Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
smalltalken 2017
smalltalken 2016
smalltalken 2015
smalltalken 2014
smalltalken 2013
smalltalken 2012
smalltalken 2011
smalltalken 2010
smalltalken 2009
smalltalken 2008
smalltalken 2007
Badutskis Blog
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 

29.   

 





Badutskis Blog


Finn 'Badutski' Bech-Nielsen, Emborgvej, blogger om Arriva og vores tog. Om livet i en lille landsby, om sit favoritfodboldhold AGF - og så mener han bare Alken, når han skriver Alken St.
13. nov. 2014 * Kære tog-pendlere.
Vi får desværre ikke flere stop på Alken St. med den nye Arriva-køreplan, som træder i kraft søndag 14. december. Og det kan da have konsekvenser, når vi snakker så meget i toget, at vi glemmer at trykke stop og herefter må shoppe rundt i Ry en times tid, indtil vi kan tage toget retur til Alken St. Eller når vores flinke tog-konduktør Leif springer af på Alken St. uden sin jakke for at hjælpe en ældre dame med billetten. Ja så er der enhel time at stå og fryse. Som det også skete for Mathias fra Ry, som skulle på Handelsskolen i Silkeborg torsdag, men som med Aarhus-toget endte med at vente på Alken St. en time, fordi han troede han kunne skifte til et REX-tog. Men nej, selv om jeg spurgte og spurgte på pendlermødet i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg den 27. november ... så er den eneste forklaring på, at toget ikke stopper --- politik og jo vigtigste argument: det giver en mere glidende kørsel, og så kan der indhentes noget køretid i en presset kørplan mellem Skanderborg og Ry. Og jo så mener Arriva også at de sparer noget på brændstoffet, sandet og bremseklodserne. Og i virkeligheden ønsker Banedanmark, at besparelserne ved behovsstandsning skal skrives ind i køreplanen. Men det har Arriva nægtet.
Vi kan da også frygte, at det kunne være første step mod en endelig nedlæggelse af vores lille station, som vi har set det på andre strækninger.
Så vi vil fortsat se toget køre med 40 km/t ind mod Alken St., så de kan nå at  stoppe, hvis der er står passagerer på perronen. Jeg gjorde opmærksom på, at vi har et ønske om en tydeligere markering på de digitaleskærme og tv  eller ved udkald, at vi skal huske at trykke stop eller at vorestryk-stop er blevet registreret på lokomotivførerens skærm i styrehuset. Jeg har været udsat for, at der stod, at toget først stopper i Aarhus og ikke Alken. Men jeg synes at orienteringen i toget er blevet bedre på det sidste.
Med diskussionen om oliemilliarderne og togfonden og den øgede fokus på den kollektive trafik som en konsekvens af trængselsproblemer i og omkring Århus og på E45 og omkring den nye motorvej ved Silkeborg vil vi i den kommende tid kunne følge en engageret trafik-debat i medierne.
Også fordi andre operatører som Arriva vil udfordre det gamle monopol DSB. I øjeblikket kan jeg mærke, hvordan der bliver knoklet på gangene i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg med de udbud, som kommer inden for de næste 2-3 år på vores regional-bane. Men det kan virke som en ulige kamp med DSB med de mange medarbejdere på direktionsgangene... Arriva-direktøren og formand for Dansk Tog, Nikolaj Wendelboe, er her
torsdag i JP ude med en kommentar om, at udbud giver markante besparelser, men også skaber større passagervækst og kundetilfredshed.
Hvilket også er min personlige erfaring ... også fra de pendlere jeg taler med her i Alken St. Så vi kan frygte Staten og DSB's undskyldninger for ikke at udbyde jernbanedriften, i virkeligheden dækker over et forsøg på at beskytte et af de sidste monopoler i transportsektoren. Alligevel sender Arriva også i år sine generøse-tog til København for at hente jyske-københavner-studenter hjem på juleferie 20. december. Fordi Arriva ønsker at vise at det er muligt at køre landsdækkende uden statstilskud. 
Nej så jeg vil sammen med Arriva-direktøren fortsat kæmpe for det synspunkt, at udbud og ny organisering af jernbanen skaber vækst. Og den 25. november holdte jeg oplæg om mit forslag om en togkonference i Alken Mejeri inden næste udbudsrunde ... på Forbrugerorganisationen Tænks landsmøde i den nye organisering: Passagerpulsen, en interesseorgansiation for kollektiv-trafik-passagerere. Den kontakt arbejder jeg nu videre med. Men det bliver nok op ad bakke. Også bekræftet af min partikammerat i Enhedslisten: Folketingsmedlem og Beskæftigelses- og Udenrigsordfører: Christian Juhl, Silkeborg, på mit spørgsmål: 'Kommer den fremtidige trafikprioritering til at favorisere det store byers vækst?' Svaret fra Christian er uden tøven og klart. Ja det er såadan det bliver.
Hvis I har spørgsmål, gode ideer eller forslag er I meget velkommen til at kontakte mig.
Glædelig Jul & Godt Nytår & Tak for et godt samarbejde i 2014
Mange gode toghilsener Arriva-pendlerrepræsentanten Aarhus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen.
8. nov. 2014 * Kære Alkenborgere. Jeg tager gerne dine ønsker og spørgsmål med til Arriva-Pendlermøde 27. november. Jeg har allerede tilladt mig at spørge nogle af jer på Alken St. og i toget, om I er tilfredse med togdriften herunder hvad kan der være af udfordringer med behovsstandsningen, hvis ikke vi, som det er sket for nogle, skal ende med, at toget først stopper i Ry. I øvrigt er der nu også en tog-gruppe i Ry, som vil arbejde og udvikle vores nærbane af frygt for, hvad der kan ske, når letbanen kommer. Jeg mødte formanden for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, der heldigvis kunne oplyse, at politikerne har bevilget 180 mio til udviklingen af vores nærbane i det midt-& vestjyske. De bedste toghilsener Arriva-Pendlerrepræsentanten Aarhus-Herning, Finn Bech-Nielsen, tlf. 23201833
6. sep. 2014 * 
Kære Alken-borger. Nu er det sidste udkald, hvis du har gode ideer til mødet med Arriva-spindoktoren fra København i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg på torsdag. Og torsdag har vi mulighed for at kippe med flaget til Skanderborg Kommunes konference på Sølund kl. 19-21: Hvordan ser kommunens fremtid ud? Efter konferencen vil vi kunne komme med vores ideeer til en udviklingssalon: De små samfund. Jeg vil i forhold til begge møder fremhæve vores Arriva-tog som det, der kan binde Skanderborg Kommune sammen. Og toget er det som kobler de mindre  landsby-samfund med de lidt større stationsbyer som Ry, som er i god vækst og udvikling og ikke mindst de større byer som Aarhus og Silkeborg, som vækster voldsomt.  Men der bor stadig 800.000 danskere i landdistrikterne.
Behovsstandsningen(som også har fået Thomas til at reagere) her fra 1. september kunne opfattes som første skridt i retningen af at glemme landsbyer og landdistrikter fordi næsten al vækst ....60 pct. sker omkring København ... og det derfor bedst kan betale sig at investere i hurtig-togene mellem de store byer. Selv en by som Aalborg, jeg oplevede ved en erhvervskonference i onsdags, er presset på sin fremtid og har svært ved at fastholde de unge i byen, og  ligesom Skanderborg oplever at de unge hellere vil bo i Aarhus. Men alligevel oplevede jeg borgmester Jørgen Gaardes stolthed, da jeg ved brændingen af skulpturen i går lykønskede ham med Skanderborgs placering som nr. 5 i undersøgelsen af
erhvervsklimaer i Danmark. Dog har vi en udfordring på landet med at skabe arbejdspladser, hvis ikke vi skal ende som pensionistbyer. Og indtil da vil vi være helt afhængige af transport til job og uddannelse i de større byer. Så jeg håber meget på opbakning til en tog-landdistriktskonference både fra Arriva og Skanderborg Kommune.
Mh. Din Arriva pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn 'Badutski' Bech-Nielsen, tlf. 23201833

24. aug. 2014 * Ekstra pendler-møde. 
Som pendlerrepræsentant arbejder jeg langsigtet med afholdelse af en tog-landdistrikt-konference i Alken Mejeri inden næste trafik-udbud på strækningen Aarhus-Herning. Dette arbejde har nu resulteret i,  at Arriva nu arrangerer et ekstra pendler-møde, hvor public relations manager hos Arriva, Henrik Friis, kan fortælle om det politiske arbejde inden for
kollektiv trafik. Timingen er perfekt også set  i relation til den aktuelle debat om en ny Aarhus Lufthavn på Flensted Mark ved Låsby, hvor 1,2 millioner mennesker vil kunne nå lufthavnen inden for en time med diverse tog-, letbane- og motorvejsforbindelser. Vi er 800.000 danskere, som bor i landdistrikter, så vi må op på dupperne og markere vore interesser, inden de trafikpolitiske beslutninger bliver taget om en primær udvikling i de store og større byer. Hvis du har spørgsmål til projektet kontakt da venligst:
Pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen, tlf. 23201833
3. aug. 2014 * Godt at vide at stopknappen i toget virker: 'Toget stopper i Alken', nu da, der her pr. 1. august er behovsstandsning på Alken St.
Skønt i dag  fra Arriva-toget at se vandringsfolk spise is ved købmanden kl. 13.15. Og ikke mindst se effekten af et coolbreak i Alken St. kl. 14.30, hvor vandringsfolkene med fuld speed passerer forbi Rema 1000 i Skanderborg.
Mh. Din Pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski-Bech-Nielsen, Tlf. 23201833
 
17. juni 2014 * Rygestop og behovsstandsning. Køreplan og sporarbejde. De væsentligste nyheder fra pendlerrepræsentantmødet i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg 11. juni er:
1. juli 2014 kommer der rygestop på perronen på Alken St. som i resten af Danmark. Der vil blive fjernet askebægre og gjort mere rent.Der vil blive sat informationsskærme  op og lavet event over for de 17 pct., som er rygere.
1. august 2014 kommer der behovsstandsning på Alken St. ligesom andre små stationer som Viby J, Hørning, Hammerum og Troldhede. Det sker efter gode erfaringer med behovsstandsning på Vestbanen Esbjerg-Tønder ud fra ønsket om at give de rejsende en mere glidende kørsel, når togene kan køre lige igennem. Togene vil kun stoppe, hvis der er passagerer på perronen, eller hvis der er passagerer i toget, som trykker på stopknappen.
Vi kan frygte, at det er endnu en politisk nedgradering i forhold til politikeres ønske om hurtigtog mellem de store og større byer.
Hvis vi da ikke kan lave 'miraklet og få REX-tog til også at behovsstoppe i Alken St.' I så  fald må det blive nødbremsen som en politisk aktion.
Den nye køreplan K15, som kun har små minut-ændringer i forhold til den gamle K14, er sendt til godkendelse i Trafikstyrelsen, som melder tilbage
med tommel op eller ned inden 7. juli. Herefter har Arriva frem til 8. august til at komme med de sidste ændringsforslag. Jeg vil fremsende forslag fra bl. a. Thomas.
Der kommer masser af sporarbejde i resten af dette år, fordi BaneDanmark har fået flere penge til opgradering af banerne. 28. juni – 17. august vil der være sporarbejde på strækningen Skanderborg-Aarhus, så vore tog vil vende på Skanderborg St. Men Arriva har indsat specialbusser, og DSB har lovet, at der vil være ekstrapladser i deres tog fra Skanderborg mod Aarhus.
Vi afsluttede mødet med en grundig debat om mit forslag om at afholde en togkonference i Mejeriet, Alken St., inden næste udbudsrunde i 2016 eller 2018.  Heldigvis er der kommet en stigende opbakning til forslaget såvel fra pendlerrepræsentanter som Arrivamedarbejderne.
Næste skridt bliver et møde med Arrivas politiske strateg måske allerede til september. Det vil I komme til at høre mere om på denne dag, hvor Lene spiller kryds og tværs med os gode alkenborgere. Og hvor visionen for udviklingen og væksten i Danmark bliver togbaner på kryds og tværs i Danmark, så væksten kan ske både i de store og større byer samt i landdistrikter og landsbyer.
 
Mange gode togkonference-på X & tværs-tog-hilsener din pendlerrepræsentant Aarhus-Herning Finn 'Badutski' Bech-Nielsen, tlf. 23201833
 
8. juni 2014 * Den rullende købmand - en realitet nu og et muligt fremtidsscenarie i de små landsbyer op mod pendler-repræsentantmødet.
P
å job  i det vestjyske. Bil eller tog? Selvfølgelig toget 9.36 fra Alken St. med 240 indbyggere direkte til en anden lille landsby: Studsgård ved Herning med 200 husstande kl. 10.56. Dejligt og nemmere end at bruge kræfterne i bilen på de mange sving. Studsgård ligger i udkants-Danmark. 12 km til Kibæk og 5 km til Snejbjerg, hvor Bjarne Riis og søsteren filminstruktøren til
Tarok og Hvidstensgruppen, Anne Grete Riis, voksende op. Studsgård havde gennem de sidste seks år haft en købmand, og efter to år som Spar Købmand måtte den lukke. En historie vi kender her i Alken St. Godt sulten og tørstig på vej hjem 15.12 fanger mit blik opslaget på døren til den tidligere købmands- nu genbrugs-butik: Møltrups Rullende Købmand kommer til din by. Til torvet ved banen i Studsgård torsdag kl. 15.30-16.15 med kvalitetsprodukter fra Herregårdens Madbutik Møltrup - diverse specialiteter ud fra frilandskonceptet og håndværksmæssige traditioner: udskæringer, røgvarer og smagsprøver med mange udskæringer til grillen og et stort udvalg af hjemmelavede specialpølser. Suppleret op af et sortiment af købmandsvarer fra Eurospar. Købmanden tlf. 30442885 og Slagteren: 22239802.
Den rullende købmand bevæger sig som toget ud i det vestjyske. Med afgangstider efter den nye køreplan fra 7. april ruller varerne videre mod Sinding, Skibbild,Simmelkær, Ilskov,Vorgod-Barde og Gullestrup. Som Alken købmanden måske kommer til at rulle rundt til Boes, Svejstrup, Bjedstrup,Illerup.  Som da jeg i sin tid beskrev ideen om Peters Pladsen, som mødestedet med petanque-banen, hvor hjemis-fiske-og grønsags- og slagter-bilen krydser forbi. Måske bliver det en realitet med Lenes nye butik her fra d. 14. juni.
Men måske møder vi i Alken også muren, som de har gjort det i Studsgård.
I DR's Magasin Penge i denne uge siger vicedirektøren for Konkurrencestyrelsen netop, at vi betaler for meget for vores fødevarer.
Direktøren håber netop på mere konkurrence, som vi ser det på en markedplads. Og konkret rådes vi til som forbrugere at undersøge markedet, at kikke på priser og gå efter bedst og billigst.
Den rullende købmand er sponsoreret af EU & Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. God ide fordi som Landistriktsministeren siger: Hvis vi holder op med at bruge toget, sker der det samme, som da vi holdt op med at bruge købmanden. Der er flere måder at overleve på. I det vestjyske udkantsDanmark går folk ud og hakker, når livet svært. De tager lige 10 rækker roer/kartofler mere. Alt kan lade sig gøre, men det kommer ikke af sig selv. Borgmester Lars Krarup, Herning: I Herning gør vi noget .. I Aarhus taler de kun om tingene. Herning har politisk fået kæmpet Rex-toget igennem til deres fordel. Taberne er os i landdistrikterne. Tilmed har Herning flere motorveje end omkring Aarhus – relativt set.
Der er mange måder at overleve på. For nogle år siden skrev jeg i et indlæg til alken.dk, at vi i Alken St. er en del af den grønne Agurk. At vi aldrig bliver en del af den rådne Banan. Men måske skal vi aldrig sige aldrig. Fra livet ved vi, at vores selvopfattelse ikke altid passer med virkelighedens opfattelse af os. Jeg blev i hvert fald nervøs her forleden dag, da jeg talte med en lokal ejendomsmægler, som beskrev Alken, som lidt 'sprællende' for tiden. Også selv om jeg fremhæver vores tog, som gør en forskel i forhold til at overleve, når vi skal på job og uddannelse ... så tænker folk alligevel ... hvad med skolen? Så er vi måske alligevel ikke mere attraktive end bopæl i Hylke, Voerladegård, Tebstrup og Vrold. Og tilflyttere vil hellere bo i Skanderborg-bakker og Højvangen. Mærkeligt at folk udefra ikke kan se tilgængeligheden, mulighederne og bekvemmelighederne i at være nabo til et tog. Tak til de togpendlere i Alken St, som er kommet med gode ideer her op til Pendler-repræsentant-mødet 11. juni i Arriva-Hovedkvarteret i Silkeborg. På mødet har jeg aftalt at komme med et lille oplæg omkring min ide om en togkonference på Mejeriet inden næste udbudsrunde, som Arriva vurderer til at komme i 2016 eller 2018.
Jeg vil kæmpe for 20 min's eller 30 min's drift i sløjfemodellen med etableringen af det ekstra passage-spor på Alken St. med stop på alle syv små stationer på strækningen Aarhus-Herning. Så det kunne nu være dejligt, hvis vi kunne vækste lidt fra de nuværende 150 døgn-passagerer fra Alken St. Selv om det er relativt mange i forhold til vores indbyggertal på de 240, som Thomas siger set i forhold til den mindre stationsby Ry. Og vi er netop kommet i skærpet konkurrence med de mindre stationsbyer med 5000-10.000 indbyggere som Ry, som har alle faciliteterne fra den gamle Ry Kommune og, derfor vækster, som en rapport fra Landdistriktsministeriet netop har vist. Så der er nok at tage fat på, når vi skal synliggøre vores interesser.

God pinse, din Pendlerrepræsentant Århus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen, tlf. 23201833

 
19. apr. 2014 * Landdistriktsminister Carsten Hansen inviteret på besøg i Alken St. og Pave Franz'  Rom velsigner igen Alken St. med kæmpepåskeægget på 8 kg. for andet år i træk. Alken St. tiltrækker sig særlig opmærksomhed for tiden. Camilla Badutski var så heldig at få sidste lod i året store påskeægs-konkurrence hos Italieneren Paolo, Il Mercatino, Mejlgade i Aarhus.
Her dit vinderlod, sagde far til Camilla på hendes Og Dronning Margrethes fødselsdag her i onsdags ... vel vidende at det var lykketallet nr. 45. Og joda på sin 12 km løbetur onsdag til Ørnereden med sin søster Lærke tikkede sms ind, mens Camilla sad på bænken i skoven: 'Hejsa, det ser ud som du er vinderen af vores 8 kilo Påskeæg. Tillykke med det. God Påske. mvh Paolo.'
Flere troede, at far Badutski havde betalt for ægget i år. Men nej ingen bestikkelse her. Ægget er for andet år træk landet i Alken St. Måske har vi magien og heldet, fordi Alken St. ligger lige på kanten af hjertechakraet.
Vi var bare alle så overraskede over den gode timing til Camillas 23 års fødselsdagsfest. Næsten for godt til at være sandt. At vinde igen
i bowlen med 48 lodder. Og som Henri sagde, da han leverede ægget i den store papkasse ved døren i Odensegade i Århus: ' Spis nu ikke det hele i dag.' Og joda. Vi deler da også gladeligt ud. Genboen Peter Badekar og familie har da også allerede været på ægge-chokolade-besøg her på Emborgvej. Et godt varsel for livet i vores lille landsby, at chokolade fra Pave Franz' Rom velsigner os endnu engang.
Måske stud. polit.  Camilla med erfaringer som ordstyrer ved vælgermødet med Adele i Mejeriet med sit vundne flow også skal hjælpe os med at
planlægge og gennemføre mødet med By-, Bolig- og Landdistriktsminister Carsten Hansen. I programmet på DR P1 mandag 14. april, 'Ring til ministeren' inviterede pendlerrepræsentanten Aarhus-Herning t-r,  Finn Badutski Bech-Nielsen, ministeren til Alken St.
'Jeg kører omkring 100.000 i min ministerbil hvert år, så jeg kommer gerne til Alken St., hvis det passer. Du skal bare sende en mail til min ministersekretær'. Landdistriktsministeren forstod godt vigtigheden af, at toget stopper ved Alken St. Carsten Hansen er enig i, at transport er vigtig, når vi skal skabe udvikling og fremgang på landet og i landsbyerne.
Samtidig løftede Carsten Hansen pegefingeren: 'I skal sørge for at bruge toget, når det kører til jeres landsby. Ellers sker der det samme som med købmandsbutikker, som lukker, fordi landsby-beboerne ikke handler hos den lokale købmand.'
Det kan ministeren jo have ret i , som Thomas og undertegnede også skrev på alken.dk i sidste uge.
  .. og så fik vi endnu engang placeret Alken St. på landkortet mellem Skanderborg og Ry, som studieværten sluttede indslaget. Mange gode kæmpe-chokolade-påskeægs-tog-
hilsener
Finn Badutski –Bech-Nielsen, Emborgvej, tlf. 23201833
 
13. apr. 2014 * Ny køreplan - og ønsker vi halvtimesdrift i fremtiden, må vi være flittige til at lade vore biler stå. Kære borgere i Alken St. Arriva har nu release på første udkast til næste års køreplan K15. Hvis du har ønsker til køreplanen eller andre punkter, som jeg kan tage med til dagsordenen på vores Pendlerrepræsentant-møde 11. juni, vil jeg gerne høre fra dig senest primo maj. Ved gennemgangen af udkastet til køreplanen kan jeg se, at der ikke umiddelbart er de store ændringer i forhold til K14.
Minut-tallet går fra 26 til 25 mod Aarhus. Vi mister dog halvtimes-driften om fredagen kl. 14.47 og 15.47, med ekstra-toget fra Silkeborg til Århus, som er blevet udsat for en analyse af Thomas 'Fut'.
Ifølge Thomas' data for afgangen 14.47: 'stod 1 på i Alken St. d. 14. marts, så der var ialt 14 i toget. I Skanderborg stod fem af og fire på. 28. marts var toget aflyst uden erstatningsbefordring og efterfølgende gennemkørende tog standsede heller ikke. Det er mit indtryk, at Arriva end ikke overvejer dette. Det har man ellers været flink til i andre lignende tilfælde. Jeg sendte en skriftlig klage, og der blev kvitteret med en fribillet. Det er jeg udmærket tilfreds med. I dag 11. april: 1 + en cykel på i Alken st., så vi var i alt 10 plus cyklen. I Skanderborg stod fem + cyklen af ... og fire eller fem på. Så hvis jeg skal konkludere noget, må det være, at vi er endnu ikke er gode nok til at benytte den nye afgang', skriver Thomas 'Fut' på sms til mig idag.
Jeg er enig med Thomas. Hvis vi ikke er synlige i udkants-Danmarks små landsbyer, vil fremtidens tog suse forbi os som REX-hurtig-tog mellem de store byer. Så hvis vi ønsker halvtimesdrift i fremtiden, må vi være flittige til at lade vore biler stå og tage toget på job og til skole i større byer. Der er nærmest en magnetisk kraft, hvor vi kan se, at uddannelsesinstitutioner og virksomhederne ligger ved mortorvejene og i de større byer.
Byudviklingsforsker Thomas Nielsen: 'De unge søger uddannelse i byerne og virksomhederne vil have højt uddannet arbejdskraft.
Så er det svært når bussen kun kører seks gange om dagen eller morgen og aften ..og den lokale skole lukker. Urbaniseringen har udviklet sig siden industrialiseringen i begyndelsen af 1900 tallet ....
Og det er ikke kun de unge, der ikke længere kan bo på landet .. det er også pensionister som flytter ind til storbyen .... selv om unge og ældre måske kan få en billigere bolig i vores lille landsby ... så har vi allerede set Alken-borgere hoppe på den naturlige bevægelse mod Aarhus og Sjællandsgade-kvarteret.
Strategien må være, at vi kan have et godt liv på landet, men altså have mulighed for at køre med toget ind til storbyerne.
I udkanterne vil vi blive helt afhængige af ildsjælene i forhold til både politikernes og kreditforeningernes opbakning til vores landsby. Det bliver svært at trække investeringer ud til os. Forudsætningen for et godt liv på landet er et job. Og forudsætningen for et job, når vi nu ikke kan skabe
jobbene i landsbyen er en god infrastruktur – vores tog - så vi kan komme ind til byen på job og uddannelse. Også fordi de virksomheder, som vækster i landdistrikterne, tvinges ind til byerne af dem, som skal finansiere væksten. Eksempelvis så vi, hvordan fagforeningen KRIFA blev tvunget til at at flytte fra Randers til Aarhus, da de skulle bygge deres nye hovedkvarter. Fordi de kunne få en bedre finansiering, fordi de lettere ville kunne sælge en ejendom i Aarhus.
Så realistisk set bliver det svært på sigt at skabe arbejdspladser på landet og i landsbyer som Alken St.
På mødet den 11. juni vil jeg kæmpe for vore interesser ved de syv små stationer på Aarhus-Herning. Jeg/Vi må gøre vores indflydelse gældende, inden forhandlingerne går i gang på det næste udbud på vores lokalbane.
Og holde trafikminister Magnus Heunicke fast på, at transport skaber udvikling i udkantsDanmark: landsbyer og landdistrikter.
Vi skal have del i de 1,5 milliarder i togfonden, som er afsat til renovering af de vestjyske lokalbaner herunder en regional hastigheds-opgadering vores jernbane. Og på sigt håbe på 20 minutters drift med et ekstra spor i Alken St.
Men det er lidt op ad bakke. Netop i dag fremgår det af en undersøgelse,
at antallet af pendlere selv fra en større by som Sønderborg er steget med 20 pct. siden 2007. Og P1 business fremhæver, at det er blevet meget vanskeligere at sælge huse udenfor by-skiltene .. nu med liggetider på 10-12 måneder(340 dage): Så det vil fremadrettet blive svært at få belåning til vore huse eller videresælge vore huse, hvis der skulle ske alvorlige ændringer i vores liv. Heldigvis har vi endnu ikke set en tvangsauktion i Alken St. Eller huse som er blevet tvangsnedrevet, som vi ser det ved nogle landevejs-landsbyer.
En sikker togdrift fremadrettet vil være helt afgørende for vores overlevelse og udvikling i forhold til økonomi, job og uddannelse. Togdrift giver os en større fleksibilitet, når flere af os skal pendle i fremtiden, når vi nu ikke lige kan skabe vækst og arbejdspladser i Dover-sogn. Boligøkonomerne er kritiske overfor byer, hvor vi går i 'folkedragter' og har det gode landsbyliv.
Vi kan risikere at ende i en negativ spiral, hvis først et hus ikke kan sælges.
 
Toget bevæger sig - og bevæger os til at skabe bevægelse i Alken St.
 
Mange gode toghilsener din pendlerrepræsentant Aarhus-Herning t-r Finn Badutski-Bech-Nielsen

2. feb. 2014 * Lokoføreren deltog. Da halvtimestoget fredag 15.47 ankom til Alken St., fik vi overraskende deltagelse af en meget glad loko-fører til den lille surprise-fest for Anne Grete Viborg, vinderen af Alken tog-jule-nytårsquizzen 2013, som blev hædret med en fin Arriva-gave fra Skanderborgs flinkeste butik, Vinoble. Vi havde en fin lille kyndelmissefest, hvor vi traditionen tro tager varsel på vinteren men også fremtiden for vores lille lokalbane. Borgmesteren, Jørgen Gaarde, har netop i Ugebladet annonceret, at vores tog er sikret i hvert fald til 2024.
God rejse fra Din Pendlerrepræsentant Finn Badutski Bech-Nielsen

26. jan. 2014 * Vi ses på perronen. Lokomotivfører Thomas 'Fut' finder tidspunktet genialt for Tog-jule-nytårs-quiz-presselogen: Fredag 31. januar kl. 15.47. Netop tidspunktet for den halvtimesdrift, vi ønsker så meget. Thomas ville iøvrigt gerne have vundet quizzen med sit gæt på vægten af togsættet på de 60 tons. Thomas ser gerne, at verdenspressen med 'Ugebladet' i spidsen møder op til presselogen for at hylde årets vinder Anne Grete Viborg og høre om vores kamp her i den lille landsby for at bevare vores livsnerve og navlestreng til de størrre byer, hvor vi skal arbejde og uddanne os. Vi ses på perronen.
Mange gode toghilsener din Pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen.

18. jan. 2014 * En Moderne Jernbane - og et sidespor. Med den nye køreplan fik vi 2 x halvtimesdrift fredag eftermiddag. Det har vi valgt at fejre ved at invitere vinderen af Alken-tog-jule-quizzen 2013, Anne Grete Viborg, Ledvogterhuset, til præmieoverrækkelse i Presselogen på Alken St.: Fredag 31. januar kl. 15.47. Vi håber at få en god dialog om, hvad vi kan gøre for at sikre og udvikle driften af vores lille lokale bane.
Ugen har budt pendlerrepræsentanten på en rejse med det lyserøde EM-marcipan-tog til Boxen i Herning og søndagens kamp: Danmark-Makedonien. Som tog-lobbyist var det heldigt at blive bænket ved siden af Kronprins Frederik, statsminister Helle Thorning-Schmidt, kulturminister Marianne Jelved og Hernings borgmester Lars Krarup. Og i pausen fik jeg en lille snak med DF's Kristian Thulesen Dahl. Jeg sagde, at vi ikke kan overleve i de små samfund uden vores tog. Han lovede at bringe det videre til DF's trafikordfører,som netop i mandags havde en helt central rolle i fordelingen af togfondens 28 mia. Faktisk fremgår det, at Kim Christansen og transportministeren Pia Olsen Dyhr synes, at Vestjylland er lidt hårdt ramt, hvad angår den kollektive trafik, hvorfor der også er afsat mindst 1,24  til udvikling af lokalbanerne og en forbedret regional betjening. Og der er afsat 23 millioner til forundersøgelser af den nye bane Århus/Hasselager-Hovedgård frem mod 2024, hvor der tages endelig stilling. Også til en pris på 3,4 mia.
Denne udsættelse var vores borgmester Jørgen Gaarde godt træt af i interviewet i Tv2OJ ligesom han er godt træt af, at de nye supertog suser igennem Skanderborg uden at stoppe. Tirsdag havde Jørgen Gaarde sammen med de øvrige østjyske borgmestre foretræde for transportministeren for at lobbye for, at letbanerne Aarhus-Silkeborg ikke bliver glemt i projektet En Moderne Jernbane. Letbanen vil halvere rejsetiden Aarhus-Silkeborg, og så vil vores bane for alvor blive et sidespor.
Når nu også udviklingen og folk flytter mod storbyerne. Aarhus vokser og selv Herning fik en tilvækst på 234 indbyggere sidste år. Måske også på grund af Rex-toget.
Vi tabte til Nørager, Allingåbro, i opløbet om at blive årets landsby, måske fordi de viste mod. Vi skal også have mod til at kæmpe for vores lille lokal-tog i infighten mellem land og by. Så der vil være nok at tale om for dem, som har lyst at møde op fredag d. 31. januar til afgangstiden 15.47 i tog-cafeen på Alken St. Mon ikke vi kan hente lidt to-go-kaffe i spisevognen hos købmanden? God idé, hvis vi er så heldige, at der skulle komme gæster udefra.
Mange gode tog-cafe-hilsener din Pendlerrepræsentant Finn Badutski Bech-Nielsen

11. jan. 2014 * Tillykke. Anne Grete Viborg fra 'Ledvogterhuset' ved Alken St. er blevet den heldige vinder af Tog-jule-nytårs-quizzen 2013 med det originale og unikke svar: 'Jeg synes,det er dejligt at du gør så meget for at tale vores togsag som pendlerrepræsentant'. For at understrege vores hovedfokus: Halvtimesdriften tilbage til Alken St.  vil Arriva-gaven blive overrakt til Anne Grete på Alken St. en fredag:  med halvtimesdrift kl. 14.47 eller 15.47. I hører nærmere. Tak for jeres deltagelse i quizzen. Mange gode toghilsener pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski-Bech-Nielsen.
 


29. dec. 2013 * Låge 29: Tog-jule-nytårs-quizzen 2013. Nytår er tid til at gøre status. Ingen tvivl. Arriva vil gerne markedsføre sig som brugerdrevet udadtil med trykte køreplaner som gør en forskel i vores hverdag. Arriva vil gerne have flere togsæt og køre flere afgange. Eksempelvis tre tog i timen i hver retning mellem Aarhus og Silkeborg med krydsningsmulighed i Alken St.  Ærgerligt at DSB har fjernet stationer med krydsningsmuligheder. Arriva tilstræber at lave køreplaner, som er bedst for flest. Og vi er enige om, at vi som pendlerrepræsentanter skal tidligere ind over, når Arriva går i gang med planlægningen i foråret af den nye køreplan ud fra kundetilfredshedsundersøgelser og effektmålinger og kontakt til samarbejdspartnere som DSB og Midttrafik. Konkret tager planlægningen af køreplanen ni måneder: Midt i marts er der det første forslag til køreplan klar. I april fremsendes Arriva's valg af kanaler.  Og 1. juni er der svar fra Banedanmark i forhold til en køreplan, som skal være klar 11. december.

Men medarbejderne fra Arriva understregede gang på gang, at trafikplanlægningen er afhængig af det politisk bestemte udbud for trafikpolitikken i Region Midtjylland, og som jeg forstår det, begynder forhandlingerne om en ny udbudsrunde 1. juni 2014 til afløsningen af det nuværende udbud gældende fra 2010-2018, og som kan forlænges til 2020.

Så mon ikke vi skal op på dupperne med vores krav og ønsker til trafikpolitikkerne? Måske som i 2003 ud og samle underskrifter i togene, som den gang gjorde en forskel og påvirkede politikerne på Christiansborg. Sikkert er det, at der vil være mange forskellige politiske holdninger. Vi kunne ønske forsøg med behovsstandsning, som der er lavet forsøg med her fra 12. august på Tønder-til-Thisted-banen, hvor toget kun stopper på de mindre stationer, hvis der er passagerer, der skal af eller på. Der er ikke stopknapper, men passagerne skal stille sig frem og være synlige.
Arriva tænker som et jernbaneselskab, selv om vi også ser eventtog til Tallship Race og EM i håndbold. Og julegaver i år var gæstfrihed til studerende i København med det lyserøde Anton Berg-tog med generøsitet, hvor de studerende var inviteret til at skrive ind og fortælle, hvordan de ville bidrage til den gode stemning i Arriva-toget, som for første gang gik fra København til Jylland d. 21.december. Nogle studerende ville synge andre give knus og bage småkager for at komme med.
Men Arriva tænker også Green Connection CO 2 med en reduktion af brændstofforbruget på 4 procent i 2013. Et tema vi skal have udviklet yderligere på til topkonferencen.
Vi har, som Thomas gør opmærksom på,  fået en lille forbedring med halvtimesdrift drift fredag eftermiddag kl. 14.47 og 15.47 i den nye køreplan. Arriva har aldrig haft ønsker om at lukke Alken St. Måske kan vi i forbindelse med den kommende Alken St.-togkonference lave en Åben Landsby kampagne, som Arriva deltog i, med en salgsbil i en landsby ved Struer-banen. Og Arriva har valgt at vise deres gode vilje ved at søge om, at Rex-togene som holder for krydsning i ex. i Hammerum, må tage passagerer med. Men Arriva har fået nej fra Banestyrelsen.
I udbuddet frem til 2010 havde Arriva mulighed for at køre Rex-tog, men valgte altså dengang at køre med halvtimesdrift. Det er udbudsmaterialet, som gjorde, at Alken kun fik timedrift i 2010. På pendlermødet havde jeg svært ved at få et helt præcist svar på, om Rex-toget har været en succes. Arriva siger selv, at der har været et efterslæb i antallet af passagerer efter sporarbejdet i 2010. Der er ikke et eksakt tal på hvor mange færre billetter, der er solgt, men at det tager tid at få passagererne tilbage i togene. Før togbusserne siger kilderne at der var en stigning på ca. 100.000 solgte billetter Aarhus-Herning/Skjern. Så sandsynligvis har der været en nedgang på 6-7 procent efter togbusserne. Og at der nu mangler 2-3 procent i at nå op på niveauet fra før togbusserne.  Arriva oplyser, at for hver måned i 2013 har der i gennemsnit været flere passagerer med Rex-togene undtagen i juli, når vi sammenligner 2010, hvor der ikke var Rex- tog, med gennemsnitstallene for 2013. Der har i alt været 12 procent flere passagerer i Rex-togene. Men stadigvæk kan Arriva ikke i deres analyse sige, hvor mange passagerer de har mistet på timedriften fra de små stationer fra alle dem, som må tage bilen med børn til skole eller til arbejdet. Set i sammenhæng med at Arriva angiver en tidsbesparelse på 14 min. Aarhus-Herning.

Og der er ikke rigtig noget tal på tabet af passagerer på de syv lukkede mindre stationer. Som jeg hører det, har Arriva valgt at konkludere, at Rex-togene er en succes, eksempelvis fordi der i Herning er flere ansøgere fra Aarhus til arbejdspladserne, fordi job-ansøgerne vælger at søge længere væk. Desværre fik jeg ikke svar på, hvor stor en del af indtægterne, som kommer fra kontrakten med Transportministeriet. Men det skal være et væsentligt spørgsmål inden næste udbud.
Men det går godt for Arriva med 19.000 rejsende om dagen med en rettidighed på 94,5 procent og gennemsnits regularitet på 97,7 procent. Og det er også det vi mærker på Alken St. hver dag: At næsten alle tog kommer til tiden. Måske som resultat af, at Arriva nu har været ejet af Deutsche Bahn gennem de sidste tre år. "Ordning muss sein ". Og skulle du have spørgsmål til udviklingen af stillekupeer, cykelholderen i toget, det nye stop ved Supersygehuset i Gødstrup, Arrivas 10 års jubilæum eller fordelene ved rejsekortet, kan jeg måske hjælpe dig.
Og jo så kan indbyggerne i Gl. Rye og omegn glæde sig. Arriva planlægger at lægge sporet venstre om Julsø for at passagererne kan nyde den flotte udsigt.
Og jo så du også lige på TV2-Nyhederne her fredag se Ulrik Wilbek champagnedøbe det nye røde event-EM-tog, med billeder af vore håndboldhelte sponsoreret af Herning Kommune. Et tog, som skal køre mellem de to håndboldbyer, Aarhus og Herning, under EM i herrehåndbold 12-26 januar 2014.
For at deltage i tog-jule-nytårs-quizzen skal du læse de fire quiz-låger her i december. Og dernæst sende mig de tre forslag fra lågerne, som er sande, og som du vil anbefale, at Arrivas trafik-planlæggere og vi som tog-aktivister arbejder videre med for at sikre

halvtimesdrift-togdriften fra Alken St. i det næste udbudsmaterialet om den kollektive transport. Når nu transport er den vigtigste faktor for at skabe udvikling på landet og i landsbyerne.

Send venligst dit svar til min mail: fbn@allingconsult.dk senest fredag 10. januar kl. 20. Vinderen bliver offentliggjort med Arriva-præmien på alken.dk 12. januar. Godt nytår & gode tog-hilsner  din pendlerrepræsentant Aarhus-Herning Finn Badutski Bech-Nielsen.


 

22. dec. 2013 * Alken som gæstfri landsby? Arriva har ved flere lejligheder fået øje på vores lille landsby. Tidligere har Arriva skænket en gave til købmandsbutikken. Og nu har Arriva i TV-Østjylland her i onsdag fået øje på konkurrencen om at blive årets landsby. De nominerede er: Voldum, Ugelbølle, Gjern og sidste års opløber, vores egen Alken St. Sjovt nok også Voldum, hvor vi netop havde en seriøs kandidat til at overtage vores gamle købmandsbutik. Sidste år løb Nørager med prisen som årets landsby.  Måske fordi de ud over fællesskabet også formår at skabe arbejdspladser i landsbyen. Arriva er meget optaget af markedsføring på og omkring sine tog. Hvem husker ikke tall-ship-race på toget, og i disse dage er det den lyserøde Anton Berg Chokolade som et billede på generøsitet. Og nu har Arrivas markedsføringsfolk fået den ide at hjælpe Alken St. i konkurrencen om at blive årets landsby. Arrivas forslag er at gøre Alken til Danmarks mest gæstfri landsby. Ideen er hentet fra en lille landsby ved Como-søen, hvor de markerer gæstfriheden ved at hænge orange balloner op foran deres huse: Velkommen til at besøge os i vores hjem, uanset om vi er hjemme eller ej. Vær så god at tage af: Vinen, osten og kagen. Så glæder planlæggerne i Arriva sig til at se Alken St. smykket med orange balloner og et Arriva-tog smykket med billeder af Alken St. som årets landsby 2013.
Glædelig jul & Mange gode jule-toghilsener Finn Badutski Bech-Nielsen 

14. dec. 2013 * Låge 15 i Alken tog-julequizzen 2013. Hvad tror du, planlæggerne i Arriva arbejder med i øjeblikket? Kan det virkelig passe, at det nu skal være muligt at køre i Arriva tog hele vejen fra Alken St. til København over Tønder. At der vil være første afgang 21. december kl. 11.20 fra Kastrup/Kbh. H mod Tønder? At Arriva har tilbudt at køre over Storebælt uden statstilskud?  Og er parat til at investere tre milliarder i den store togsatsning. Så Arriva arbejder strategisk med at tage markedsandele. Og derfor vil krydsningsmuligheder i Alken St. være vigtige, når togfondens 27 milliarder skal fordeles. Og Arriva gerne vil køre tre tog i timen i hver retning gennem en tospors krydsningsmulighed i Alken St. Tænkt som en tog-sløjfe Aarhus -Silkeborg-Herning-Struer-Viborg-Aarhus.
Og allerede nu er der forbedringer i den nye køreplan, som træder i kraft netop i dag søndag 15. december med to ekstra afgange om eftermiddagen til Silkeborg. Og Arriva arbejder med et forslag om, at de tomme tog Aarhus-Skanderborg i weekenden netop skal forlænges til Silkeborg til glæde for de mange, der gerne vil handle og tage på besøg?
Det frister Arriva med vores lille købmand, hvor togpassagererne om få år i samarbejde med det store amerikanske firma Amazon vil udvikle Osuma og sende pizzaer bagt i købmandens masseovn ud med droner som dinér transportable til de passagerer, som åbner vinduerne i toget?
Mange gode tog-julehilsener din Pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen
7. dec. 2013 * Låge 8 i Alken-jule-tog-quiz. Hvad tror du planlæggerne i Arriva arbejder med i øjeblikket? Bliver Banedanmark og Arriva nødt til at nedlægge Alken St., fordi vores station er til fare for bøndernes kreaturer? Netop som det skete i Alling for 100 år siden, hvor der kom stationer i Ry og Laven i stedet? Eller kunne der ske det fantastiske, at Arriva vil foreslå et ekstra spor på Alken St., så togene vil kunne krydse her, når og hvis der i næste udbud kommer 20 minutters-drift på vores nærbane Aarhus-Herning? Det frister Arriva med vores lille købmand, hvor togpassagererne vil kunne proviantere take-away kaffe ved forsinkede tog i stærk konkurrence med 7-eleven butikkerne. Giv et svar til fbn@allingconsult.dk
- og der er præmier. Mange gode tog-julehilsener din pendlerrepræsentant Aarhus-Herning, Finn Badutski Bech-Nielsen

1. dec. 2013 * Nisser og tog-quiz. Pendlermødet 27. november i ARRIVA-hovedkvarteret i Silkeborg gav heldigvis anledning til optimisme for en bedre trafikdækning også for Alken som en af de syv små stationer på vores nærbane. Men nisserne spiller os et lille puds her julemåneden. Så toggaverne vil springe op som popkorn i den nye Alken-tog-julequiz her i december for at markere, at det handler om politik, og at vi selv må gøre noget for at åbne julegaverne, som skal bringes i spil inden næste udbudsrunde i 2018 med en option på to år. Dvs. I værste fald kan julegaverne først indgå i vores køreplan for 2021... Ja så vil jeg præsentere de nye forslag fra Arriva her i julemåneden. Hvis du senest 3. januar 2014 kl. 15 melder tilbage, hvilke forslag du synes, vi som alkenborgere skal arbejde videre med, vil jeg tage det med i mit/vores lobbyarbejde omkring vores nærbane.
Mange gode toghilsener din pendlerrepræsentant Århus-Herning, Finn Bech-Badutski-Nielsen


 

23. nov. 2013* To erhvervschefer – to bane-holdninger. Det netop overståede kommunalvalg var en sejr for opbakningen fra politikerne til vores lille nærbane. Heldigvis røg formanden for Plan- & Miljøudvalget, Claus Leick (SF), ind med 763 stemmer. I lørdags aftalte jeg med Claus, at vi skal have en meget tæt kontakt omkring informationer og data om togplanerne også inden togdriften går ind i det nye udbud i 2014. Vi kan også glæde os over, at Henrik Müller fra Hylke, som også støtter kollektiv trafik og vores tog, kom i byrådet. Desværre var 139 stemmer ikke nok til, at Adele Boe kunne få en plads. Og ej heller Karsten Iversen (S) fra Alling/Ry kommer til at støtte os i togplanerne i det nye byråd. Og vi får brug for al den støtte, vi kan få, i næste udbud omkring trafikplanlægningen i Midtjylland. I Trafikstyrelsens analyserapport, fremgår det at vores nærbane kaldes for besværlig og dyr i drift. Alken St. angives til at have at have 30.000 passagerer om året.
Så i forhold til big data og trafikanalyserne er det vigtigt, at du som Alken St.-borger bruger toget til og fra Alken St. så meget som muligt.
På pendlermødet vil jeg søge at få bekræftet tallene om Alken St. samt strategier og interesser frem mod næste udbudsrunde, så vi kan påvirke de politiske beslutninger inden den endelige afgørelse. Med genvalget af borgmester Jørgen Gaarde (S) med over 4000 stemmer håber jeg, som han udtrykte det over for mig i lørdags, at han ved at sikre det fortsat gode samarbejde i byrådet vil kunne sikre og udvikle vores nærbane - og såsom en funktion, der kan være med til at binde vores kommune sammen på tværs fra Hørning til Laven St.
På en stor iværksættermesse i Messecenter Herning i torsdags fik jeg overraskende som erhvervspsykolog og pendlerrepræsentant opbakning fra erhvervschefen i erhvervskommunerne 1 & 2 i Danmark, Ikast -Brande & Herning, Torben Henriksen. Han støtter togstop også ved de syv små stationer på strækningen Aarhus-Herning herunder Birk Centerpark, hvor 300-400 elever står af hver skoledag for at passe deres undervisning på Teko og Aarhus Universitet. Desværre støtter den anden Torben, erhvervschefen i  Silkeborg, en letbane til Aarhus, så studerende vil kunne bo i Silkeborg og på 20 minutter vil kunne komme til Aarhus og passe deres studier. Og du kan stadig nå at komme med en af de kommentarer, jeg fik i købmandscafeen her i Alken St. i onsdags: ’Det er vigtigt med halvtimesdrift, når vore børn skal i skole. Jeg har været nødt til at køre dem.’


18. nov. 2013 * Kære Alken tog-pendler, du kan stadig nå det: At komme med kommentarer og gode ønsker til udkastet til de nye Arriva-tog-køreplanerne 2014 for Aarhus – Skjern, hhv. hverdagelørdage og søn- og helligdage. Og svarene på mine spørgsmål vedr. Rex-togene får vi først svar på pendlermødet, som nu er flyttet til 27. november. Og som vi diskuterede på Adeles vælgermøde på Mejeriet, ja så var alle de lokale landsbypolitikere enige om, at gode transportmuligheder er helt essentielt for vores liv og overlevelse i de smålandsbyer. Vi må være på mærkerne. Selv togene kan blive udsat for benspænd. Her efter og under stormen i forrige ugemåtte jeg bruge over femtimer fra København H til Herning. Men når togene ikke knuses af væltede træer er de en fantastisk måde at transportere sig på. Godt vi fik cuttet det rådne træ på Alken St. inden stormen. Glæder mig til jeres gode forslag og ideer.                        Mh. pendlerrepræsentanten Finn Badutski Bech-Nielsen.


9. nov. 2013 * Kommunen: Bevar Ry-banen. Hurra for et enigt Miljø- og Plan-udvalg i Skanderborg Kommune, der nu anbefaler byrådet at satse på nærbanetog i kommunen frem for at anlægge en ny letbane mellem Aarhus og Skanderborg. Folketingets beslutning om at lave en superhurtig togforbindelse Aarhus-København med en ny jernbanelinje uden om Skanderborg giver nu anledning til en kovending i trafikprioriteringen. Der skal nu i stedet satses på flere stop på den nuværende linje ved Stilling og Hylke. Formanden for Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) -  bosiddende i Ry - foreslår derfor, at Skanderborg træder ud af letbanesamarbejdet i Østjylland. Udvalget anbefaler samtidig, at byrådet indskærper overfor Transportministeriet, at togtrafikken mellem Skanderborg, Ry og Silkeborg ikke må forringes.
Letbanesamarbejdet foreslår sideløbende, at en ny jernbanestrækning Aarhus-Galten-Silkeborg anlægges med dobbeltspor, der kan fungere som nærbane. Men der er intet besluttet om en sådan strækning. Det er en vision, der endnu er usikker. Men kommer den, kan det medføre, at det bliver svært at  opretholde togtrafikken over Ry på uændret niveau, siger Claus Leick. Jada, også når Claus Leick tidligere har pointeret, at togdækningen til Skanderborg  og Ry er vigtigere end togstop i landsbyerne. Måske fordi vælgerne rykker sig mod de større og store byer. Der er flere stemmer i Ry end i Alken. Og vi skal markere os, hvis vi ikke skal risikere at blive overhalet indenom med en opprioritering af stationerne i Hylke og Stilling.  
Og som borgmester Lene Kjeldgård Jensen i Thisted siger om successen med at genoplive  Årets landsby: Vestervig i Thy: Beskæftigelsesindsatsen er det vigtigste for landsbyens overlevelse. Derfor kan jeg kun opfordre Alken-borgerne til at sætte tranporten på dagsordenen  i valgkampen her frem mod kommunalvalget den 19. november. Lavpraktisk skal vore børn kunne køre til deres skoler, og vi andre skal have mulighed for at passe vore job i de større og store byer.  
Transport skaber udvikling, så vi ikke bliver en af de landsbyer, som regionsformand Bent Hansen forudser lukker ned. Faldefærdige og halvdøde landsbyer skal rives ned og kun de stærkeste skal overleve.  Debatten går nu på, om samfundet fortsat med udligningsordningen har råd til at holde liv i udkantsdanmark. Hver femte dansker bor i en af de 1000 landsbyer i Danmark. Vi har en grund til at stå sammen i fællesskabet i Alken, men vi kan ikke på sigt ’leve af at klippe hinanden’, som de vil sige på Ærø. Jo vi har brug for hinanden, og vi har skabt en fælles fortælling med købmandsbutikken og Liv i landsbyen. Vi kan ikke helt skabe ’den  samme nødvendighed’ som i sin tid skabte landsbyen som en bosætningsstruktur med Andelsmejeriet.
Drømme er gode, men skal vi overleve, er vi nødt til at kikke ud af vinduet på virkeligheden.  Og det handler fra min position meget om transportmuligheder til et beskæftigelsesgrundlag.  Vi kan ikke som i Klitmøller skabe et Cold Hawai i Mossø eller brande os ud af den udvikling, vi står midt i.
Vi har gang i en spændende udvikling indefra med mange ildsjæle og kreative kræfter. Og vil vil ikke selv med fællesskabets kræfter kunne brande os ud af de vilkår, vi alle lever under. Vi kan ikke overleve i en landsby ved at hilse hyggeligt på hinanden. Og at huse også her står tomme og har en længere salgs-liggetid end tidligere. Skal vi overleve med et levegrundlag og job, er vi også nødt til med gode transportmuligheder at have gode transportmuligheder til livet og jobmuligheder i de store og større byer nærheden. Vi skal placere os strategisk i infrastrukturen. Så vi må være synlige i debatten omkring Midttrafiks store udspil til den fremtidige togtrafik ,Samspil 2025. Ellers er vi i større risiko for at blive blive skåret ned eller helt væk i politikernes prioriteringer.
Vi må støtte vore lokalpolitikere i det høringssvar, som skal godkendes i byrådet. ’At det er en forudsætning i trafikplanlægningen, at Silkeborg-Laven-Ry-Alken-Skanderborg nær-S-togs-banen selvfølgelig skal opretholdes på samme niveau som i dag, og at Claus Leick og resten af udvalget tager kontakt til Trafikministeriet for at sikre at det sker ’. (Kilder: Stiften og Midtjyllands avis 7. november 2013).
Og jeg vil selvfølgelig fremføre forslaget på Arriva-Pendlermødet den 27. november.
- Her hvor medierne hele tiden spørger: Hvad skal vi med landsbyer i en tid med urbanisering?
 
Mange toghilsener Arriva-Pendlerrepræsentanten Aarhus-Skjern, Finn Bech-Nielsen, tlf.23201833
13. okt. 2013 * Status på vores kære Arriva-tog. Vidste du, at DSB stadig ejer Alken st. Og træskærer Ulrik i mandags skar vores rådne kastanietræ ned, så det nu er klar til træskulptøren. Og torsdag var det så teknikeren, som  måtte rydde op efter endnu en omgang hærværk med ridser i skærmen og brændte kort i rejsekortterminalen.  
Du kan stadig nå at komme med både ønsker til den nye køreplan, som endnu ikke er sendt til høring hos togkonduktørerne. Og jeg modtager gerne ønsker til pendlerrepræsentantmødet i Arriva-hovedkvarteret 29. oktober i Silkeborg.  
Og jo, passagerne i toget bemærker vores nye købmand og cafe ... og kunne nu også godt ønske sig lidt vodka også til æblesaften. Måske en ny ide til Bruno... når nu Arriva-togets passagerer ifølge togkonduktør Leif vil til at stoppeved købmands-cafeen, når nu toget alligevel holder og venter i Skanderborg og ikke kan komme nogen steder. Så hvorfor så ikke komme til Jan Mikaels gode kvalitets-kaffe her i Alken St.?
 
                                   De bedste toghilsener pendlerrepræsentanten Finn

4. sep. 2013 * Kæmpepåskechokoladeæg i radioen. Journalist Nana Damsgaard har netop annonceret, at Alken St. kæmpechokoladepåskeægget fra Pave Frans’ Rom bliver knækket ved et elektronisk realeaseparty på DR P1 på lørdag 7-9-13: lørdag 7. september kl. 13.03 i programmet: ’Radiofortællinger’ med genudsendelse lørdag kl. 20.32, mandag kl. 21.30 og tirsdag kl. 00.30.  
Men også en revival. Kæmpepåskechokoladeægget, som fysisk blev knækket på vores gamle store nationale festdag: Valdemarsdag 15. juni, som et power totem i vores lokale katedral: Alken Mejeri i byens hjerte. Med en stor velsignelse sendte vi good wishes til landsbyens nye mødested: Købmandsbutikken next door, som åbner dørene her 19. september. Alken St. ligger i det yderste af hjertechakraet og tiltrækker på mystisk og spirituel vis hele tiden usædvanlige events.
Tag nu blot i søndags, hvor vores Majestæt Dronning Margrethe II gravede efter den slagne romerske hær i Alken Enge. Lidt af et detektivarbejde og liggen på lur efter det, som arkæologerne kaldte en ’hemmelighed’, da de forberedte et uofficielt besøg en søndag eftermiddag, hvor vi heldige fik en oplevelse med dronningens ankomst ved Vædebro i Krone121 sharp kl. 14 ved sommerhusene og afgang 16.12 efter fællesfotograferingen ved hovedindgangen. En travl dronning, som i dag kørte igennem Skagen i karet, inden Kongeskibet Dannebrog på sit sommertogt fortsatte mod Anholt Havmøllepark. Også en historie, som godt kunne få en plads i radiofortællinger, som er P1 programmet med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.                                Mange gode æggehilsener Finn Badutski


7. juli 2013 * Togkonference, stopknapper og dronningen.  Som Arriva pendlerrepræsentant på strækningen: Århus-Herning var jeg så heldig, at Arriva i går havde inviteret mig til reception på det 99 år gamle skonnert:  Statsraad Lehmkuhl fra Bergen ved ’The Tall Ships Races’  i Aarhus. Jeg talte her med kommerciel direktør Thomas Hedegaard fra Arriva Danmark i Kastrup. Thomas var meget positiv omkring Arrivas deltagelse i min ide omkring en tværfaglig tog-konference på Mejeriet. Omkringfremtiden for de små stationer oplyste Thomas, at der har været et positivt resultat omkring forsøg med stopknapper på de små stationer i Sønderjylland. Som vikendte det bl.a. på trinbrættet i Alling frem til ca. 1972. Her stoppede togetom morgenen, hvis Maren ikke var stået på toget, hvorefter lokomotivføreren gik op og vækkede hende. Så stopknappen kan meget vel også blive fremtiden for Alken St.
Vi så da også det smukke Kongeskib ved kaj i solnedgangen i Aarhus i går. Så måske er det en af dagene, at Dronning Margrethe trykker på stopknappen her i Alken? Ifølge en pålidelig kilde i museumskredse lovede dronningen ved sidste års besøg på Skanderborg Museum, hvor hun som arkæolog viste så storinteresse for knoglerne fra Vædebro-udgravningen .... at hun udtrykte ønske om at møde op ved udgravningerne denne sommer. Hvis I som alkenborgere skulle havespørgsmål eller ønsker omkring Arriva-togets betydning for vores ’Liv i Landsbyen’ er i velkommen til at ringe til mig på tlf. 23201833.
                                                                   God sommer og mh. Finn Badutski

21. maj 2013 * Som ny Alken-pendlerrepræsentant vil jeg arbejde for at sikre de små stationer. 30. april deltog jeg som ny pendlerrepræsentant på strækningen Århus-Silkeborg i det førstependlermøde i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg. Her fik jeg en god kontakt t il Forretningsudvikleren, Kunde & Kvalitetschefen og teamlederen hos Arriva.  De var meget interesseret i at samarbejde omkring udviklingen af togdriften og især at sikre vores interesser på vores lille nærbane, inden de politiske forhandlinger går i gang omkring togfondens 27  milliarder.
Kunne vi f. eks. få to ekstra morgen- og aften-tog til at stoppe ved de små stationer, vil det være en kæmpehjælp for især skolebørnene. Konkret har jeg inviteret Arriva til et samarbejde og gerne et partnerskab omkring afholdelsen af en konference i Alken Mejeri til efteråret, gerne allerede til august-september omkring en helhedsorienteret transportplanlægning. 
Derfor vil vi invitere: Transport-Klima, By- og Landdistrikts-, Indenrigsministeren og Sundhedsministeren, BaneDanmark, Trafikstyrelsen, Embedsmænd, Borgmestrene, pendlerrepræsentanterne og borgere og rejsende med interesse i togdriften.
Alle stemmer skal høres, hvis vi skal optimere betingelserne for at træffe en sammenhængende transportpolitik. Nu her hvor Arriva planlægger at gå over Storebælt medtog til København og Tønder og vil give bud på Svendborgbanen og Lemvig-Thyborøn-banen.
Mange har vel allerede set TSR-særtoget med teaterfilmen på som reklamerer for Tall Ship Races i Århus 4-7 juli. Jo dekorationen er lavet i Struer, og jo det er muligt at kikke ud af vinduerne. Vi er blevet internationale. TSR Arriva-toget som i virkeligheden er ejet af Deutche Bahn kører reklameture i hele Jylland og har også været i Niebøl i Nordtyskland 1/5.
Timingen er god nu for at vi kan få synligggjort vore interesser som landsby. Modsatkan vi risikere yderligere nedskæringen på togdriften hvis vi ikke synliggør vore interesser.
Min intention og vision er i et partnerskab med Arriva at opbygge et decideret Videnscenter For Togdrift i Danmark gerne her i Alken St.
Hvis I har spørgsmål eller punkter, som I ønsker, at jeg tager op med Arriva, er I velkommen til at kontakte mig som jeres pendlerrepræsentant. Også hvis du har interesse i at være med til at udvikle tranportkonferencen.  
Næste pendlermøde er aftalt til 29. oktober. Her har jeg ønsket en redegørelse for passagertallene og driften af REX-togene.  
                                        Mange gode toghilsener Finn Badutski, Emborgvej

14. apr. 2013 * Worst case vil være, at vi bliver en støvet sidebane med en tre-fire afgange om dagen, når letbanen Aarhus-Silkeborg bliver bygget. Torsdag var der seminar på Christiansborg om den kollektive trafik i Danmark. Seminaret var meget optaget af ideen om at kunne gøre Aalborg-København på tre timer. Men udover DSB’s gamle strategi om timedrift støtter Enhedslistens trafikpolitiske ordfører Henning Hyllested også DSB’s slogan:  ’Tog til alle’. Til alken.dk’s udsendte siger Hyllested: Selvfølgelig skal toget også stoppe ved de småtrinbræt ud på landet. Så vi må melde os ind med vore ønsker til de trafikpolitiske ordførere på Christiansborg nu i forhold til forårets forhandlinger om den store togfond.dk på 27 milliarder. Henning Hyllested vil gerne modtagecases på, hvordan toget får vores liv til at hænge sammen i hverdagen. Jeg fortæller, hvor fantastisk toget er i kombination med en cykel, når vi skal jobbe og handle byerne omkring os. Toget sikrer vores fælles overlevelse.  
Og jo toget er ikke blot en praktisk foranstaltning. Toget er et bevægende møderum, et levende kulturelt oplevelsesrum i konstant bevægelse. Som vi kan springe på og af i farten. Desværre var Knud Erik faldet i søvn i sin lænestol, da jeg ringede 86577800 ... og vågnede først, da toget afgang17.36 passerede her fredag til gf’s nedrykningsdrama mod SIF. Og selv om vi tabte 1-3, var det ikke kedeligt at bevæge sig gennem Silkeborg medpolitieskorte sammen med fanklubbens formand John og PC. mod det lange fantog, som bragte 180 gf-fans med alligevel, sang, sprængte plasticposer, glade fanråb, ’kom så de hvide’ til Alken St. 21.58. Og Arriva-togkonduktøren mindede om, at vi i Alken også er på det store verdenskort.  Helle var glad og stolt over, at hun havde billetteret Shaka Loveless, da han ankom til støttekoncerten.
Jo toget er i den grad vores livline til verden. Og som Livsstilseksperten Niels Folmann (kendt fra DR1’Kender du typen’ & ’Danmarks Skønneste hjem’, fortalte mig på Nykredit Investmødet her i Silkeborg i torsdags: ’Folk vil ikke bo pålandet, hvis der ikke er transport’. Så lad dette være en opfordring til, at vi reagerer, inden de politiske beslutninger bliver taget omkring de mange togmilliarder. Henning Hyllested støtter ideen om et seminar om sammenhængen mellem Togdrift & Klimaet & Udviklingen i Udkantsdanmark/Landsbyerne. Worst case vil være, at vi bliver en støvet sidebane med en tre-fire afgange om dagen, når letbanen Aarhus-Silkeborg bliver bygget. De er allerede i gangmed forundersøgelserne ude i terrænet ved Svejbæk, hvor letbanen vil rammevores nuværende tog ...langt fra Alken St.
Og som Henning siger: Politikerne er meget optaget af det med, at passagererne skal hurtigt frem og knap så meget det med at toget skal stoppe ved et trinbræt, også når der kun er én passager, som trykker på stopknappen.
 
Med ønsket om et livligt tog, Finn Badutski, Emborgvej


          
5. jan. 2013 * Hurra & Tillykke: 5. januar har Arriva 10 års Jubilæum: Årsrevyen med Arriva gennem Alken St nu også med Deutche Bahn og nytårsquiz. Hvad er sammenhængen mellem Julemanden, som sprang ind i bilerne og gav os karameller i Svejstrup, da vi var på vej hjem til Alken St. fra Julegudstjenesten i Dover Kirke? Svar: Jo, julemanden var i virkeligheden en forklædt tigermanden. Og Arriva er her 1. januar blevet overtaget af Deutche Bahn, ifølge vores pendlerformand: Lektor Ole Christiansen, Aarhus. Ordnung muss sein. Mon ikke vi i det nye år kan forvente endnu større regularitet. 
5. Januar har Arriva 10 års Jubilæum som togselskab også her på Alken St. Det er er 10 år siden, Arriva skrev danmarkshistorie brød statsmonopolet i Danmark for jernbanedrift. Og det har vi på mange måder været tilfredse med. Men vi har stadig et et stort ønske  om at få genindført halvtimesdriften. Ikke mindst fordi vi ved, at især landsbyer og landdistrikter er meget afhængig af gode transporforbindelser, hvis vi skal overleve og ikke ende med at skulle have "aktiv dødshjælp", som det begynder at ske for nogle  landsbyer, hvor arbejdspladser, skoler og butikker lukker ned.Gode transportmuligheder giver altid udvikling. Her vil vi ifølge fremtidsforskere i stigende omfang se, hvordan indbyggere af hensyn til omkostningerne vil blive flyttet til nabobyer med bedre job-, skole-, service- og  transportmuligheder.  
Derfor er kampen for halvtimesdriften fortsat vigtig for det gode landsbyliv i Alken St.  
Halvtimesdriften. Pendlerformanden inviterede mig med til det årlige pendlermøde på hovedkontoret i Silkeborg. Desværre ønskede Arriva ikke på det tidspunkt at diskutere halvtimesdriften, da det er Arrivas vurdering, at det er en politisk beslutning at køre REX-toget Aarhus-Herning med en tidsbesparelse på de 14-20 min. Også selv om det nu reelt tager 1 min længere mellem Skanderborg-Ry. REX-toget ligger i det udbud, som Arriva p. t. kører efter. Arriva vil helst køre stop ved alle de småstationer, som jeg har forstået det. Desværre har Transportminister Henrik Dam Kristensen endnu ikke svaret på min henvendelse, som jeg gav ham i hånden til Erhvervsrådets årsmøde i Randers her i foråret. Det vil jeg følge op på. Ministeren har sidst været i Skanderborg i forbindelse med motorvejen, så mon ikke vi kan lokke Henrik og de andre beslutningstagere til et transportmøde i Alken Mejeri om sammenhæng mellem transport og udvikling i de små landsbyer og landdistrikter? Al udvikling skal vel ikke femadrettet foregå i byerne. Så jeg vil rykke Steen Gade, klimaordføreren fra SF, By-, Bolig- og Landdistriktsminister Carsten Hansen og andre relevante beslutningstagere for en udmelding omkring deres holdning til sammenhængen mellem tog, klima og landsbyudvikling.
Sikkerheden: Vi fik aldrig de helbomme ved stationen af hensyn til bl.a. børnenes sikkerhed på deres skolevej. Bommene til 1 million kr stykket gik i stedet til den ubevogtede jernbaneoverskæring Birkhedevej og andre lokaliteter ud mod Herning  ... så farten kunne sættes op. Faktisk ville stop ved alle stationer på strækningen give den største sikkerhed frem for de gennemkørende tog med over 100 km i timen. At farten dræber opdagede en af vore kærlige og elskede hunde på Alken Station, netop på den første dag med REX-tog, efter at vi gennem flere måneder havde vænnet os til pendlerbusserne. Og jo, vi har også hørt om en borger i byen, som i distraktion har kørt over jernbaneoverskæringen efter bommene er gået ned. Vi skal passe på. Vi er ved at blive en pensionistby som Bruno udtrykker det. Vi havde den grimme dødsulykke ved Nr. Broby på Fyn for et par år siden og nu sidst en rigtig grim dødsulykke ved jernbaneoverskæringen ved havnen ved Nørreport i Århus, hvor en kvindelig cyklist væltede i sproret ud foran Grenå-toget. Selv om Århus kommune var advaret flere år før ulykken skete. Og det er ikke blot hunde, som køres ned på banen. Vi har set får og geder på banen i Alken, men også katte, råvildt og ikke mindst agerhøns, som er de værste, da de står og ser vrede ud midt ude på skinnerne og ikke har til sinds at flytte sig. Og faktisk for år tilbage var der efter sigende en slamsuger, som holdt midt på oveskæringen og ikke ville flytte sig fra arbejdet, da toget nærmede sig stationen. Chaufføren blev da også efterfølgende fyret.  
Skanderborg Kommune: Efter min vurdering kan det blive svært at få borgmesteren og lokalpolitikere til at støtte vores kamp for togstop i de små landsbyer. Selv om borgmester Jørgen Gaarde gerne vil have den store kommune bundet sammen, er det som om han ikke vil forstå min pointe om togbanen som den oplagte mulighed. Også svært når fomanden for Teknik og Miljø Claus Leick (SF) argumenterer med, at der bor flere mennesker i Ry. Og der er altid mange interesser og interessemodsætninger. I Skanderborg Kommune arbejdes der aktivt med togstop ved det nye udviklingsområde ved Højvangen samt i Stilling, som vil have et noget større befokningsunderlag. Og hvor den tidligere transportminister Flemming Hansen allerede har været på besøg. Nej og nu kæmper Silkeborg voldsomt for letbanen Århus-Silkeborg til en investering på 2 mia. og en forventet rejsetid på det attraktive 30 min. Men mon ikke den investering ligger en 10-20 år ude i tiden? Men hvis den kommer, vil den kunne true vores lidt skæve og langsomme sidebane. 
Præcision og passagertal: Arriva forventer, at togene vil blive mere præcise her i det nye år med krydsninger på Laven St. Selv om vi godt ved at på det lange stræk til Herning, er der mange ventetider ved krydsninger .... Så måske er det derfor, at Arriva stadig mangler en vækst på 4 % i passagertal 
til de 16 % i vækst som Arriva havde før arbejdet med skinnerne og månederne med de besværlige pendlerbusser.  
Måske er der alligevel håb for de os små stationer med den nye motorvej Herning-Silkeborg som bilisterne kan kører på ca. 20 min. Og snart forlænges motorvejen til Aarhus med en måske samlet køretid Herning-Skejby på 40 min. Så spændende at se, hvad der sker med REX-toget med en transporttid Aarhus-Herning på 1 time og 19 min.  
Servicen: Efter velunderrettet kilde kan vi forvente at kampagnen med at tage cyklen gratis med toget uden for myldre-tiderne: tour de cykel forlænges her i det nye år. Kampagnen har været en succes sidste år ... og i forhold til klima og trivsel er det en fremragende kombination at undgå bilmylder med cyklen i toget. Og smukt ser det ud, når togkonduktøren forklarer vores supercyklist Poul Ganer, hvornår det er gratis at medbringe cykel i toget.  
Og så er der rejsekortet. Vidste du at at systemet er sådan indrettet, at jo flere rejser vi ager, jo flere penge sparer vi. Konduktøren Leif fra Laven har forklaret mig, at hvis jeg har over 10 rejser om måneden kan jeg spare 7 kr på hver tur Alken St. -Aarhus. Hvis du rejser mere end 40 rejser om måneden, kan du opnå en rigtig stor rabat. Og kortet kan laves til kombi til børn, barnevogn og cykel også. Men husk at stemple ud. Eva har vist nok måttet tage en ekstra tur til Ry for at stemple ud. Så fremadrettet vil vi kunne se Alken-borgere ligge og pendle nogle gange til Ry for at komme op på de 40 rejser. Og lige nu er der tilbud om en endags jubilæumsbillet til 50 kr. Og vi glemmer heller ikke de dage, hvor konduktøren udleverede karameller til glade passagerer. Og måske har du også bemærket, der nu er dobbelttogsæt på to morgenafgange ... en klar forbedring ... Og jo da ... jo mere vi kører med toget.. jo mere er vi med til at sikre vores egen overlevelse og gode landsbyliv med flest mulige togstop i Alken. 
                                                 Mange gode nytårhilsener Finn 'Baduski' Bech-Nielsen
12. aug. 2012 * Nu, juhu ... nu kommer toget igen. Lørdag kl. 16.30 lyder klokken pludselig ved jernbaneoverskæringen på Alken St. efter en pause tilbage til 23. juni. Sporene er nu renoveret, og fra mandag kan vi igen springe på toget her i Alken St og slippe fra de noget mere besværlige togbusser og ikke mindst den stress, det også giver gennem byen med de store busser. Vi skal være glade for vores tog. Vi ved fra vores Tranportminister Henrik Dam Kristensens oplæg på Erhvervsråds-årsmødet i Randers, at i områder, hvor der bliver skabt gode trafikale forbindelser, sker der også udvikling i samfundet. Transportministeren har lovet mig at kikke på mine argumenter og oplæg til at bevare halvtimesdriften også ved de syv små stationer på Aarhus-Herning strækningen. Jeg vil rykke ham for svar snarest belejligt. Vi er nødt til at være synlige og strategisk tænkende i et velfærdssamfund, hvor ressourcerne hele tiden blive færre, og flere og flere flytter ind til de større byer. Hvis vi da stadig ønsker at være en del af den grønne agurk og ikke udvikle os til den rådne banan. Vi må koble os på udkantsministerens ide om, at der  også skal være udvikling på landet og i de mindre landsbysamfund. Toget bliver mere og mere vigtig for os i denne by som er ved at udvikle sig til en 'pensionistby', som Bruno udtrykker det. Og Søs' Ole har en frygt for, at vi i 2020 helt har mistet togforbindelsen i forhold til en af trafikplanerne om en letbane direkte mellem Aarhus og Silkeborg over Galten. 'Så falder værdien af vores huse til 25 øre', som Ole skræmmende udtrykker det. Vi må ikke lade os skubbe af toget. Det kører stærkt i øjeblikket i de store udviklingszoner i Danmark. Vi må alle overveje, hvad vi kan gøre for at bevare vores tog og ikke mindst få halvtimesdriften igen, som vil give os alle en unik mulighed for at transportere os til job og indkøb på alternative måder og ikke gøre os afhængige af at købe en bil, som det er sket for Helle og Mischa. Eller de som som må køre deres børn til gymnasiet.                                 
                     Mange gode halvtimesdrift-hilsener Finn Badutski, Emborgvej
9. juni 2012 * Ny bevægelse i vores ønske om halvtimesdrift: Til årsmødet i Randers Erhvervsråd d. 22. maj fik jeg et par minutter med Transportminister Henrik Dam Kristensen. Jeg fik overrakt ham min opfordring til at undersøge, om der ikke kan skabes en sammenhæng mellem transport- og klima/energi-politikken samt ikke mindst politikken for udviklingen i de mindre landsbysamfund.
'Det vil jeg gerne kikke nærmere på', lovede transporministeren, inden han forsvandt ned af den røde løber sammen med sin spindoktor. Måske er der et håb om en løsning på vores ønske om halvtimesdrift også ved de syv små stationer, tænker jeg efter, at jeg stillede samme spørgsmål til ministeren efter hans oplæg om transportpolitik i Danmark. Henrik Dam Kristensen fremhævede, at som gammel minister for landdistrikterne er han enig med den nuværende landdistriktsminister i, at al udvikling skal ske i de større byer. Det vi ved er, at der hvor vi skaber gode trafikforbindelser, der sker der også en udvikling af området.
Pudsigt nok var der samme dag pendler-møde for de lokale pendler-repræsentanter i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg. Her blev udkastet til køreplanen for 2013 diskuteret. Det fremgår af udkastet, som jeg har fremsendt til alken.dk, at der ikke er sket de store ændringer. De syv små stationer har fortsat kun heltimesdrift. Så det kan blive op ad bakke. På mødet blev der fremlagt en stigning på REX-togene på ialt 11 pct. svarende til ca. 110.000 flere passagerer til Herning/Skjern.
Hvad tabet har været på de små stationer ved jeg ikke. Men Arriva har åbenbart tal, der viser fremgang på alle linjer. Men mest der hvor REX-togene kører, hvilket vil sige 11 pct. Arriva kan dog stadig ikke være sikker på, om det er REX-togenes skyld, men de skræmmer dog ikke passagererne bort.
Men nu må vi se, hvad der sker, når nu den nye mortorvejsforbindelse bliver klar omkring Silkeborg. En motorvej Herning-Aarhus vil kunne køre i 'ambulancetid' på 30-40 min. Så mon ikke mange herningensere og aarhusianere igen vil vælge bilen.
Vores landsbyliv er, som jeg ser det, i høj grad afhængig af gode regelmæssige togforbindelser.
Helst halvtimesdrift. Både i forhold til vores arbejdsliv, men også familieliv med børn, der skal i skole og til fritidsinteresser. Og der vil blive kamp om togstop til sikring af vores overlevelse i de små landsbyområder. Skanderborg by-planlægger udvikling af hele Højvang-området med haller mm. Og den tidligere transportminister har allerede diskuteret en togstation i Stilling. Vore lokale politikere med borgmester Jørgen Gaarde talte til borgermødet i Svejstrup godt nok om forbindelsen mellem de større byer, Skanderborg og så de mindre landsbysamfund i kommunen.
Jeg fremhævede togforbindelsen som den oplagte mulighed for at koble kommunen sammen, når nu toget alligevel drøner på tværs af kommune. 15-20 eller mere tons jern kører igennem uden at stoppe. Borgmester Jørgen Gaarde så mig nu mest som en idealialist. Jeg vil selv snarere sige, at jeg er realist. Hvis ikke vi i de små samfund gør os synlige med vores interesser omkring en stabil transportdækning i forhold til vores arbejde med at udvikle landsbylivet, ja så kunne jeg frygte, at mange andre byer - især de lidt større - får deres transportinteresser igennem i forhold til kommune og stat.
Derfor vil jeg opfordre alle i Alken til at kommentere på og reagere på udkastet til den nye køreplan i forhold til: Transportminister Henrik Dam Kristensen, Klima- og Energiminister Martin Lidegaard, Minister for By, bolig og landdistrikter: Carsten Hansen, Transportministeriet, trafikpolitiske ordførere, Tafikstyrelsen, Arriva, borgmester Jørgen Gaarde, formand for Teknik og Miljø, Claus Leick, som iøvrigt siger: jamen vi har også borgerne (vælgerne) i Ry at tage hensyn til.
Kontakt evt. vores pendler-repræsentant: Ole Christiansen: olestians@gmail.com og tlf. 41403751
Mange gode by- og toglivshilsener                              Finn Bech-Nielsen, Tlf 23201833
3. dec. 2011 * Se efter toget ... ny Arriva-køreplan fra 11. december. På søndag er det et år siden, jeg tog den første morgentur kl. 5.50 fra Skanderborg til Silkeborg med det nye Arriva-Rex-tog. En underlig fornemmelse at suse igennem vores lille by med 100 km i timen. Og faktisk skulle det ifølge den nye køreplan tage 1 min længere at komme til Ry. De borgelige politikere havde bestemt, at det nu skulle være muligt at køre fra Aarhus til Herning med det nye regionale Rex-tog på 75 min., som reklamen i togene annoncerer med. Reelt tager det 80-85 min. mod de 98 min. som det tager med stop ved alle stationer. Så det er inden for den lovede tidsbesparelse på 12-14 min. Alt sammen for at få flere bil-pendlere over i toget og væk fra den motorvej Herning-Silkeborg, som nu speeder frem og som snart er klar. Så mon ikke de fleste pendlere igen vil vælge bilen ?
Køreplanen er sket på bekostning og stor gene forde mange passagerer ved de syv små stationer:
Alken, Laven, Svejbæk, Engesvang, Bording, Hammerum og Birk Centerpark. I små samfund som kæmper for overlevelsen.
Successen har da også været meget begrænset i 2011. Ifølge min kilde: togkonduktøren Leif fra Laven har der kun været en stigning på14 pct. på passagertallet Aarhus - Skjern i 2011 - i alt1,3 millioner passagerer. Heraf 700.000 til Herning. Ikke imponerende. Gad vide hvor mange passagerer, Arriva har tabt på de syv stationer. Leif oplyser at Arriva gerne vil stoppe ved alle stationer, men at det er politisk bestemt, at der skal være et Rex-tog.
Som et lille plaster på såret arbejder Arriva da også på, at der skal komme to ekstra tog morgen og aften til de små stationer. Og nu kører Arriva med to dobbelttog i morgen og aften med en kapacitet på ialt 760 passagerer mod de normale 120 passagerer pr. tog. En god løsning hvis ikke som vi i dag bliver gennet ud af et tog, som kunne være et AAB-fodboldfans til 4-2 klø på Mascot Park i Silkeborg.
Nu glæder Arriva sig til at kunne køre 100 km/t gennem de små stationer, hvor de hidtil kun har måttet køre 40 km/t. Så må vi håbe at sikkerheden virker på stationerne og ved de små ubevogtede jernbaneoverskæringer og på de noget overskuelige jernbanestrækninger ex. efter Laven St. Strækningen bliver aldrig som en hovedstrækning Aarhus-Aalborg.
Birkhede ved Ry får ifølge Banedanmark ca. 2 millioner til at opsætte helbomme . Mens vi i Alken ifølge ingeniøren ved Banedanmarks taskforce må nøjes med et lille 'hundehegn', så vi ikke går uden om bommerne. Så har vi da fået noget.
Hvis vi ikke gør noget, skal vi til at løbe eller cykle efter toget på Alken St. Selv om Jan fra Sandvejens gamle Team i BaneDanmark har høvlet 10 mm af skinnerne på strækningen en mørk nat, fordi togene bumler for meget. Så kan vi opleve, at toget p. g.a skævheder i skinnerne må køre langt ud på perronen for at dørene lettere kan åbnes. Så et ønske til Banedanmark kunne være et lille eksotisk skilt på Alken St.: 'Se efter toget'.
For et par uger siden side mødte jeg Kaj på vej til toget og indkøb i Ry. Jo det er blevet mere besværligt, når vi nu skal slæbe indkøbsposerne hjem til landsbyen. Det fik mig til at tænke på vores skønne efterårsferie i Vrist ved Vesterhavet. Vi boede lige ved en lille jernbaneoverskæring for Lemvig-Thyborøn Banen. Og fra køkkenvinduet kikkede vi mod det lille skilt: 'Se efter toget'... Og der er altså en helt anden service og hjælpsomhed i Vestjylland. I forbindelse med vores familiefest kom vi slæbende med vore indkøbsposer og kørte med tog fra Lemvig .. og så var det lige, at lokomotivføreren var så venlig at stoppe lige ved vores sommerhus, og vores egen lille jernbaneoverskæring 500 m fra det sædvanlige stoppested med stopknapsignalet. Og en anden gang har jeg oplevet, at to ridepiger pjattede så meget, at de glemte at trykke stop ved rideskolen. Og hvad gjorde lokomotivføreren? Han gik selvfølgelig tilbage til modsatte førerhus og bakkede toget tilbage til pigernes rideskole. Jo tænk, hvis Kaj havde den mulighed, når han kom hjem fra Brugsen i Ry. I Vestjylland gør de noget ved tingene, som borgmester Lars Grarup udtrykker, mens vi kun taler om det her i Østjylland.
Så hvad kan vi gøre ved det? Jeg har tidligere skrevet, at vi er den 'grønne agurk' her i Alken, og vi vil aldrig blive en del af den 'rådne banan'. Men vi skal da hele tiden være opmærksomme på at kæmpe for vore interesser. Vi er hele tiden oppe imod forskellige interesser og interessemodsætninger omkring togafgangene. Vi ved, at Stilling som et stort byområde har haft besøg af trafikministeren, som har set på deres ønske om en station i Stilling, som umiddelbart vil have et noget større passagergrundlag end Alken St. Vil sådan station have indflydelse på vores trafikdækning her i Alken St.? Vi må også ud og synliggøre vores ønsker til den køreplan, som træder i kraft ca. 11/11-2012.
Forhandlingerne om den nye køreplan begynder allerede i foråret 2012.
Så det er godt at høre, at vores formand i ABAF Jan her i dag til jultræsgløggen på Mejeriet nævnte, at han her først i det nye år vil drøfte vores ønsker til togplanen med de byrådspolitikere, som han sidder sammen med i Kulturrådet i Skanderborg Kommune. Måske ville det også være en ide, om ABAF skrev en henvendelse til Skanderborg Kommune om togplanlægningen vedr. 2013 -køreplanen,
idet kommunen helst forhandler med foreninger frem for enkeltpersoner. Og som Jan fremhæver, det er vigtigt med toget for Alken St., når vi nu ikke har busdrift til byen.
Jeg har selv flere gange lavet en aftale med Claus Leick (SF), formand for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune, at han ville gå ind og undersøge togplanlægningen og fremføre kommunens ønsker hertil. Der er bare ikke sket så meget. Det vil jeg følge op på snarest. Bl. a. ved at sende denne mail til ham.
Det kunne måske også være en ide at invitere den kontroversielle Udkants-, Landsby -og by-minister Carsten Hansen, Transportminister Henrik Dam Kristensen, Trafikministeriet, Banedanmark, Arriva, Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, Borgmester Jørgen Gaarde og Udvalgsformand Claus Leick, Skanderborg Kommune til et debatmøde i Mejeriet: 'Se efter toget - når de små landsbysamfund glider i den rådne banan'. Vi må gøre noget for at få halvtimedriften tilbage til Alken St. Det betaler sig for os alle og vores fællesskab.
                                                 Med mange toghilsener Finn Badutski Bech-Nielsen