Hvis bøgerne blev borte. Fra begyndelsen blev det besluttet, at budet – opkræveren – straks ved hver indsamling skulle sætte de indsamlede beløb ind på kontoen i Sparekassen for Skanderborg og Omegn. Der skulle ikke kunne sættes tvivl ved noget – og nok heller ikke fristes unødigt.
Budtjansen blev næsten udelukkende taget af kvinder – 14 kvinder og bare to mænd er nævnt på de 38 år. De tog som regel et år eller to – enkelte op til fire-fem – og den allerførste var Sine Vraa. Budet fik renterne af indeståendet, og fra 1932 også årligt 25 øre fra hvert medlem – udbetalt i december. I 1952 gik turen et enkelt år til Esther Rindom Madsen, som mange kender som en ivrig cyklist.
I 1935 blev der alligevel noget diskussion om pengene, for det er ført til protokols, at ’I tilfælde af, at nogen Bøger skulle blive borte, må Bøgernes Ejer være tilfredse med Bestyrelsens Afgørelse om Udbetaling, men Budet vil fra 1936 føre Bog for hver enkelt’.
Normalt blev overskuddet udbetalt til formanden, som skulle sørge for at betale forsamlingshusleje, konvolutter og de sparemærker, der efterhånden blev indført, men enkelte år gik overskuddet til budet, der havde det ugentlige slæb. F.eks i 1938: 8,30 kr. Fra 1939 begyndte Sparekassen, der jo havde sin egen interesse i folks sparepenge, dels at stille mærker og bøger til rådighed, dels at lønne budet med ekstra 50 kr. om året.
Mund- og klovesyge. Fra 1932 blev folks opsparing udbetalt på check ved en generalforsamling i et af forsamlingshusene – enten i Alken eller Svejstrup. I 1944 stod bestyrelsen over for det særlige problem, at forsamlingsforbuddet under besættelsen forhindrede selve generalforsamlingen, hvor folk jo skulle have deres checks. Så tre fra bestyrelsen delte området op i tre distrikter for at få sparepengene delt ud: Det første var Boes og Illerup. Det andet Illerup Møllebro, Alken og Alken Station. Og det sidste Lindal, Bjedstrup, Svejstrup og Illerup Overmark.
Seks år senere var den gal igen, da afspærringer på grund af mund- og klovesyge forhindrede folk i at komme til forsamlingshuset, men åbenbart ikke, at budet kunne tage rundt med pengene, så der var råd til julegaver og –mad.
Først fra 1957 begynder størrelsen af den samlede opsparing at figurere i protokollen – og svinger i de følgende år mellem 14.000 og 35.000 kr. Det allersidste år, der blev kradset ind, var 128 med til at spare op. En annonce i Annonce-Bladet til at afløse det allersidste bud, Valborg Jakobsen, var forgæves, og det allersidste bestyrelsesreferat blev ført i december 1969 hos Peder Rindom, der allerede fra 1936 var et aktivt medlem, der tog sin tørn som bestyrelsesmedlem.