| 10. mar. 2018 * Sidste generalforsamlingsreferat fra Liv i Landsbyen skrev Eva Nikolajsen efter mødet på skolen 25. februar. Læs referatet her - bl.a. med nyt fra arbejdsgrupperne. Den formelle ramme overtages af Købmanden i Alken, mens arbejdet fortsætter i den nyoprettede forening Liv i Landsbyerne - Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup.
| 25. feb. 2018 * 40 mennesker fra hele lokalområdet var på Bjedstrup Skole i dag til to generalforsamlinger. Den ene i Liv i Landsbyen, der ændrede navn til Købmanden i Alken, hvor den hidtidige styregruppe blev til en valgt bestyrelse. Den anden stiftede Liv i Landsbyerne og fik en bestyrelse på ni. Mere om det hele senere.
| 5. feb. 2018 * Ræsende biler ved Vædebro, cyklesti på Emborgvej og fortove indenfor byskiltene. Den slags trafikale lokale spørgsmål debatteres lige nu livligt på Liv i Landsbyens facebook-side - fordi flere fra foreningen tager til et inspirations- og informationsmøde i Alling om 'Trafikken i din landsby' - og efterspørger input.
| 3. feb. 2018 * Liv i Landsbyen bliver til Købmanden i Alken og Liv i
Landsbyerne stiftes. Det foreslår bestyrelsen i Liv i Landsbyen og styregruppen
for Købmanden i Alken søndag 25. februar, hvor du er inviteret til Liv i Landsbyens
årlige generalforsamling og stiftende generalforsamling i Liv i Landsbyerne kl. 10-13 på Bjedstrup Skole.
Program:
* Velkomst ved Rasmus Arentsen, formand for Liv i Landsbyen, og
brød fra bageren Nr. 24. * Oplæg og diskussion af formålet med den nye forening Liv i
Landsbyerne: Hvad skal kendetegne vores område, og hvordan kan vi som ny
forening få en stærk stemme i dets udvikling?
* Stiftende generalforsamling i Liv i Landsbyerne.
* Købmanden i Alken og Liv i Landsbyerne er vært for en let
frokost til dem, der har lyst.
Baggrund for opdelingen
Liv i Landsbyen blev stiftet for at være rammen om en mængde projekter –
herunder Købmanden i Alken. I Alken og omegn er vi så heldige, at
købmanden har en sund og velfungerende drift, der skyldes en dygtig styregruppe
og et kæmpe engagement fra de mange frivillige, der i det daglige er rygraden i
købmandens virksomhed. For Liv i Landsbyen betyder det, at Købmanden i Alken
kører autonomt og uden indblanding fra foreningens bestyrelse. Henover årene
har bestyrelsens fokus derfor drejet sig væk fra købmanden. Skiftet i fokus og udskiftningerne
i personkredsen i bestyrelsen betyder, at Købmanden i Alken og Liv i Landsbyen
i realiteten ikke deler andet end vores anerkendelse af hinandens vigtige rolle
i vores lokalsamfund – samt vedtægter. De fælles vedtægter har givet anledning
til, at bestyrelsen i Liv i Landsbyen har drøftet, hvor det er bestyrelsens
engagement og virkelyst ligger. Der er ingen tvivl for bestyrelsen om, at
energien ligger i en udvikling af vores lokalområde, som vi definerer som
Bjedstrup Skoledistrikt. Vi ser udviklingen af vores lokalområde som et socialt
og politisk projekt, der involverer et stærkt engagement af områdets borgere og
foreninger på tværs af landsbyerne Alken, Bjedstrup, Svejstrup, Boes og
Illerup. Ingen anden forening har i dag som formål at forene det store
engagement, de mange aktive borgere har i forskellige foreninger i vores
lokalområde. Vi ser derfor behovet for en forening, som vi håber vil blive et arnested
for drømme, visioner og ikke mindst handling, der kan udvikle vores fantastiske
lokalområde. Den forening kalder vi Liv i Landsbyerne, og den vil vi som nu
sidder i bestyrelsen – forhåbentlig sammen med dig og mange andre – gå
helhjertet ind i. Det formelle omkring vedtægtsændringer i Liv i Landsbyen samt
udkast til vedtægter for Liv i Landsbyerne kan du finde her på siden. Vi håber,
du kommer og bakker op om, at vi fortsat har verdens bedste købmand og en ny
stærk forening med fokus på Liv i Landsbyerne Alken, Bjedstrup, Svejstrup, Boes
og Illerup. Ønsker du at komme med et forslag til generalforsamlingen, skal du
sende det til bestyrelsen på mail: mikkelschwab@gmail.com inden 11. februar.
Du er også meget velkommen til at skrive med spørgsmål eller kommentarer.
Med venlig hilsen Bestyrelsen i Liv i Landsbyen og styregruppen for Købmanden i
Alken
Se ændringsforslag til Liv i Landsbyens vedtægter, se indkomne forslag til Liv i Landsbyens generalforsamling, og se udkast til
vedtægter for den nye forening Liv i Landsbyerne.
| 13. jan. 2018 * Indsamling af blød plast fortsætter - vi gør det selv! Efter Alkens forsøgsperiode med indsamling af blød plast i samarbejde med Renosyd, har flere af forsøgs-deltagerne efterspurgt et fælles samlested til deres nye sorteringsvaner. Derfor er der fra i dag mulighed for alle i Alken, at smide deres bløde plast i en fælles sæk i et af brænderummene bag Mejeriet. Der er skiltning, en ikke alt for grim gammel skraldespand til sækken og håbet om, at vi kan skiftes til at køre fulde sække til Værdiparken. Blød plast kan kendes på, at man kan strække materialet mellem fingrene. Blød plast er f.eks. fryseposer, bobleplast, husholdningsfilm, brød-, grøntsags- og frugtposer, indkøbsposer og osumaposer. Også store stykker plast, f. eks. pallefolie eller ballewrap er ofte blød plast. Plasten skal være rimeligt ren, men må gerne være våd, og etiketter skal helst fjernes. Man skal huske at sortere grundigt, for genanvendelsen af den bløde plast er god fornuft. Meget af vores plastik bli'r kun brugt i få minutter inden det bli'r til skrald! Er det ikke lidt tosset? Mange venlige hilsner fra Eva Nikolajsen og Bruno Nielsen.
| 4. jan. 2018 * Liv i foreningen. Søndag 25. februar kl. 10-15 er der generalforsamling i foreningen Liv i Landsbyen, oplyser Mikkel Schwab. Nærmere oplysninger følger.
| | 3. jan. 2018 * Liv i de gamle klude. Søndag 21. januar kl. 10-12 arrangerer Liv i Landsbyen tøjbyttedag
på Bjedstrup skole. Alle er velkomne, og man behøver ikke medbringe tøj. Men tøj til bytning kan indleveres på dagen på skolen eller lørdag 20. januar kl. 10-16 i Købmanden i Alken.
| 4. dec. 2017 * Nyt liv til din garderobe. Søndag formiddag den 21. januar arrangerer Liv i Landsbyen tøjbyttedag på Bjedstrup skole, skriver Bodil Hvelplund. Nærmere oplysninger følger.
|
18. november 2017 * Indsamlingen af blød plast i Alken, som
var et forsøg fra Renosyd, er slut nu. Vi er ca 25 husstande i Alken, som
har fået gratis Minimizere fra Renosyd for netop at bruge dem til at komprimere
det bløde plast-affald, som man (uværgerligt) får i en almindelig husholdning. Forsøget
gik ud på at teste, om disse komprimerede 'plastbolde' kunne klare en
tur gennem sorterings-anlægget sammen med vores andet emballage-affald. Og det
venter jeg spændt på at høre fra Renosyd. Søren Svendsen fra Renosyd har
dog beklaget, at vi ikke havde så meget plast-affald til ham, som han havde
regnet med, så han først kan begynde eksperimenterne nu. Jeg synes personligt,
at det er godt at høre, at vi ikke vælter rundt i blød plast i husholdningerne!
Alle jer, der deltog i forsøget, beholder selvfølgelig jeres Minimizer og
fortsætter nok også med at lave plast-bolde - nu vi inde i vanen. Men vi skal
fremover selv køre dem til Værdiparken, hvor plasten kan omsmeltes og
genanvendes til nye plastprodukter. Alle andre i Alken - og verden! - kan også
frasortere blød plast. Kend det på, at det kan strækkes, hvis man trækker i
det. Og alle andre kan selv købe sig en plast-minimizer, men jeg kan ikke lige
finde en hjemmeside om det (der er kun om Minimizer-BH'er...). Mange venlige,
bløde og plastfri hilsner fra Eva Nikolajsen.
| 31. okt. 2017 * 28 evaluerede vælgermødet, fortæller Mikkel Schwab fra Liv i Landsbyen. Halvdelen synes, mødet hjalp til at beslutte, hvem der skal have stemmen ved valget, men de fleste af de 28 fik dog ikke flyttet stemmen, mens langt de fleste fik mere indsigt i udviklingen af vores lokalområde. Og så er der kommet to reaktioner fra byrådskandidater, der var med: Jesper Arbo Frederiksen fra Alternativet og Martin Dybdahl Andersen fra Socialdemokratiet. Læs smalltalken.
| | 29. okt. 2017 * 60 til vælgermøde. Svinedrift-udvidelse
på Overmarken, et eller to spor på jernbanen - og fremtidig dialog
mellem 'kommune' og lokalområde om udviklingen var blandt temaerne på
vælgermødet på Alken Mejeri. Ti kandidater, 50 deltagere og ingen, der
hverken ville lukke Bjedstrup Skole eller indskrænke togdriften. (Foto: Sanne Dudoret)
| 24. okt. 2017 * Udskiftning i kandidatpanel - og hjemmebagte boller. Borgerforeningerne og Liv i Landsbyen
inviterer til vælgermøde på Alken Mejeri søndag 29. oktober k. 10-12.
Mikkel Schwab oplyser, at der er en radikal udskiftning, idet Katja Hillers erstatter Adele Boe, så de ni kandidater er klar: Peder Porse (V),
Daniel Holm (DF), Claus Leick (SF), Thomas Cordtz (K), Maria Temponeras
(EL), Linda Andrea (LA), Kai Høstrup (S), Katja Hillers (R) og Jesper
Frederiksen (ALT). Borgerforeningen i Boes kommer med hjemmebagte boller.
| 15. okt. 2017 * Ved du, hvem du skal stemme på? En mulighed for at komme tættere på, hvor krydset skal sættes ved kommunalvalget, tilbyder borgerforeningerne sammen med Liv i Landsbyen ved vælgermødet søndag 29. oktober k. 10-12. Mikkel Schwab oplyser, at ni kandidater er klar: Peder Porse (V), Daniel Holm (DF), Claus Leick (SF), Thomas Cordtz (K), Maria Temponeras (EL), Linda Andrea (LA), Kai Høstrup (S), Adele Boe (R) og Jesper Frederiksen (ALT). De tre er fra lokalområdet: Peder, Maria og Adele.
| 9. okt. 2017 * 'Godt gået, Alken'. De sociale arkitekter fra 'Hele Landet' har nævnt vores købmand i dette indlæg - 'Drop rejsen til Barcelona og tag en tur til Klitmøller' i Politiken, skriver Gitte Røn Dalsgaard.
| | 2. okt.
2017 * Mød byrådskandidater på Mejeriet. Søndag 29. oktober kl. 10-12
inviterer Liv i Landsbyen i samarbejde med borgerforeningerne i Svejstrup,
Bjedstrup, Boes og Alken til vælgermøde op til kommunalvalget. Kandidater fra
alle ti partier inviteres til at lufte og debattere visioner og holdninger og
samtidig opleve, hvad der for tiden rører sig blandt folk i vores lokalområde.
Mødet bliver delt op i to temaer, først udbygning, trafik, miljø og
bæredygtighed, derefter skole og dagtilbud, fritid og kultur. Sæt kryds i
kalenderen.
| 20. sep. 2017 * Der var ekstra liv i landsbyerne, da
det store loppemarked åbnede søndag 17. september. I Svejstrup havde de
aftalt et system og slog streger. Det blev til 170 optalte besøg. I
Alken var der ikke samme registrering, men det var tydeligt på de to
store gader, at der var mere trængsel end til daglig. Gitte Røn
Dalsgaard fra Liv i Landsbyen
har siden søndag samlet på tilbagemeldinger. - Det er fælles for dem,
at man især har værdsat det sammenhold, som blev tydeligt i
forberedelserne og på selve dagen. Set med de briller er det klart, at
der kan skabes en synergi, og at der er opbakning til at prøve næste år,
mener Gitte. Der var med 46 boder i landsbyerne Alken, Bjedstrup,
Illerup, Boes og Svejstrup stor opbakning. Gitte takker desuden Birgit
og Ingo Pohle i Alkens gamle købmandsbutik for at sprede budskabet.
| 19. sep. 2017 * Fremtidsdebatten skubbet til efter valget. Den
fremtidsdebat om bl.a. lokalcenteret Alken-Svejstrup-Bjedstrup, der
skulle foregå på et borgermøde 28. september, er blevet droppet indtil
videre, fortæller Mikkel Schwab fra Liv i Landsbyen. Tanken er at
udsætte debatten til et nyt byråd er trådt til. Så slet krydset i
diverse kalendere igen.
|
13. sep. 2017 * 46 loppesteder. På søndag 17. september kl. 10-16 går det løs med
loppemarked/garagesalget ’Lopper i Landsbyen’. Vi er
i skrivende stund over 46 tilmeldte husstande. Det er en stor succes, men det
skulle det naturligvis også gerne blive på søndag, skriver Gitte og Peter Dalsgaard. Derfor har vi netop
opfordret alle deltagerne (og alle andre, der vil hjælpe med at sprede
budskabet) til at dele Facebook-begivenheden og hjemmesiden www.lopperilandsbyen.dk
med deres netværk. Man kan også printe denne plakat og hænge op på arbejdspladser, i hallen, i sit
fitness-center, i Brugsen, Kvickly - eller et andet sted, hvor det er
tilladt. Man kan også printe denne løbeseddel og dele ud til venner,
familie og bekendte. På selve dagen kan man printe dette skilt og
sætte op ved jeres indkørsel, så gæster/kunder kan se, at man finder lopper hos
jer. HVIS VI ALLESAMMEN GØR LIDT - GØR VI TILSAMMEN MEGET! Hvis vi allesammen
bruger bare lidt krudt, kræfter og energi på at sprede budskabet, kan vi i
fællesskab sikre, at vi allesammen får masser af gæster og forhåbentlig mange
kunder på søndag.
| 26. aug. 2017 * Ny SmukFest-kultur så småt på vej. Liv i Landsbyens
50 opryddere har fået positiv omtale i Ugebladet Skanderborg efter det
nye koncept på Skovlunden, hvor festivalfolket i år selv har ryddet mere
op efter sig selv. Liv i Landsbyen - med Jacob Gewitz, Thorbjørn Herrik
og Eva Nikolajsen i spidsen - har skubbet og skubber fortsat i retning
af mere genbrug, mere sortering og mere ansvarlighed på festivalen. Læs
bl.a. Evas forslag om at udbrede konceptet til KærligHeden. Se 'Skovlunden blev en succes' på side 4.
| | 20. aug. 2017 * Nu er over 25 husstande med i 'Lopper i Landsbyen' og der er plads til mange flere, især i Illerup, skriver Gitte Dalsgaard. Tilmelding foregår her.
| | 16. aug. 2017 * 50 hapsede smukt affald. Med sorte sække, traktorer, hapsere og løvriver ryddede 50 aktive fra Liv i Landsbyen mandag-tirsdag op efter Smukfest. I år på det nye område ved Skovlunden, hvor festivalgæsterne især blev opfordret til ikke at efterlade affald. Men ryddes op skulle der nu alligevel. Her under bespisningen mandag. (Foto: Jacob Gewitz) | | 9. aug. 2017 * De14 første loppesteder. Lopper i Landsbyerne søndag 17.
september har nu fået sine første 14 adresser på kortet: To i Boes, tre i Svejstrup, en ved Vædebro, en i Boes Skov og resten i Alken og ultranær omegn. Købmanden i Alken holder ekstraordinært åbent kl. 10-16. Tjek selv Lopperilandsbyen.dk
og se, hvem der er tilmeldt, tilmeld dig selv, find vej og
se eksempler på lopper. Hvem bliver de første i Illerup og Bjedstrup?
| 4. aug. 2017 * Nyt område at rydde i år. Liv i Landsbyen får et nyt område at rydde efter Smukfest, skriver Jacob Gewitz, der beskriver pladsen som meget overskuelig og konkret, hyggelig og midt i skoven. Men
også som en stor opgave, hvor det bliver tydeligt, hvis Smukfest lykkes
med deres nye grønne initiativ, og gæsterne selv tager deres affald med. Adressen er Horsensvej 4, de første 44 har meldt sig på Doodle.
| | 4. aug. 2017 * Tre planter eller et helt hus. Lopper i Landsbyerne søndag 17.
september har nu fået sin egen hjemmeside Lopperilandsbyen.dk, hvor man kan se, hvem der er tilmeldt, tilmelde sig selv, finde vej og se eksempler på lopper. Intentionen er mindst 30 husstande, der åbner havelågen og sælger.
| | 22. juli 2017 * Forberedelserne
er i gang til det store Lopper i Landsbyerne loppemarked søndag 17.
september. Du kan allerede nu begynde at finde frem fra gemmerne. Husk,
at du ikke skal flytte tingene. Kunderne kommer hjem til din garage,
carport, havepavillon eller stue, skriver Gitte Røn Dalsgaard fra Liv i Landsbyen.
| 9. juli 2017 * De første 30 har nu meldt sig. Liv i Landsbyen står igen i år for oprydning på et område efter Smukfest, og de første 30 har meldt sig. Den økonomiske gevinst er 35.000 kr. Bestyrelsen satser på, vi kan blive endnu flere, så det bliver sjovere, hurtigere, mere miljørigtigt og gerne med øget fokus på klunsning af brugbare ting i år. Jens Thor fra bestyrelsen har udover sig selv tilmeldt seks ansatte fra sit firma, Havefolkets Lagersalg i Randers, til den første eftermiddag. Se hvem der ellers tager med - og meld dig til en eller flere af perioderne - på Doodle.
| 27. juni 2017 * Lopper i Landsbyerne. Liv i Landsbyen arrangerer i år et stort loppemarked på tværs af byerne, skriver Gitte Røn Dalsgaard.
Alle kan være med. Vi
åbner vores garager, carporte eller døre til huset. Alt kan sælges fra
lopper, linealer og leverpostejsmadder til liggeunderlag, lædersofaer og
luksusvillaer. Sæt X i kalenderen søndag 17. september kl. 10-17.
Mere information følger efter sommerferien.
| | 25. juni 2017 * Alken er nu en attraktion. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. Liv i Landsbyen
står bag sammen med Friluftsrådet, kommunens Skønpulje og Grønt Partnerskabspulje samt Købmanden i Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn. Bendt Nielsen er ophavsmand.
|
3. juni 2017 * Liv i landsbyen har inspireret Smukfest og kan igen tjene penge til lokalområdet. Foreningen
Liv i Landsbyen har igen i år fået mulighed for at tjene 35.000 kr ved at rydde
op på et campingområde efter Smukfest. Foreningen arbejder for at udvikle og
styrke fællesskabet og kendskabet imellem alle os i de fem små byer og opland. Derfor
har bestyrelsen besluttet, at nogle af de gode penge igen i år kan søges af
borgere eller foreninger i de fem landsbyer Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og
Svejstrup. I kan søge penge til et fællesskabs-styrkende projekt som f.eks.
forskønnelse af en legeplads, en bålplads, en ølbænk eller et fælles
blomsterbed. Hvad kan I finde på? Bestyrelsen vil
derudover igangsætte et projekt, som kan hjælpe os alle i lokalområdet til at
finde fælles visioner for fremtiden. Oprydningen efter Smukfest foregår over
2 eftermiddage (indtil kl. 20.30 ca.) mandag d. 14. og tirsdag d. 15. august på
camping-området bag Vrold Østergård på Horsensvej 4. Man melder sig til
over denne Doodle. Man melder sig til i det tidsrum, der passer bedst. Men der er kun pizza til
dem, der bli'r til spisetid :o) I år sørger Smukfest
for, at der kommer masser af affalds-øer med affaldssortering op på
campingpladsen, de sørger for masser af tomme containere til os under
oprydningen og de er i det hele taget blevet meget inspireret af vores idéer
fra de forrige år! Hurra for os!! Liv i Landsbyen vil rigtig gerne ha' så mange
med som muligt fra hele lokalområdet, så derfor sørger bestyrelsen for
legetanter eller -onkler til de mindste, så forældrene har begge hænder fri. Kryds fingre for godt vejr og få din nabo med - så lærer vi
også ham/hende at kende :o) Kontakt evt. Jacob
Gewitz (20598315 og jacobgewitz@gmail.com) eller Eva Nikolajsen
(26962880 og eva.nikolajsen@gmail.com) for mere info.
| | 21. maj 2017 * Båret af fællesskaber. Søndag 11. juni kl. 14-17 åbner den nye del af Fællespladsen. Både ABAF og Liv i landsbyen er involveret - og så en lang række fonde og puljer. Se den opdaterede projektbeskrivelse.
| 7. maj 2017 * Landsbyfællesskabet i Bjedstrup indvier sin nye grill torsdag 18. maj kl. 18 med fællesspisning, fremgår det af Landsbyfællesskabets facebookside.
Grillen står indtil videre ved huggehuset bag skolen. Man tager selv
kød med til grillen, så laver arrangørerne tilbehør - kartofler, salat
og brød. Tilmelding: Betal 10 kr. pr. snude på mobile pay til 51151703 - børn 5 kr. - senest 14. maj.
| 26. apr. 2017 * Første gang Boes er med. Liv i Landsbyen har i skikkelse af Alice Køppen nu fået sit første bestyrelsesmedlem fra Boes. Se, hvordan bestyrelsen lige nu tæller medlemmer fra Bjedstrup, Boes, Svejstrup, Svejstrup Enge, Alken og Hemstok.
| 23. apr. 2017 * Stativer kun til minimizer-bolde. Hej alle minimizer-ejere og alle jer andre gode mennesker i Alken. Det går forrygende med at indsamle blød plast i stativet udenfor Købmanden i Alken, men også lidt for godt, skriver Eva Nikolajsen. For stativet er KUN beregnet til minimizer-'bolde', ikke til alle mulige andre poser. Eneste undtagelse: Meget store stykker blød plast og bopleplast kan bindes forsvarligt i f.eks. en indkøbspose og kan også godt indsamles. Forsøget
går simpelthen ud på at se, om disse minimizer-'bolde' kan gøre
indsamling af blød plast mulig i hele kommunen, hvis 'boldene' opfører
sig ordentligt i sorteringsanlægget. Alle I
gode mennesker, som også vil sortere blød plast fra deres andet affald,
men ikke har fået en minimizer, må ta' den lange tur til Værdiparken.
Det lønner sig altsammen!
| | 4. apr. 2017 * Forskønnelseshold i aktion i Svejstrup. Gadekæret
- eller branddammen - i Svejstrup er under forvandling, og senest tog
en flok naboer fat med spader, skovler og sten. Heidi Larsson har lagt fotos på Facebook-gruppen Svejstrup Landsbyfællesskab, hvor der er glæde over støtte fra Liv i Landsbyen
på 7.000 kr. til projektet. De penge stammer fra to dages effektiv
Smukfest-oprydning, og der er lagt op til en gentagelse i år.
| | 2. apr. 2017 * 25 husstande i Alken samler blød plast - som forsøgsby. For et år siden i januar lavede jeg 'Træffetid' om
affaldssortering, hvor vi opdagede, at man kan sortere blød plast fra
sit husholdningsaffald, så materialet kan genanvendes, skriver Eva Nikolajsen. Det
ville Renosyd gerne bakke op om, så jeg har nu i godt og vel et år fulgt
affaldsnørden Søren fra Renosyd gennem hans kamp for at skaffe os minimizere, lave vejlednings-flyer og selv
samle stativet til vores indsamlede plast. Og nu kan 25 husstande i
Alken begynde indsamlingen og erklære os for forsøgsby! Så hurra for
Søren! De
bløde plast-'bolde' samles i et stativ ved Købmanden i Alken øverst på
handicap-rampen. Om et halvt år slutter forsøget igen, men vi kan
beholde vores minimizere og bare selv aflevere plasten på Værdiparken. Jeg
deler minimizere ud til dem, som skrev sig på listen for et år siden.
Der er stadig mulighed for at være med. Send mig en sms på 26962880
(først til mølle).
| | 7. mar. 20017 * Morgenkoncert og generalforsamling. Liv i Landsbyen inviterer til generalforsamling søndag 26. marts kl. 10 på Bjedstrup Skole. Vi starter dagen med morgenkoncert med
Alken-koret og et let traktement. Derefter afholder vi generaforsamling.
Liv i Landsbyen er sat i verden for at samle landsbyerne, så vi håber på
at se folk fra hele området. Vi håber også,
at der er en eller flere, som vil deltage i bestyrelsesarbejdet, da vi
har en ledig plads. Vi glæder os til en hyggelig formiddag! Med venlig
hilsen bestyrelsen.
| 30. jan. 2017 * Et søndags-møde bliver generalforsamlingen i Liv i Landsbyen i år, nemlig søndag 26. marts - nok om formiddagen, oplyser Rasmus Arentsen.
| | 15. jan. 2017 * Fælles fodslaw. Sådan har fotografen kaldt billedet fra det årlige møde mellem folk i bestyrelserne Liv i Landsbyen, Mejeriet, ABAF og styregruppen fra Købmanden i Alken. Det gælder gensidig orientering om aktiviteter og evt. fælles planer. (Foto: Pernille Benzon)
| | 4. jan. 2017 * Møde om nybyggeri ved Anes Høj. I samråd med bosætningsgruppen og Liv i Landsbyen vil jeg gerne invitere til informationsmøde om ny mulig bosætning i Alken søndag 22. januar kl. 19 på Mejeriet, skriver Jens Thor fra Hemstok: Projektets ideoplæg er at skabe en udstykning med 12-14 fritstående boliger til en blanding af børnefamilier, pensionister og enlige i tidssvarende arkitektur på marken øst for det eksisterende Anes Høj. Jeg indleder aftenen med et kort oplæg, og efterfølgende er det frit slag for spørgsmål og ideer. Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Evt. spørgsmål kan rettes til Jens Thor på tlf. 60636329 eller jensthor75@gmail.com. (Fotoet er tænkt som inspiration)
| 16. okt. 2016 * Fem projekter får Smukfest-penge. Fem lokale projekter får i år del i de 35.000 kr., som foreningen Liv i Landsbyen tjente ved at rydde op på SmukFest, oplyser Rasmus Arentsen via en video på Liv i Landsbyens Facebook-side. Elevrådet på Bjedstrup Skole får 5000 kr. til en informationsevent til bl.a. nye elever, Bjedstrup Landsbyfællesskab får 4000 kr. til borde, bænke, grillplads, Svejstrup Borgerforening får 7000 kr. til bl.a. at øge biodiversiteten i gadekæret, ABAF får 7000 kr. til shelters, bålhus m.v. på fællespladsen. og Alken Mejeri får 7.000 til at gå videre med lydisolering i salen.
| 3. okt. 2016 * Historier fra gårdene, haverne, pladserne og dammen er på tapetet søndag 9. oktober kl. 10, hvor rækken af gåture i området fortsætter i den smukke landsby Svejstrup, skriver Gitte Røn Dalsgaard. Vi mødes midt i Svejstrup ved dammen og slutter ved legepladsen, hvor vi nyder vores medbragte kaffe. Til børnene har vi lavet en Svejstrup-quiz. Og der er en spiselig præmie til dem, der gennemfører. Liv i Landsbyen og Svejstrup Borgerforening glæder sig til en god tur. Se opslaget om formålet, tider og hvem, der står bag.
| | 17. sep. 2016 * Svampetur ved Ravnsø. Foreningen Liv i Landsbyen samlede lørdag et dusin svampeinteresserede, der bevæbnede med kurve og knive fik lært en masse om bl.a. den uspiselige galde-rørhat og den mere delikate Karl Johan. Suppe på skolen til slut. (Foto: Sanne Dudoret)
| | 11. sep. 2016 * Landsbyvandringen - Ca. 20 voksne og måske 10 småbørn var mødt op i dejligt vejr i Bjedstrup, skriver Jacob Gewitz fra Liv i Landsbyen. Dario Solana bød velkommen og Jacob Højbjerg fortalte interesseret om Bjedstrups historie og Pip Steen medbragte en flot lokalhistorisk kalender, som 6. klasse havde lavet i 2005. Vi hørte om skolen, gik ned til det gamle bageri, ned på Kristinelund og fik en spændende rundvisning og til sidst kaffe i skolegården. På alle måder en interessant og hyggelig formiddag.
| | 6. sep. 2016 * Styrk netværk og relationer - og kom med forslag til, hvilke gode projekter i Dover Sogn, Liv i Landsbyens pulje på 35.000 kr. skal gå til. Ansøgninger sendes senest 1. oktober til rasmusarentsen@hotmail.com.
| 4. sep. 2016 * Landsbyvandring på søndag. Boes i maj og Alken i juni. De to første landsbyvandringer fra Liv i Landsbyen er gennemført, og nu gælder det Bjedstrup. Se opslaget om formålet, tider og hvem, der står bag. '...der er meget derude, vi ikke ved noget om...' Søndag 11. september kl. 10. Mødested ved busvendepladsen i Bjedstrup.
| | 23. aug. 2016 * Svampetur. Liv i Landsbyen inviterer nu lørdag 17. september til skovtur med Jens Maarbjerg fra Svampeforeningen. Se opslaget og tilmeld efter først-til-mølle-princippet til Gitte Røn Dalsgaard.
| | 15. aug. 2016 * Liv i Landsbyen skubber til Smukfests oprydnings-koncept. Foreningen Liv i Landsbyen tjente igen i år 35.000 kr. ved at rydde op efter SmukFest, og som Hanne Lisbeth Nielsen forklarede til Stiften, gjaldt det bl.a. om at kunne sortere til flere fraktioner - se 'Frivillige gad ikke al det 'smid'væk'. Fra RenoSyd kalder projektleder Hanne Lundhus initiativet vigtigt: 'Udfordringen er, at oprydningen skal gå lynhurtigt. Men nu håber vi, at vi kan høste en række vigtige data og erfaringer, så vi udvikle et oprydningskoncept for de øvrige campingområder'. Tovholderne fra Liv i Landsbyen skriver selv bl.a.: 'Og ikke mindst dejligt at festivaldeltagerne og SmukFest har hørt vores opråb om affaldssortering og oprydning mv. Alt i alt var opgaven noget mindre i år, og vi fik sorteret affaldet fornuftigt efter anvisning og i samarbejde med RenoSyd - emballage, metal, luftmadrasser mv.' (Foto: Søren Slebo)
| 3. aug. 2016 * 23 er nu klar med sække, handsker og trailere. Liv i Landsbyen tjener 35.000 kr. ind til et fælles projekt i lokalområdet. Vi rydder op efter SmukFest på Holst Camping mandag 8. og tirsdag 9. august. De sidste dage op til skulle gerne få endnu flere - i alle aldre - med. En stor flok sammen kan for alvor få oprydningen til at rykke. Man melder sig til over Doodle.
| 30. juli 2016 * Mad begge dage - og mindre anarki. Vi har gjort os umage for at oprydningen mandag-tirsdag 8.-9. august kan foregå mere organiseret og mindre anarkistisk end de forrige år, skriver Eva Nikolajsen. Samtidig har vores gode samarbejde med både Renosyd og Smukfest ført til nogle spændende muligheder for at gøre en forskel: campinggæsterne kan nemmere selv sortere deres affald i år, og vi kan få flere ting af værdi væk fra Renosyds ovne. Bemærk: Liv i Landsbyen gi'r mad begge dage! Og bestyrelsen glæder sig meget til at se de mange nye mennesker fra hele området og til at finde et eller flere gode projekter at støtte. Der er plads og brug for alle, også dem, der ikke kan arbejde så meget eller har dårlig ryg. Læs om, hvordan oprydningen skal foregå. Nu er 20 meldt til - og du kan tilmelde dig her.
| | 25. juli 2016 * Derfor er Thorbjørn oprydder igen i år. Læs Thorbjørn Herriks muntre refleksioner over, hvorfor han igen har meldt sig som oprydder til SmukFest for Liv i Landsbyen - og hvad det har at gøre med købmands-skepsis, at hans børn nu kan spille fodbold, en gammel grim mand, der kastede med pengesedler, og en drøm om en shelterplads ved søen. Læs smalltalken. (Foto af Tobias og Thorbjørn Herrik fra byfesten 2015: Søren Slebo)
| 10. juli 2016 * Nu 13 til Smukfest-oprydning. Liv i Landsbyen tager igen i år del i oprydning efter festivalen - og det forlyder, at lokale foreninger og initiativer i år vil kunne få del af fortjenesten på 35.000 kr. - efter ansøgning. Nu har de første 13 meldt sig til en af eller begge dagene mandag-tirsdag 8.-9. august - tilmelding foregår her. Og det smitter, hver gang man kan se nye, der melder sig på. Thorbjørn Herrik, Eva Nikolajsen og Jacob Gewitz går forrest. Læs mere om en usædvanlig udfordring, hvor det ikke bare er godt, men nødvendigt at være mange om det, under 22. marts på Liv i Landsbyen.
| | 30. maj 2016 * 40 med på første landsbyvandring. Lidt stemning fra den medbragte kaffe efter vandreturen i Boes, skriver Jacob Gewitz. Vi var knap 30 voksne og 10 børn, da vandreturen startede ad Smedestien og vandrestien ned til søen og rundt om Boes. Dejlig og smuk tur og hyggelig samvær denne søndag formiddag. (Fotos: Jacob Gewitz). Næste landsbyvandring er i Alken søndag 26. juni. kl. 10. Se opslaget om formålet, tider og hvem, der står bag.
| |
| |
22. maj 2016 * Jo flere vi er - jo sjovere. Foreningen Liv i Landsbyen har igen i år fået mulighed for at tjene 35.000 kr ind til et fælles projekt for vores allesammens lokalområde. Foreningen arbejder bl.a. for at udvikle og styrke fællesskabet og kendskabet imellem alle os i de fem små byer og opland. Derfor skal de gode penge også bruges til noget, som kan understøtte dette fællesskab - men det finder bestyrelsen ud af inden, så vi ved, hvad vi kan se frem til. Vi kan derfor tilbyde to skønne eftermiddage i gode menneskers selskab med oprydning på Holst Camping, hhv. mandag d8. og tirsdag 9. august. Man melder sig til over Doodle. Jo flere vi er, jo sjovere! Og der er pizza, når vi er færdige tirsdag aften! Mandag aften plejer vi at lave sammenskudsmad - det er altså også skønt. Liv i Landsbyen har samarbejdet med SmukFest om at forbedre genanvendelsen af ting og råstoffer. Derfor kommer der i år affaldsøer med affaldssortering op på Holst, der sørges for masser af tomme containere til emballage-affald og metal - og i år skal vi ikke rydde op på området langs bækken! Der bliver (forhåbentlig) lavet en aftale med en hjælpe-organisation om at aftage brugbare telte m.m. (Hvis nogen har viden om en organisation med mod på den slags, må de gerne gi' os besked!). Vi uddeler skilte ved indgangen til Holst i festivalweekenden, så folk kan markere deres gode ting til os. I år kan vi komme ind på pladsen allerede kl. 12, inden andre klunsere får lov. Hvis vi er mange, der kan være der kl. 12 er det godt, så kan man rigtig få noget gjort inden aften. Kryds fingre for godt vejr og få din nabo med - så lærer vi også ham/hende at kende :o) (Foto fra oprydningen i 2015: Jacob Gewitz))
| | 17. maj 2016 * Over 200 følger nu. I januar oprettede Liv i Landsbyen en Facebook-gruppe til at 'styrke fælledskaber, fællesskaber, naboskaber og venskaber på tværs af byerne omkring Bjedstrup Skole og Dover Sogn'. Gruppen har netop fået følger nummer 201 fra hele området.
| | 17. maj 2016 * Alken er forsøgsområde for indsamling af blød plast. I et samarbejde med Liv i Landsbyen forsøger Renosyd sig nu med en kampagne for øget indsamling af blød plast til genanvendelse. Det gælder plastposer, bobleplast og i det hele taget ren blød plast, som giver sig, når man trækker i det, men som jo ikke må sorteres i emballage-beholderen til metal, glas og hård plast - og ellers ryger i alt for store mængder til restaffald. Eva Nikolajsen minder om, at man kan komme af med det bløde plast både på genbrugspladsen i Ry og på Værdiparken i Skanderborg. Renosyd overvejer en samlet afhentning i Alken, men vil først lige se, at vi er kommet i gang. De første 20 kan få en gratis såkaldt minimizer ved at skrive sig på en liste hos Købmanden i Alken. Minimizeren er nem at proppe poserne sammen i, og når de hurtigste 20 har fået sig en gratis minimizer, kan de knap-så-hurtige forsøge sig hos Eva med en sms på 26 96 28 80 eller et prik på skulderen.
| | 13. maj 2016 * Landsbyvandringer i Boes, Alken, Bjedstrup og Svejstrup. Det skal foregå fire søndage henover sommeren, har en gruppe fra borgerforeningerne og Liv i Landsbyen nu taget initiativ til. Se opslaget om formålet, tider og hvem, der står bag. Første gang er i Boes søndag 29. maj kl. 10.
| 13. maj 2016 * Rasmus er ny formand for Liv i Landsbyen, hvor bestyrelsen i det hele taget har fordelt sig på opgaverne. Her får I den nye bestyrelse på et sølvfad. Så kan I lettere kontakte os, hvis der er noget på færde eller gode idéer i luften, skriver sekretær Eva Nikolajsen.
| | 13. maj 2016 * Første måltid i spisekarrussellen foregik bl.a. hos Søren Slebo og Hanne Ravn i Alken, der udover Lars Slebo fik besøg af Steffen, Maj-Britt, Katrine, Amalie og Victoria Frommelt fra Vibelunden. Liv i Landsbyen har taget initiativet, der går ud på at spise et hverdagsmåltid sammen med nye mennesker fra lokalområdet og lære dem at kende. (Foto: Hanne Ravn). Se pjecen for nærmere info.
| 18. apr. 2016 * Penge til ude-møbler, planter og plancher. Kommunens landdistriktspulje har bevilget 20.000 kr. til møbler udenfor mejeri og butik, plantekasser og formidlingsplancher om Købmanden i Alken og Liv i Landsbyen, skriver Pernille Benzon. Vi begynder med at købe møblerne og søger så medfinansiering til resten, så vi løbende kan lave det hele.
| | 18. apr. 2016 * Ny stor bestyrelse. Foreningen Liv i Landsbyen fik valgt flere nye til bestyrelsen søndag. Fra venstre forrest: Rasmus Arentsen (Alken), Mikkel Schwab (Bjedstrup), Eva Nikolajsen (Alken) bag Bodil Hvelplund (suppleant fra Bjedstrup), bagerst i midten Jacob Gewitz (Svejstrup Enge), Gitte Røn Dalsgaard (Svejstrup), Mette Sletskov (suppleant fra Svejstrup), Jørgen Ulrich Raunskov (Alken) og Jens Thor (Hemstok). Ud af bestyrelsen trådte Tove Nyholm, der var med fra begyndelsen i 2012, og Søren Slebo. Med besked fra Boes Borgerforening om, de kan sende en delegeret til bestyrelsesmøderne, når det er muligt, har vi faktisk fået en skøn, bredt sammensat bestyrelse, skriver Eva. (Foto og manipulation: Rasmus Arentsen, der har photoshoppet Jacobs hovede ind).
| | 18. apr. 2016 * Besøg fra Lørslev. Købmanden og Liv i Landsbyen havde i torsdags besøg fra landsbyen Lørslev syd for Hjørring.De har netop stiftet en forening: Lørslev Café og Kulturhus' og købt den gamle skolebygning, som man ser på billedet bag dem. De kom for at høre om oprettelse af vores købmand og cafe, skriver Tove Nyholm, der tog imod sammen med Mogens Andersen og havde en flere timers samtale med dem. Et givende besøg.
| 2. apr. 2016 * Liv Spisestuen. Foreningen Liv i Landsbyen har husstandsomdelt en pjece for at få gang i en såkaldt spise-karrusel, hvor to-tre familier kan mødes et par timer en hverdagsaften til et hverdags-måltid for at møde nye mennesker fra hele området: Boes, Svejstrup, Bjedstrup, Illerup og Alken. Hver tredje gang skal man selv være vært, behøver ikke deltage hver gang - og kan tilmelde sig på spisekarrussel@gmail.com og nævne navn, adresse, telefon, antal personer og gerne alder på børn, så får man en malt før hver spisning. Se pjecen for nærmere info. Kontakter er Kræn Kielsgaard, 21441349, Hanne Ravn, 23259459, Line Klinke, 22988272 og Hanne Lisbeth Nielsen, 25192417. Det gælder i 2016 mandag 9. maj, tirsdag 14. juni og onsdag 7. september.
| 28. feb. 2016 * Fælles styrke. Så er den officielle indbydelse til generalforsamling og foredrag i Liv i Landsbyen arriveret fra Rasmus Arentsen. Det foregår på Bjedstrup Skole søndag 17. april kl. 10-13. Foredraget er ved Paul Natorp fra Sager Der Samler - der 'bakker om om mennesker, der tager sagen i egen hånd, når skoen trykker'.
| 19. feb. 2016 * Inspirationsdag. Til alle i Bjedstrup, Boes, Illerup, Svejstrup, Alken - og yderligere relevant omegn: Sæt et stort X i kalenderen søndag 17. april kl. 10-13. Foreningen Liv i Landsbyen holder kombineret generalforsamling og inspirationsdag. Vi har været så heldige at få Paul Natorp fra Sager Der Samler til at komme og fortælle. Opslag med nærmere program kommer om et par dage. Bedste hilsner fra bestyrelsen / Liv i Landsbyen.
| | 5. feb. 2016 * Folketallet i sognet det højeste siden 2008. Med 1155 indbyggere i 2016 mod 1140 i 2015 er indbyggertallet i Dover Sogn for tiden lidt på vej opad - og det højeste siden 2008, hvor det lå på 1158, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2007 var tallet 1159 og 2011-tallet var et lavpunkt på 1131. Tallene for landsbyer kommer i april.
| | 5. mar. 2016 * Plast-minimizer på vej. Søren Svendsen fra Renosyd har stillet Købmanden i Alken en såkaldt plast-minimizer i udsigt, så det bliver nemt at presse blød plast til genbrug. Læs mere, hvad der skete på Træffetid i Liv i Landsbyen, hvor otte-ti videbegærlige mødte op. Og hvordan man selv kan skaffe en plast-minimizer. | 24. feb. 2016 * Det bløde plast kan faktisk genbruges. Tirsdag d. 1. marts kl. 16.30 kommer Søren Svendsen fra Renosyd til Købmanden i Alken for at snakke om det at indsamle blød plast. Jeg vil gerne invitere alle med lyst til at hjælpe Renosyd, miljøet og os selv med at få endnu flere brugbare ressourcer sorteret fra restaffaldsmængderne til at deltage, skriver Eva Nikolajsen fra Liv i Landsbyen.
| | 13. feb. 2016 * Lad os sortere det bløde plastik fra. Sådan lyder det fra Eva Nikolajsen fra foreningen Liv i Landsbyen, efter en uge med træffetid om affaldssortering. Blød plastik må i dag ikke ryge i affaldsbeholderne til metal, glas og hård plastik, men kan afleveres på Værdicentralen, så det genbruges. Det gælder indkøbsposer, fryseposer, gulerodsposer m.m. som kan sagtens kan genanvendes. Men ikke chipsposer m.m., der knitrer. Så brug ørerne. Se referat fra træffetid fra Eva, der foreslår landsby-indsamlinger af det bløde plast - og få en række fif og fiduser. | 10. jan. 2016 * Almene boliger i Alken på tale - igen. Gennem årene har ideen om små almene boliger i Alken flere gange været fremme - og nu igen, hvor bosætningsgruppen fra foreningen Liv i Landsbyen og netværket Mossø for Mangfoldighed har præsenteret kommunale nøglepersoner for at slå flere fluer med ét smæk: Tiltrække børnefamilier af hensyn til børnetallet på skolen, lette 'generationsskiftet', så husejere kan sælge og stadig blive i byen, og tilbyde boliger til nogle af de mange flygtninge, kommunen får ansvar for at finde bolig til. Både boligselskab og lodsejere, der kunne komme på tale, er forlods positive, og hvis der kommer positive svar fra kommunen, indkalder gruppen til borgermøde om den sag.
| 10. jan. 2016 * Hvordan man bedst sorterer emballage. Træffetid nr. 1, uge 3. Fif og Fiduser – hvad kan vi lære af hinanden om emballagesortering? Kan jeg hjælpe med at holde klimaet nogenlunde stabilt, når jeg sorterer emballagen fra resten af mit affald? I træffetiden kan vi fordybe os i mange spørgsmål, lige fra de helt basale: Hvad er det her 'emballage' for noget? Hvad skal emballagesorteringen gøre godt for? Hvad skal jeg tænke på, hvis jeg gerne vil gøre det ordentligt? Til de mere vidtgående spørgsmål: Hvor kommer emballage-materialerne fra? Og hvor går de hen? Hvad betyder emballagesortering på globalt plan? Alle er hjerteligt indbudt til at komme i træffetiden i uge 3: Mandag 18. januar kl. 16-17, tirsdag 19. januar kl. 17-18, torsdag 21. januar kl. 17-18, fredag 22. januar kl. 16-17. Jeg sidder i mødelokalet bag Købmanden i Alken. Adgang gennem butikken eller gennem den hvide dør for enden af handicap-rampen ved Alken Mejeri. Følg skiltene! Mange venlige og fiffige hilsner fra Eva Nikolajsen
| 2. jan. 2016 * Træffetid. Eva Nikolajsen forbereder et 'klogskabs-træf' om at handle og tænke, så klimaet forbliver nogenlunde stabilt under overskriften 'Fif og fiduser - hvad kan vi lære af hinanden? Læs mere på smalltalken eller Liv i Landsbyens facebookside.
| 13. dec. 2015 * Bageri i Bjedstrup på stand-by. En af arbejdsgrupperne i Liv i Landsbyen, som ville etablere et bageri på skolen, har sat projektet på stand-by, da der p.t. ikke er tilstrækkelig opbakning og energi til at gå videre med projektet, skriver Bodil Hvelplund, der samtidig fortæller om en lille gruppe, der er i gang med at starte en borgerforening i Bjedstrup.
| 1. nov. 2015 * Flere lejeboliger efterlyses. Der er løbende huse til salg i vores område, mens der samtidig er efterspørgsel efter mindre lejeboliger, hvilket det til gengæld kniber med. I kølvandet på fælledskabsmødet på Bjedstrup Skole i september vil en gruppe fra foreningen Liv i Landsbyen og netværket Mossø for Mangfoldighed nu arbejde på at skaffe plads til nytilflyttere. Både nogle af de mange flygtninge, kommunen arbejder på at finde bolig til, og i det hele taget singler, par, unge og ældre, familier, der ikke vil eller har mulighed for at købe. Bjedstrup Skole er nu nede på 69 elever, så bosætningsmulighed for børnefamilier er afgørende. Alle størrelser, men også de helt små lejemål, værelser med adgang til køkken og bad, er der mangel på, da f.eks. flygtninge uden job kun har få midler. Gruppen opfordrer hermed husejere til overveje udlejning - evt. via nyindretning, og vil undersøge muligheder for nybyggeri til mindre lejeboliger i samarbejde med lodsejere, boligselskab og kommune. Med i gruppen er Mads Bentzen, Bjedstrup, Inger Grethe Christensen, Svejstrup, Karin Fosdal, Hans Hornbek, Jørgen-Ulrich Raunskov, Tove Nyholm og Knud Abildtrup, Alken. Tilbud, ideer og forslag er velkomne til Tove Nyholm, Alkenvej 48, 86 57 72 00, 51 90 33 49, tove.e.nyholm@gmail.com.
| | 27. okt. 2015 * En sjov og god dag på skolen. Rasmus Arentsen optog en masse video på det seneste fælledskabsmøde i Liv i Landsbyen. Det er der kommet en fin lille film ud af med masser af glimt fra optakten med diverse øvelser og arbejdet i grupper. Som det fremgår var der en god og arbejdsom stemning, og mange ideer blev født. Heraf udmøntedes en række arbejdsgrupper, der nu er gået videre med tingene. Øverst Trine Birk fra Bjedstrup, nederst Bente Andersen, Svejstrup, og Jens Jacobsen, Alken. Se filmen her. | | 30. sep. 2015 * Bjedstrup-bageri og mere fællesskab mellem de fem landsbyer. Det var to af temaerne på det seneste fælledskabsmøde i Liv i Landsbyen. De to grupper arbejder videre søndag 1. november kl. 10-11 i skolebiblioteket, og nye folk er velkomne, oplyser henholdsvis Bodil Hvelplund og Jacob Gewitz.
| 27. sep. 2015 * Bageri, dronefilm og flygtninge-bosætning. 30 mennesker fra hele sognet mødtes søndag til fælledskabsmøde i 'Liv i Landsbyen'. Med Peter 'Tigermand' Dalsgaard som facilitator blev der arbejdet i fire grupper og konkretiseret ideer - blandt rigtigt mange ideer skal her og nu blot nævnes: Bageri på Bjedstrup Skole som socialøkonomisk virksomhed. Drone-film som reklame for vores område - støttet af Rethink-midler fra Kulturby Aarhus 2017. Aktiv indsats for bosætning af flygtninge, singler og ældre - evt. i nedlagt landbrug, privat udlejning og pavillonbyggeri. Modtageklasse på Bjedstrup Skole for flygtningebørn. Synliggørelse af og mere netværk blandt lokalt erhvervsliv. Dover GF's Sportsfest udvidet til fælles tradition. Rasmus Arentsen klipper på en lille film fra mødet - den ser vi nok mere til.
| | 6. sep. 2015 * Mere samtale og idéudveksling mellem landsbyerne er på dagsordenen, når Liv i Landsbyen holder fælledskabsarrangement på Bjedstrup Skole søndag 27. september kl. 10-13. Indbydelsen med overskriften 'Vi vi se muligheder' bliver husstandsomdelt i hele sognet og lægger op til, hvordan vi sammen kan løfte og udvikle vores fælled/sogn - landsbyerne og området omkring Svejstrup, Illerup, Bjedstrup, Boes og Alken. Se invitationen.
| 29. aug. 2015 * Thorbjørns indlæg vandt gehør, svarer Jacob Gewitz på et spørgsmål fra alken.dk om evalueringen af Smukfest-oprydningen i Liv i Landsbyens regi: På mange måder er det hyggeligt og sjovt at arbejde intenst sammen et par dage, men også hårdt arbejde og noget være svineri. Vi vil gerne, og det er vigtigt at tjene de penge til vores projekter i LIL. Måske kan/skal vi sætte navn på et projekt for hele sognet til næste år? Vi vil gerne have, at festivalen viser meget mere initiativ og medspil ift. affaldssortering, genanvendelse og genbrug. Vi skal være flere til arbejdet, og det skal organiseres bedre. Et lille udvalg bestående af Eva Nikolajsen, Karin Fosdal og jeg (og Thorbjørn håber vi) blev nedsat. Vi skal arbejde med ovenstående og en lang række andre gode forslag.
| | 22. aug. 2015 * Støjberg som lejrchef. Fra en mail-korrespondance mellem Liv i Landsbyen's opryddere fra Smukfest har alken.dk fået lov til at bringe et veloplagt og konstruktivt indlæg fra Thorbjørn Herrik, der gerne tager en tørn næste år, men også har gode ideer. Læs smalltalken. (Foto: Søren Slebo)
| | 15. aug. 2015 * 40.000 kr., flygtningehjælp og behov for evaluering. Tusind tak for indsatsen ved dette år oprydning. Det flotte resultatet er selvfølgelig blevet godkendt og værdsat af festivalen. Det var også flot, at vi får samlet SÅ meget metal og glas, som Lotta Sc hmidt sender til genanvendelse. Og det var super glædeligt, at Bruno Nielsens projekt lykkedes med at samle og sende en lastbil fuld telte, soveposer og liggeunderlag til flygtninge i Grækenland. 40.000 kr. tilsendes os snarest. At samle ind til flygtninge tog lidt ekstra tid, vi startede lidt senere og vi fik desværre lidt regn og når de åbner engen til camping, bliver det en større opgave end som så. Men vi nåede lige akkurat i mål tirsdag aften, inden mørkets frembrud takket være en meget stor indsats af alle, der deltog. Der er ingen tvivl om, hvis vi skal fortsætte med denne opgave, at vi skal være nogle flere, ikke mindst om mandagen. Men dejligt at se flere nye deltagere også. Der er også behov for at udtrykke en forventning til festivalen om at gå meget mere ind ift ressourceforbrug, genanvendelse og genbrug - det vil gøre det hele lidt mere fornuftigt. I september er der et evalueringsmøde med festivalen og et ikke bindende forhåndstilkendegivelse ift næste år. Vi har brug for at mødes inden - derfor indkald til et evalueringsmøde og med fremadrettet dagsorden på Mejeriet i Alken onsdag 26. august kl. 20, og at mange kan og vil komme. Hør indslag fra DR Østjylland om et lortejob og 'Alkenånden'- det begynder to timer og ti minutter inde i udsendelsen. (Foto: Jacob Gewitz) Mange hilsner Liv i Landsbyen/Jacob |
| 13. aug. 2015 * Kulturaften/ købmandens fødselsdag. Fredag 18 september er der kulturaften i Skanderborg Kommune, hvilket Købmanden i Alken/Liv i Landsbyen er inviteret til at deltage i. I den anledning laver vi gøgl, musik og markeds-stemning på pladsen ved købmanden. (Skulle vejret blive helt tosset, trækker vi ind på Mejeriet). Har du noget, du vil bidrage med? – Musik eller anden form for optræden? Eller har du haft en god høst og har lyst til at lave en lille bod? Så henvend dig til: Bodil Hvelplund 61107664, Jytte Elleby 30297495 eller Søs Nielsen 26999959. Løjerne fortsætter lørdag 19. september, hvor vi på dagen selvfølgelig også fejrer købmandens 2-års fødselsdag. Programmet kommer senere.
| 26. juli 2015 * Klar til traktor, hapsere og god stemning.
Til alle venner af Købmanden i Alken og Liv i Landsbyen. Nu er der 14 dage til, at Smukfest er overstået, og vi skal i aktion med oprydningen af Holst Camping og dermed tjene en stor og nødvendig sum penge til Liv i Landsbyen/Købmanden. Det, der er vigtigt nu, er at sikre at vi bliver tilstrækkeligt med deltagere. De andre år har vi været ca. 40 personer om mandagen og ca. 20 om tirsdagen - og dermed har opgaven været overkommelig og tilmed hyggelig for mange :-) Liv i Landsbyen vil hermed gerne opfordre alle til at være behjælpelig med at sikre et stort antal deltagere til årets oprydning !!!!! ALLE er hjertelig velkommen og alle kan deltage og få en opgave, som passer til ens formåen. Vi har brug for traktor/vogn og biler med trailer. Alt andet fornødent som sække, handsker, hapsere, river, øl og vand er på pladsen.
Vel mødt, Liv i Landsbyen / Jacob Gewitz
| 1. juli 2015 * Nyt Fælledskabsmøde på skolen. Der er enighed i skolebestyrelsen på Bjedstrup Skole og i Liv i Landbyen om at afholde et nyt Fælledsskabsmøde for alle i sognet på skolen søndag 27. september. Mere info følger, men folk må gerne sætte kryds i kalenderen, skriver Eva Nikolajsen.
| 11. juni 2015 * SmukFest for tredje gang. Igen i år har vi været så heldige at få opgaven med oprydning af Holst Camping efter Smukfest, og Liv i Landsbyen har sagt ja tak! Håber vi kan mobilisere rigtig mange til at deltage og at det kan blive lige så hyggeligt som de andre år. Mandag 10. august kl. 14 og tirsdag 11 august. Den absolut vigtigste dag er mandag, og det vi ikke når inden mørket bryder frem, ordner vi tirsdag, hvor vi bliver færdige. Alle pengene (35.000 kr.) går til den næsten tomme kasse i Liv i Landsbyen :-) Sidste år samlede vi tillige små 1.000 kr. ind i metal og pantflasker, og mange fik sig et telt eller luftmadras.Jeg vil gerne vide, hvem der kan og vil deltage. Send en mail eller SMS til: jacobGewitz@gmail.com, 20598315.Vel mødt alle venner af Købmanden i Alken, det er NU vi har en god chance for at tjene de nødvendige penge til købmandens udvikling. Alle, store, små, gamle og unge er meget velkomne - der er arbejde til alle. Mange hilsner Liv i Landsbyen.
| 22. apr. 2015 * Konstitueret liv. Tre gamle og tre nye udgør nu bestyrelsen i Foreningen Liv i Landsbyen. Se, hvordan de har konstitueret sig under Bestyrelsen.
| | 26. apr. 2015 * Samsø-erfaringer til hele sognet. Foreningen Liv i Landsbyen stod søndag for temadag på Alken Mejeri, hvor Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi delte ud af erfaringer og arbejdsmetoder omkring fællesskab fra et praktisk og konkret udgangspunkt. Et fyldt mejeri drøftede ideer til nyudvikling - bl.a. mere fællesskab i hele sognet, bæredygtighed på flere ledder, skole, tog og boligsituationen. Estrid Bek og Birgitte Brøbech stopper i bestyrelsen, hvor Søren Slebo, Rasmus Arentsen og Eva Nikolajsen nu går ind. Bodil Hvelplund og Gitte Dalsgaard er nye suppleanter. (Foto: Søren Slebo)
| 5. apr. 2015 * Fællesskab og bæredygtighed. Foreningen Liv i Landsbyen inviterer alle folk i Dover sogn til temadag og generalforsamling søndag 26. april på Alken Mejeri. Kl. 10-12 er der temadag med overskriften Fællesskab og Bæredygtighed: Hvordan kan Skanderborg Kommunes vestlige ’sogn’ – med landsbyerne Svejstrup, Bjedstrup, Illerup, Alken og Boes - stile mod en større fælles indsats vedrørende bæredygtighed? Her tænkes bæredygtighed ikke blot som mindre CO2 udslip og besparelser i husholdningsregnskabet, men også bæredygtighed i det fællesskab vi har og gerne vil bevare og udbygge. Vi tænker både praktisk økonomisk og mellem-menneskeligt. Vi gør det, fordi vi synes det er vigtigt og vi gør det for at overleve som lokalsamfund! Derfor har vi inviteret Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, til en temadag på Alken Mejeri. Hermansen vil levere et oplæg og deltage i en efterfølgende samtale/workshop om hvorledes lokal samfund i fællesskab kan gentænke og omlægge deres energiforbrug, og det vil han gøre på baggrund af mangeårig praktisk erfaring. Skal vi have vindmøller, et fælles biogas anlæg, eller hvad? Kan vi lave om på vore boliger, eller bygge nyt og bæredygtigt, så bl.a. unge, enere og ældre kan bo billigere og på mindre plads? Og hvad med naturpleje, og produktion af frugt og grønt? Vi håber at denne dag kan være et første skridt på vejen videre i en bæredygtig retning. Der er naturligvis kaffe og rundstykker. Kl. 12-13: Generalforsamling - se særskilt opslag. Vel mødt! Bestyrelsen.
| | 26. jan. 2015 * Fælled + fællesskab. I forlængelse af ideen om at arbejde mere med bæredygtighed har bestyrelsen i Liv i Landsbyen anskaffet bogen Fælledskab - af Tor Nørretranders og Søren Hermansen, der er leder af Samsø Energiakademi. Sidstnævnte kommer en dag til Alken og medvirker i en temadag/workshop. Alle kan låne bogen hos Tove Nyholm, læse den og lade den gå videre. Den er både konkret, sjov, filosofisk og nede på jorden.
| 16. jan. 2015 * Bæredygtighed i landsbyen. Efter at købmanden er sat i søen og er godt på vej, har vi i Liv i Landsbyen tænkt over hvad den næste indsats kunne være, i relation til foreningens formål og visioner. Det der gav os mest energi var ideen om bæredygtighed: Hvilke muligheder er der i forhold til fællesskaber omkring vedvarende energi, dyrkning af grøntsager, kvæg m.m. - det er både aktuelt lokalt og globalt. Vi er også inspireret af dem, som siger, at husene bliver for store, nu hvor de unge er rejst hjemmefra. Hvordan får vi nye børnefamilier ind, hvordan kan vore boliger og landsbyer organiseres, så vi kan møde disse behov, og hvordan kan vi være med til at præge en eventuel udbygning af området. Vi har spurgt Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi, og med mange års erfaring angående vedvarende energi, om han har tid og lyst til at komme til Alken og medvirke i en temadag/workshop. Og han har sagt ja. Så vi planlægger at afholde et arrangement i februar eller marts, for at lade os inspirere. I vil høre nærmere snarest. Hilsen Bestyrelsen
| 15. jan. 2015 * Foreninger i samme retning. Bestyrelserne i henholdsvis Borgerforeningen, Mejeriet og Liv i Landsbyen havde igen i denne uge fælles bestyrelsesmøde. Det giver så meget mening at koordinere aktiviteter og arbejde sammen, at det fremover skal foregå hvert halve år, oplyser Estrid Bek.
| | 31. dec. 2014 * Nu også Osuma-fællesindkøb i Sinding. En flok beboere i Sinding nord for Silkeborg er blevet inspireret af Liv i Landsbyen og Købmanden i Alken, oplyser overhøker John Gammelgaard, der var på besøg i februar. Sinding Samkøb's setup står i små 3.000 kr., der er et minimum-køb hos Osuma på 200 kr., ingen payback, men et gebyr på 10 kr., der går til den fælles kasse. Sinding Samkøb begyndte i august og har en ugentlig omsætning omkring 9.000 kr., 12 frivillige og 16 kunder.
| | 25. aug. 2014 * Vores 'dråber i havet' gi'r mere mening end at lade sig rive med af afmagten over affaldsorgiet. Efter SmukFest-oprydningen på Holst er der omsat knap en sæk pantdåser til 198,50 kr. Og, ja, jeg havde hver eneste dåse i hånden, som I havde været så fantastiske at samle ind, for at finde dem med pant! Resten af dåserne, nemlig 18 propfulde sække, blev kørt til jernhandlen i Horsens, hvor vi fik 211,50 kr. for dem. Så i alt 410 kr. oveni de 35.166 kr! (Med ekstra pant gav det ialt 576, tilføjer Jacob Gewitz)
Men vigtigst af alt: For hver 96 dåser, der blev genbrugt, blev der sparet ligeså meget energi, som en bærbar computer bruger på godt en måned! Tænk lige lidt over det. Jeres indsats med dåseindsamling betyder mere end ømme rygge og trætte arme og en sjatskilling hos skrothandleren. Der bruges ufattelige mængder energi til først at fjerne de skove, der vokser på de områder, hvor bauxitten, råstoffet til aluminiumsfremstilling, ligger i jorden. Ofte tropiske og subtropiske skove, som i stedet bliver til kæmpestore åbne miner, livløse kratere. Der bygges kraftværker, kun for at forsyne aluminiumsfabrikkerne med elektricitet, når bauxitjorden blandes med kaustisk soda, opvarmes til 1000 grader og aluminiumoxid elektrolytisk udvindes. Ud af fire ton bauxitjord udvindes ca. ét ton aluminiumoxid. Restproduktet er højgiftigt og hældes ofte bare tilbage i de huller, der opstod ved opgravningen. Eller det ligger i åbne deponier, med fare for lækager. Når aluminiumoxid videreforarbejdes til aluminiumprodukter, skal der igen en masse energi til og der udledes desuden perfluorcarbonater, som er ca. 9000 gange mere skadelige end CO2 i forhold til global opvarmning. MEN! Når aluminium genbruges, skal der kun bruges 5 pct. af den energi det blev fremstillet med og der udledes også kun 5 pct. drivhusgasser i forhold til udvindingen! Og man kan bruge 'gammel' aluminium igen og igen og igen - det bli'r ikke ringere af den grund.
Derfor vil jeg gerne takke for oprydningsholdets opbakning og hårde slid - vores 'dråber i havet' gi'r mere mening end at lade sig rive med af afmagten over affaldsorgiet på Holst. Campingstolene, vi sorterede fra, er nok også lavet af aluminium :o)
Mange genbrugelige og venlige hilsner fra Eva.
| 15. aug. 2014 * 35.166 kr. - 300 øl - og ømme rygge og ben. Tak for sidst og tusind tak for indsatsen med oprydningen på Holst Camping efter Smukfest, skriver Jacob Gewitz fra Liv i Landsbyen til de 32 frivillige, der var med. Fællesskabet i Alken er blevet 35.166 kr. og 300 øl rigere. Vi har også fået en del ømme rygge og ben. Det var også rigtig hyggeligt, og når vi er mange nok, er det jo faktisk rigtig fedt. Det var lidt nemmere og overskueligt i år end sidste år, og da Stig fra festivalen kom og godkendte, var der flere der gav udtryk for, at vi også er med næste år - er vi det og hvem er klar næste år? Der dog ingen garanti for det gode vejr og at festivalen ikke har brugt deres nødcamping ud langs bækken. Håber I melder positivt tilbage. Hvor får vi (Alken) så mange penge så relativt enkelt? Det handler om, at vi er mange, specielt mandag, det er det afgørende. Så mandag 10. august 2015 kl. 13! Sms til 20598315 eller mail til jacobgewitz@gmail.com.
| 7. aug. 2014 * Nu 25 til oprydning. Nu er vi 25 til oprydning efter festivalen - det går dejligt fremad, skriver Jacob Gewitz fra Liv i Landsbyen, der i år giver pengene til Mejeriet. Og der er bestemt plads til og behov for flere, store som små, alle kan bidrage. Der skal bl.a. sørges for mad og sorteres værdier. Sms til 20598315 eller mail til jacobgewitz@gmail.com.
| 4. aug. 2014 * Knap 20 tilmeldt. Nu er vi knap 20 til oprydning efter Smukfest begge dage. Der er virkelig brug for så mange aktive som overhovedet muligt, skriver Jacob Gewitz. Der er mange forskellige opgaver og noget for alle. Selvom man ikke synes, man kan holde til det hårde arbejde med at samle affald, skal man ikke holde sig tilbage - der er brug for og plads til alle! Og jo flere vi er, jo bedre og sjovere er det. Sms til 20598315 eller mail til jacobgewitz@gmail.com.
| 31. juli 2014 * Kun 10-12 tilmeldt oprydningen. Jacob Gewitz har indtil videre positivt hørt fra 10-12 personer til at være med til oprydningen efter Smukfest og efterlyser flere tilmeldinger. Helst tre gange så mange. Vi starter oprydningen mandag 11. august kl.12 og klør på alt det, vi kan, indtil det bliver mørkt. Tirsdag aften håber vi at være færdige. Jo flere vi er, jo bedre, så vær gerne med til, at få mange til at deltage. Man må rigtig gerne medbringe trailer - både til at køre frem og tilbage til containeren, men også til at køre de brugbare ting til Alken. Send venligst en sms (20598315) eller mail til mig om din deltagelse - om hvornår og hvor meget i kan deltage, gerne så meget som muligt selvfølgelig. :-).
| 4. juli 2014 * Drikkevarer finder vi nok på pladsen. Smukfesten og vores oprydningstjans på Holts camping 11. og 12. august nærmer sig. Vi tjener derved rigtig mange penge til gavn og glæde for fællesskabet i Alken, i år 35.000 kr., skriver Jacob Gewitz. Jeg vil opfordre folk til at tilmelde sig hos mig, således vi kan få et overblik over, hvor mange vi bliver, og hvornår og hvem, der vil yde en indsats. Oprydningen starter mandag kl. 12 og fortsætter, indtil mørket falder på. Vi tager alle lidt mad med og vi arrangere en lille 'fællesspisning' i teltet på et tidspunkt. Drikkevarer finder vi nok på pladsen. Tirsdag er der mulighed for et oprydningshold med start om formiddagen, men de fleste vil nok møde op om eftermiddagen. Tirsdag aften skulle vi gerne være færdige. Arealet i år er mindre end sidste år og formodentlig mindre beskidt, fordi det kun er for festivaldeltagere. Jo flere vi er, jo sjovere og hyggeligere er det, og jo mere føler vi, at det rykker godt fremad. Vi har brug for så mange deltagere som muligt, også gerne børn og unge. Der er opgaver til alle. Endvidere er der brug for nogle biler med trailer eller traktor med vogn o.lign. I år er campingarealet indhegnet, og alt hvad der kan bruges / genanvendes tilfalder os. Vi vil organisere en indsamling af brugbare ting og sager til salg eller uddeling til kommende festival deltagere blandt byens børn og unge :-) Endvidere vil vi forsøge at fordele affaldet, så det bedst muligt kan genanvendes. Sidste år kørte Bruno og Eva på losseren med flere læs metal !!!! Send en SMS eller mail om deltagelse på 20 59 83 15 - JacobGewitz@gmail.com
| 9. juni 2014 * Smukfest-indtægt til Mejeriet i år. De omkring 35.000 kr., vi kan tjene ved aktion oprydning efter Smukfest 11.-12. august, skal i år gå til Alken Mejeri, så Mejeriets bestyrelse kan disponere over pengene, kan man bl.a. læse i referatet fra det seneste bestyrelsesmøde i Liv i landsbyen. Læs det her.
| 18. maj 2014 * Vi skal være rigtig mange igen. Forberedelserne til Smukfest gået i gang, herunder oprydningen. Og det er her, Liv i Landsbyen kommer ind i billedet, skriver Jacob Gewitz. Vi har i år indgået stort set samme aftale som sidste år. Hvilket vil sige 35.000 til Liv i Landsbyen. I år vil der ikke være camping på venstre side af bækken og kun halvvejen ud. En forudsætning for at alle kan og vil være med, er at vi er rigtig mange deltagere. Så bliver den enkeltes indsats overskuelig, det er hyggeligt og vi rykker sammen - meld venligst tilbage pr. mail, om du deltager i år, om dine børn er med :-) og hvornår du møder. Oprydningen finder sted mandag 11. august fra kl. 12 og tirsdag 12. august. Igen i år skal vi være færdige med oprydningen tirsdag aften.
| 18. maj 2014 * Endnu mere ud af Smukfest-affaldet. Mange Alken-frivillige blev sidste år overraskede over mængderne af brugbart affald, der bare kyles ud under oprydningen efter festivalen. (Og bandede over nedjokkede skodder og splintrede shotglas i græsset). Eva Nikolajsen er sammen med Jacob Gewitz i dialog med Smukfest om bl.a. bedre sortering og flere containere til bl.a. emballage. Eva, der vil gøre affald sjovt, er ved at udvikle på en 'skod-fanger' og efterlyser andre, der vil være med til at få ideer til bedre genanvendelse af teltdug, liggeunderlag og alt det andet. Kontakt Eva her.
| 10. apr. 2014 * Else-Marie foreslår friplejehjem. For at få liv i lokalsamfundet vil jeg gerne foreslå, at vi undersøger muligheden for at etablere et friplejehjem, skriver Else-Marie Karlsen fra Svejstrup. Det er en selvstændig institution, som ledes af en bestyrelse på 5-7 personer - uden kommunal indblanding. Visitation og økonomiske forhold for beboerne er de samme som i kommunalt regi. Det koster omkring 40 mio. kr. at bygge et friplejehjem, og store dele kan lånes med statsgaranti, samt andre lån, men der skal selvfølgelig også skaffes penge selv. Synes man at dette skal undersøges nærmere, kan vi kontakte Klejtrup Friplejehjem med henblik på et besøge det og se, hvorledes det fungerer. Vi kan også kontakte en konsulent, der kan fortælle mere detaljeret om etablering af et sådant projekt. Interesserede kan henvende sig til Else-Marie Karlsen med henblik på at danne en interessegruppe.
| 7. apr. 2014 * Nye kasketter. Tak for god opbakning til generalforsamlingen og i arbejdet omkring Liv i Landsbyen, skriver bestyrelsen, der har nyfordelt kasketter - se hvordan her. Vi oplevede i bestyrelsen en god generalforsamling med mange gode ideer til det videre arbejde. Vi vil på de næste møder tage fat på opsamling på visioner fra generalforsamlingen, med henblik på, hvordan går vi videre med bestyrelsesarbejdet samt afklare forretningsorden.
| 5. apr. 2014 * Regnskaber og budgetter. Se revisor Michael Viskums regnskaber for 2013 og budgetter for 2014 for både Liv i Landsbyen og Købmanden i Alken her.
| 30. mar. 2014 * Virkeligheden overgik drømmen. Sådan udtrykte Jens Jacobsen det bl.a. under generalforsamlingen i Liv i Landsbyen, hvor 40 medlemmer kunne se tilbage på et år, hvor Købmanden i Alken åbnede - 'autonomt og tjekket', som Birgitte Brøbech karakteriserede arbejdet. Drøftelserne om nye projekter kredsede bl.a. om at styrke udviklingen i hele vores område, styrke fælles faciliteter omkring købmand og Mejeri, det socialøkonomiske element - og samle energien om det, der er i gang nu. Mange nye ideer kom på tavlen. Jens Jacobsen og Peter Gregersen stopper i bestyrelsen, hvor Estrid Bek fortsætter og Jørgen-Ulrich Raunskov er ny. | 26. mar. 2014 * Også Peter stopper i Liv i Landsbyen. Peter Gregersen stiller ikke op igen til bestyrelsen i Liv i Landsbyen ved generalforsamlingen søndag 30. marts kl. 10.30-12.30. Så der er brug for nye kræfter. På mødet skal der bl.a. drøftes langsigtede formål og de næstkommende aktiviteter og projekter. Se indkaldelsen.
| 10. mar. 2014 * Jens stopper i Liv i Landsbyen. Efter at have været formand siden starten på Liv i Landsbyen stiller Jens Jacobsen ikke op igen ved generalforsamlingen søndag 30. marts kl. 10.30-12.30. På mødet skal der bl.a. drøftes langsigtede formål og de næstkommende aktiviteter og projekter. Hvis du ønsker at stille forslag om andre punkter, skal du sende dine forslag til Jens Jacobsen, Emborgvej 104, jensinge@mail.tele.dk, senest 14 dage inden. Se indkaldelsen.
| 22. feb. 2014 * Samarbejde, formål og overlap. Bestyrelses-medlemmer fra de tre foreninger, ABAF, Mejeriet og Liv i Landsbyen har på et fællesmøde bl.a. drøftet samarbejde og evt. overlap i formålene. Fremover skal der være et årligt fællesmøde før generalforsamlingerne, og de respektive formål skal kigges efter i sømmene, fremgår af et referat.
| 8. feb. 2014 * Pilen peger på Ølstrup - ikke Alken og Dover Sogn. Region Midtjyllands landsbypris 2014, hvor Alken og Dover Sogn er indstillet som en af ni kandidater, tegner nu til at gå til Ølstrup nord for Ringkøbing. Det har både et ekspertudvalg og et rådgivende udvalg nu peget på. Læs mere. | 2. feb. 2014 * Tre vigtige møder. Efter et år, hvor broderparten af den frivillige energi i Alken er gået til at få gang i Købmanden i Alken, er det tid til status i tre foreninger med hvert sit formål, hver sin dagsform og mange af de samme medlemmer. Alle tre er dybt afhængige af bred tilslutning til generalforsamlingen - ikke mindst, så bestyrelserne ved, hvor de står: Onsdag 26. februar i ABAF, torsdag 13. marts kl. 19.30 i Mejeriet og søndag 30. marts kl. 10 i Liv i Landsbyen. God tid mellem møderne - husk krydser.
| 3. jan. 2014 * Altid en der kan bruge en sav og en hammer og en anden kan synge og få gode ideer. Formanden for Landsbysamvirket, Lars Andersen, begrundede, hvorfor Alken og Dover Sogn blev Årets Landsby frem for Hylke og Voerladegård. Læs hele hans tale her. | | 3. jan. 2014 * Et stjerneeksempel og en borgmestertale. Fredag formiddag modtog Alken og Dover Sogn kommunens landsbypris 2014 ved en ceremoni i Købmanden i Alken. Jens Jacobsen, Estrid Bek og formand Lars Andersen fra Landsbysamvirket talte. Og hele borgmester Jørgen Gaardes tale blev foreviget i et videoklip på 7.14 minutter. Øverst taler Olga Keis med Gaarde, nederst modtager Jens den fotovenlige check fra Lars Andersen. (Fotos og video: Sanne Dudoret) | |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
| |
|
| | Se, hvem der er med i bestyrelsen.
| | Følg med på Købmanden i Alken.
|
| |
| | Uge 33 * Hanne Lisbeth Nielsen og Bodil Hvelplund tømmer slatter under oprydningen på Smukfest, (Foto: Rasmus Arentsen)
| | | Wilkommen in Alken. Foran
Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos,
forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I
en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på
dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret
shelter-nutid i Alken og Omegn.
| | | Med sække, 'hapsere' og river som væsentlige redskaber forvandlede oprydderne fra Liv i Landsbyen tålmodigt rodede og beskidte campingpladser til grønne marker. Ifølge Jacob Gewitz blev der lagt 300 mandetimer efter SmukFest - og det gav 40.000 kr. (Foto: Lene Bay) | | Brændehuggerne til fordel for Købmanden i Alken og varmen i masseovnen saver, samler og stabler brænde i Boes Skov. Kom og vær med. Kontakt Jytte Elleby, 30 29 74 95.
|
| |
Første købmandsfilm. Finn Mathiasen fra ABCFilm har klippet 2.49 minutters optagelser fra de to festlige dage sammen. Se Ny købmand i Alken
|
Bliv medlem af Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt. Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup. Kontingentet er 0 kr. - og det er vigtigt, vi er mange. Meld dig ind.
|
Det første projekt i Liv i Landsbyen er Købmandsprojektet i Alken |
VISION for hele det socialøkonomiske projekt, samt for Den Sociale købmand.
|
Referat fra generalforsamling i Foreningen Liv i Landsbyen 2013
Vedtægter for Liv i Landsbyen |
Spillemænd på torvedag i juli 2011. Se Peter Gregersens videoklip. |
|
| |
|
Arkitekt Hans Lyngsgaards perspektivtegning situationsplan og stueplan, marts 2012. |
|
Projektbeskrivelse for en købmandshandel - på længere sigt 'kulturkøbmand' - baseret på frivillig arbejdskraft og samarbejde med Skanderborg Aktivitetscenter, september 2011.
|
Ansøgning til civilsamfundsstrategien om socialøkonomisk projekt, januar 2011.
Pressemeddelelse fra Købmandsgruppen, november 2010 |
|
|
Meget større foto fra den novemberlørdag i 2010, hvor 105 kunder stillede op til foto |
|