| |  | | Byfestbladet 1995 havde en stregtegning fra Jens Langkjærs hånd på forsiden: Emborgvej set fra vest. | 4. dec. 2021 * Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år. 1995 i Alken var i den periode, hvor der stadig eksisterede to foreninger, der siden smeltede sammen til den nuværende ABAF: Den ældste - borgerforeningen - og den nyeste - Alken Station. Flere var med begge steder. Bestyrelsen i borgerforeningen var det år Poul Westesen, Carsten Jensen, Birgit Pohle, Eric Ballowitz og Kirsten Pedersen, mens Anna Larsen var trådt ud. Revy, dilettant og vinter-foredrag prægede aktiviteterne, mens et cykelløb Mossø rundt var nyt. 18 medlemmer holdt venskabsby-traditionen Alken-Alken-Alken ved lige og tog på sommertur til Alken Belgien, hvor bussen kørte fast og måtte trækkes fri, som Max Pohle beskrev.
I Alken Station stod Jytte Elleby for cirkeldans, Lis Norlander for motionsgymnastik, mens Ingrid Robak, som dengang hed Kaas, annoncerede en nyskabelse - Alken-koret - og optimistisk skrev i byfestbladet: "Vi bliver garanteret gode!" Fællesspisningen var godt i gang, og 15 unger med i tirsdagsklub på mejeriet, oplyste kasserer Claus Madsen. Byfestbladet bragte et interview - Med kolpetøj og åleruse - med Casper Jacobsen, der sammen med Helga siden 1950 havde boet på Emborgvej 109, hvor i dag Thomas Tjørnehøj og Maiken Wang Larsen bor. Om fiskeri, rusereparation og fjerkræhold. Om hans stolthed over, at Alken selv havde samlet ind til gadelys - og ærgelse over modstanden mod fortov.
|  | | Bemærk gavlmaleriet, hvis rester stadig kan anes på gavlen nu 27 år efter, og søjlen ved indgangen, der i opsparingstiden op til købet var perfekt til at måle, hvor mange penge, vi var oppe på. | | 30. jan. 2021 * Alken 1994: På vej mod at købe mejeriet. ”Købegruppen”
etableret. Med eftertidens
Alken-briller på er der vist ingen tvivl om, hvad den store begivenhed i 1994
var: Mere og mere håndgribelige planer om at overtage mejeriet, efter at kunstcenteret
var nedlagt i 1991 og foreningen Alken Station kom til i 1992. Byfestbladet
1994 kunne berette om en ansøgning til Ry Kommune om en kommunegaranti og
stiftende generalforsamling for den nye forening i august. ”Købegruppen” og en
spareklub var nedsat, og Mogens Andersen og Søs Nielsen kunne orientere om en
forventet årlig omsætning på 90.000 kr. Alken Station havde gang i musik, dans,
bordtennis, foredrag, fællesspisning, fugleture, værestedsaftener, marked og
fester. En fritidsklub for 10-14-årige var på vej. Borgerforeningen havde
doneret maling til de stadig lejede lokaler, og Store Bededag blev den nymalede
sal indviet til konfirmation. I borgerforeningen havde Birgit Pohle og Eric
Ballowitz afløst Joan Pedersen og Poul Erik Mønsted, og sluttet sig til Poul Westesen,
Carsten Jensen og Anna Larsen.
Bladet rummede et interview med Ejner og Anna ”Post”, der boede på Emborgvej 100,
hvor i dag familien Drost bor. Om at være postbud i Alken og omegn fra 1946-1984
- på cykel og siden i en Morris, og i nogle år med pakkeudlevering fra privaten. Om
kaffe hver eneste dag i 24 år i træk hos Agnes i Emborg, og forvekslet post,
fordi der ikke var noget der hed gadenavne og husnumre på landet dengang.
|  | | Gary Craig, Søs Nielsen, Anne Grete Viborg, Berit Werner Hansen og Poul Ganer fra den første bestyrelse i 'Alken Station'. Claus Madsen var også med. | 13. nov. 2019 * Alken 1993: Dilettant for første gang i Alken, 'Alken Station' lige så stille i gang og belgisk-tysk besøg. 1993 blev året, hvor borgerforeningens dilettantforestilling for første gang kunne opføres hjemme i Alken, og det var ikke nødvendigt at arrangere bus til Jaungyde. Formand Poul Westesen kunne i byfestbladet berette om hele 200 solgte billetter til de tre forestillinger. Efter foreningen 'Alken Station' var en realitet og lejede sig ind på mejeriet kunne det lade sig gøre. Formand Søs Nielsen lagde ikke skjul på, at det kneb med tilslutningen til aktiviteterne og at bygningen trængte til vedligeholdelse indvendigt, men der blev både afprøvet aftener med uldspinding, fælles lave-julegave-hygge udover fællesspisning, kortspil og bordtennis, nytårsfest, Luciaaften, katten-af-tønden og afrikansk dans. Ry Kommune skænkede også en raku-brændeovn og foto-fremkaldeudstyr til forsamlingshuset. Borgerforeningen fortsatte samtidig med sine traditioner - Alken-Alken-Alken betød i 1993 venskabsbesøg fra Alken i Tyskland (6) og Alken i Belgien (58). Så: Silkeborg-besøg, ud med Hjejlen, op på Himmelbjerget og gallaaften på Alken Station med gaveudveksling, tur til Fregatten Jylland og glasmuseum. Rideklubben kunne mønstre hele 73 medlemmer og berette om to stævner, mens Estrid Andersen (nu Bek) havde gang i legestue med ture i naturen og til børneteater. Byfestbladet rummede et interview med Grethe Damgaard, der i 1924 var født på Enggården, der dengang var et noget afrakket husmandssted, hvor man havde stok med i seng for at klare rotterne... Læs Pigen fra Enggården om mælkekuske fra Alken Mejeri, dansepavillon på Dakbjerg og mange adresser rundt om i Alken gennem årene.
|  | | (Stregtegningen af den gamle købmandsbutik er Søs Nielsens og den var på forsiden af byfestbladet 1992.) | 14. sep. 2019 * Alken 1992: ’Alken Station’ blev født, Hertha drog videre og
kampen om skolen lykkedes. 1992 var blandt andet året, hvor et flertal stemte nej til
Maastrict-traktaten, og en tysk filminstruktør optog en lille
film om de mærkelige danskere og en lille landsby med mange nej-sigere: Alken, hvor åbningsscenen
var Inge Schøler, der spillede cello i det gamle vaskehus, hvor hun boede
dengang. Borgerforeningen stod for dilettant i
Jaungyde Forsamlingshus – og der kom for første gang drenge med i
rideklubben. I marts præsenterede
Steiner-folkene bag levefællesskabet Hertha ideen om at bygge ved Alken. Der
var både tilhængere og modstandere i byen af at få Hertha som en stor
nabo-bebyggelse, og da de ikke fandt egnet jord til salg ved Alken, kiggede de
mod Boes Vestergaard. De endte ved Herskind, hvor landsbysamfundet, der rummer voksne udviklingshæmmede og såkaldt almindelige borgere, siden har vist sig særdeles levedygtigt.
Alken Kunstcenter
havde drejet nøglen i 1991, og aktiviteterne havde sået frøet: Alken skulle da have
eget forsamlingshus. Foreningen ’Alken Station’ blev født, og i byfestbladet
berettede Anne Grete Viborg om den første generalforsamling og lejeaftale om at
bruge Mejeriet. 8. februar klippede Rys borgmester, Alken-borger Ib Madsen (S),
silkebåndet over, og det indledte en epoke, der jo har udviklet sig lige siden:
Teater, banko, video, film og foredrag, dans og ikke mindst månedlige
fællesspisninger med 50-60 spisende. Også legestue for børnefamilier fungerede –
det gjorde en ældreklub til gengæld ikke. I begyndelsen var 40 husstande og 15
enkeltpersoner medlemmer, og 1992 bød på 15 private fester i den store sal.
Byfestbladet bragte det år også et interview med Agner - ældste barnefødte i Alken - født i en familie, der i bogstavelig forstand var med til at bygge stations-flækken Alken op. Agner havde oplevet damperen med pap på Mossø - og havde fra 1948-1963 stået for kontrolsted i Alken, hvor arbejdsløse arbejdsmænd gik til kontrol.
Årets drama blev en
markant opbakning fra hele lokalområdet mod en pludselig trussel om at lukke
Bjedstrup Skole som selvstændig skole. I Kulturudvalget havde Socialdemokraterne, Konservative og Tværsocialistisk Kommunalgruppe indstillet,
at skolen med udsigt til bare 44 elever skulle lægges ind under Mølleskolen i
Ry – og skolebestyrelsen var end ikke blevet hørt først. Skoleleder Gunnar
Sørensen vidste det godt, men var pålagt ’tjenstlig tavshed’. En selvbestaltet
gruppe - ’Bjedstrup Skoles Venner’ - indkaldte til et hedt rabaldermøde næste
aften, og 150 mødte op. Der var modstand mod ’Ry-ekspansionisme’, mange hug til
Mølleskolens leder Bent Dahl, opbakning til selvstændighed, lokal tilknytning og
skolen som kulturcentrum. At lærer Pip Steen oplæste en kærlighedserklæring til
den lille skole, hvor alle kender alle, vil huskes af mange. 15-20 gik med i en
aktionsgruppe for at redde skolen, så der blev de næste dage og nætter påvirket lokalpolitikere i alle
partier og lister, samlet argumenter og deltaget i medieindslag. Før et
ekstraordinært byrådsmøde blev forslaget overraskende trukket tilbage i
kulturudvalget, for politikerne havde lyttet til argumenterne! Næste morgen var
der gammel dansk, kagemand, sodavand og champagne, og femte klasse trak de små
elever med i kædedans rundt i gården, for skolen
var reddet. En græsrods-rundspørge i skoledistriktet med stigende
tilflytning viste en sandsynlig stigning i elevtallet år for år – frem til 85
elever i 1995-1996, og arbejdet for at bevare den lokale skole gav væsentlige
kontakter og alliancer på tværs af landsbyerne. Det lykkedes at holde sammen om
at bevare skolen med egen leder og skolebestyrelse.
|  | 17. maj 2019 * Alken 1991: Anes sidste år, nej til byzone og forbedret
renseanlæg. Januar 1991 begyndte med et dødsfald, hvor Ane
Sørensen, der siden gav navn til Anes Høj, døde 85 år gammel. Ane havde som lille
pige arbejdet i tørvene i Svejstrup Enge med de mange storke, var kendt for
sine gigantiske kaffeborde og havde en samlende rolle i byen, hvor alle børn
kaldte hende ’Bedste’. Læs Søs Nielsens historie om hende fra 2006: Ane - hele byens Bedste. I marts og april var der i 1991 to
velbesøgte møder på Kunstcenteret, der iøvrigt måtte stoppe det år. Oplægget til kommuneplan 1990-2002 i
februar havde lagt op til byzone i Alken med mulighed for hurtigere udbygning
end de ti nye boliger på fire år, der den gang gjaldt for en landsby i landzone.
Tilhængere slog på nødvendigheden af udbygning for at sikre købmand, skole og
trinbræt. Modstandere forudså, at byggeriet ville eksplodere, så Alken ville
blive en soveby, hvor folk ikke længere kendte hinanden, og at en ny foreslået
udstykning mellem Alken og sommerhusene ville blive en isoleret bydel, hvor
folk ikke ville tage del i byens liv. Bl.a. Henri Vivike, Claus Madsen og
Carsten Jensen undersøgte sagen, og det endte med en underskriftsindsamling,
hvor 114 ud af 136 voksne Alken-borgere skrev under imod byzone. Ni sagde ja og
13 ved-ikke, og byrådet ændrede ikke ved den zonestatus. Renseanlægget blev det år forbedret for 1 mio. kr. efter at vandprøver i flere år havde vist
overskridelser, hvad angår organisk stof. Det nye var et ’aktivt slamanlæg’,
skulle reducere algevæksten og erstatte det daværende anlæg bygget i 1981 med
sit 375 meter lange rør ud i søen, hvor det efterlod borgernes efterladenskaber
på tre meters dybde, hvor strømretningen gik væk fra bredden. Det år rummede
byfestbladet portrætter af to af byens ældre: Stegt skarv ved Mossøs bred om Holger Vivike, der boede i 'Lagunen' ved Monnes Vig – og Så længe jeg ikke går i vejen om Gerda ’Slagter’ Rasmussen, der stadig vaskede knive og pakkede fars i Alkens lille slagteri, som hendes søn Erling drev. Alken og Omegns Rideklub var i gang med sin fjerde sæson, og Thomas Due Nielsen forevigede ridebanen med en kultegning på byfestbladets forside.
|  | 28. jan. 2019 * Alken 1990: Olgas sang til Alken, Annas håb for Alken og rideklubben, der kom i tv. 'Mig og mit barnebarn' hed årets dilettantforestilling, hvor Olga Keis, der i 2018 fyldte 100, også var på de skrå brædder. Olga kreerede det år en sang til byen på melodien 'De nære ting' - på ni vers. I det hele taget var der gang i det kulturelle de år, hvor borgerforeningerne i Alken og Svejstrup sammen med menighedsrådet, Dover GF, Firgårde Forsamlingshus, Alken Kunstcenter, Bjedstrup Skole og Alken og Omegns Rideklub sammen stod for en kulturuge i november 1989 med korsang, banko, valgaften, diskotek, kunstudstilling, folkedans, rideopvisning og revy. Byfesten havde året før givet 19.000 i overskud, så det nye festtelt var hermed betalt ud. I byfestbladet glædede en af nytilflytterne i andelsboligerne på Søbjergvej, Anna Larsen, sig over fasaner og nattergale og beklagede, at salget af røgede ørreder fra dambruget nu var stoppet. Hun ønskede også, at 'den udbygning, der sikkert vil ske inden for de næste år, bliver så vellykket, at vi kan bevare det gode landsbypræg med den dertil hørende overbærenhed overfor hinandens egenart'. 'Det er bar Alken' hed revyen det år, hvor en nyetableret bar gav gang i sladderhistorierne i byen - se oversigten over medvirkende og numrene. I Dover GF kunne man det år gå til både dramatik og være med til børnedyrskue - med rosetter til børn, hvis ellers kæledyr og deres pasning fandt nåde for dommerne. Rideklubben var i november blevet landskendt, for 'pigernes klub' havde brugt en dag på et ti-minutters tv-indslag, der blev bragt i det ugentlige ungdomsprogram Zig-Zag på DR TV. (Stregtegningen fra Alkenvej er Søs Nielsens og den var på forsiden af byfestbladet 1990.)
|  | 20. feb. 2018 * Alken 1989: Egne ryttere, eget festtelt, nye boliger og nyt vand. Med egen rideklub inden for byskiltene kunne man nu se 15 ryttere - og en vogn - i Alkens byfestoptog - for sådan et var der dengang. Sander Jensen var fanebærer. Og med Jørn Damgaard som primus motor fik borgerforeningen sit eget festtelt på 12 gange 12 meter - blåt med hvidt tag og godkendt efter alle kunstens regler. At Ove 'Mossø' Jensen indrettede lejligheder på Alkenvej 44, gjorde det alligevel også slut med fester dér, så fremover gjaldt det byfest i eget telt på legepladsen. Netop her betød arbejdsweekender og lidt kommunal støtte, at der nu - med bl.a. Søs Nielsen i legepladsudvalget - kom både 40 kvadratmeter fliser, gynger, sandkasse og kolbøttestativer, fodboldbane og basketballnet. Foreningerne i lokalområdet gik det år sammen om en husstandsomdelt årskalender, og 40 deltog i løvfaldstur til Haderslev og Gråsten med sejltur til tyske Kappeln og Hedeby med Ingo Pohle som guide. Nye andelsboliger skød frem på Søbjergvej, og årets dilettant hed 'Det forrykte hus' - uden videre sammenhæng. Alken-Alken-Alken-relationen førte 36 deltagere til vinfest i Alken Mosel – bl.a. med en hollandsk
familie med navnet Alken og 300 medlemmer. En arbejdsgruppe forhandlede med ejeren Jette Løfvall om at
etablere forsamlingshus på mejeriet, men endnu var der ikke tilstrækkelig opbakning i byen til
at gå sammen om en månedlig husleje på 2000 kr. Alken Kunstcenter fortsatte med ferniseringer, udstillinger og lille café med mulighed for fester med max. 60 gæster. Alken Vandværk fandt godt og brugbart vand ovenfor Boes-bakken – og folk forberedte sig på stigning i vandprisen.
| 26. nov. 2017 * Alken 1988: Da Alken var kendt for rideklub og kunstcenter. I dag er Alken uden tvivl mest kendt på egnen og længere væk for vores frivilligt drevne Købmanden i Alken. I 1988 var det en græsrods-rideklub og et kunstcenter, der trak folk udefra til. I november 1987 oprettede de store piger Vibeke og Pernille Kjærgaard sammen med Lenette Skau Madsen Alken og Omegns Rideklub, hvor 42 medlemmer - 23 aktive - trænede, red og holdt stævner ofte med lånte heste i en lokal klub, langt billigere end i normale rideklubber. Som det senere blev beskrevet: Der var engang tre piger i byen, som var vilde med heste - og så var der to endnu mindre piger, der også var glade for heste. De to mindre spurgte de lidt større piger, om de ikke kunne lære dem at ride 'rigtigt', og det ville de gerne. Rideklubben levede til 2011. På mejeriet åbnede Anette Nielsen og Lars Bo Klemmensen deres Alken Kunstcenter, der de følgende år holdt udstillinger og kurser og drev café. Søs og Olga Keis og Poul Ganer var blandt de frivillige. 'Akvarelholdet i Alken Kunstcenter opdagede vist aldrig vores hemmelige hule inde i Atelierets væg' skrev Signe Viborg i 2009. Genlæs hendes velskrevne essay 'Spor i landskabet - til alle, der elsker Alken' om at være barn i Alken i 80'erne. I byfestudvalget så man pludselig Lenette sammen med Winnie Pohle, der syntes, noget nyt skulle ske: Bl.a. havde musikken været den samme de seneste syv-ti år... Det var vist 'De landskendte Hanne og Åge'. I borgerforeningen gik løvfaldsturen til Skagen og Hirtshals, dilettanten hed 'Byttecentralen' det år, og flagalleen fik nye knopper og snore. Alken-revyen gik ind i en stabil periode med årlig forestilling frem til 2004. Vandværket begyndte at lede efter bedre og mere vand, da de gamle boringer på bakken bag slagteren dels indeholdt for meget nitrat, dels kun var 14 meter dybe, så de ikke kunne holde trykket under sommerens havevanding. I byfestbladet kom købmandsparret Ingo og Birgit Pohle med et hjertesuk over beboere, der handlede på tilbud i Skanderborg og Ry - og opfordrede kunderne til at sige til, hvis de manglede noget. Ligesom rideklubben holdt Alken Minimarked ud til 2011.
|  | |
23. juli 2017 * Alken 1987: Afbetaling på
sagsomkostninger - og to gæs for en nød-legeplads. Ved
byfesten i 1987 – for 30 år siden i år – var der igen Alken-Revy med et revyhold,
hvoraf Sander Jensen, Carsten Jensen, Søs Nielsen, Anne Marie Westesen og Bent ’Røde' Jensen stadig bor i Alken og Svejstrup. Det
skulle blive til en lang række af sommerrevyer. Byfestbladet det år melder om
12 deltagere på venskabsbesøg i belgiske Alken, en løvfaldstur til Ribe og om en
dilettant-tradition, der blev genoplevet med ’Charlys tante’ i Fiirgaarde
Forsamlingshus. På fotoet ses Sander, Bent og Carsten på scenen, der havde givet bl.a. de tre smag på også at forsøge sig med revy. Efter at have tabt retssagen om rettigheden til at
købe ’Viggos grund’ – der senere blev til legepladsen og i dag fællespladsen,
blev borgerforeningen dømt til at betale sagsomkostninger på 7.320 kr. – hvilket
foreningen afbetalte på med 400 kr. om måneden. Jette Løfvall, der på det
tidspunkt ejede mejeriet, tilbød foreningen at låne grunden bag mejeriet som en nød-legeplads mod
årlig levering af to gæs. Alt imens var der
forhandlinger mellem Ry Kommune og dødsboet efter Viggo. Fra 1983 og 84 husker
Søs Nielsen, hvordan bl.a. hun i bestyrelsen i borgerforeningen slog til lyd
for at arbejde på et borgerhus af en slags. At overtage de bageste dele af
mejeriet, hvor siden Ove ’Mossø’ Jensen byggede lejlighederne i Alkenvej 44,
var på tapetet. Borgerforeningen lejede sig i flere år ind i bygningen, hvor
der blev holdt fester og revyer i overetagen og generalforsamling, bankospil og
foredrag i underetagen. Men overtagelse blev det ikke til. Siden skulle Alken
Mejeri dog komme på byens hænder. Men der skulle gå nogle år endnu.
|  | | (Kortet er fra kommuneplanforslaget i Ry Kommune 1985-97) | 17. apr. 2017 * Alken 1986: Da Bjedstrup Brugs lukkede, og der var planer om campingplads ved Alken. Byfestbladet i 1986 er et
eksempel på, hvordan den årlige tryksag, der blev husstandsomdelt i hele
skoledistriktet, påtog sig at orientere folk – også dem uden et lokalt dagblad
- om bl.a. kommunale planer. Det gjaldt kommuneplanen fra 1985-97, og som det fremgår
af kortet, så var der bl.a. streger på tegnebrættet om dagcamping på ’Smedens Mark’ og om en campingplads nord for Dakbjerg - på den nordlige side af
Emborgvej op mod banen. Ingen af delene blev dog til noget. Det år stod
borgerforeningen for en løvfaldstur – især beregnet til byens ældre – hvor man
i bus besøgte Sønderborg Slot, handlede i grænsebutikker og spiste kromad på
hjemturen. Tøndeslagningen til fastelavn foregik i Westesens have og samlede 40
udklædte børn - så bare kom an, børnefamilier. Dilettant-gruppen med Bent ’Røde' Jensen og Carsten Jensen i
spidsen skrev det år selv stykket, der blev opført i Fiirgårde Forsamlingshus,
hvor gruppen, der i tre måneder havde øvet hver uge, dog syntes, publikum var
lidt for småt. Men de havde haft det skægt og fik set det hele på video
bagefter. Byfesten i 1986 foregik på Slagterens Mark om eftermiddagen, og om
aftenen i Alken Forsamlingshus, der lå ved smedien, hvor Emborgvej støder til
Skanderborgvej. Længere oppe ad Skanderborgvej måtte Bjedstrup Brugs lukke i
1986, og bygningen blev solgt. Olaf Jakobsen var den sidste formand og dannede
sammen med Gert Mikkelsen og Peder Porse likvidationsudvalg og stiftede i den
forbindelse Bjedstrup Brugsforenings Støtteforening, der siden årligt har
støttet en række lokale formål, ikke mindst elev-faciliteter på skolen. (Foto Leif Tychsen. Skanderborg
Historiske Arkiv.) |  |
|  | 3. dec. 2016 * Alken 1985: Lynchstemning,’besættere’ og tvist om forkøbsret. Byfestbladet i 1985 vidner om en periode med nogle af de mere dramatiske begivenheder i Alkens historie, og for at få baggrunden for, hvad der skete i 1985 med, må vi nogle år længere tilbage i tiden. Flere lokale har kunnet bidrage til beretningen om, hvordan der opstod decideret lynchstemning i Alken efter et overfald, der også havnede på forsiden af Ekstra Bladet. En ’blind passager’ var af DSB-folkene blevet sat af toget, hvilket var gængs praksis. Nogle vil vide, at netop det at blive sat af i Alken nogle gange skete som en ’ekstra-straf’, selv om Ry eller Skanderborg ofte var nemmere at komme videre fra. Gratisten fra toget troppede op hos Michael Sørensen – gift med Ane, der gav navn til Anes Høj – for at få husly for natten. Han fik et venligt tilbud om at overnatte i halmballer i stalden sådan som også landstrygere fik, men det tilbud provokerede åbenbart den berusede mand, for han slog og overfaldt Michael, og tog så benene på nakken ned mod Mossø. Flere naboer kom til og fulgte efter, og her opstod den lynchstemning mod voldsmanden, som kun slap for de tæv, der hang i luften, fordi politiet nåede frem og arresterede ham ved skoven nær Søbjerg.
Tilbage til 1985, hvor DSB efter en henvendelse fra Alken Borgerforening skrev ud til togpersonalet om så vidt muligt fremover at undgå udvisning af uønskede personer. Endnu en gang var en beruset passager blevet sat af toget, hvilket gav ’uønskede og ofte ubehagelige henvendelser’ til folk i byen, hvor der ikke var en telefon ved trinbrættet, så man hurtigt kunne tilkalde politi. Alken-henvendelsen betød dermed, at DSB henstillede til ikke længere at sætte problematiske passagerer af på de mindste stationer på strækningen. På ’Viggos grund’, som i dag hedder legepladsen og snart fællespladsen, var der også ballade. En gruppe yngre mennesker havde slået sig ned for sommeren i ’grisehuset’, som i vore dage bl.a. bruges til byfestbar og opmagasinering. De havde kun delvis tilknytning til Alken og var uønskede af mange i byen, fordi de støjede, røg en del hash og ikke mindst sked i hjørnerne af legepladsen. Ole Nielsen forsøgte på Borgerforeningens vegne at få ’besætterne’ i tale, men ikke med det helt store held. Ved en episode på banegården i Skanderborg mødte han siden en af dem – og blev voldsomt skubbet ned på sporene. Besættelsen ophørte dog, men også brugsretten til pladsen var der blæst om. Formand for borgerforeningen, Ib Rasmussen, skrev bl.a. om, hvordan der opstod tvivl om foreningens forkøbsret til pladsen: ’En kedelig situation, hvor en retssag skal afgøre, om grunden skal overgå til andre, eller om Borgerforeningen stadig kan disponere over den’. Han ærgrede sig også over, at kommunen ikke havde købt grunden, da den var til salg.’ Borgerforeningen tabte retssagen, så håndboldmålene måtte flyttes væk en periode, indtil grunden igen endte på fællesskabets hænder. Carsten Jensen husker dog fra den tid, hvordan det at ville etablere legeplads for byens børn væk fra trafikken slet ikke var noget, alle i byen bakkede op om. ’Når ens egne børn havde kunnet lege på gaden, kunne de nye vel også’. Ib Rasmussen forlod efter fire år bestyrelsen under generalforsamlingen, der foregik på Boes Kaffestue, og nye blev bl.a. Poul Westesen som formand og Bent Kilhardt som kasserer. Et samarbejde med den nye borgerforening i Svejstrup om andespil trak ikke rigtig folk nok og blev droppet igen. Dover GF’s andespil gik til gengæld godt de år. Fra oktober til jul foregik de hver onsdag i Alken Forsamlingshus, der dengang lå ved Alken Smedie på Skanderborgvej. I pinsedagene blev Alken international, da omkring 70 gæster fra Alken i Tyskland og Alken i Belgien snakkede flamsk, tysk, jysk og engelsk i de små hjem i Alken og Svejstrup. Programmet lød på besøg på Ambolten i Ry, Den gamle By, tag-selv-bord i Jaungyde Forsamlingshus med 150 mennesker, folkedans udenfor, bus- og sejltur i Søhøjlandet med spisning på Terrassen i Laven. Som et lille efterspil mødte en snes borgere fra Alken op til byrådsmødet, hvor Ib Madsen talte varmt for at underskudsdække Alken-Alken-Alken-arrangementet med 5.000 kr. sammen med Radikale og Tværsocialisterne, men blev stemt ned af de borgerlige. De kunne nu godt have stemt for, for arrangementet viste sig at give overskud…
Byfestbladet udvidede fra 44 til 60 annoncespækkede sider og omtalte også, hvordan Vita og Jørgen Pedersen det år flyttede fra Alken efter 25 år. Begge havde lagt mange kræfter i borgerforeningen – og er ofte vendt tilbage - som ved Alken Mejeris 10 års jubilæum, hvor de kom med det store flotte stationsskilt, der hænger over døren ind til mejeriets køkken. Det havde de omhyggeligt sikret, da stationsbygningen blev revet ned. (Det var ikke kun drama det år: Fotoet er fra byfesten 1985, hvor Låsby Folkedanserne optrådte. Se Arnth Jørgensen svinge Karen Jensen. Foto: Preben Baltzer)
| | 17. juli 2016 * Alken 1984: Vandsenge på mejeriet - og dengang Sandvejen lå uden for byen. Virksomheden Akva Waterbeds, der i dag beskæftiger 35 mennesker i Ry, tog sin spæde begyndelse i Alken, da fabrikant Lars Brunsø i 1984 begyndte produktionen af vandsenge på mejeriet. Det varede et par år, så blev forholdene for små, mens Lars og Lone Brunsø privat blev boende i Alken nogle år endnu, før de også flyttede til Ry. Byfestbladet kunne den sommer berette om endnu en delegation til vinfest i Alken Mosel og en forventning om at modtage Alken-gæster fra både Belgien og Tyskland i 1985. Svejstrup fik stiftet sin borgerforening med hele 75 til stiftende møde – og medlemmerne herfra fik samme rettigheder ved arrangementer i Alken, som borgerforeningens medlemmer havde her. Cyklisterne tog sig endnu en Tour de Mossø , fire søndage op til jul gik med andespil på Bjedstrup Skole, og fastelavn med tøndeslagning foregik nu hos den nye købmand Birgit Pohle, der var kommet året før. Byskiltet på Alkenvej blev det år flyttet over på den nordlige side af banen, ’så det ikke længere stod inde i byen’. Borgerforeningen var i forhandlinger med Jysk Telefon om en offentlig telefonboks i byen, og folk fra bestyrelsen havde dette år i den grad øget antallet af annoncer i byfestbladet. Som noget nyt blev byfesten i 1984 påbegyndt med en opråber og en trommeslager, der gik ud i alle fire hjørner af byen og kundgjorde festens begyndelse. Og så var 1984 året, hvor der for første gang blev annonceret revy – båret af kræfter i byen, der i forvejen spilede dilettant.
|  | | 30. april 2016 * Alken 1983: Ingen jernbanebomme - og Birgit begyndte som købmand. Jernbane-enthusiast Thomas Tjørnehøj, der siden selv flyttede til Alken, fotograferede i 1983 (som han skriver i 2016:) ’Alken Hovedbanegård, en grå og snusket forårsmorgen for næsten præcis 33 år siden. Det ser ud som om perronbelægningen er grus, men det kan da ikke passe...? Det er nok snarere dårligt lagt og dårligt vedligeholdt asfalt. Dengang kunne man klare sig uden bomme, men med klokker og blinklys alene - og så må man konstatere, at venteforholdene trods alt er knap så ringe nu om dage...’ . Nå, men Thomas kørte dengang videre i toget. Den store begivenhed i Alken i 1983 var, at Birgit Pohle overtog Alken Minimarked fra Bruno Binnerup, og hun drev butikken frem til maj 2011 som et af de helt afgørende mødesteder og sociale samlingspunkter i den periode. I august lukkede slagter Erling Rasmussen forretningen, men fortsatte med salg af bl.a. hele og halve grise – og i øvrigt slagtning af både grise og kreaturer. Læs interview med Erlings mor, Gerda ’Slagter’, fra byfestbladet i 1991. Af byfestbladet fremgik det, at der lurede planer om en campingplads ved Alken – der dog aldrig blev gennemført. I bladet skrev formand Ib Rasmussen bl.a. om juletræsfest sammen med Dover GF, to andespil, et foredrag om træskomagerne på egnen og et begynderhold i tysk i samarbejde med AOF på Bjedstrup Skole. Årsagen var selvfølgelig de populære ture til Alken, Mosel, hvor 50 deltagere netop havde oplevet kroning af ’vindronning’, fyrværkeri og det hele. Som Ib Madsen beroligende skrev: ’En ikke uvæsentlig del af turen bliver muligheden for at smage på det produkt, Mosel er specielt kendt for. Det bliver drukket vin i meget store mængder, men alt foregår i en så behagelig og rolig atmosfære, at alle kan deltage, uanset om man foretrækker blot at nyde naturen og folkelivet i det hele taget i en lille tysk flodby.’
Borgmester i Ry, Ejnar Gadegaard (V), var med til venskabsby-besøg i Alken – der blev en stor succes. Årets dilettant-forestilling foregik forsøgsvis i Fiirgaarde Forsamlingshus, mens Alken Mejeri, hvor hoptimistproduktionen var stoppet tilbage i 1974, nu i 1983 lagde rum til diskotek under byfesten. Efter byens overtagelse til forsamlingshus i 1995 skulle det for alvor blive til masser af fest og dans.
|  | 22. apr. 2016 * Alken 1982: Da Alken-borgere fik t-shirts første gang. Alken Borgerforening havde i 1982 købt et antal t-shirts med tryk på - nu hed det i lyset af Alken-Alken-Alken-samarbejdet 'Alken, Danmark'. Og på fotoet poserer Mikkel Skau Staehli og Nikolaj Laurits Skau Staehli, hvis bedsteforældre, Ib og Birthe Madsen var rodet ind i det belgisk-tysk-danske netværk. Ligesom det er på tapetet i 2016, så var det også i 1982 aktuelt at give medlemmer af borgerforeningen 'rabat', idet venner og bekendte var velkomne ved byfesten - hvis de altså betalte 10 kr. mere i entré for et passivt medlemskort. Foreningen stod det år både for en cykeltur - Tour de Mossø - og i november året før for en politisk høring op til kommunevalget. Tre fra bestyrelsen var på et første besøg i Alken Mosel: Ole Nielsen, Ib Madsen og Ib Kryger Rasmussen - med damer, som det stod i byfestbladet. Her blev der også reklameret for 'Kampen om Strikken', som ifølge Poul Westesen var 'tovtrækning mellem Alken og Gl. Ryes stærke karle, byfestens største øjeblik. Det var sjældent, Alken vandt - en enkelt gang måske, håber og tror jeg. Trofæet var et tykt stykke reb, hvor der hvert år kom et emblem med årstal og vindernavn på'. Fra bladet kan nævnes, at man kunne få en helårsforsikring hos Gl. Skanderborg for 252 kr. - og så var der bare seks cifre i telefonnumrene. En ny titel var Legepladsmand - det var Arnth Jørgensen, der sammen med Inge Zakariasen var flyttet til Alken, i hjørnehuset, hvor købmand Bruno Binnerup havde boet.
To af de mindre selvstændige annoncerede nu ikke længere i byfestbladet: Have- og Kloakmanden, J. Jacobsen. på Alkenvej 50, og J. E. Reffsøes JE Auto på Emborgvej 112.
1982 var også året, hvor Michael Sørensen døde - han var gift med Ane, der langt senere gav navn til Anes Høj. Benyt lejligheden til at læse Søs Nielsens beretning fra 2006 om Ane - hele byens bedste. Om sparsommelighed, hjælpsomhed og kaffegilder. (Foto: Birthe Madsen)
|  | 7. feb. 2016 * Alken 1981: Blomsteroptog og en venskabs-kurre på tråden med Ry Kommune. Som Søs Nielsens foto fra 1981 viser, så rummede byfesten det år et blomsteroptog, hvor voksne og børn med cykler og trækvogn tog turen ned ad Svejstrupbakken. Og Søs, der sammen med Ole Nielsen var flyttet til Alken i 1980, husker, hvordan byens børn havde været med på ture i grøftekanter - halvvejs til Vrold - for at samle markblomster til formålet. Ved byfesten kunne Alken gå til 'kampen om striken' med en sejr fra 1980 som rygstød, et blæseorkester fra Ry underholdt, og Grethe Davidsens Orkester spillede til dans i Mossø-Hallen. Men alt var ikke fryd og gammen. I borgerforeningen rynkede man brynene, da Alken i første omgang blev forbigået af Ry Kommune, da man forhandlede, om der skulle etableres venskabelige forbindelser med de to andre Alken'er i Tyskland og Belgien. Venskabet blev dog i det lange løb varetaget af Alken Borgerforening. Iifølge Poul Westesen begyndte det hele, da den daværende kommunaldirektør Stylens fra Alken, Belgien, var på ferie i Danmark. Stylens så skiltet fra 'Alken Tryk' på Alkenvej 81 og troede, det var rådhuset - og at Palle Ehrenreich, der boede der, var borgmester... Dilettant havde der været for andet år i træk, en juletræsfest blev afviklet sammen med Dover GF, og så var der planer om en campingplads nær Alken. I borgerforeningen var der ovenpå kommunens venskabsby-praksis en ny bevidsthed om også at skaffe medlemmer i de andre landsbyer i sognet - for at kunne blive regnet med. Et medlemskort kostede bare 10 kr. om året, og man vedtog, at folk udenfor skoledistriktet kun kunne blive passive medlemmer - og en gammel bestemmelse, om at formanden og to bestyrelsesmedlemmer skulle være fra Alken, blev sløjfet. (Herunder: Olga Keis og Ole Nielsen dannede bagtrop med blomsterkrans, bøgegren og tropehjelm?) |  |
| 
| 21. jan. 2016 * Alken 1980: Stationen revet ned - flere togstop og et læskur. Et foto taget i 1979 af Kaj Damgaard - Jørn Damgaards far - er nok det sidste af stationsbygníngen, før den blev revet ned. Og i byfestbladet fra sommeren 1980 fremgår det - måske som plaster på det sår? - at borgerforeningen havde fået igennem, at toget standsede hyppigere, og at der kom et læskur til skolebusbørnene. Dertil lovning på at få etableret en legeplads på 'Viggos grund' (som nu er på vej til at blive fællesplads). Poul Westesen husker om 'Viggo', at han var ansat på DSB's centralværksted, kom meget hos smeden og havde købt grunden af Winther, der boede, hvor nu Lotta Schmidt bor på Emborgvej. Før i tiden havde legepladsen hørt til den lille landbrugsejendom på Alkenvej 52, hvor nu Westesens bor. Foreningens protokol bliver citeret - og her fremgik det, at borgerforeningen blev stiftet i 1948, så om få år kan vi fejre 70 og 75 års fødselsdag. Dengang i '48 havde borgerforeningen - udover fester - bl.a. haft gadelys på programmet, og igen i 1980 var det på tale at få forbedret gadelysene i byen - og ellers at holde fire lokalhistoriske foredrag og et loppemarked. Af nuværende Alken-borgere fandt man nu Ib Madsen i bestyrelsen, og Ole Nielsen i byfestudvalget. Gudenåskolen i Ry (grundlagt som lilleskole i 1976) annoncerede i bladet - og så var det Grethe Davidsens Orkester, der underholdt til festen om aftenen. Halvdelen af det orkester havde også spillet ved byfesten i 1948, og det leder tankerne hen på Rikke 'Skrædder', der boede i 'Pax' på Emborgvej, hvor nu Hanne Nielsen og Lars Christensen bor. Rudolf Foustad, der gennem årene har haft mange bidrag til Alkens Historie, har skrevet således i Alken i 50'erne: 'Skrædderen var en lille mand, der gerne arbejdede om natten. Hans kone Rikke var en meget udfarende dame, der gerne ville vide alt om alle – særligt nyankomne til byen. Hans søn Børge spillede harmonika og spillede til bal, allerede inden han blev konfirmeret. Han blev gift med Grethe Davidsen, og de spillede med Grethe Davidsens kvartet i mange år – både i Danmark og i Norge.'
Så det var altså dem, men tilbage til 1980, hvor købmanden nu lød navnet 'Alken Minimarked'. Birgit Pohle, der selv blev Alkens købmand gennem en årrække, fortæller, at Keld og Anna Pedersen i 1979/80 pludselig lukkede butikken, hvorefter den stod lukket et halvt års tid - og så blev overtaget af Bruno Binnerup. Bruno engagerede sig også i borgerforeningsarbejdet ligesom sin lillebror Erling, der var slagter og bl.a. stod for gris på spid til byfesten. Byfesten foregik stadig i Mossø-hallen - og som Jens Langkær i 2006 skrev om byfesternes historie, så var det 'et stort arbejde at holde fest her, blandt andet fordi værkstedshallen først skulle ryddes, før man kunne komme i gang, og bagefter skulle alt på plads igen.'
|  | 27. dec. 2015 * Alken 1979: Slagter i Alken og brugs i Bjedstrup. I dag finder man henholdsvis Lene Breumlunds X og Tværs i Alken og Troels Dilling-Hansens og Simba Klarlunds BrugZen i Bjedstrup, men i 1979 lå der slagter - drevet af Erling Rasmussen - og brugs, fremgår det af annoncerne i det første byfestblad - udgivet af Alken Borgerforening, som det hed dengang. I 31 år blev der i Alken udgivet et byfestblad med lokale historier og annoncer - fra 1979 til og med 2009. Ole Nielsen og Verner Damholdt har begge passet godt på de årlige blade - og sørget for at gemme dem - så nu ligger der en ubrudt samling i en kasse på alken.dk's redaktion på Alkenvej 161. På alken.dk tager vi dem et for et og dykker ned i Alken og omegns nyere historie.Af nuværende Alken-borgere fandt man i 1979 i udvalgene: Bent Kilhardt i sankthansudvalget, Kurt Viborg og Anne Marie Westesen i legepladsudvalget, Poul Westesen i festudvalget og Jørgen Damgård i forsamlingshusudvalget, hvor Alken Forsamlingshus dengang lå på Emborgvej 173-175, hvor i dag Gert og Margit Nielsen bor. Formand for borgerforeningen var Carsten Jensen, som i bladet kaldte 1979-byfesten 'den fjerde i rækken', mens der tidligere i øvrigt også blev holdt sommerfester. Byfesten foregik på 'Viggos grund', der siden blev til 'legepladsen', som nu ABAF forsøger at kalde 'fællespladsen'. Festen rummede sækkevæddeløb og forhindringsløb for børn, og tovtrækning for voksne mellem Alken og Svejstrup. 'Alken Børneteater' optrådte med ''Klods Hans', og der var både drenge-, dame- og herrefodboldkampe mellem Svejstrup og Alken. Den årlige dyst om 'Strikken' var tovtrækning mellem Alken og Gl. Rye, og aftenfesten foregik i tømrermester Ove Mossø Jensens 'Mossø-hallen', Emborgvej 92. Også dengang var firmaer og butikker fra Ry, Skanderborg og hele egnen med på støtteannoncer, og i Alken var der flere små og større firmaer, der annoncerede: Mossø Huse, 'Have- og Kloakmanden' v. J. Jacobsen, Alkenvej 50, hvor i dag Britta Boisen og Jens Langkjær bor. 'Alken Købmandsgård' - blev det år drevet af Anna og Keld Pedersen - og butikken gav tilbud ved større fester og arrangementer, og pensionister fik '5 pct. rabat på nær tobak og alkohol'. Kjeld Langballe annoncerede med vinduespudsning, Peter Rasmussen som revisor, og Olga Keis med 'Den personlige sang forfattes og dublikeres - prøve fremsendes inden dublikering, alt kan ordnes pr. post'. Alken Smede- og Maskinforretning ved Hermann Andersen lå på Alkenvej 80, hvor i dag Gunhild Andersen stadig bor, og JE's Auto, J.E Reffsøe, der solgte brugte biler og var specialiseret i tuning, lå på Emborgvej 112, i ledvogterhuset. Champignonhuset ved N.E. Gadeberg på Boesvej 1 annoncerede med 'Friske champignon eller hjemmekulturer' - og Palle Ehrenreichs Alken Tryk på Alkenvej 81, hvor i dag Jill van der Maase og Johannes Thomsen bor, var med. Palle trykkede selv byfestbladet - også i de næste mange år. Boes var repræsenteret med containerudlejningen Henning Krogh og Boes Kaffestue, som dengang blev drevet af Annette og Lars Nielsen, som reklamerede med 'Garanteret fri for udsigt - men vældig hyggeligt'. Svejstrup var i bladet repræsenteret af Rival og Aksel Nielsens 'Svejstrup Tømrerforretning' på Hannesvej 5. Alken har gennem årene haft ry for at holde gode fester , og noget tyder på, at det også var tilfældet i 1979, hvor 'Alken-visen' forfattet af '5 piger fra Alken' ifølge byfestbladet gik på 'Sådan er kapitalismen' og havde omkvædet 'Vi er mange her i byen / Alken er et dejligt sted / solen den står op bag skyen / og den går sgu aldrig ned'.
|
| | | | | | | |  | Det første byfestblad fra 1979 havde som mange af de kommende numre borgerforeningens logo på forsiden. Kombinationen af Mossøs kontur og alken - altså fuglen - var kreeret af Bente Kjærgaard, der boede, hvor nu Estrid Bek og Gary Craig bor på Alkenvej 75.
| |
|
