Købmanden i Alken 2016
| 31. dec. 2016 * Pernille igen i radioen om Alken. Hør i et nytårsprogram på P1 Pernille Benzon fortælle om mulighederne i Alken, lokal andel i Aarhus 2017-programmet og om Købmanden i Alken. | 29. dec. 2016 * Når pynten er igen er pillet af juletræet: Så er man velkommen til at stille det ned på baneområdet ved brændevognen over for Købmanden i Alken, skriver Eva Nikolajsen. Træerne vil blive brugt til flis og brænde i butikken.
|
| 22. dec. 20016 * Osuma-kunde nummer 200 er nu med i Alken-ordningen. Stine Lillienthal med Viola på armen afprøvede torsdag sit første Osuma-køb via Købmanden i Alken. Sammen med Christian Nielsen bor de to i Bjedstrup, har tidligere afprøvet cafeen - og fik ordningen anbefalet via den nye mødreklub i Alken, såmænd. Osuma skænkede et gavekort på 350 kr. og 15 pct. rabat på næste køb - og butikken gav vin. (Foto: Pernille Benzon)
| 21. dec. 20016 * Mange åbningsdage er der i juledagene i Købmanden i Alken. Men også to lukkedage udover de sædvanlige søn- og helligdage: Juleaftensdag 24. december og nytårsaftensdag 31. december. Hvor længe julemanden i caféhjørnet skal sove, vides endnu ikke på redaktionen.
| | 10. dec. 20016 * Ultralokal nethandel blev overskriften for et tv-indslag i TV2 Østjylland fra Købmanden i Alken. Se din nabo, kæreste, søn, kone, far og genbo på skærmen, og Pernille Benzon og Asmund Bertelsen udtale sig om fordelene ved at kombinere nethandel med vores lokale mødested.
| | 6. dec. 20016 * November blev bedste Osuma-måned i Købmanden i Alken i år med en omsætning på 80.290 kr. - mens oktober blev næsthøjest med 72.603 kr. Følg den månedlige Osuma-omsætning, der kaster 7 pct. af sig til købmandens drift. I alt er der nu 198 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma. Se her, hvordan du bestiller. (Foto fra treårs-fødselsdagen i september: Ulla Skovsbøl - se fotoserie fra dagen)
| Lena Gregersen peger på Chokoladefabrikkens julefrøer med røde huer, minifrøer, og fyldte chokoladestænger. Inge Nørgård peger på varer fra Fair Trade Gruppen, U-landsforeningen Svalerne: Instant kaffe fra Tanzania, kaffebønner fra Rwanda og Papua N. Guinea samt vilde øko-bjergmandler fra Uzbekistan. Prøv også gavepapir og poser fra Bangla Desh - af avispapir med strop af jute og bomuldspapir med kaligrafi.
| 29. nov. 2016 * Købmandens nisse har igen i år bebudet, at han kommer hver fredag nat i december inden jul. Vil du være med til at pynte butikken med en julesok, så kan du indlevere den senest fredag 2. december. Det koster 20 kr. at være med i legen. Kh. Sanne Gry Hansen og Søs Nielsen.
| | 29. nov. 2016 * Alken - Sinding og nu Lørslev. Dansk Handelsblad har været på besøg og beskriver nu, hvordan Osuma udover Købmanden i Alken nu også leverer til online-daligvarebutikker med samme koncept i Sinding og fra december også Lørslev ved Dronninglund. Læs hvad bladet skriver.
| | 27. nov. 2016 * Ildebrand i Illerup. Den Lokalhistoriske Kalender for 2017 er udkommet og bringer udover en masse fra Ry denne gang fotos og historier fra bl.a. Firgårde Børnehjem i 1896, Høkerhuset i Svejstrup i 1930'erne, Boes Kaffestue i 1991 samt branden i Illerup i 1837, hvor de fleste af landsbyens gårde og huse brændte ned. En ulmende pibe hos sognefogedens karl fik skylden. (Akvarel af Chr. Heilskov 1925.) Kalenderen udgives af Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv og kan købes for 50 kr. hos Købmanden i Alken.
| 27. nov. 20016 * Ost til jul. Købmanden i Alken formidler særligt oste-tilbud fra Them Ost - i form af en pakke med seks oste, der skal bestilles og betales senest lørdag 10. december.
| 19. nov. 20016 * Weekend-åbent. Købmanden i Alken har i anledning af julemarked på Alken Mejeri åben både lørdag og søndag 3.-4. december.
| 4. nov. 20016 * Økologiske juleænder og -gæs fra Gothenburg kan man nu bestille via en liste i Købmanden i Alken, oplyser Vibeke Sandberg. Sidste frist for - bindende - bestilling er torsdag 1. december, og både gæs og ænder skal afhentes i butikken fredag 2. december efter kl. 17.
| |
25. okt. 20016 * Lokalt garn til strikkecafé. Jeg kommer til strikkecafe hos Købmanden i Alken lørdag 5. november kl. 13.30-15.30 og præsenterer mit lækre kvalitetsgarn af egne får, spundet professionelt af Hjelholts Uldspinderi, skriver Per H. Nielsen fra Hedegaard Lam I/S i Svejstrup, der i forvejen leverer lammekød til købmanden. |
| 20. okt. 20016 * Pernille i radioen. Onsdag fortalte Pernille Benzon en hel masse om fællespladsen og de muligheder de nye faciliteter giver. Men også om Købmanden i Alken, om Mejeriet, om at bo i Alken, om tilflytningen af unge børnefamilier, om Mossø, om traditioner med fællesskab. Det hele i et indslag, der hedder Kulturvejlederen: ... og i telefonen skulle jeg meget gerne have Pernille.... Benzon. Hej Pernille.
| 19. okt. 20016 * 'Alken er et af de gode eksempler' er overskriften på en historie i et tillæg til Lokalavisen Skanderborg udgivet i anledning af indvielsen af Skanderborg Fælled. Købmanden i Alken omtales - ligesom fællespladsen med shelters. Se historien i den husstandsomdelte avis på side 20 - og så kommer den også ned i scrapbogen i butikken med presseomtale. | | 13. okt. 20016 * Igen mælk fra Hertha, ny ost fra Them og mere chokolade. Kalvene er vænnet fra, så som tidligere er der nu igen mælkeprodukter fra levefællesskabet Hertha til salg hos Købmanden i Alken, oplyser Ingrid Robak: Bl.a. fløde, gårdmælk og creme fraiche. Og Inge Nørgaard anbefaler den nye specialost fra Them Ost: En dejlig mild ost med smag af ingefær. Endelig melder Lena Gregersen om nye varianter af - og lille mængderabat på - plader fra Chokoladefabrikken samt store farverige frøer.
| 5. okt. 2016 * Ny dato. Købmands-rengøring 9. oktober er aflyst, da der er arbejdsdag på mejeriet 8. oktober. I stedet har vi en ny dato for rengøring i købmanden: nemlig søndag 23. oktober kl. 10-12. Tag din nabo, ven, børn, kæreste med :-)Købmandshilsner Søs Nielsen, Ingvar Kristiansen, Pernille Benzon og Estrid Bek.
| 3. okt. 20016 * Septembers Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev næsten ligesom i august: 68.175 kr. - fordelt på 146 ordrer fra 42 kunder. I alt er der 195 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma. Se her, hvordan du bestiller.
| | 19. sep. 20016 * Chokoladefabrikkens chokolade til købmanden. Købmanden i Alken har udvidet sin delikatesse-afdeling og sælger nu lækker håndlavet chokolade fra Chokoladefabrikken i Skanderborg, skriver Lena Gregersen. Uden dikkedarer, farvestoffer og andre tilsætningsstoffer. Pt kan man nyde God Karma i form af chokolade-Buddhaer, små frække farvede frøer i fredags-slik-venlig pose og et lille sortiment af dragéer og plader med lys, mørk og hvid chokolade. Køb gaven i Alken - til værtinden, dig selv eller andre med en sød og særlig tand - uhmmmm.
| | 17. sep. 20016 * Fuldt hus til tre års fødselsdagen. De første tre år med digital landhandel i Købmanden i Alken blev fejret af et fuldt mejeri - også med gæster langvejsfra - fødselsdagskage, taler og præsentationer af nye ideer, og til sidst udendørs hygge i septemberskumringen. Her repræsentant fra Realdanias Underværker-sekretariat Thea Krøyer. (Foto: Peter Abildgard) -- Tjek Købmanden i Alkens 3 års fødselsdag på Flickr.
| | Lagkagehuset i Skanderborg leverede tre flotte fødselsdagslagkager. |
| | Adele Boe og Jan Mikael Granner i passiar, mens det begynder at skumre. Jan Mikael mestrer at balancere med både vin og kage i én hånd.
| | 14. sep. 20016 * Tre års fødselsdag planlægger de her i og for Købmanden i Alken. Og tre års fødselsdag har de også selv som styregruppe for købmandsdriften: Søs Nielsen, Pernille Benzon, Estrid Bek og Ingvar Kristiansen. Fra gruppen lyder her efter sommerferien en opfordring til kunderne om igen at skrue op for indkøbene. Butikken får 7,5 pct. af Osuma-omsætningen i 'kick-back' - og 10 kr. pr. indkøb hos Jeksen Grønthandel til driften. (Foto: Knud Abildtrup)
| | 6. sep. 20016 * Vandretur, taler, musik og vin er på programmet fredag 16. september fra kl. 17-21, hvor Købmanden i Alkens treårs-fødselsdag er i centrum - sammen med Realdania-kampagnen Underværker. Alle er velkomne, så tag gerne venner, bekendte og andre interesserede med. Se hele programmet.
| 6. sep. 20016 * Augusts Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev 68.486 kr. - fordelt på 164 ordrer fra 41 kunder. I alt er der 194 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma. Se her, hvordan du bestiller.
| 1. sep. 2016 * På vej mod ildsjæle-aften. Læs hvad nu også Lokalavisen skriver om 'Ny hæder til frivillige bag butik: De gør underværker med butik i Alken.' - Omtalen gælder Realdanias udvælgelse af Købmanden i Alken som et af 14 ildsjæle-projekter landet over skal inspirere andre til at gøre noget af det samme. Fredag 16. september kl. 18-20.30.
| 29. aug. 2016 * Købmanden fik smiley - igen. Efter et varslet kontrolbesøg mandag fra Fødevarestyrelsen hos Købmanden i Alken kan butikken igen hænge en kontrolrapport med en smiley op et synligt sted, som man skal. Det fortæller Søs Nielsen, der beder alle købmænd og makkere 'klappe hinanden på skuldrene' for det gode niveau af oprydning og hygiejne i skabe, frysere og kølere.
| 28. aug. 2016 * Jan og FOU holder møde i Alken. Skanderborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg, hvor Jan Mortensen repræsenterer Alken Borger- og Aktivitetsforening, holder 1. september sit sommermøde hos Købmanden i Alken, oplyser Jan. FOU, som udvalget forkortes til, holder hver sommer et af sine møder et nyt sted i kommunen.
| | 3. aug. 2016 * Købmanden fremhæves som Underværks-projekt. Også i år er Købmanden i Alken med i Kulturnatten i Skanderborg - det bliver fredag 16. september. Pernille Benzon oplyser, at Realdanias projekt Underværker, der bl.a. promoverer nye mødesteder, støtter med 5000 kr. og vil selv deltage for at fortælle om, hvordan man søger puljen til f.eks. realisering af projekter som vores - og kunne svare på spørgsmål fra potentielle ansøgere. (Foto fra åbningsdagen i september 2013: Thomas Tjørnehøj)
| 1. aug. 2016 * Julis Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev 48.589 kr. - fordelt på 117 ordrer fra 36 kunder. I alt er der 191 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma. Se her, hvordan du bestiller.
| 4. juli 2016 * Junis Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev 65.141 kr. - fordelt på 143 ordrer fra 40 kunder. I alt er der nu 191 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma - to mere end i maj. Se her, hvordan du bestiller.
| 3. juli 2016 * Kvartalsrengøring foregår i Købmanden i Alken søndag 10. juli kl. 10, skriver Søs Nielsen. Man er velkommen til at komme og hjælpe til, selv om man ikke ellers har en tjans i købmandsbutikken.
| | 22. juni 2016 * 42 små - og store - cyklister rastede i lørdags ved Købmanden i Alken under deres træningstur, skriver Søren Slebo, der også knipsede.
| 6. juni 2016 * Majs Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev 64.737 kr. - fordelt på 147 ordrer fra 42 kunder. I alt er der nu 189 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma - to mere end i april. Se her, hvordan du bestiller.
| | 13. maj 2016 * Europæisk studie-besøg. Tirsdag eftermiddag havde Købmanden i Alken besøg af EU projektet ESCAR - en gruppe på 12 personer fra Italien, Spanien og Sverige (samt Skanderborg Kommune),der arbejder på tværs af landegrænser med bæredygtigheds projekter. Lars Christensen fortalte om Købmanden, Liv i Landsbyen, Mejeriet, biblioteket og generelt omkring betydningen af sammenhold i de små landbysamfund. Gruppen var rundt i butikken og mejeriet. Onsdag aften var der møde på Ry Højskole, hvor gruppen bl. a. blev spurgt om hvilket/hvilke projekter, der havde imponeret dem mest.... Købmanden i Alken var det første der blev nævnt... Så vi kan godt være lidt stolte af vores sted :-), skriver Pernille Benzon, der har lagt 19 fotos fra dagen på købmandens Facebook-side - man skal gå lidt ned på siden.
| 10. maj 2016 * Aprils Osuma-omsætning i Købmanden i Alken blev 66.184 kr. - fordelt på 169 ordrer fra 40 kunder. I alt er der 187 medlemmer af Alken-ordningen i Osuma - se her, hvordan du bestiller. Bestil før kl. 10 mandag til lørdag, så kan varerne hentes i åbningstiden - og lørdag leveres de på et tidspunkt mellem kl. 12 og 16. 7,5 pct. af varekøbet går til købmanden. |
| 18. apr. 2016 * Penge til ude-møbler, planter og plancher. Kommunens landdistrikspulje har bevilget 20.000 kr.til møbler udenfor mejeri og butik, plantekasser og formidlingsplancher om Købmanden i Alken og Liv i Landsbyen, skriver Pernille Benzon. Vi begynder med at købe møblerne og søger så medfinansiering til resten, så vi løbende kan lave det hele. Pernille efterlyser også, om der er nogen, der kan brænde købmandens navn ind i møblerne - for at modvirke tyveri.
| 18. apr. 2016 * Besøg fra Lørslev. Købmanden og Liv i Landsbyen havde i torsdags besøg fra landsbyen Lørslev syd for Hjørring.De har netop stiftet en forening: Lørslev Café og Kulturhus' og købt den gamle skolebygning, som man ser på billedet bag dem. De kom for at høre om oprettelse af vores købmand og cafe, skriver Tove Nyholm, der tog imod sammen med Mogens Andersen og havde en flere timers samtale med dem. Et givende besøg.
| 3. apr. 2016 * Øko-tilbud. Jytte Elleby fra Købmanden i Alken gør opmærksom på, at der i denne uge er usædvanligt mange tilbud på økologiske varer hos Osuma. Man kan bestille over nettet og hente i butikken, som modtager 7,5 pct. af den samlede Alken-omsætning til driften. Man er ved at handle ved Osuma direkte med til at konsolidere økonomien i hele lokalområdets butik, café og mødested.
| 21. mar. 2016 * Ny rengørings-dato. Kvartals-rengøringen i Købmanden i Alken er flyttet til søndag 10. april kl. 10. Giv gerne besked til Søs Nielsen, hvis I ved I kommer. Man er velkommen til at komme og hjælpe til, selv om man ikke ellers har en tjans i købmandsbutikken :), skriver Estrid Bek.
| | 15. mar. 2016 * Købmands-årshjul. På væggen i Købmanden i Alken hænger nu et årshjul - kreeret af Søs Nielsen - hvor de frivillige kan følge, hvornår der er møder, kvartals-rengøring og optælling. Hvis ikke der står 2017, gælder datoerne 2016. Næste rengøring er søndag 10. april kl. 10.
| 11. feb. 2016 * Købmandsmøde - ny dato. Købmandsmødet har fået ny dato og bliver i Købmanden i Alken søndag 6. marts kl. 10-12 i butikken, skriver Estrid Bek.
| 9. feb. 2016 * Købmandsmøde udsat. Der er efterhånden kommet så mange afbud til købmandsmødet onsdag 10. februar, så vi vælger at aflyse og finde en ny dato hurtigst muligt, som ikke er onsdag, skriver Estrid Bek.
| 27. jan. 2016 * Osuma-omsætning i 2015 blev 891.352 kr. Det fremgår af Osumas månedlige tal. Det vil sige et såkaldt kick-back på 7,5 pct. til Købmanden i Alken på 66.851 kr. I løbet af 2015 steg antallet af Osuma-kunder fra 163 til 183.
| 20. jan. 2016 * OVIS-lammekød fra fredag. Per Nielsen fra OVIS i Svejstrup, der har fået sine får ind på stald på Alkengård, tilbyder fra fredag lokalt lammekød hos Købmanden i Alken. OVIS har i øvrigt fået sit første lam i år - og venter i at 242. Han skriver på smalltalken.
| 12. jan. 2016 * Købmandsmøde. Vi tænker igen det er tid til et købmandsmøde til udveksling af, hvordan det går, hvordan det kan blive bedre og hvad der videre skal ske, skriver Estrid Bek fra styregruppen i Købmanden i Alken. Mødet er onsdag 10. februar kl. 19.30 - 21 i butikken.
| 11. jan. 2016 * Halv pris i januar. Kødvarerne fra Mosegårdens Limousine i frostboksen i Købmanden i Alken sælges til halv pris hele januar, oplyser Flemming Lind Rasmussen. |
|
|