Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
1490 Alkens første kendte beboere
Fotos fra gamle Alken
1841-1921 Landpost Rasmus Madsen
1871 Holdeplads og havnebane
1906-1991 Ane Sørensen
1909 Alken-foto
1915 Viggo Hansen
1920 Agner Jørgensen
1920 Sypigerne i Alken
1924-1993 Pigen fra Enggården
1931-1969 Julens Glæde
1930'erne Da en snedig hævert skaffede vand til Svejstrup
1934-1964 Købmandskone i 30 år
1934-1991 Gerda Slagter
1945 Det duede ikke med husbestyrerinder
1946-1994 Ejner og Anna
1947 Tørvegravning Alken Enge
1948 Dramatik ved Mossø
1949-1992 Holger Vivike
1950 Casper Jacobsen fortæller
1951-1967 Far havde selv skovl med
1952 Kaj og Kirsten
1958 Alken Enge udgravning
1979 Alken Station foto
Alken år for år siden 1979
1980'erne Signe Viborg husker tilbage
1990'erne Olga Fjord Keis' sang om Alken
2000 Kampen for toget
Alken Enge udgravning
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 

Landpost Rasmus Madsen, Dakbjerg
Karen Hansen, Ry, har skrevet om sin oldefar (født i Forlev 1841), landpost Rasmus Madsen, Dakbjerg ved Alken.
Hans kone, Mette Katrine Lassen blev født i 1835.
Renskrevet af Birgit Pohle.

Foto og kort omtale bragt i 2002-kalenderen fra Ry Egnsarkiv. 


Min oldefar fra Alken. Min oldefar Rasmus Madsen var postbud i Alken, hans tur gik Mossø rundt ca syv mil. En høj og flot mand var han, min far og hans søskende har tit fortalt om ham. Min fars ældste søster opholdt sig vist mest hos sine bedsteforældre, i fars hjem var de ti søskende.
Rasmus Madsen havde nu andet at tænke på end den smule tur med post. Det skete jævnligt der stod en jernbanevogn med træ, som skulle læsses på en pram, som så skulle sejles til Klostermølle. Der gik et jernbanespor fra stationen i Alken og ud til Mossø, lige i nærheden af Dakbjerg. 
 
I nogle år gik han den lange tur til Ry hver eftermiddag, hvor han hjalp en søn, Søren Madsen på Holmen, med at bygge gården op. Søren Madsens datter Kathrine har fortalt, at hendes bedstefar kunne efter et måltid mad gerne arbejde, så længe det var lyst, før han igen gik sin lange tur hjem til Alken. Det forekommer mig, at han gik en slags genvej frem og tilbage mellem Alken og Ry.
 
Rasmus Madsen (oldefar) dyrkede en masse grøntsager, som en datter Karen solgte heromme i Ry. Hun havde forretning der hvor Kissers Bodega er i dag.
Oldefar var meget afholdt på egnen og især på sin postrute. Nogle af de ældre i familien har tit talt om, hvad højtiderne betød for hele familien.
På gårdene blev der jo slagtet og bagt - nogen gange var oldefars taske tungere på hjemturen end på udturen, Han fik mange kopper kaffe og en pakke sulemad med hjem til familien. På Boes Søgård lå der altid en stor pakke sulemad ved højtiderne. Oldemor var en dygtig kone hun forstod at lave det til.
Nogen gange har hun hentet en og anden af børnebørnene som trængte til at blive fedet op (sagde hun). Vi har stadig Arne Madsen fra  Holmen (Nu Ryvang) mon ikke han var en af dem? Arnes storesøster Kathrine har fortalt om det.
Oldefar og Oldemor boede i et nu nedrevet bindingsværkshus, som lå tæt ind til Dakbjerg helt ud til Boesvejen. Jeg har endnu en træ-armstol fra det hjem.
 
Oldefar 'Landpost' Rasmus Madsen fik på sine gamle dage et dårligt ben, det kunne ikke mere følge med. Han fik så den geniale ide at binde en strik om sin træsko, strikken gik op til hans hånd, og derved kunne han løfte foden frem. Man kan læse i et avisudklip, at han efterhånden fik bevilget sin afsked fra postvæsenet på grund af sin svaghed.
 
Nu var han jo også en ældre mand, det må have været nogle år før deres Diamantbryllup.
 
Karen

Det fremgår af det nævnte avisudkllip fra deres diamantbryllup, at Rasmus Madsen blev ansat som landpost i 1871, og at han fik pension, da han fratrådte i 1903. Parret have 10 børn - syv sønner og tre døtre. De fejrede diamantbrylluppet - som 80- og 86-årige, og der blev 'af egnens beboere arrangeret en festlighed for det gamle, agtede diamantbrudepar'.