vågne timer i skole og SFO end derhjemme, og skolen har derfor en fuldstændig afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel på kort -og langt sigt. Derfor er det skræmmende at tænke på, at Skanderborg Kommune er en af de kommuner i landet, der bruger alle færrest penge på skoleområdet generelt, og derfor stemte jeg SF til sidste valg, da dette parti de sidste mange år har kæmpet benhård for skole- og dagtilbudsområdet.

I min optik, er Bjedstrup skole et eksemplarisk eksempel på, hvad SF kæmper for: Bjedstrup er en progressiv skole, der tør eksperimentere uden at ofre trygheden. På Bjedstrup skole er der rullende opstart i 0. klasse - tre gange om året. Da vores søn startede i august, var en tredjedel af den kommende 0. klasse derfor allerede startet i april. Dette skabte en helt særlig ro, fordi der allerede var etableret en god klassekultur, som var nem at hoppe ind i. Samtidig gjorde det, at børnehaveklasselæren havde tid og overskud til at etablere en tryg relation til hver eneste ny elev i klassen. Til november kommer den sidste flok, og klassen lander på 18 elever – en normering, der stemmer godt overens med SFs fokus på mindre klassekvotienter.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tage jer med vores søn i skole en helt almindelig regnvejrsmandag. Men lad mig prøve ydmygt at beskrive den hverdag og ånd, som han hver dag mødes af: Om morgenen summer skolegården af en helt særlig energi. Forældre mødes på kryds og tværs af landsbyer – og børnene oplever trygheden ved, at alle kender alle. En stor flok børn kommer selv med skolebus, og man kan se deres stolthed over selv at tage i skole. Hver morgen starter børnene dagen i morgenbånd, hvor 0,1 og 2 klasse er sammen på tværs i tre grupper med hver deres kontaktlærer. En grundlæggende værdi er nemlig, at dagen skal starte roligt og trygt – og der bliver opbygget et stærkt børnefællesskab på tværs af aldre og køn. I morgenbånd vender man stort og småt, spiller spil eller løser opgaver i ro. Herefter er der morgensamling for hele skolen, for at styrke det store børnefællesskab. Her øver børnene sig i at præsentere beskeder for en stor flok – og så bliver der sunget igennem– hvilket vi har mærket herhjemme, hvor sangen fortsætter i vilden sky. Næste punkt på skemaet er dansk eller matematik. Tre gange om året er der mulighed for at rykke op i niveau, og dette skaber en ramme for at kunne tilbyde eleverne differentieret undervisning.

Når skoledagen er slut fortsætter livet på skolen. Faktisk summer der af liv både eftermiddag, aften og i weekenderne. Her er både rollespilsforening – samt en idrætsforening med alt fra familieyoga til fodbold og dans for alle aldre. Det er forældrene der træner børnene – og det giver et helt særligt kendskab til hinandens børn – hvilket igen styrker den grundlæggende tryghed, som stedet summer af.

Kære SF. I er mit parti, fordi I hver dag kæmper for børnene og folkets skole. I Skanderborg kommune findes der minimum ét eksempel på den folkeskole – som I hver dag kæmper for. En folkeskole, der endda har massiv lokal opbakning og fyldte klasselokaler de næste mange år, når man kigger på de reelle prognoser. At kæmpe for at bevare Bjedstrup skole er ikke ensbetydende med, at vi skal glemme de store skoler. Men det er samtidig nemt at regne ud, at de få penge man kan sparre på at lukke Bjedstrup -og Hylke skole på ingen måde kan løfte de store skoler – dette kræver, at dagtilbud -og skoleområdet generelt opprioriteres til budgetforhandlingerne så Skanderborg kommune i det mindste nærmer sig landsgennemsnittet. Hvis I lukker vores skole bliver vi tvunget til at starte en friskole, da vores blomstrende landsbyfællesskaber ikke kan overleve uden en skole der binder os sammen. Dette er hverken vores eller jeres ønske – Så giv os troen tilbage på, at jeres hjerte fortsat banker for den stærke og inkluderende folkeskole – og at I om nogen er børnene -og familiernes parti!

Skrækscenariet var for nogle byer skolenedlæggelser - for andre en varslet nedlæggelse af en helt uundværlig overbygning på den lokale skole, - endelig var der skoler der simpelthen skulle flyttes! - Politikerne ønskede at finde ”kloge kvadratmeter”- Nu foreligger så det endelige skolestruktur forslag, - og høringsfasen kan begynde!

Jeg deltog på mødet i Herskind, og på mødet i Stjær. Skulle også have været til det Corona-aflyste møde I Veng. Og som mange andre satte jeg sko/Waders, da strukturarbejdet var på dybt vand. Hold da op en kampgejst, og et imponerende engagement, jeg har mødt. Fra elever, forældre, lokale ildsjæle, skolefolk, eksperter udefra, alle sammen deltagere i nogle yderst veltilrettelagte møder. Mere end 20.000 af os Skanderborg borgere bor i mindre byer, - i landsbyer - og på landet. Så over en tredjedel af kommunens borgere er påvirket af det forslag byrådet skal tage stilling til.

Som tidligere SF byrådsmedlem, har jeg i mange år, og til mange budgetforhandlinger, foreslået en skatte forhøjelse. Jeg betaler selv gerne mere i skat, - for at kunne have råd til en ordentlig service og velfærd til os, - kommunens borgere, så der er råd til velfungerende, velnormeret børnepasning, skoler og plejehjem, og vi kan få stoppet de årligt tilbagevendende, politiske sparekataloger, og derved undgå at skabe al den unødvendige bekymring i vore lokalsamfund. Borgerne, kommunens administration og politikerne bruger oceaner af tid og kræfter på at forholde sig til sparescenarier, - hvert år! Kræfter der med fordel kunne bruges på langt bedre formål.

Bjedstrup skole er et meget tydeligt eksempel på alt det ovenstående: I Bjedstrup er der af lokale ildsjæle, gennem årene, etableret et sandt smørhul i kommunen. Skolens bygninger, er det naturlige samlingspunkt. Bygninger, hvoraf nogle endda er tegnet af en lokal arkitekt. En grøn, og udeorienteret naturskole med finsk masseovnsopvarmning. En, på mange måder, fremtids-orienteret skole. En skole, der på flere områder, ligner den natur- og klimaskoleordning, vi i SF Skanderborg, i øjeblikket arbejder på at udvikle og få indført.

Bjedstrup skole er nu, ikke desto mindre, eksistenstruet. På baggrund af en elevtalsprognose, der for mig, pænt sagt, forekommer mangelfuld. Er det virkelig, hvad Skanderborg Kommunes skolevisioner rækker til.

For flere år siden, foreslog jeg i byrådet, at indtænke Bjedstrup Skole, med de daværende skoledistrikts-grænser, i.f.m. nybyggerierne ved Kildebjerg ud omkring golfbanen til Firgårde, - desværre uden held. Dette på trods af, at mange fra området pendler lige forbi Bjedstrup, på vej til motorvejen. Nu kan Bjedstrup så godt bruge flere elever, og Mølleskolen har alt for mange! Ja man påtænker endda at bygge ny skole i Ry. Tæt på Knudsøskolen og Bjedstrup! - At nedlægge en eksemplarisk skole, - og så bygge en ny, få km. væk. Er det kloge kvadratmeter?

Kendsgerningerne er, at kommunen får mange flere elever de kommende år.

Lad os derfor beholde vore nuværende skoler, og sammen finde pengene til vores fælles fremtid.

Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke. Disse to skoler - vores skoler - er blevet udset som syndebukkene i Skanderborg kommunes forsøg på at skabe et økonomisk fundament for folkeskolerne i kommunen. Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke - til gavn for det fælles bedste. Men hvad er det vi er fælles om, som vi vil det bedste?

1/3 af kommunens borgere bor i landsbyer, på landet og alt derimellem. Er det denne 3. del af kommunens borgere, som byrådet vil det bedste? Min familie og jeg bor i Boes, en landsby sådan rundt regnet midt imellem Ry og Skanderborg. Vi flyttede dertil fra Aarhus for 11 år siden, med en tilknytning til Ry, men ikke til Boes.

Vores børn har alle gået i Børnehuset og skolen i Bjedstrup, og i løbet af et par måneder skal den yngste også starte i skolen. Vi har rigtigt mange gode venner og bekendte i Boes, Alken, Svejstrup, Bjedstrup, Illerup, Overmarken, Firgårde, Nygårde, Hemstok og alt der måtte ligge derimellem, som jeg ikke har nævnt.

Vi laver gymnastik, vi spiller fodbold, vi går til rollespil, krea-klub og andre ting, med udgangspunkt i livet i og omkring landsbyerne. Det havde vi ikke gjort, havde det ikke været for skolen og det fællesskab som skolen er et omdrejningspunkt for.

Det fællesskab er nu truet - til gavn for det fælles bedste? Børne- og Undervisningsudvalgets forslag om lukning af Bjedstrup og Hylke skoler, vil betyde at vi mister omdrejningspunktet om det fællesskab, der er så stor en del af så mange menneskers liv.

Men hvad er et fællesskab? Og er det overhovedet vigtigt? Et fællesskab handler om at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed, et sammenhold. Det er dagen i dag et godt eksempel på.

Fællesskaber får os til at leve længere og bedre -og vi risikerer at miste os selv, hvis vi mister fællesskabet - Vi vil ikke miste vores landsbyfællesskaber. De lokale fællesskaber sikrer, at man får nærvær og samvær med andre mennesker, at man er med til at skabe og være en del af et fællesskab, og at vi rykker tættere sammen som mennesker.

Svend Brinkman har skrevet at der skal to ting til et godt fællesskab, nemlig solidaritet indadtil og udadtil. Vi håber og tror at alle fællesskaberne i Skanderborg kommune er solidariske med landsbyfællesskaberne.

Skanderborg Kommune erkender fællesskabernes betydning, ved helt konkret på deres hjemmeside at møde os som borgere, en virksomhed eller igennem fællesskaber. Det går ganske godt i tråd med Tor Nørretranders udtalelser i forbindelse med en nylig konference om fællesskaber og mødesteder:

”Kommunen kan tænkes som en platform for borgernes samvirke. Kommunen laver veje, kulturhuse og andre ting, som gør, at folk har en chance for at møde hinanden.”

Det vil vi, og mindst 2.484 borgere i Skanderborg kommune, holde vores politikere op på. De 2.484 borgere har skrevet under på vores Borgerforslag om ikke at lukke landsbyskolerne i Skanderborg Kommune - for at bevare de lokale fællesskaber - til gavn for det fælles bedste.

Her på Fælleden - området som ingen ejer, men alle har adgang til - sidder politikerne og skal tage beslutninger. Hvis forslaget om at lukke Hylke og Bjedstrup skoler gennemføres, ja så vil jeg, og sikkert mange andre, stille sig selv spørgsmålet hvilken skole, hvilket fællesskabe, hvilken landsby, der næste gang står for - til gavn for det fælles bedste - eller måske for Fælledens bedste?

Vores politikere har lagt op til at vi ikke skal være en del af folkeskolens fællesskab - vi har fået ”tilbudt” at lave vores eget private friskole fælleskab. Det er vi ikke interesserede i!

I en rapport om sammenhængskraften i Danmark fra 2018, skriver forfatterne bl.a. at ”.. En mere lige fordeling af børn i folkeskolen efter deres socioøkonomiske baggrund kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster og en mere ligelig indkomstfordeling…” - se det er til gavn for det fælles bedste.

Vi vil det fællesskab for alle der bor i vores skoledistrikt, ikke kun for dem som har råd og overskud til at melde deres børn ind i en privatskole.

Jeg tror at det fælles bedste er at vi skaber et samfund - og en kommune - hvor der er plads til mange slags fællesskaber - også landsbyernes. Det er jeg overbevist om er til gavn for det fælles bedste.

I dag vil vi fejre fællesskabet - alle de mangfoldige fælleskaber vi har i hele Skanderborg kommune - hvoraf nogle er truet.

Det havde måske været oplagt at synge ”I kan ikke slå os ihjel!”, en slagsang fra et helt andet fællesskab. Problemet er bare, at hvor sørgeligt det end lyder, så sidder der 29 politikere her på Fælleden, som netop kan slå vores fællesskaber ihjel - det har de foreslået skal ske - til gavn for det fælles bedste.

Men det skal blive løgn, for vi vil kæmpe alt hvad vi har lært for vores fællesskaber - og vi vil hylde og fejre dem til vi sejrer - så til gavn for det fælles bedste.

Lad os råbe hurra for fællesskaberne omkring Hylke, Bjedstrup og alle andre landsbyskoler i Skanderborg Kommune. Tre korte og det længste og højeste nogen nogensinde har hørt:

Fællesskabet længe leve!!!

Kære Enhedslisten… Hvor er I henne?

Jeg er ked af det og fortvivlet. Det er jeg, fordi et flertal af byrådsmedlemmerne i Skanderborg vil lukke Bjedstrup Skole. Den skole hvor min søn for under én måned siden havde sin første skoledag. Samtidig begynder jeg at føle noget, der er stærkere end fortvivlelse. Det er følelsen af magtesløshed og måske endda vrede. Det skyldes mere end noget andet, at jeg simpelthen ikke begriber, hvorfor I vil lukke Bjedstrup Skole.

Jeg har læst og læst. Socialdemokraterne og De Radikale har forklaret sig. For dem handler det om økonomi. Alene økonomi. En forsvindende lille besparelse er for dem nok at retfærdiggøre en kniv i hjertet på et ellers stærkt, sprudlende og bæredygtigt lokalsamfund. Tilflyttere strømmer ellers til, og børnetallet har sprængt de prognoser som forslaget om ny skolestruktur bygger på. Lokalsamfundet buldrer af vilje og virketrang. Initiativer og fællesskab opstår i kølvandet på hinanden. Med skolen i centrum vises vejen til bæredygtige liv på landet og i landsbyerne. Men alt det vejer tilsyneladende så godt som intet i vægtskålen for Socialdemokraterne og De Radikale.

SF har også været i pressen. Hos dem koges forklaringen også ned til, at det er nødvendigt at bruge kommunens penge anderledes. Men hør, skolelukninger er altså en ubegribeligt dyr måde at spare lidt penge på. I spareiveren glemmes nemlig alt det, der løber ud mellem fingrene på den ene hånd, mens der stables mønter med den anden. Og nåh ja, så vil SF arbejde for, at der både vil blive bygget klogt, grønt og fleksibelt, når de nye skoler skyder op af jorden. Vorherre til hest. Det er flotte ord – men helt ærligt – hvor efterlader det os?

Alternativet har meldt rent ud. De kan ikke bakke op om skolelukninger.

På den røde side er der så Enhedslisten tilbage. Jer har jeg stort set intet hørt til efter forslaget om skolelukninger blevet præsenteret. Men jeg kan alligevel forstå, at Enhedslistens byrådsmedlem, Peter Kjær, bakker op om skolelukninger. Det undrer mig grænseløst. For når jeg læser om Enhedslistens landdistriktspolitik fremgår det helt tydeligt, at Enhedslisten vil arbejde for at det også er attraktivt og tilgængeligt at bo i landsbyer og på landet. Det er meget svært at få øje på nu. Og på Enhedslistens hjemmeside kan jeg endda læse, at Enhedslisten arbejder på at få genindført lokale folkeafstemninger om skolelukninger, netop fordi en sådan beslutning har så gennemgribende og vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og for lokalsamfundet for helhed.

Men kære Peter Kjær og bagland, tiden er ikke til at lege struds lige nu. Ud af busken! Uret tikker, men det er ikke for sent. Kom ind i kampen for landsbyskolerne.

Lad jer ikke kyse af borgmesterens slet skjulte trusler om, at det vil få konsekvenser for indflydelsen på budgetforhandlingerne, hvis et parti bliver klogere og ikke længere bakker op om alle elementer i forslaget til en ny skolestruktur. Det er spørgsmålet om skolelukninger simpelthen alt for vigtigt til.

Og lad for alt i verden ikke snæversynet kassetænkning og rationalistiske forsimplinger vinde over troen på alt det, som det er svært at sætte kroner og øre på. Plads til mangfoldighed, nærhed og fællesskab – det er rammen det bæredygtige liv på landet og landsbyerne. Og i centrum af alt det, der er skolen.

Så kammerater, ses vi på barrikaderne?

Med venlig hilsen Asmund Bertelsen

Konkret betyder det, at hvis man overordnet politisk ønsker at udvikle de små lokalsamfund, kan man ikke samtidig beslutte at nedlægge områdets folkeskole. Og hvis man overordnet politisk (begrundet i sparekrav) ønsker at nedlægge de små folkeskoler, kan man ikke samtidigt satse politisk på at ville udvikle de små lokalsamfund.

Venlig hilsen Inge Nørgård, Emborgvej 104

Jørgen Schmidt, Bjertrup Skovvej, Adslev

Der er gang i byggeriet i Danmark. På grænsen mellem eksisterende landsbyer og det åbne landskab, skyder nye villakvarterer op med høj fart. På havneområder der før husede tung industri, udvikles der helt nye bydele til erhverv og boliger. De erfaringer der høstes her, kan vi med fordel gøre brug af i Alken.

Når et nyt boligprojekt skyder op, er det oftest i form af et konventionelt modrene villakvarter, der med de traditionelle typehusfirmaer i spidsen resulterer i store, monotome, CO2-tunge metervareprojekter, der ikke har ambitioner om andet en et hurtigt salg.

Projekterne er ofte afhængige af en gammel, kringlet, hyggelig bykerne, et eksisterende fællesskab eller et stykke unik natur, for at kunne trække beboere til.

Projekterne har ikke i sig selv indlejret en kvalitet, der gør dem kommercielt bæredygtige. Med andre ord 'nasser de' på det eksisterende, skæve, urentable miljø der er skabt i årtierne forinden, uden selv at have noget med til festen.

Den 'gamle by' i Alken ér byens fortælling. Byens anker. Mejeriet, trinbrættet, murermestervillaerne og de omkringliggende gårde. Enggården er en del af denne fortælling. Tidligere med kvægdrift og nu med blomstrende lokalforankret tømrervirksomhed.

Når Fabulas projekterer videre, skal Enggården og Alken Have bevares. For alles skyld. Ikke mindst de nye beboere i Fabulasprojektet. Det er netop levende, åbne og samlende miljøer som det nuværende Enggården, der giver naboskaber værdi.

Lad os få shelterpladsen flyttet ud fra sin underfundige placering på fællespladsen, og ud af folks baghave. Måske der kan findes plads nær det nye naturareal vest for Fabulas-bebyggelsen? Og måske pladsen herunder kan indgå i naturformidling for skolebørn og andre interesserede?

Skolen er truet af lukning. Lidt overraskende for det fleste, tror jeg. Mig selv inklusiv. Den storm der efterfølgende som en tsunami har rejst sig af indignation, vilje og hjertevarme på tværs af politiske ståsteder, tror jeg til gengæld har overrasket vores politikere.

Vi forstår, at vores lokale folkeskole – Folkets Skole – er der hvor vores børn på tværs af sociale skel, forældrenes baggrund og indkomstlag mødes. Børnene fra gårdene, børnene fra byerne og alle derimellem. Vi har skabt folkeskolen sammen. I den indsigt, at den har størst værdi – også for os selv – hvis den favner alle, og baserer sig på åbne demokratiske principper.

I samme ånd bør vi drive vores hospitalsvæsen, brandvæsen, ældrepleje osv…. I fællesskab. Og derfor kan jeg ikke tilslutte mig, at Alken skal lægge byrum til et privat plejehjem. Ej heller et privathospital eller lign., skulle det en dag komme på tale.

Til gengæld er en debat omkring vores eksisterende offentlige strategi for midler til vores sygeplejersker, plejehjem, børnehaver, offentlig transport etc. mere end tiltrængt, efter mange år med nedskæring på nedskæring. Lad os tage dén! Gerne i plenum.

Et emne der fylder meget i den overordnede debat om byens udvikling, er det tempo hvormed byen hensigtsmæssigt kan rumme nye indbyggere. Her tænker jeg, at det er vanskeligt at bringe empiri til diskussionen, uanset hvilket standpunkt man har.

Derimod er der masser af eksempler på hvad der kan ske, når udviklingen går så hurtigt, at der ikke bliver tid til evaluering og vidensopsamling undervejs.

Af store kendte projekter i nyere tid, kan man kigge på udviklingen af de gamle industriområder i Københavns Havn. De bedste og dygtigste arkitekter tegnede så det var en fryd. Og da de nye bydele stod færdige, var gaderne mennesketomme efter kl. 16. De bænke der var sat op stod ubrugte grundet slagskygge og vindens susen mellem bygningskroppene.

Da udførelsen foregik i ét hug for at imødekomme investorer og banker, blev fejlene systemiske, og gentaget gade efter gade. Plads efter plads.

Alken har også allerede høstet erfaringer med en større udvidelse. I 00’erne blev der på det nuværende Anes Høj etableret en udstykning på 13 grunde. Processen og resultatet heraf, skabte dengang som i dag heftig debat med overskrifter som manglende inddragelse, fravær af dialog med eksisterende Alken-beboere, udfordringer med gensidig integration imellem 'det/de gamle' og 'det/de nye', manglende krav for byggeriets karakter i kontekst af det omkringliggende landskab mv.

Summen af den erfaring, som dengang blev høstet af både 'de nye' og 'de gamle', er fundamentet for oplægget til Nye Anes Høj (eller Anes Høj II som udstykningen også kaldes i daglig tale). Det har været fuldstændigt uvurderligt at få adgang til den viden, som blev realiseret i et fysisk projekt dengang.

Netop fordi der er gået en god håndfuld år siden det sidste hus stod færdigt på det eksisterende Anes Høj, kan Nye Anes Høj stå på skuldrene af det gamle. Træffe oplyste valg. Spille sikkert på grundlæggende kardinalpunkter, og udfordre normerne på andre, så vi sikrer, at bydelen 'har noget med til festen', at den giver Alken bredde, melder sig ind i det eksisterende fællesskab og hæver ambitionsniveauet for fremtidigt byggeri og for nye byrum. For alle beboere. Nye som gamle.

Jeg tror at det bliver en ret fantastisk plet. Jeg tror vi vil ramme rigtigt på mange ideer. Og blive overrasket over værdien af det der opstår undervejs, som ikke er tænkt ind i en drejebog.

Jeg ved også, at vi kommer til at lave fejl. At et greb der var tiltænkt en kvalitet på papiret, ikke fungerer ude i virkeligheden. Og at der bliver elementer i snitfladen mellem Nye Anes Høj og det eksisterende Alken, som i perioden efter at nybyggerne er flyttet ind, vil kalde på justering og forandring.

Hvor vil det være fint, hvis de erfaringer vi som landsbysamfund høster fra Nye Anes Høj, kan gives videre til Fabulas, inden dette i samråd med Alken-borgerne færdigprojekteres. Så Fabulas kan stå på skuldrene af både det gamle Alken, det eksisterende Anes Høj og Nye Anes Høj.

Det vil af Fabulas og Skanderborg Kommune kræve et aktivt og artikuleret valg om at lade udviklingen modne i et roligt tempo over en årrække.

Hermed en opfordring :-)

Tak til Bendt Nielsen i Alken for et godt og sagligt indlæg på smalltalken 22.august.

Med venlig hilsen Jan Ove Lihn, Alken Friplejehjem

LIVET BLI'R TIL, HVOR DET GROR

Der nynner en ny lille sang i mit sind,

som et spirende løg under frosthård jord

for livet bli'r til, hvor det gror.

En rytme, der banker, et hjerte der slår,

en kilde der vælder, det sætter sig spor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Vi er, hvad vi gør, og vi gør, hvad vi er,

vi skabes og skaber, er barn og er mor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

For sangen der nynner, og hjertet der slår,

er summen af dagens brusende kor,

for livet bli'r til, hvor det gror

Nyn med på den rytme, syng med på den sang,

vær med til at optø den bundfrosne jord,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Med venlig hilsen, Michael Schmidt Alkenvej 48

For hvem skal definere, hvad der er udvikling for vores landsby? Der har nogle deres legitime forslag og projekt-ideer om, at det består i Fabulas-projekt og Friplejehjem på Enggården. Jeg ser det anderledes.
Til borgermødet om Friplejehjemmet - tak til bestyrelsen for at I inviterede - så jeg et nyt perspektiv på Alken som en del af Liv i Landsbyerne. Jeg hørte ordet skævvridning blive formuleret. Det vil sige at der er mange aktiviteter og projekter i Alken, men færre i de andre landsbyer. Vi har i Alken allerede en udvidelse i gang med Aneshøj 2, der har udviklet sig i en social retning med fællesskab i højsædet. Det tror jeg lover godt for, at det vil være beboere, der vil gå ind i Alkens fællesskab på lige fod med os, der er her nu. Det bliver dejligt at tage imod dem, der flytter ind i de mindre boliger, som måske får en børnefamilie- eller pensionistvenlig pris.
Jeg ser behov for at modvirke skævvridningen og ser mulighed for, at de øvrige mindre landsbyer kunne få mere glæde af en udvidelse; hvis det er det, de ønsker. Det kunne være både Friplejehjem og generationsfællesskaber eller andet. Derved vil skævvridningen i vores landsbyklynge blive rettet op i stedet for, at vi lægger op til endnu mere tyngde og udvidelse med omkring 50 pct. flere beboere i Alken og en større arbejdsplads.
Som psykolog med speciale i gruppeprocesser vil jeg argumentere for, at det er en risikabelt stor udvidelse, det ville bringe over kort tid i Alken. Alle vil være fine mennesker i sig selv, men det vil blive for svært for os at få tilstrækkeligt kendskab og kontakt med hinanden i den udvidelse, det er lagt op til. Risikoen er, at sammenholdet brister. For nogle vil det sikkert være helt i orden; andre vil miste noget værdifuldt, som de har været med til at bygge op over mange år.
Så hvad er det så jeg sætter pris og ser som en værdifuld udvikling i Alken?
Jeg synes det er skønt med nytilflyttede unge familier. Lad os få flere af dem og sikre trafikforhold i landsbyen og nem adgang til gode skoler. Og så sætter jeg pris på naturen og det åbne land; på biodiversitet, økologi og fællesskab. Her vil jeg gerne tillade mig at fremhæve Eberhardts lejere på Enggården. Det er for mig at se dem, vi skal takke for, at de bringer en tømrervirksomhed til byen, for at de lejer jord af Nesborg til Alkenhave og inviterer til fællesskab og jord der, og at de bygger Tiny House-modelhuset. Sådanne initiativer ligger lige i kernen i de værdier, Alkens ’gamle nybyggere’ har skabt.

Jeg tillader mig her at minde om den vurdering af Enggårdens marker, som kommunens Teknik og Miljø skrev juni 2019: ’Området er udpeget til potentiel natur, og ligger i et sølandskab af særlig landskabelig interesse samt geologisk rammeområde....’
Hvis Enggårdens arealer skal udvikles, så kunne det være med etablering af skov og natur på jorden og fremme biodiversitet fremfor parcelhusenes og de mange huses fremmarch. Jeg sætter pris på, at markerne omkring Enggården aktuelt drives økologisk. Desværre har jeg i min korte tid i Alken erfaret, at landbrug i sin konventionelle form kan komme til at tromle henover majgøgeurt, kildevæld og gamle skolestier. Jeg vil udtrykke min taknemmelighed for naturgruppens arbejde for at tage vare på disse værdier og samarbejde med jordejerne omkring os.

Jeg kan godt undvære min udsigt til en kornmark for i stedet at se og glædes over en tømrervirksomhed som nu og et mindre ’bofællesskab’ ude på marken på den anden side af Enggården. Placeret ind i respekt og samklang med områdets "naturlige natur" i et sølandskab af særlig landskabelig interesse, hvis det kan gøres nænsomt.

Min klare mening er, at det skal være småt for at være godt her i Alken. Hvis der skal bygges, så gør det i en form, så det lægger op til, at de mennesker, der vil købe en bolig der, har lyst til at indgå i fællesskaber i stedet for at skabe deres eget. Og for at tage vare på ældre medborgere i landsbyklyngen, så blev der på mødet i Mejeriet d. 25. nævnt en ide om 5-6 ældreboliger. Det kunne da være herligt, hvis vores kommune ville sørge for det. Så kunne det være en del af en natur-bofællesskabs-klynge. Og måske kunne det også være for yngre borgere med behov for plejebolig ligesom på Lynghoved i Ry.

En sådan udvikling ser jeg som værdifuld og respektfuld overfor Alkens stærke fællesskab. Og det er værd at værne om.

Men kan kommunen forsvare at lægge boliger uden sammenhæng med landsbyen på Enggårdens marker, hvis de ikke ønsker at skabe præcedens for, at andre investorer kunne købe en mark og bygge på, hvis de skulle få lyst?

Måske er alligevel sådan et projekt det bliver til i sidste ende.... Det vil jeg overlade til kommunen at vurdere, når vi har haft høringen om Fabulas og Friplejehjemmet. Jeg håber kommunen tager vare på naturen og områdets særlige landskabelige værdi og som grundvandsområde i deres beslutning.

Og nu hvor kommunen har besluttet at lukke Bjedstrup Skole, så er der vist ikke så gode odds for, at mange boliger vil sikre, at den kan bevares som folkeskole? Og hvis der bygges mange nye boliger i Alken, så vil skævvridningen i landsbyklyngen blive endnu større.

Med de engagerede mennesker, der bor i Alken er jeg forvisset om, at vi ikke er i afvikling. Lad os diskutere åbent og legitimt, hvad vi ser som en kvalitativ udvikling i vores landsby med respekt for forskellighed i perspektiverne.

Venlig hilsen Lone Adamsen

Et samfund, hvor man kan starte som helt lille i dagpleje, en dagplejer som ugentlig er på besøg på skolen og i børnehave. Så som helt lille bliver man allerede vænnet til at have sin gang på Bjedstrup Skole, allerede i så tidlig en alder er man en del af et integreret samfund, hvilket betyder at når man overgår fra dagpleje til børnehave, er det ikke et stort skridt ud i livet, men blot et lille skift til et nyt sted, hvor man allerede kender personalet, rammerne og ikke mindst de andre børn.

I børnehaven er man stadig en del af skolen, da SFO'en ligger i samme bygning som børnehaven, man er med til fællessamlinger, fælles arrangementer og de små skolebørn læser for børnehavebørnene, så man allerede her opbygger relationer og venskaber på tværs af alder.

Når så den store dag oprinder og man skal begynde i skolen. Ja så er det jo igen blot et lille skridt for et lille barn videre i de trygge rammer som er så velkendte, sammen med de lærere og pædagoger, som man jo allerede har skabt relationer til i børnehaven. Den nærhed, tryghed og samhørighed det skaber for vores børn, det vil man nu tage fra dem. Det kan man ikke være bekendt.

Jeg startede selv på Bjedstrup skole for ca 40 år siden og da jeg fik mine børn var jeg ikke i tvivl om at de selvfølgelig skulle have den samme trygge opvækst, som jeg selv har haft. Den ånd der var der dengang, tænk sig, den har man faktisk formået at bevare. Det er stadig kulturen på Bjedstrup at man værner om det nære, det trygge, man skaber rammer som gør at der er plads til alle, der bliver taget hånd om det enkelte barn og man får dannet relationer på tværs af alder, da man fra helt lille lærer at hjælpe hinanden. Som børnene så fint siger, vi spørger lige en ven inden vi spørger en voksen.

Se det er en helt naturlig DNA i Bjedstrup-børn. En DNA der følger dem videre ud på livets vej, så når de når til 6 kl. og er klar til at skifte til Mølleskolen, så er det nu som for 35 år siden, så føles skridtet ikke så stort, for man ved at der er nogle af de større Bjedstrup-børn derinde, som nok skal tage hånd om en.

Jeg kom for til Alken første gang for 36 år siden. Som studiepraktikant på rådhuset i Ry arbejdede jeg med, hvordan kommunens bysamfund var opstået, og hvor man kunne placere ny bebyggelse i kommuneplanen. Kilderne om kommunens natur- og kulturhistoriske udvikling var få, men jeg gennemtrevlede lokalhistorisk arkiv og fandt historier om klostergods, ryttergods, selvejet, andelsbevægelsen etc.

Alken fik fæstnet sig i min bevidsthed. Fra snakke i området fik jeg historier om de mange tilflyttere, som havde bosat sig og var ved at forandre lokalsamfundet. Det var 'de gamle' noget skeptiske over. Men Alken havde et drive, som var stærkt. Det kunne næsten måle sig med 'pædagogerne i Alling', blev der hvisket i krogene på rådhuset. Alken blev emnet for mit afgangsprojekt på arkitektskolen, og jeg begyndte at arbejde med Illerup Ådal, Alken Enge, byudvikling m.m.

Nogle år senere fik jeg arbejde på rådhuset som planlægger og skulle tjekke, om projekter med udstykning og boliger var i overensstemmelse med kommuneplanen - og med hørte også alle klagerne. Debatlysten var muligvis blevet større og større i takt med, at tilflytterne overtog byens kernefunktioner? Der kom et strejf af 'de gamle passive' og 'os aktive tilflyttere'.

Alken og omegn har mange gange stået sammen og kæmpet kampe - for skolen, for omfartsvejen omkring Bjedstrup, for sikker trafik gennem byen, købmanden, trinbrættet, adgang til Mossø m.v. Et udviklingsprojekt blev også afvist til glæde og begejstring i Herskind, hvor Hertha nu ligger og beriger lokalsamfundet.

Nu har Alken igen fået mulighed for udvikling bag Aneshøj og på Enggården. Store projekter med bæredygtigt byggeri, små og store huse, friplejehjem etc., som på hver sin måde kunne passe ind i byens kollektive selvforståelse som et sted, hvor 'vi kan og vil selv'.

Et udviklingsorienteret og aktivt lokalsamfund ville tage imod med begejstring og involvering for at få det bedste af det bedste ud af mulighederne. Men hvad sker der for Alken? Man organiserer sig i modstandsgrupper, der sender skrivelser til kommunen om kapitalister udefra, trafikalt helvede eller landsbyens totale undergang og forvandling til forstad - i håb om, at politikerne ved kommuneplanens næste revision neddrosler 'de udefrakommendes' mulighed for at skabe udvikling. Men NEJ, tænker jeg! Det er vores egen mulighed for udvikling, som vi lukker af for.

For tiden forfærdes vi over snakken om skolelukning. Prisen pr elev på Bjedstrup skole er høj sammenlignet med større skoler, og alternative tanker rejser sig i hovederne på de lokale politikere. Det er jo deres opgave at få mest ud af vores skattekroner.

Det højlydte lokale svar på politikernes varsel om en omstilling af skolen er især de nye børnefamiliers initiativ med underskrifter, argumenter om lokalsamfundets bæredygtighed og udfordring af kommunens beregninger. Men hvorfor har 'vi gamle' ikke argumenteret mere med det allermest nærliggende – nemlig at fremsætte krav om at sikring af en generel udvikling af lokalsamfundet. Især i Alken, hvor vi har plads og projekter på sandjorden uden for de fredede arealer. Her er vi vel nærmest forpligtede?

'Vi gamle' burde have arbejdet intenst for at sikre en mobilitet i bosætningen, så børnefamilierne bydes velkommen i de store huse, og vi flytter over i nogle mindre? Og når vi bliver rigtigt gamle eller får brug for professionel omsorg, kan vi endda håbe på en plejehjemsplads i lokalsamfundet. Allerede i dag ved vi, at der er beboere i Alken og omegn, som vil blive glade for tætte relationer til en plejehjemsplads for ægtefællen eller familiemedlemmet. En utrolig sympatisk tanke.

Hvilke andre lokalsamfund af Alkens størrelse vil kunne tilbyde alt dette? Fra mit arbejde i andre landdistrikter kan jeg hilse og sige, at hvis nogen udefra kom og ville lave en tilsvarende udvikling i ”deres landsbyer”, så ville der blive opsat flagallé og holdt byfest.

Skal vi så være bange for, at byen på grund af vækst mister sin identitet? Øhh, hvilken identitet? 'De gamle' i byen, som var unge, da de kom og reformerede stationsbyen, trænger vist til et wake-up-call. Kom nu op på hesten. Kig på mulighederne og bland jer i debatten, men giv projekterne medvind – det er ikke for sent endnu, selvom der lige nu hænger skilte ved indgangen til Alken med advarsel om 'landsby i afvikling'.

Det er vores egen skyld, hvis advarslen bliver til sandhed! Der er borgermøde på tirsdag, hvor vi alle bør vise politikerne, at vi VIL udvikling i Alken! Jeg kan desværre ikke selv komme, da jeg samme aften skal støtte en landsby, som har det værre end os, så jeg må stole på, at fællesskabet findes et sted i Alken og vil synliggøre sig.

Jeg siger ikke, at man skal tage imod al udvikling ukritisk, men jeg tænker, at en konstruktiv tilgang til at påvirke de nye initiativer i gunstig retning vil sikre lokalsamfundets fortsatte sociale og økonomiske bæredygtighed. Mens en afvisning af udvikling blot vil føre til en stille landsbydød.

Da jeg flyttede til Alken for nogle år tilbage, blev jeg mødt med udsagnet 'al magt til de aktive'. Jeg har selv deltaget lidt på forskellig vis … adgang til Vædebro, vandprisen er faldet, Fællespladsen har på ABAF’s initiativ fået en overhaling, naturgruppen/stigruppen har fået opbakning fra positive lodsejere, Bente og Karl Ole og Michael, til at renovere sporet og udvide det, og Store Hede er ved at blive genskabt ved en frivillig indsats.

Jeg håber for Alken, at 'vi gamle' om nogle år atter har bidraget til det gode eksempel for landdistriktsudvikling. Med friplejehjem, skole, station, velpolstret købmand, bæredygtige boliger i alle afskygninger, naturvuggestue, vandre- og cykelstier til vores nabolandsbyer og ud i landskabet, blomster til bierne, fælleshaver og værdifuld natur og smil på læben, når vi med vores rollator fra fortovene langs Emborgvej og Alkenvej i sikkerhed hilser glade på bonden på den store eldrevne traktor gennem byen.

Come on Alken!

Kærlig hilsen Bendt Nielsen

Vores klasse havde overskud, og op igennem årene på Bjedstrup, fik vi ind imellem tilgang af elever fra Mølleskolen, der ikke liiiige kunne rummes i specialklassen (skrækkeligt ord for øvrigt). Da vi skulle i 6.klasse blev de overskuelige rammer udskiftet med Mølleskolens større og dermed mindre nærværende "familiære " mursten.

På sin vis trængte jeg til at komme ud af den beskyttende osteklokke på Bjedstrup skole, men skridtet ud i den nye verden var alligevel enormt. Pludselig følte du dig mere som et nummer, frem for et barn, hvor lærerne kendte dig ved navn, og ikke blot som 'dig i den grønne trøje', hvis du trådte ved siden af i skolegården.

Min skolegang på Mølleskolen var god, jeg landede i en homogen klasse, men de helt dybe og personlige minder er sværere at kalde frem i hukommelsen.

Da jeg næsten 40 år efter min første skoledag, stod på Fælleden i Skanderborg og observerede mine skønne niecer, og de andre søde Bjedstrup unger kæmpe deres sag, ramte det mig. Tænk sig, at man kan finde på at lukke øjnene for den styrke, en tryg opvækst i et nærmiljø har, med risiko for at slukke lyset i de glade børneøjne. Jeg værdsatte i den grad måden børnene kæmpede på og mindede mig om, at begrebet ordentlighed ved selvsyn stadig huserer hos børnene deroppe i Bjedstrup. Jeg har et håb om, at politikerne lyttede med bag de tykke mure, så de også formår at leve op til dette væsentlige værdiord.

Som afrunding vil gerne skrive, at jeg næsten arbejdede 19 år som pædagog på Veng skole, efter jeg fik kickstartet min uddannelse indenfor faget igennem et medhjælperjob på Bjedstrup. En skole der i menneskesyn og indfaldsvinkel til børnesynet har mange paralleller til Bjedstrup. Da jeg søgte andre græsgange, endte jeg på en væsentlig større skole, med de ændrede udfordringer til medfører. Som afslutning på mine strøtanker vil jeg gerne fastslå, at mit hjerte brænder for de mindre og overskuelige skoler frem for store upersonlige enheder. Jeg har været begge steder både som barn og voksen, og ved derfor, hvor mit hjerte ligger.

Med venlig hilsen Max Pohle

Mine første tanker var, at det er dejligt, der er kræfter i og omkring byen, der vil arbejde for at man kan blive i området, selv om man ikke længere kan klare sig selv. Det giver rigtig god mening og behovet og ønsket er der, kunne man høre.

Det andet, der fyldte, var infrastruktur - vil det give mere trafik til byen? Det vil det jo nok. Der var også snak om behovet for, at børnene kan cykle sikkert på Emborgvej/Alkenvej og om vi som landsby kan rumme flere beboere - her kom de to nybyggerier i byen også i spil.

Alle indlæg, jeg hørte, var relevante og afspejlede både de personlige og almene interesser, vi har i byen.

Behovet for at kunne færdes sikkert på cykel har for mig eksisteret i alle de 18 år jeg har boet i byen. Den belastende trafik har, som jeg ser det fra min ende af Emborgvej, ikke så meget været fra folk i byen, men fra Gl. Rye og den vej hvor der skydes 'genvej' gennem Alken for at komme hurtigt til motorvej mod Kolding og Aarhus

Når jeg om morgenen går tur med min hund ud mod Dakbjerg kommer bilerne 'flyvende' med ganske god fart og lastbilerne med. Så en indsats for mindre trafik gennem byen kunne måske starte med at forsøge at mindske trafikken til og fra, når vi bliver brugt som gennemfartsby.

Det andet er cykelsti. Det ville være så dejligt. Min dreng fik heller ikke lov at cykle på Emborgvej/Alkenvej, før han var ret gammel. Jeg er heller ikke selv tryg ved det. Men vejen er meget smal, så det ville kræve, at vi som boligejere gav lov til, at der blev etableret cykelsti på vores egne grunde. Fint med mig - jeg stiller gerne mit rosenbed til rådighed, men ved ikke om alle har det sådan.

En anden mulighed er vel netop at kunne etablere et stykke cykelsti ved Enggården, og på skolesti-arealet. Her synes jeg i forvejen både Michael Eberhardt og Bente Andersen har vist stor åbenhed for at færdes på deres jord. På Bente Andersens jord er der etableret en flot sti hele vejen til Bjedstrup, og et stykke, man må gå på, så man kan komme fra den til grusvejen ned mod Alken. Så i princippet kan man undgå at komme ud på Emborgvej på dette stykke, hvilket er super rart.

På Michael Eberhardts jord er der også givet lov til stisystem, insekthotel, haver, tømrerværksted og udstilling af Tiny House. Så jeg synes, der er kæmpe velvilje fra de mennesker, der ejer jord i området, at der kan laves aktiviteter og stier der er til glæde for alle. Jeg synes vi skal huske at sige tak for alle de gode muligheder, der bliver givet os der.

Så vil der være nogle, der i dag har udsigt til mark og gård, der vil få udsigt til noget andet hvis der kommer flere boliger og plejehjem. Det er det jeg kalder de personlige interesser, og det hører jo til hos den enkelte. Ingen af os kan forvente, at byen altid forbliver uforandret selv om vi kunne ønske det. Det er heller ikke alle forandringer, jeg synes har været skønne gennem årene, men vi er en by, hvor vi også kan lide at bo tæt- så må man tage det andet med.

I debatten om hvorvidt vi har plads til flere, og vi kan rumme det, har jeg et par gange givet mit besyv med om, at det tænker jeg vi har - men mere i den retning vil jeg ikke komme ind på her. Blot vil jeg i relation til mødet den 25. sprede en tanke. Jeg tror, der vil blive lyttet til politisk, hvad flertallet af dem der møder op siger. Giver vi udtryk for vi ikke ønsker udvikling, så kan det nok potentielt set lukke for alt byggeri i byen - både i den ene og anden ende. Jeg tror der er mange andre små landsbyer i kommunen, der rigtig gerne vil udviklingen, der så får mulighed istedet. Så jeg tror vi skal regne med vi har en stor stemme i henhold til dette.

Giver vi nok modstand og får lukket alt byggeri, så bevarer vi vores landsby i størrelse, og de mennesker der er der. Så tror jeg politikerne ved, at vi ikke ønsker udbygning i byen, og så bliver det placeret et andet sted i kommunen. 

På mine ture på Skanderborgvej, har jeg glædet mig over dette lille naturfristed og tænkt, hvor er det dog fint, at denne lille plet, har fået lov til at blive skånet for plov og sprøjte og hvor burde der være mange flere af disse små naturoaser i landskabet. Det har jeg tænkt uden tanke for hvilken virksom og visionær person, denne lille lund er til ære for.

Efter på skift at have været enig med næsten samtlige debattører er jeg nået frem til, at man bør bevare denne lille mindelund og i stedet for at flytte disse gamle sten, burde rejse et mere tidssvarende mindesmærke for Anders Nielsen på Vestermølle. Det behøver ikke at være i stil med Festiwalther, men et fint monument skabt af lokale kunstnere og med behørig indvielse. Skulle der være fondspenge tilbage, kunne man købe lidt vokaler og konsonanter i sølv og bronze, så Anders og Kirstines gravstene igen kan læses korrekt.

Det betyder ikke, at det gamle mindesmærke skal gå til i glemsel, tvært imod bør man lette adgangen til denne mindelund. Der bør laves en Anders Nielsens mindesti, der går fra hans gamle gård over hans tidligere agre, hen til mindelunden og videre til kirken, hvor han og Kirstine ligger begravet. En sådan sti ville være en fin måde, at få indblik i Anders Nielsens liv og virke. Her kunne almuen opleve valmuen og stien ville tjene som en fin erstatning for de skolestier, kirkestier, markveje og kongeveje, der gennem tiden er blevet sløjfet. Stien ville give Svejstrupborgerne adgang til kirken og til en skov, som de aldrig selv nåede at spare sammen til.

Jeg forestiller mig, at den gamle patriark ville være ganske godt tilfreds med at blive mindet to steder og ville nok også være klar til, at give lidt af sin jord tilbage til den natur som han og hans bevægelse i den grad har sejret over. Dengang lød det: 'Vejen til dansk landbrug går over Svejstrup Østergård' - hvem ved, måske vil Svejstrup Østergård atter vise vejen til et bæredygtigt naturvenligt dansk landbrug og måske vil dette engang med tiden give anledning til endnu et mindesmærke.

Indlægget har også været bragt i Uge-Bladet Skanderborg

Thorbjørn Herrik

Det er et stykke tid siden jeg havde et indlæg på alken.dk om de mulige nye byggerier i byer. Mit indlæg dengang handlede meget om hvordan jeg selv havde følt det da jeg for snart 18 år siden kom til byen - direkte fra København:-) Den modtagelse jeg og min familie fik dengang gjorde det meget nemt at gå direkte ind i de mange fællesskaber, og det har betydet, at Alken er det sted i mit liv hvor jeg har boet længst. Det er et sted hvor det har været rart og trygt at være, og hvor der har været mulighed for at være en del af noget meningsfuldt.

i Alken har vi også været gode til at dele de gode historier om byen udadtil. Det tror jeg vi har gjort fordi vi er stolte af vores by og fællesskaberne, og fordi vi har tænkt, at andre kunne have glæde af vores erfaringer. Vi kan lide at dele. Det har så betydet at mange har læst og hørt om os- og ja....ønsket at komme hertil og blive en del af det hele..

Da jeg flyttede til i 2002 var Aneshøj byggeriet lige påbegyndt, men i løbet af relativ kort tid blev et til mange huse af forskellige størrelser og udtryk, nye mennesker kom til- nogle for blot at bo et smukt sted lidt uden for de større byer, andre med ønsket om at blive en del af byens fællesskaber. De nye beboere bragte børn med, der fyldte op i skolen og børnehuset, og havde nye ideer om hvordan man kunne lave nye tiltag i byen til glæde for alle.

Som nu var der dengang blandede meninger om hvorvidt det nye var godt eller skidt, men sådan er det jo, og hvis der er noget jeg kender min dejlige by på er det at vi kan tage en diskussion så det runger i mejeriets vægge, men det er altid ok. Vi må godt se forskelligt på tingene, og kan alligevel godt dele en flaske vin til næste fællesspisning. Så forskelligheder er også et plus her i byen.-)

Egentlig havde jeg ikke tænkt at bidrage mere til snakken om nybyggeri, men så skrev Mark (ny potentiel Alken-beboer) sit indlæg, og så fik jeg lyst til lige at give et lille pip mere med.

Idag har vi to nye potentielle nybyggerier i Alken. Jakobsen Hus og Fabulas. Som Mark skriver startede Jakobsen Huse ud med et meget anderledes koncept end det nuværende.

I Dag tænker jeg de to projekter - Fabulas og Aneshøj 2- ligner hinanden en del i grundtankerne med bæredygtigt byggeri, høj grad af fælles faciliteter, haver, stier, fælles husdyr, delebil m.m. Begge er "levefællesskaber". Aneshøj 2 bliver ikke huse på egen grund længere, og husene bliver mere ensartede, hvor Fabulas bliver en blanding af leje, andel og mulighed for at bygge på egen grund. (som jeg har forstået det). Byggeriet på Aneshøj har været længst tid i gang, men har nu ændret så meget karakter så man nok med rette kan sige, at det er startet helt fra bunden igen. Debatten er så stadigvæk ongoing i Alken og omegn mht. om byen kan rumme så mange nye beboere- og samtidig er der politiske vinde, der peger mod at vil vi ikke fremdrift, så kan det potentielt set betyde at skolen lukker (for få børn). Så der er mange ting i spil- også flere end dem som er nævnt her.

Jeg favoriserer hverken det ene eller det andet byggeri, men jeg ønsker rigtig meget at modtage nye til Alken på samme gode måde som jeg selv blev modtaget i 2002 - og jeg kan godt forstå at folk langt hellere vil investere i et nyt bæredygtigt byggeri end et gammelt. Så det kunne da helt klart også være spændende hvis Alken også indeholdt mulighed for det, og for deleordninger om elbiler m.m. Jeg synes jo også, at jo flere der kommer til, jo flere børn kommer der til skolen, makkere til købmanden, hænder til fællesspisningen og fødder til at danse til de mange gode koncerter i mejeriet. Så jeg er ikke særlig nervøs for at åbne byen for flere....om det så skal være 70 på en gang eller 30...Jeg prøvede at tælle lidt på hænderne på hvor mange nye der er kommet til de sidste tre-fem år. Det blev til en 25-30 stykker. I de gamle huse der har været til salg, men alene nye mennesker, der er flyttet til fordi de vil bidrage til fællesskabet. og har fundet en naturlig og god vej ind i det. Så der er allerede kommet mange nye til, og ingen af dem har ødelagt noget for det der var - tværtimod.

Der kan være mange årsager til, hvorfor man ikke ønsker nybyggeri på Aneshøj eller Fabulas grunden, men jeg tænker helt sikkert, at jeg skulle kende min by dårligt hvis den ikke - uanset hvad der sker- vil byde nye velkomne med åben arme.  En tanke - hvis man ønskede at dele sol og vind lige; Både Fabulas og Aneshøj 2 er nye projekter: Det ene kan være lige godt som det andet da de begge bygger på mange af de samme principper. Del derfor nybyggeriet op i to faser, hvor der f.eks. først bygges 40 enheder- som fordeles med 20 til Aneshøj 2 og 20 til Fabulas. Hvis det går godt kan man efter et par år udvide med 15 mere begge steder. Så får Alken både nye bæredygtige byggerier, skolen og foreningerne får nye "medlemmer" og vi kan blive ved med at byde nye velkommen til fællesskabet og holde byen levende.

Og så stort velkommen til jer Mark - jeg håber I stadigvæk har lyst til at slå jer ned i Alken og blive en del af vores dejlige by. :-)

Pernille Benzon

Vi havde tidligere overvejet at flytte til et levefællesskab, men havde ønske om en boform, hvor fællesskabet var et tilvalg. I Alken fandt vi et stærkt lokalt sammenhold, mens vi samtidig kunne have vores egen private sfære med hus og have. Derudover var der en fantastisk udsigt, en togforbindelse til Aarhus og indkøbsmuligheder i byen. Vi skrev os op med det samme.

I de følgende år blev Ny Anes Høj forsinket flere gange, og senest har det ændret karakter, så det ikke længere kan opfylde vores drøm om at selv at bygge hus og dyrke (egen) have.

Efter denne ændring kiggede vi på Fabulas-projektet, og skrev os op. Nu er vi på ventelisten, og kan forhåbentlig bygge på en af parcelhusgrundene, hvis projektet bliver til noget. Og det er så spørgsmålet; Bliver Fabulas-projektet til noget?

Jeg fornemmer ret meget modstand. Flere er bange for, at de potentielle nye landsbyboere ikke bliver integrerede i det eksisterende fællesskab. ”Os” og ”Dem”. Det gør mig ked af det. Hvem er det ”Dem”, der repræsenterer truslen udefra?

På det helt konkrete plan, repræsenterer min familie og jeg jo ”Dem”. Men er der beboere i Alken, som specifikt har noget imod, at vi kommer til? Det er der jo nok ikke… Snarere er ”Dem” nok en imaginær konstruktion, der består af 50 ansigtsløse fremmede.

De folk der er modstandere af projektet, er modstandere af de ansigtsløse. Det er en nem holdning at have, for den er teoretisk. Men bag konstruktionen findes der 50 ”rigtige” familier. Det synes jeg, at modstanderne skal huske på.

Min hustru og jeg drømmer om at flytte til Alken. Vi søger aktivt fællesskabet, og håber at vi kan blive en del af jeres. Jeg er sikker på, at mange af de andre ”rigtige” familier i Fabulas-projektet har det lige sådan.

Mvh Mark Blumenkranz, måske kommende beboer i Alken

At blive involveret i et selvmord efterlader så utrolig mange spørgsmål, og en tung tung skyldfølelse og 1000 tanker om at hvis nu vi havde gjort x eller sagt x, så måske kunne vi ha...
Som vært og medmenneske, hvor ønsket om at løfte og hjælpe folk i krise, er så essentielt en del af mig, er magtesløsheden og skyldfølelsen over ikke at have reddet ham, er nærmest ubærlig. Jeg veksler mellem af se det i et større lys og så følelsen og skammen over ikke at have kunnet trænge igennem og hjælpe ham. 

Ære være hans minde.

Lidt uddybende: Forrige lørdag fik vi besøg af en frivillig workawayer. En ung mand der bar en dyb sorg, en rodløshed og med et fint og sårbart hjerte. Et rart og empatisk menneske der havde valgt at komme her på vores sted. Muligvist bevidst som en sidste del af hans rejse.

Efter ankomst viste han sig at have meget lidt overskud og gav udtryk for at han havde det svært. Han tumlede med personlige udfordringer og havde svært ved at sove om natten, og som medmennesker er stedet her rummeligt og med smuk natur og mulighed for rekreation.

Vi blev hurtigt opmærksomme på at han havde det svært og tilbød vores hjælp og fritog ham for at han skulle føle sig forpligtet til at hjælpe, men blot sørge for at finde fodfæste. Vi har alle her på stedet taget os tid til at snakke med ham i løbet af dagene. Tilbød at køre ham til krisehjælp og vi insisterede på at han ikke skulle arbejde og bare finde ro. Han var også i daglig kontakt med sin kæreste.

Uden at vi med sikkerhed kan sige det, har vi en følelse af at han havde valgt at bruge stedet her til at blive afklaret med sin afgang fra denne verden, men præcis hvad der har været årsag, kan vi kun gisne om.

En work-away’er er et populært, verdensomspændende fænomen, som kort fortalt handler om mennesker, der ønsker at opleve verden og derfor rejser ud og arbejder for kost & logi.

Eagleroad har på denne måde gennem mange år haft besøg af utallige gode mennesker fra det meste hele verden. Denne gang var det en umådelig venlig skotte, som var bosiddende med sin danske kæreste på Fejø. Han beskrev sig selv på workaway.dk som en fyr med forkærlighed for naturen og havearbejde. 

Jeg ønsker ikke at tale en masse og få en masse henvendelser, da vi helliger os at finde roen og sætte ting i perspektiv. Ligeledes er vi ikke lige indstillede på spontane besøg i disse dage.

Tak for jeres forståelse.
Johanne Eagleroad, Krogdalsvej 10.

· udvikler og styrker fællesskabet i Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup, Svejstrup og omegn
· forbedrer livskvaliteten for udsatte borgere.

Det er ikke foreningens formål, at foreningens projekter skal give medlemmerne økonomiske fordele. 

Mange af os er medlemmer og støtter LiL, men hvad kæmper vi for:

Kamp mod nedlukning af Bjedstrup Skole. Klart, skolen udvikler og styrker fællesskabet.

Kamp mod flytning af mindesten (via Hans Alexandersens indlæg på vegne af LiL i Skanderborg Avis)
Her fremhæves det, at flytning af Anders Nielsens mindesten fører til historieløshed (som formuleret af Peder Porse).

Der er næppe en generel holdning i LIL om, at fællesskabet udvikles og styrkes af en bevarelse af mindestenen i Svejstrup. Hvorfor kæmper vi for den sten?

Fremskyndelse af udstykning af Anes Høj II (via henvendelse fra LiL bestyrelsen til kommunen)

Det er tvivlsomt om nybyggeri udvikler og styrker fællesskabet, især fordi interessen (også den økonomiske) afhænger af, om man er nabo, bygmester eller interesseret køber.

Henvendelsen til kommunen er ydermere imod Lils formål om ’at projekter ikke skal have økonomiske fordele for medlemmer', da flere bestyrelsesmedlemmerne har personlig interesse i og står til at tjene penge på en fremskyndelse nybyggeriet. Hvorfor kæmper vi for en sag, som er problematisk på flere måder?

Nybyggeri ved Enggården? Det vides vist ikke om LiL vil være konsekvent og aktivt promovere fremskyndelse af nybyggeri på Enggården, om LiL vil forhale nybyggeri denne gang eller bare være neutral og informere om nybyggeriet.

Det er skønt at have en aktiv forening med kompetente folk som medlemmer og bestyrelse, men hvis foreningen skal bevare den brede opbakning, skal der fokuseres mere på sager, som virkelig kan udvikle og styrke fællesskabet, og tages mindre stilling i sager som bygger mere eller mindre på personlige og økonomiske interesser. LiL har arrangeret rigtig gode informative oplæg om diverse sager, hvilket meget gerne må fortsætte, så det kan blive klart hvad vi kæmper for og hvorfor.

Vi vil opfordre Skanderborg Byråd til at genoverveje beslutningen om at flytte Mindestenen. Det bliver aldrig det samme når man flytter mindestenen over det menneske, der har haft så uendelig stor betydning for det danske samfund. Vi medgiver at der kommer mange mennesker til Vestermølle, men det var ikke der befolkningen rejste stenen. Det er ikke der, stenen hører til.

Venlig hilsen Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård

Da det sidste skod var samlet op og det sidste stykke pizza var spist, gik snakken livligt, spørgelysten var stor, men svarene var få:

- Det er fantastisk, hvad man på to døgn kan udrette ved hjælp af moderne teknologi som kompressorvogne, containere, kraner, ladbiler, hapsere, græsriver og så lidt knofedt.

- Det er nu en fin måde, at få betalt aflad for alle de andre mange arbejdsopgaver i lokalområdet, man ikke lige får deltaget i.

- Det er nu egentlig meget hyggeligt, at kravle rundt på knæene sammen med sine landsbyboere og samle kapsler og snus en sen tirsdag aften, men man kunne nok også finde på noget andet at give sig til

- Hvis det var blevet bare lidt senere, skulle vi have haft pandelamper på, for det er kun konfettien, der er selvlysende.

- Hvorfor rydder folk ikke bare op efter sig selv og tager deres ting med sig hjem?

- Hvorfor gør vi det her?

- Har vi ikke penge nok?

- Hvad går pengene egentlig til?

- Er det ikke til et borde-bænke-sæt til Illerup ?

- Hvorfor Illerup, når de slet ikke gider at deltage, og de sikkert endnu mindre gider, at have et borde-bænke-sæt ?

- Måske skulle pengene gå til noget, der virkelig kan samle folk, så som en købmand, en multibane, et mejeri eller en byskov.

Der var mange flere betragtninger til denne smukke oprydning på Skovlunden, men fakta er, at der år for år bliver færre og færre af de gamle opryddere, og at der ikke i samme grad kommer nye til, til at gøre det beskidte arbejde.

Smukfest skal inden længe have bindende svar på, om vi også næste år vil rydde Skovlunden for 35.000 kr. Det kunne være fint at få nogle synspunkter, tilkendegivelser og ideer til hvad vi skal svare Smukfest, om vi skal sige, at det var det, og nu er det nok, eller om det kan lykkes, at blive mange, mange flere og i så fald, hvad skal pengene gå til.

Tak for en smuk indsats Thorbjørn

Marianne Damholdt

Vi anser processen omkring Fabulas-projektet for først og fremmest at være et anliggende for Alken, og vi har aldrig ønsket at være en aktør i projektet. Vi takkede ja til mødet med Michael, da vi hørte om projektet, men det stod hurtigt klart for os, at det var ABAF og borgerne i Alken, der burde være inde over processen. Derfor tog vi initiativ til borgermødet.

På trods af, at vi aldrig har været en aktør i Fabulas-projektet, har vi i den sidste tid måttet lægge øre til lidt af hvert. Nogle mener, at vi kører hetz mod Fabulas, og andre mener modsat, at vi løber Michael Eberhards ærinder.

Virkeligheden er, at så længe vi i bestyrelsen har en oplevelse af, at udviklingen sker i dialog med borgerne i de byer, hvor udviklingen finder sted, og lokalområdets stemmer bliver hørt på Fælleden, så skal Liv i Landsbyerne ikke gøre sig til dommer over om et projekt bør realiseres eller ej.

Vi er landsbyklyngens talerør til kommunen, og hvis der bliver brug for et sådant talerør, står vi selvfølgelig til rådighed.

Et eksempel: I forbindelse med Jens Thors projekt på Anes Høj havde vi anledning til at tro, at kommunen pga. bemandingsproblemer ville udskyde behandlingen af sagen. I denne situation gik vi i dialog med ABAF, og vi underskrev sammen et brev, hvor vi opfordrede kommunen til at prioritere mindre lokale projekter, så kommunen ikke kom til at fremstå som en barriere for den lokale udvikling i de små lokalcentre, som de ellers giver udtryk for at ville vægte så højt. Skulle noget lignende ske i forbindelse med andre udviklingsprojekter, så vil vi meget gerne hjælpe.

I forhold til om kommunen ønsker udvikling eller ej og i hvilke områder er måske lidt for tidligt at konkludere på. Som vi forstår det, så er det først i juni måned, at den første politiske behandling af Plan og Byudviklings indstilling skal finde sted.

I forhold til mødet i onsdags var det ikke et møde om Fabulas-projektet. Mødet var en generel orientering om alle de områder, som Plan og Byudvikling, på baggrund af bl.a. Liv i Landsbyernes visionspapir, laver indstillinger om.

Fabulas-projektet er imidlertid i et af områderne, som Liv i Landsbyerne har foreslået som steder for udvikling. Derfor inviterede vi Alken Borgerforening med til mødet. Dette gjorde vi først tirsdag, og det var for sent. Den kritik tager vi på os. For at være meget konkret og spille med helt og aldeles åbne kort, så havde undertegnede overset en mail fra Inger Juul fra Plan og Byudvikling. Hun ringede til mig tirsdag, og spurgte om Liv i Landsbyerne ikke var interesserede i at blive orienteret om Plan og Byudviklings arbejde med vores visionspapir. Det var derfor med noget røde ører, at jeg i sidste øjeblik fik fat i en repræsentant fra Liv i Landsbyerne og ABAF, der kunne tage til mødet.

Vi er glade for den store inddragelse i den lokale udvikling, men det er i sidste ende kommunen, der træffer afgørelserne, og det tror jeg, vi alle skal huske. Vi risikerer at bruge for meget energi på at stille spørgsmål til hinandens frivillige indsatser i forskellige fora og glemme, at det i sidste ende er byrådet, der træffer afgørelserne.

Mvh Jytte Elleby

Jeg blev lidt overrasket over, at der var afholdt et sådant møde to dage efter borgermødet. Jeg var ikke med fra starten af dette møde, men syntes ikke jeg hørte at der var planer om et møde. Kan heller ikke se det i referatet. Så jeg bliver lidt forvirret over hvem der har hvilken rolle i alt det her? Liv i Landsbyen skriver på alken.dk at de ikke har intentioner eller planer om at blive en del af processen, og dermed er det som jeg ser det ABAF, der bliver vores talerør ind mod kommune om sagen. Eller?

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der er forvirret om det hele, men jeg synes det ville være fint om foreningerne fortalte, hvad de selv ser deres rolle er i debatten og dialogen med kommunen og andre interessenter.

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92

Nu afventer vi den politiske proces omkring Plan og Byudviklings indstilling, og vi håber, at mange af jer vil være med til at præge udviklingen i byerne, når den nye kommuneplan ligger klar.
Angående Fabulas-projektet. Liv i Landsbyerne blev omkring opstarten af Fabulas-projektet inviteret til et møde af Michael Eberhardt, der præsenterede sit projekt. Til mødet gjorde vi Michael Eberhardt opmærksom på Liv i Landsbyernes visionspapir.  Efter mødet stod det klart for os, at borgerne i Alken skulle involveres hurtigst muligt i projektet, hvorfor vi tog kontakt til Alken Borgerforening og i samarbejde inviterede til et borgermøde. (i januar 2019, red.)
Siden da har vi været i dialog med Michael Eberhardt og Alken Borgerforening, men vi har for nuværende ingen planer eller intentioner om at blive en del af processen.
Vi er klar over, at Plan og Byudviklings indstilling til Økonomiudvalget kan få indflydelse på processen omkring Fabulas-projektet. Det er i den sammenhæng vigtigt for os at pointere, at vi ikke har haft dialog med Plan og Byudvikling angående deres indstilling til Økonomiudvalget.
                    Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen i Liv i Landsbyerne, Mikkel Schwab, Kirstinelund

Kære Byråd. Vi er en gruppe borgere fra Alken, som har dette ønske til den kommende behandling af Kommuneplan for Skanderborg:

Vi anbefaler Byrådet, at Fabulas projekt med udstykning vest for Alken ved Enggården på Emborgvej ikke tages med i den kommende Kommuneplan.

Begrundelser for anbefalingen er forsøgt delt ind i disse grupper: 

Alken er en landsby der er kendetegnet med et stort engagement og virkelyst, udviklingen er dynamisk og hele tiden til stede. Historikken viser et fællesskab, der gerne vil være bæredygtigt og forsøger at have respekt for mangfoldighed. Det er skabt over tid, langsomt groet op af fælles møder og handlinger. Vi har samarbejdet omkring at skabe Bjedstrup Skole og Børnehus, Alken Mejeri (Fælleshus), Legeplads og Købmand, arbejdet omkring driften foregår løbende og fordeles mellem skiftende hænder. Alken er en landsby der gerne vil inddrages i en konstruktiv dialog med kommunen omkring, hvordan landsbyen kan udvikle sig på en bæredygtig måde, ud fra klimatiske, naturmæssige, sociologiske og økonomiske parametre, og ved at vi demokratisk er flest mulige med i dette.

Argumenter punkt 1. Som landsby er vi interesseret i muligheder for at møde og inkludere nye borgere og leveformer. Derved kan vi bevare det særlige kendetegn ved Alken, samtidigt med, at vi udvikler landsbyen.

Integration og det at blive en del af et fællesskab er processer, der kræver tid og menneskelige ressourcer, derfor må udbygningshastigheden ikke være for høj.

Der er lige nu planlagt og godkendt udstykning til 22 nye familier i Alken, hvor der med glæde informeres om, at der er 13 børnefamilier.

Udstykning i Alken bør derfor i denne 4-års kommuneplan begrænses til denne udstykning.

Argumenter punkt 2. På borgermøder har der igennem mange år været ønsket om lejeboliger til ældre -, unge - og enlige med lav indkomst, socialt udsatte og flygtninge.

Fabulas projektets ideer, skitser og udmeldinger er svære at få hold på. Priser, faktiske hustyper og antal og generel økonomi m.m. kan ikke klarlægges.

Fabulas projektet indeholder, så vidt vi kan se, ikke muligheder for at ovenstående grupper at bosætte sig i Alken. Ved at udsætte udstykningen, kunne vi som landsby måske få mulighed for at inddrage disse ønsker.

Argumenter punkt 3. Den ekstra trafikbelastning – væsentlig forøget over lang tid i modnings- og byggefasen – og dertil generelt forøget, vil give trafikale gener for byen.

Kommuneplan 16 fastlægger overordnet, at man ikke kan udvide byerne nævneværdigt, idet presset på det åbne land og dansk natur er ret voldsom. Området mellem Alken og Boes Skov blev tilmed anført som 'potentielt naturområde'. Det ønsker vi stadig som et helt rigtigt udgangspunkt.

Antallet af grunde i Fabulas projeketet er 52 hustande, og med de 22 enheder fra den nye udstykning ved Aneshøj, vil Alken med sine ca. 100 husstande blive udvidet med 75 pct. husstande på kort tid. 

Afslutning.
Der var mange andre argumenter ved borgermødet, men tiden er mod udarbejdelse af et mere gennemarbejdet stykke papir.

Hvis man er enig i noget af ovenstående, og ønsker at byrådet vil lytte til ønsket om at udsætte en udstykning af Enggårdens marker i den kommende kommuneplan, vil vi bede jer skrive jer på listen.

Vh Michael Smith, Johannes Adamsen, Henri Vivike, Estrid Bek etridbek@gmail.com og Karin Fosdal alken67c@gmail.com

26. maj 2019 * Flere boliger, flere mennesker = flere ressourcer. Hvis vi bliver flere i Alken og omegn, ville vi måske kunne:
* opnå større udviklingspotentiale
* få flere elever på skolen og flere børn i børnehuset
* udvide åbningstiden hos Købmanden i Alken
* afholde flere fællesspisninger
* få flere kræfter til at løfte alle vores fælles projekter og arbejdsopgaver som f.eks. byfester, fastelavnsfester, vedligeholdelsesopgaver, sportsstævne mv.
* måske oven i købet få flere togstandsninger i Alken

Der er ingen tvivl om, at vi bor smukt- også selv om vi er omgivet af lodsejerland, der nogle steder kan være svært tilgængeligt og omgivet med mange regler for færdsel. Men går man en morgenstund eller aften ved søen, hvor den enten viser tænder og ligner et uroligt hav, eller er blikstille, så føler man sig uendelig heldig og privilegeret. Vi har også et rigt dyreliv og en fantastisk sti til Bjedstrup og retur.

Vi har også et fælleshus med købmand, festsal, bibliotek m.m. Vi har en fællesplads med shelters og grillhytte, vi har Vædebro, vi har toget og skolebussen – vi har vildt meget i vores lille by... og vi har hinanden ☺. Med det sidste mener jeg, at Alkens DNA er de mennesker der bor der. Forklaring: Jeg har aldrig i de 17 år jeg har boet i Alken valgt at bo der fordi mit hus er specielt flot, solidt bygget eller fornuftigt indrettet. …… måske tværtimod. Så mursten er ret ligegyldige for mit vedkommende når vi taler Alken DNA. Hvad er det så? ☺ Tja….. Det er viden om at sige pænt hej til hinanden når man mødes på gaden, at man er nysgerrig på, hvad der sker i hinandens liv (på den gode måde), at man hjælper hinanden, at man gider komme til fællesspisning, fordi det bare er super hyggeligt og maden er fantastisk, at man kommer til fest i Alken Mejeri, og når musikken spiller op til dans så vupti…så er der 50 mennesker på dansegulvet i alle aldre der danser sammen, med sig selv eller andre… alle kan være med. Det er også fornemmelsen af, at mange vil løfte for at få ting til at ske - nyt tag på mejeriet, maling og renovering af mejeriet indvendigt, købmanden, fællespladsen… alle de ting vi har skabt sammen fordi vi gider hinanden og vi gider at byen skal overleve….og ikke kun for husprisernes skyld, men fordi vi kan lide at være her. Det er Alken DNA der vil noget - der vil dem der er i byen og som også vil nye der kommer udefra.

Så……jep Alken har DNA og Alken kan rumme mange, mangt og meget. I den tid jeg har boet her har der været udskiftning i husene i byen, Anes Høj blev bebygget, de nye huse på Emborgvej er kommet til. Mange har bygget til, bygget ud, bygget om. Den gamle slagterbygning blev til lejligheder og Kryds og Tværs. Så byen har forandret sig og vi har budt mange nye velkomne til fællesskabet. Nogle holder sig for sig selv - andre flytter til fordi de gerne vil være en del af foreninger, stå bag købmandsdisken m.m. Og der har været plads til det hele.

Vi har også i de år jeg har boet her talt om hvordan byen kan vokse og Liv i Landsbyerne har holdt møder med kommunen, prøvet af, og sidst lavet visionspapir for udvikling af landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Det arbejde er der mange i Alken der har været med til. Det er sket over mange år og skiftende bestyrelser og flere områder har været i spil - bl.a. også Enggården. Der har i de snakke været vilje og ønske til udviklingen, men også mange tanker og forslag til hvordan nye boligområdet skulle blive til og hvad de skulle indeholde. Og dialog er altid godt og på alle måder en del af Alken DNA’et.

Jeg tror personligt på vi har plads til flere…både i hjerte og rum, og jeg tror på omrokering i byen, så os der har lidt år på bagen og sidder i store huse kan komme i mindre, men stadigvæk blive i byen. Så kan de unge overtage nogle af de store huse, bygge dem om til flerfamiliers huse eller hvad de ellers har energi til, og forhåbentlig også tænke i nye energiformer så vores gamle huse også kan blive mere bæredygtige. En omrokering kan betyde at en stor del af de mennesker der indgår i det frivillige arbejde i Mejeriet, købmanden m.m. vil kunne blive i byen - også selv om man kom op i alderen og ikke orkede at vedligeholde et stort gammelt hus. Så det er ikke kun en snak om skolen der skal bevares, men også en snak om at bevare de gode kræfter i byen.

Om det er 20,30 eller 50 nye huse der er plads til i Alken henover de næste mange år tænker jeg er rigtig godt at have en debat om. Jeg kunne også tænke mig at vi udvidede den debat til at omfatte de andre små landsbyer omkring os så det bliver landsbyklyngen, vi snakker om, og ikke kun Alken. Så får vi endnu flere tanker på bordet og endnu mere åbenhed- så lukker vi os ikke om os selv.

Igen så tænker jeg at Alkens DNA er åbenhed og også meget åbne arme. At jeg blev mødt som jeg gjorde i 2002 betød at jeg faldt hurtigt til. Havde jeg følt jeg ikke var velkommen så havde jeg måske valgt at flytte hurtigt videre. Så den åbenhed vil jeg gerne lave en underskriftsindsamling for at vi skal bevare - uanset om det er nye beboere til Alken eller mennesker der har lyst til at lave projekter i byen. Jeg synes at både Jens Thor og Michael fra Fabulas har vist, at de har ønsket debat og åbenhed om de idéer, de har bragt med. Det er modsat andre nye byggerier der er blevet sat i gang gennem min tid- bl.a. byggeriet ved indgangen til byen  (fra øst på Emborgvej, red.). Så det synes jeg vi skal værdsætte.

Jeg synes også personligt, at det er skønt at der allerede nu er kommet en tilgængelig sti langs Enggårdens marker så jeg kan gå med min hund uden at skulle spejde nervøst efter de biler der drøner afsted ude på landevejen. Og der er også ønske har jeg hørt om at den sti kan komme til at gå hele vejen fra stationen til Dakbjerg. Det betyder at skolebørn kan gå fra Alken Station til Dakbjerg hytten uden at skulle på landevejen- det synes jeg er virkelig dejligt. Det privilegie vil hurtigt kunne forsvinde igen hvis alt bliver stoppet. Så kan vi risikere at Enggården igen bliver sat til salg, at der længe kan ligge to gårde til salg ved indgangen til Alken, og at en ny ejer på Enggården igen vil lukke for en stiadgang. Det ville jeg syntes var rigtig ærgerligt.

Jeg personligt vil gerne, at vi bevarer ALKEN 'ånden', der i min verden er åbenhed, venlighed, accept og lyst til dialog. Og så er jeg også for udvikling. Om den skal drives af Fabulas eller andre er ikke så væsentligt for mig, men væsentligt er at dem der kommer til føler sig velkomne og hørt. Og så synes jeg vi skal blive ved med at være i dialog om hvordan en udvikling kan være. Med dem der gerne vil bygge, med dem der allerede er i byen, med landsbyklyngen, med kommunen.

Det har aldrig været kedeligt at bo i Alken og det tror jeg heller ikke det bliver fremover☺

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92

Fint med Anes Højene, men set herfra virker Fabulas' projektet anderledes visionært. 
- Der nedlægger man ikke gamle markveje, men skaber nye naturstier til byens borgere.
- Der samler man regnvandet og skaber derved et nyt vådområde.
- Der tænker man et ensartet bæredygtigt byggeri ind i landskabet, så det ikke skæmmer mere end højst nødvendigt.
- Der dyrker man økologisk, så viben for første gang i lang tid nu yngler ved Enggården.

Viben nyder godt af en lav sent sået ærtemark, hvor den kan holde øje med kragerne. Gæssene skal såmænd nok også blive stående på marken, så længe folk holder deres hunde i snor. Bekymringen for fuglelivet skal nok nærmere gælde de svaler, der efter en hård tur over Middelhavet, nu føler sig meget uvelkommende og hjemløse her i Alken.

Jeg vil gerne betakke mig for, at skulle være en del af hverken den ene eller den anden Michaels DNA. Jeg foretrækker at have både mine gener og min mening for mig selv. Men en lære af det her kunne være, at kommer man, som ny innovativ, visionær igangsætter, til en gæv gallerlandsby som Alken, skal man nok lade være med, at folde alle sine gode ideer ud på en gang.

En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at den øgede trafik kan resultere i både væltede blomsterkummer og bulede tagrender. Her er det vigtigt, ved det kommende valg, at stemme en kandidat ind, der kan give os en ringvej, og det helst uden at vi får en ny baneføring med i købet.

1. Mere mangfoldighed i byggeriet ved at tilbyde andelsboliger, så der bliver mere plads til de økonomisk svage i samfundet, samt tilbyde en for seniorer langt mere attraktiv købsmulighed, set i lyset af, at der bliver stillet større og større finansieringskrav til borgere over 60 år.

2. Generationsbofælleskaber i træ. Projektet i Alken skulle gerne danne grundlag for de nødvendige erfaringer, som efterfølgende gør det muligt at bygge mange lignende bofælleskaber i en stor skala, for på den måde at bryde den meget klimatunge traditionelle byggestil i cement/mursten og dermed gøre en reel forskel i forhold til vores ressourceforbrug og globale klima.

3. Integrere nye løsninger til forsyningsstrukturer (el, vand og varme) og arbejde på alternative tiltag indenfor energiforsyning. 

5. Etablere flere fælleskaber, hvor vi modarbejder den stigende ensomhed man ser blandt specielt ældre, men også i større grad blandt unge mennesker. Her har Alken allerede vist vejen frem, og jeg kan ikke forestille mig en by, der bedre vil kunne medvirke til at fasttømre en trend, som forhåbentlig kan brede sig i ud i landet via eksemplets kraft. 

6. Hvordan kan den fremtidige udvikling af Alken øge sikkerheden for, at kommende generationer forsat har en skole i med et større opland, en købmand med et stærkere grundlag, et trinbræt med bedre muligheder for kollektiv transport, samt flere fælleskabsinteresserede borgere til styrkelse af foreningsliv og nye tiltag. 

God Store Bededags ferie og solrig weekend, Michael Eberhard, Fabulas.

11. maj 2019 * Jeg er lige blevet den lykkelige ejer af fire frigående høns. Det med fritgående, har de tre af dem taget meget bogstaveligt og jeg har nu brugt tre dage på at jagte dem rundt i nabolaget. De har efterhånden fået et lidt anstrengt forhold til mig, og da det er racen skovhøne, har de under flugten også fået lært sig at klatre i træer. Hvis nogen har held til at fange dem, er der en ensom høne på Aneshøj 10 der savner dem og en hønseejer, der har en høne at plukke med dem. 

Alken er et ret attraktivt sted, huse sælges hurtigt. Et oplagt og perfekt sted når man skal investere i et nyt boligprojekt, - der er et velfungerende fælleshus Mejeriet, lokal skole, købmand, trinbræt og en virkelyst til at få liv i landsbyen og området til at blomstre og udvikle sig. I øjeblikket er der stor tilflytning i Alken og omegn, nye borgere kommer med nye ideer, mange børn er kommet til området, nye projekter opstår, - jeg synes det er skønt. Der er liv i alle aldre. Der er et boligprojekt i gang i forlængelse af Aneshøj. En udbygning der har været i gang med inddragelse af flere borgermøder. Byen er i gang med en udvidelse med 19 grunde.
Fabulas beskriver fællesskabet og samhørigheden. Jeg tænker, vi har dette i kraft af en overskuelig enhed og fællesskabet omkring, at vi vil landsbyen og hvad det indebærer. Vi gør brug af de mange resurser, der er i byen og nabobyerne. Vi er en del af landsbyklyngen, hvor idrætsforening, skole, kollenprojekt, kirken og sognehuset, kaffestue, borgerforeninger, mejeri, diverse arbejdsgrupper og meget mere er i gang med udvikling.
Med Fabulas projektet øger vi Alken med 9 villaer og 44 generationsboliger, udover de nye boliger på Aneshøj, hvor der er 19 grunde, det giver i alt 72 husstande. Vi er 231 indbyggere i Alken i dag, med en udvidelse på 72 husstande, med gennemsnit tre personer i hvert hus, øges indbyggertallet med 216 mennesker. Tæt på en fordobling. Er det den landsby vi ønsker?

Fabulas skriver: 'Fabulas projektet, vil medvirke til at øge befolkningstilvæksten til Alken området med henblik på at sikre grundlaget for skole og trinbræt.'

Togbanen har eksisteret i op og nedture siden byens grundlæggelse, og det der for alvor kan true banen, så vidt jeg ved, er at linjen føres direkte fra Århus til Herning, udenom Skanderborg, Alken m.fl. , og det kan et Fabulas projekt ikke ændre. Mange børn bruger Gudenåskolen og Steiner-skolen. Der skal for mig at se andre kræfter til end et nyt boligprojekt for at skolen kan bestå.

'Med Alkens skønne placering midt i naturen, omfavnet af skov og sø, med kort afstand til Skanderborg og Aarhus, motorvejen, og trinbræt er Alken blevet et attraktivt sted for folk der søger væk fra storbyen og ud i oplandsbyerne.' (Citat Fabulas)

Jeg kan godt forstå, hvorfor Fabulas gerne vil placere et boligprojekt i Alken. Det er et attraktivt sted, og giver god fortjeneste. Derfor sikkert også de mange boliger, på trods af der på informationsmødet blev beroliget med, at der ikke var tale om 50 boliger. Jeg har stor respekt for tanker om bæredygtighed, men det mest bæredygtige er for mig at bruge eksisterende bygninger i det omfang, det er muligt. Og vi har i Alken et fint Mejeri, der fint kan rumme flere aktiviteter.
Så hvad er Alkens interesser? Har vi ikke på mange borgermøder snakket for en mangfoldighed, hvor der er boliger til enlige, flygtninge, lejeboliger osv.? Hvor det skal ske i takt med, at vi som by kan følge med. Jeg ønsker en udvikling af byen, hvor vi på borgermøder er med til at beslutte byens udvikling, og ikke en udbygning via udefra-kommende investorer, der falder for vores landsby.
- Det er trods alt os Alken-borgere, der står for udviklingen i byen.

De bedste hilsner Estrid Bek, Alkenvej

Kære Jørgen (Gaarde, red.)

Vi skriver til dig på vegne af Alken Borgerforening, foreningen Liv I Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) og Nybyggergruppen i Alken. Vi beder indtrængende om at du vil tage indholdet af denne henvendelse med dig til økonomiudvalgsmødet på onsdag, hvor vi kan forstå at bl.a. lokalplansopgaverne for 2. kvartal skal prioriteres. Vi har brug for din hjælp!

Det syder og bobler af menneskelige ressourcer, ideer, virkelyst, forpligtende fællesskaber og liv i Alken! Det er en konsekvens af lokalt ejerskab og ansvar som igennem tiderne har haft varierende vilkår at trives under. Vi står nu med et af de største og vigtigste projekt for byen i 15 år, der er helt unikt med sit afsæt i:

- 19 små grunde på helt ned til 474m2
- indarbejdet seniorfællesskab på stormatrikel på fire enheder
- en nybyggersammensætning med 70% nye børnefamilier
- en treårig tilblivelsesprocess hvorigennem der er opnået enighed og kompromisser med alle berørte parter inkl. lodsejere, naboer, alkenborgere og nybyggere
- bæredygtigt byggeri primært i træ
- et projekt, der er integreret i det eksisterende landsbyfællesskab

Vi har fra projektets fødsel januar 2016 fokuseret hele vores indsats på en borger- og nybyggerdrevet process. Helt konkret har vi i Alken afholdt 4 stormøder med +80 deltagere og dertil et væld at dialog- og udviklingsmøder i mindre grupper. Projektet er om noget et billede på lokalforankret udviklingsarbejde, med det sigte at sikre en levende og bæredygtig landsby for eksisterende og nye beboere. Og netop Alkens trivsel (ikke kun overlevelse) er et af flere essentielle ben der udgør fundamentet for Bjedstrup Skole, togdriften i Alken, Mejeriet, Købmanden og derved de grundlæggende værdier der fortsat sikrer områdets appeal for særligt tilflyttende børnefamilier. Projektet har ligeledes været et element i Skanderborgs Kommunes udvikling af visionsplan for landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Svejstrup, Boes og Illerup. Arbejdsgrupper fordelt på bl.a. en bosætningsgruppe, trafikgruppe, stigruppe og naturgruppe har været instrumentelle i projektets udformning.

Drivkraften i projektet er ikke et stort bygge- eller typehusfirma. Ej heller refererer vi til en aktionærkreds der skal profitere uhensigtsmæssigt på grund- og hussalg. Det er reflekteret i en for området lav m2-pris som i kombination med små grundstørrelser sænker barren for hvilke indkomstgrupper den ny bebyggelse kan favne. Projektet eksisterer kun i kraft af de ressourcer, den velvilje og det benarbejde som eksisterende alkenborgere, nybyggere og lodsejere er gået sammen om.

Alken er en helt særlig landsby. Ikke blot i Skanderborg Kommune - men også på landsplan. Det bør udvalget ikke tage for givet, men aktivt understøtte ved enhver lejlighed. Vi beder ikke om økonomisk støtte eller andre midler. Blot at landsbyudviklingen i Alken, herunder i særdeleshed tilflytning af nye børnefamilier, ikke hindres af kommunens bemandingsudfordring i Staben for Kultur, Borger og Plan. Og at Alken prioriteres på lige fod med f.eks. Skanderborg By eller de voldsomme anlægsprojekter i Galten.

Vi anmoder derfor på på det kraftigste om, at projektet prioriteres medtages i 2. kvartals lokalplansarbejde. Det vil være særdeles uheldigt hvis et lokalfunderet projekt af denne kompleksitet måtte indstilles grundet eksempelvis konjunkturændringer.

På forhånd tak for din og økonomiudvalgets opbakning og indsats.

Underskrevet d. 15.2.2019:
Alken Borger & Aktivitetsforening (ABAF) v. formand Julie Abildgaard
Liv i Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) v. formand Ditte Jensen
Nybyggergruppen i Alken v. formand Jens Thor von Monrath

9. sep. 2018 * Svale-forvirring. Vi er en mindre gruppe, der sidder og forbereder et oplæg vedrørende natur og miljø, til stormødet på Bjedstrup Skole 30. september. I den forbindelse har vi talt om svalerne i Alken. Vi har bemærket, at de i år har været forhindret i at bygge rede på mejeribygningen, og vi er vidende om, at det er et bevidst tiltag fra bestyrelsens side. Vi har i sommer set hvorledes svaleparrene igen og igen har forsøgt at etablere sig under taget, og for langt de flestes vedkommende forgæves. Med tydelig 'svale-forvirring' til følge. Vi ønsker at bevare naturen i og omkring Alken og mener at Mejeriet, såvel som private og landmænd bør hjælpe til med at bevare natur og biodiversitet i området. Bysvaler flyver 6.000-12.000 km fra overvintringsstederne i Afrika syd for Sahara og kommer hvert forår tilbage til præcis det samme sted ca. 5. maj for at bygge rede. Svalerne holder sammen i par for livet og genbruger rederne fra år til år. Vi vil gerne støtte at dette kan fortsætte, og vil spørge bestyrelsen om det er en mulighed at vi opretter en svale-enhed, der fremover tager ansvar for renliggørelse af vinduer og hvor fuglemøget ellers generer - efter at vi i samråd med bestyrelsen har genstableret en måde, svalerne kan bygge og bo. Vi kan også se på tiltag, som kan mindske klatter på muren, så som svalebrædder.

Mange venlige hilsner, Eva Nikolajsen.

16. okt. 2018 * Lokalpolitikere står magtesløse i forhold til grisefabrikker. Kommunen har igen modtaget mange klager over en miljøgodkendelse til en stor udvidelse af en svinefarm i Dover sogn. Naboerne er bekymrede for lugtgener, grundvandsbeskyttelse og naturen i området. Det kan jeg godt forstå og i Enhedslisten er vi ikke kun bekymrede, vi er rasende. Det industrielle landbrug i Danmark, med sin alt for voldsomme såkaldte produktion af dyr er ikke kun en stor belastning for natur og grundvand, og et etisk problem i forhold til dyrevelfærd, men har også en kæmpe klimapåvirkning. For os, der bor på landet, er det ikke kun teoretisk viden om klodens klima og økosystemer. Der er pesticider og gylle i den luft vi og vores børn indånder, og det er det økosystem vi selv er en del af, der bliver fattigere på liv år for får. Kig ud over markerne, og det katastrofalt fald i mængden af insekter og fugle er tydeligt, hvis vi husker vores barndoms mylder af liv på landet.
Det er selve vores livsgrundlag, der er i fare, den landbrugsjord, hvor vi skal dyrke den mad vi lever af. Det er helt berettiget og på høje tid, at mange nu udtrykker bekymring og modstand mod en intensivering af svineproduktion. Det er imidlertid ikke i byrådssalen, at slaget står. Det er en blindgyde at rette vreden mod kommunens administration og politikere.
Byrådet i Skanderborg går foran de fleste andre kommuner i forhold til at om nødvendigt begrænse landbrugets ret til at forurene, som i vores nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Lovgivningen i forhold til udvidelser af svinefabrikker er imidlertid fastsat på Christiansborg. Som kommunens miljøafdeling svarer os lokalpolitikere, når vi spørger hvad vi kan gøre:

• Hvis en ansøgning lever op til alle krav i husdyrbrugsloven, har kommunen pligt til at give tilladelse til det ansøgte. Folketinget har i husdyrbrugsloven vedtaget ret præcise kriterier for, hvad der kan tillades, og dermed er der kun meget få vurderinger kommunen kan/skal foretage.
• Hvis byrådet ønsker at nægte godkendelsen vil dette med sandsynlighed ikke få medhold i klagenævnet, da ansøger opfylder alle krav.
• Det er samtidig ulovligt for en kommune, at træffe en afgørelse, som vi forventer er forkert, og som klagenævnet derfor vil omgøre/hjemvise.
• Det samme vil gøre sig gældende, hvis byrådet vælger, at træffe en ny afgørelse, som ophæver den allerede eksisterende afgørelse.

· Alken.dk’s nyhedsbrev: 8. april og på dagen d. 15. april

Dertil kommer opslag hos den lokale købmand og opslag i landsbyernes individuelle Facebook-grupper. Efter stormødet lagde Liv i Landsbyerne d. 21. april en besked på facebookgruppen med tidspunkter for arbejdsgruppernes første møder. Vi vil også gøre opmærksom på, at Bente Andersen efter stormødet ad flere omgange har været i dialog med minimum to personer fra Liv i Landsbyernes bestyrelse, der har orienteret hende om arbejdsgruppernes arbejde og inviteret hende med i arbejdet. Fremadrettet vil Liv i Landsbyerne invitere til endnu et stormøde d. 30. september, hvor målet er, at vi udvælger otte projekter fra visionspapiret og nedsætter et tilsvarende antal arbejdsgrupper, der vil arbejde på at få projekterne realiseret over de næste to år. Vi håber igen at se rigtig mange borgere fra vores område og selvfølgelig også Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen.
Med venlig hilsen Ditte Jensen og Mikkel Schwab, formand og næstformand for Liv i Landsbyerne

Skanderborg Kommune har lagt op til bredere borgerindflydelse ifm udviklingen af vores lokalområder.

I et indlæg på Facebook blev vi, som borgere i vores lokalområde, opfordret til at komme med inputs. Der var også ytringer om hvorvidt Facebook var det rette forum.
Efter min mening er det vigtigste at inkludere så mange som muligt i debatten. En del har fravalgt Facebook, hvilken jeg trods selv at være bruger, har stor respekt for.
Man kunne også indkalde til et møde, hvor der snakkes. Men det vil også ekskludere mange, som pga af arbejde, private anliggender ect vil risikere at afholde en del fra deltagelse. Desuden er det ofte rart at kunne få tid til at reflektere over indlæg, hvorfor en del mere introverte personer ofte går fra et møde med en følelse af at brænde inde, eller blive overkørt.
Jeg vælger at bidrage til debatten på nettet, på Alken.dk, så må folk gerne både debattere videre på møder, på Facebook, på gaden og i hjemmet, bare debatten kommer.

Og her er så mit indspark.
For det første mener jeg, at en udbygning af Alken gavner både skole, institutionsliv, banedrift, købmand og mejeri. Sikkert meget mere.
Jeg hilser en udstykning bag Anes Høj meget velkommen.
Jeg synes vi skal tænke os om ift trafikmønstret. Som beboer på Anes Høj må jeg konstatere, at vores bilbehov har været to biler, hvilket også gælder over halvdelen af beboerne. Vi ligger nok lidt over gennemsnittet af den beregning, der tæller ca 5 kørsler per husstand om dagen. Men lad os bare tage udgangspunkt i gennemsnittet. Vi kører altså, fra Anes Høj, 70 ture om dagen. De fleste gennem Alkenvej ad Emborgvej til landevejen. Da vores børn var mindre, kørte vi gennem Svejstrup til børnehave og skole.
Med en udstykning bag Anes Høj, med planlagt 22-23 parceller, vil vi få 110-115 kørsler mere, hvis tilslutningen bliver ved Anes Høj. Formodentlig vil denne trafik også for størstedelen gå gennem Alken og resten gennem Svejstrup. Den gående og cyklende trafik vil blive udsat både i Alken og i Svejstrup.
Hvis der kommer flere udstykninger på sigt, vil man selv kunne forestille sig udviklingen. Man vil begynde at kræve lappeløsninger, cykelstier og fortove, hvilket i de fleste tilfælde bare øger hastigheden. Man vil kræve endnu flere lappeløsninger, bump og chikaner. Løsninger der er uhensigtsmæssige og dyre.

Hvad bør man så gøre
Hvis man i stedet lavede tilkørsel til udstykningen ved Emborgvej, ca ved Hans Hansens gård Emborgvej 114, vil man opnå flere fordele.
Man ville undgå trafik af 110 biler (ved første udstykning) gennem Alken og Svejstrup, da man i stedet ledes direkte til landevejen, der er dimensioneret til mængde-trafik.
Hvis der oven i købet på sigt tænkes i en cykelsti, fra tilkørslen til landevejen, er det til gavn for alle i Alken. Måske kan endnu flere lokkes til at cykle i skole, da trafiksikkerheden vil optimeres – faktisk også forbedres for Svejstrups borgere.
Hvis der på sigt kommer endnu en udstykning, vil det nemlig være oplagt at lægge den bag den nye udstykning i retning mod landevejen.
Nu vil kommunens byplanlæggere påstå, at det giver satelitområder ikke at lade trafikken gå gennem byen, at det vil gå ud over lokalhandelen ect. Det er der nogen der har regnet ud. Jeg tvivler på at at disse regneark-modeller tager udgangspunkt i en landsby med Alkens størrelse. Jeg tror at et godt stisystem, fx gennem Anes Høj, og/eller ad sandvejen vil lede lige så mange til Købmanden og til Mejeriet ect., som hvis bilerne skulle ledes gennem byen.
Jeg tror på, at et stisystem vil bringe børnene mere sammen. Der er fællesarealer med forskellige tilbud i byen. Jeg tror ikke på deres teori. 
Det vil blive dyrere at anlægge en vej til nyudstykningen, hvis den skal gå til Emborgvej. Ja, men cykelstier, bredere fortove og bump koster også.
Desuden forekommer det mig også, at tilkørsel ved Anes Høj heller ikke er uden problematikker. 
Der må ikke lægges en vej tæt på banen. Nej, men jeg foreslår også at den godt kan ligge et stykke væk fra banen. 
Lodsejeren vil ikke sælge jorden til at anlægge vejen. Det kommer vel an på prisen! Er det undersøgt?
Det er tåbeligt at spekulere i skattebetalte hovsaløsninger (cyelstier, fortove og bump) blot fordi det koster flere penge at tænke langsigtet.
Hvis vejen bliver anlagt billigt, fx med stabilgrus uden asfalt i første omgang og senere bliver optimeret ifm endnu en nyudstykning, kan det faktisk lade sig gøre.
Eller hvad med at kommunen bidrager økonomisk til sund fornuft?
De bedste hilsner og ønske om en debat der gør os alle klogere.

1. jan. 2018 * Brug for mere - ikke mindre natur. Danmark har igennem EUs habitatsdirektiv forpligtiget sig til at beskytte natur for en række forskellige naturtyper, men ligger i bund inden for EU, når det gælder andelen af Natura 2000 områder. Danmark har derfor generelt brug for mere natur, ikke beskæring i nuværende Natura områder. Området mellem Alken og Mossø er et af de områder, som med høringsforslaget vil miste Natura 2000 status. Dette område har stort potentiale for at beskytte vigtig natur og bør derfor bevare Natura 2000 status. Området er p.t. dyrket, men bør bevare Natura 2000 status, som giver mulighed for i fremtiden at gendanne naturen langs med Mossø. Området har mulighed for at fungere som en buffer mellem landbrug og Mossø og derfor beskytte søen mod eutrofiering. Da området udgør en lille strimmel sandet jord mellem vej og sø, har det ikke stor betydning for moderne landbrug med store maskiner. Der er stor mulighed for at forbedre kvaliteten af dette naturområde, men allerede i den nuværende tilstand er området hvile- og fourageringsområde for knobsvane, sangsvane og grågæs. Havørn, rød glente og rørhøg ses ofte over området. Isfugl yngler i bækken og har fast rute mellem sø og bækken på den anden side af vejen. Hvert forår ses viber, som søger yngleområder. Da viben de sidste år har mistet adskillige ynglesteder i nærområdet og er i stærk tilbagegang i Danmark generelt, er det vigtig at beskytte og forbedre mulige vibe-habitater, især i vores nærområde, hvor vi har noteret at mange vibe-habitater er forsvundet de sidste 10 år pga intensiveret dyrkning. Området er en vigtig korridor mellem Alken enge og Svejstrup Enge og mere lokalt er det placeret mellem et engområde med en bæk mod nord, skov mod vest, ellesump mod sydøst og Mossø mod syd. Det inkluderer også en lille nyetableret sø med et rigt plante og insektliv, hvor også vandsalamander, snog og butsnudet frø er fundet. Der vokser maj-gøgeurt på engen nord for området. I naturpleje er det vigtigt at bevare sammenhængende naturområder og korridorer mellem dem og dermed undgå fragmentering. I høringsforslaget vil sammenhængen mindskes og ellesumpen langs Mossø vil afskæres fra den omlæggende natur. Med en beliggenhed som bindeled mellem skov, eng, sø og landsbyen Alken har området stor naturværdi for folk i området. Det giver ikke mening først at tillade dyrkning inden for et Natura 2000 område og derefter nedlægge det med den begrundelse, at det ikke vil forringe beskyttelsen af de naturtyper og arter. Derimod bør der arbejdes på at vigtige Natura 2000 områder, som fx søbredden ved Mossø, opnår den optimale naturpleje og beskyttelse af vigtige habitater og truede arter.