Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Adele og skolen i Mali
Alken Gedemarked
Håndtryk
Folk i Alken 2018
Folk i Alken 2017
Folk i Alken 2016
Folk i Alken 2015
Folk i Alken 2014
Folk i Alken 2013
Folk i Alken 2012
Folk i Alken 2011
Folk i Alken 2010
Folk i Alken 2009
Folk i Alken 2008
Folk i Alken 2007
Atma fra Alentejo
2019 Peter Gregersen
2021 Perma Eva
2022.07 Sommerfest i Ledvogterhuset
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 
 
 
 

 


Folk i Alken 2014

 
 
24. dec. 2014 * Kaj 70. Hvad har Kaj Pedersen til fælles med Jesus Kristus - udover positionen på fotoet?  Fødselsdagen på juleaften - og når det gælder Kaj, er der ingen grund til historiske pindehuggerier. Skuespiller, speedsnakker, levemand, lommefilosof, festmenneske, bedstefar. Kaj er det hele - og for tiden ikke mindst lærenem og lærevillig købmand i Købmanden i Alken. På beløbet? Op til nærmeste 100? Spiser du det her? Sin professionelle og private karriere deler han i udpræget grad med Margit Szlavik - bl.a. i teater Morgana og i funkis-bungalowen på Emborgvej. (Foto fra en støtte-forestiling i arbejdet frem mod købmandspojektet: Sanne Dudoret)

20. dec. 2014 * Musikalsk rejse gennem retreat. Troels Dilling-Hansen fra BrugZen i Bjedstrup står for to aftener - 1. februar i Ry og 3. marts i Horsens - hvor han vil give et indblik i det at være på retreat - og fremføre nogle af sine egne sange. Fra Buddha til Kristus, fra gamle mestre til nutidens mystikere. Læs mere.
19. dec. 2014 * Abonnér på rejsedagbog. Joachim Speck  og Birgitte Mulvad,  der solgte Vibelunden og tog ud at sejle under varmere himmelstrøg med båden Freya, tilbyder nu, at man kan følge med i deres rejse-dagbog ved at skrive direkte til  joachim@mulvad-speck.dk og bede om kunne abonnere.

19. dec. 2014 * De blev nummer to. Hospitalsklovnene Petunia og Trudi blev nummer to i afstemningen om at blive årets østjyde. Flot! Nummer et blev en spejderleder fra Ørsted. Se TV2 Østjylland
 
16. dec. 2014 * Der kan stemmes allerede nu. Man kan nu stemme på Petunia og Trudi som årets østjyde. SMS til 1231 og skriv oj 3.
 
13. dec. 2014 * Trudi og Petunia portrætteret.  De to hospitalsklovne er indstillet som Årets Østjyde - se portrættet på TV2 Østjylland. Finalen er torsdag 18. december, hvor der kan stemmes.
7. dec. 2014 * Johannes er færdig. Johannes Thomsen fejrer sin eksamen som psykoterapeut fredag 12. december fra kl 19 på Alkenvej 81. Vi håber, I vil være med til at fejre det. Kærligst Jill van der Maase og Johannes Thomsen.
30. nov.  2014 * Peder i byrådet. Peder Porse, Boesvej, skal igen i byrådet - denne gang som suppleant for Astrid Lynge Pedersen (V), der skal på barsel, skriver Midtjyllands Avis.
 
 30. nov.  2014 * Job i New York. Jan Hjortshøj, Boesvej, har fået nyt job som it eksportrådgiver på det danske generalkonsulat i New York - og leder nu efter noget at bo i nær Manhattan. Tillykke med jobbet.

 
29. nov.  2014 * Så afsted. Emil Belinson har bestået køreprøven - tillykke!
28. nov.  2014 * Maria i byrådet. Maria Temponeras, Enhedslisten, fra Kirstinelund i Bjedstrup, skal i byrådet frem til 1. april som suppleant, skriver Midtjyllands Avis. Hun kommer i Teknik- og Miljøudvalget og kommer dermed til at beskæftige sig med sin mærkesag.

28. nov.  2014 * Emmas dag. Popidolet Christopher kom forbi Søbjergvej forleden for at hente Emma Sørensen til en dag sammen med spisning og koncert og det hele. Se foto på mja.dk.
 24. nov.  2014 * Jytte bestod. Jytte Elleby kan i dag nu kalde sig eksamineret kranio-sakral terapeut. Hun  har gennemgået otte kurser på i alt 255 undervisningstimer hos Trine Rosenberg KST Akademiet, Silkeborg. Det krævede en hel del øven, og den nyuddannede takker dem, der har stillet sig til rådighed. Tillykke  med den nye værdighed og færdighed.

 
23. nov.  2014 * Benjamin er fyldt 50. Stukkatør, terapeut, trommeslager og selvbygger Benjamin Hoff Skovgaard, Sandvejen, eller rettere Alkenvej 71, er netop fyldt 50. Efter at have slået sine folder på Boes Vestergaard sammen med ikke mindst Sidsel Olsen, Ursula og Oscar, flyttede Benjamin efter en tur omkring Kirstinelund i Bjedstrup til Alken. Senest etablerede stukkatøren sig øverst på Sandvejen, hvor han nu sammen med Sanne Gry Hansen og Jonas er i gang med et større ombygningsprojekt. Fødselaren, der har en mangeårig hang til afrikanske trommer, har i Alken og omegns sociale liv blandet sig i mejeribestyrelsen, som boldspiller i Dover GF, som koncertarrangør og i købmandsbyggeriet. Senest har han sagt sit faste job op og er begyndt for sig selv som terapeut.

 
18. nov.  2014 * Trudi nomineret til Årets Østjyde. Hospitalsklovnen Trudi - allias Gitte Møller Madsen - er sammen med sin medklovn Petunia - Pia Cisko nomineret til TV2 Østjyllands finale om at blive Årets Østjyde - indstillet af Kirurgisk Børneafsnit på Aarhus Universitetshospital. Finalen - hvor der skal stemmes - foregår torsdag 18. december. Man skal følge med i tv den aften og kan så sms'e ind for at stemme.. Læs mere her.
 
 30. okt.  2014 * Eva on the coffee table. Den amerikanske journalist  Meg Pier har samlet 25 af sine gode interviews gennem årene i en coffee table book: Connecting with Self, Others & a Sense of Wonder. Klik "Preview" og bladr om til side 12 til et interview med Eva Michaelsen fra Movimento.
 
26. okt. 2014 * Emma har fået en hel dag sammen med sit idol. Emma Sørensen fra Søbjergvej har fået en vild gave - en hel dag sammen med sit store idol, sangeren Christopher. Med i tourbussen, med til lydprøve, middag sammen med Christopher, koncert og med backstage. Faktisk var det Emmas mor Line, der vandt præmien i en konkurrence - foran 6.600 andre - og valgte at give dagen med teenage-stjernen videre til en af hans største fans. Line skal også med og vil dels minde Emma om at huske at trække vejret - dels alle andre om at støtte knæk-cancer--kampagnen.
 
6. okt. 2014 * Bo i Zornigs Zone. Gør som webredaktøren: Hør Bo fortælle om sit liv som gæst i Radio24syv-programmet Zornigs Zone. Lisbeth Zornig Andersen havde inviteret Bo i studiet, efter hun havde læst om ham i bogen 'The boy, who was not a lesbian'.
 
 2. okt. 2014 Kreativ Efterårsferie-event. Lene Breumlund fra X & Tværs indbyder til to dage med arbejdende værksteder 11. og 12. oktober kl. 10-16. Guldsmed Maria Rasmussen, pilefletter Inge Olesen og strikker Inger Bruun Hansen medvirker. Se opslag.
28.  sep. 2014 Eva i Ry Biograf. Pilgrim og coach Eva Michaelsen er den ene af to bag arrangementet 'Rejse i nærvær' i Ry Biograf tirsdag 30. september kl. 19.30. Se opslag.

23.  sep. 2014 Cecilie har fået en pige. Tidligere Alken-borger Cecilie Ravn har født et barn fredag kl. 16.06, oplyser morbror Frederik  Ravn. Og det er endda en pige. Tillykke til hele familien.
20.  sep. 2014 Cecilie har fået en pige. Tidligere Alken-borger Cecilie Ravn har født et barn fredag kl. 16.06, oplyser morbror Frederik  Ravn. Og det er endda en pige. Tillykke til hele familien.
12.  sep. 2014 * Gerda fylder 60. Gerda Langballe, Boesvej 4a, fylder 60 år i dag. Tillykke. 
 
9. sep. 2014 * Ny lillebror på Emborgvej. En lille ny Alkenborger er født på Emborgvej 137, fortæller både Rasmus Abildgaard Arentsen og Julie Arentsen Abildgaard. Han blev født 1. september på Horsens Sygehus, vejede 4270 g og var 53 cm lang. Han har ikke fået sit navn endnu, men går under kaldenavnet Lillebror. Velkommen til!

9. sep. 2014 * Birgit tilbyder nu hjælp til døende og deres pårørende. Birgit Bastholm har samlet sine tilbud på én hjemmeside: Hvad hun arbejder med som sygeplejerske på hospice, døden og hvad hun arbejder med hjemme, terapi mm. Som noget nyt tilbyder hun privat hjælp til døende og deres pårørende, på flere niveauer. Det kan være praktisk, eksistentielt, åndeligt og terapeutisk. Det gælder spørgsmål som accept, indsigt, tilgivelse og nærvær. Se birgitbastholm.dk

20. aug. 2014 * Nyt job. Pernille Benzon har fået nyt job og skal lave kommunikation hos SOSU Fredericia, Vejle, Horsens. Tillykke.
17. aug. 2014 * Ny WestesenWilliam Resting Westesen, 49 cm. lang, 3100 gram stor, kom til verden 9. august, skriver hans mor, mangeårig Alken-borger, Thilde Westesen, der sammen med Anders Resting dermed har gjort Marie og Poul Westesen til bedsteforældre. Velkommen til.

 
3. aug. 2014 * Nyt rejsebrev er der nu at læse fra Joachim Speck og Birgitte Mulvad, der solgte Vibelunden for at tage ud at sejle i stedet for. Læs selv.
6. juli 2014 * Galleri, is og olielamper i Mossøhus. De nye beboere i Mossøhus, Vædebrovej 6, byder på lidt af hvert: Billedkunstner Helle Guldsten Hansen har både værksted og galleri og beskriver sig selv som ekspressionist, der maler både abstrakt og figurativt. Flemming Paradisgaard sælger den ikke-giftige olielampe Cleanlight -  og sammen sælger de Premier-is fra kl. 16-22 (11-22). Velkommen til! (Foto: Sanne Dudoret)

27. juni 2014 * Nyuddannede. Jakob Blom Brauner er udlært kleinsmed ved Caldan Conveyor i Galten. Iben Vind Abildtrup er færdig som pædagog ved Peter Sabroe Seminariet. Tillykke.

26. juni. 2014 * Hvad Gitte laver som Trudi. En dreng låst inde i en bil på en p-plads - og to hospitalsklovne i nærheden - læs BT.
 
25. juni 2014 * Hvad Holger laver på Kronborg. Alken-trubadur Holger Vig har fået job som kanonér og historiefortæller i Helsingør - med sin navnebror sovende i kassematterne. Se ham på slap line i Kids'News.
 
23. juni 2014 * Tine i bonderøvs-tv. Tine Thybo fra Johannesminde på Boesvej kan for tiden opleves i tv-programmet 'Danmarks bedste bonderøv', hvor to landmandshold kæmper mod hinanden. Om lørdagen kl. 20 på  DR1.
23. juni 2014 * På med diverse huer. Studenter af alle slags kører rundt, skåler og ønskes tillykke for tiden: Ole Fosdal, Aksel Robak Kaas, Johannes Alexandersen, Julie Belinson, Luna Gewitz og Freja Herrik. Tillykke! Kender du flere med nye huer i alle farver - så skriv straks til alken.dk.
8. juni 2014 * Gitte er fyldt 50. Mandag  9. juni fylder Gitte Foged Rasmussen, Boesvej 10, 50 år - og holdt i den anledning fest på Alken Mejeri lørdag.

 
18. maj 2014 * Estrid klar som psykoterapeut. Estrid Bek er nu færdiguddannet psykoterapeut, MPF, - medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Nu med en
fireårig psykoterapeutisk uddannelse i systemisk, narrativ familieterapi og et
udgangspunkt, der ultrakort er, at det handler om at finde mening:  'Problemer opstår i relationer og skal løses relationelt. Samtidig er vi de fortællinger, vi fortæller om os selv, og dem andre fortæller om os.' Estrid er klar til klienter - individuelle, par, familie eller grupper - og ser gerne rygtet spredt.
18. maj 2014 * Høgni er kandidat. Tidligere Alken-borger Høgni Mortensen er netop udklækket som kandidat i interkulturelle markedsstudier på Copenhagen Business School - og udtaler til alken.dk, at det er skønt at skulle til noget nyt.

27. apr. 2014 * To weekends med konfirmation. Flagene er oppe - i dag gælder det konfirmation for Kristine Schmidt, Emborgvej 119. Søndag 4. maj er der konfirmation i Dover Kirke for bl.a. Martin Møller Elleby, Josefine Malling Olsen og Emma Marie Sørensen fra Alken-  og mange andre fra hele sognet. Se hele listen.
 
 
17. apr. 2014 * Holder af 'fornemmelsen' af Alken. Mandag 21. april fylder Pernille Benzon 50. Pernille blev født i 1964 i Ordrup og har boet der, til hun var ni, hvor hun flyttede til Belgien i fire år og gik på Europaskolen sammen med 8.000 andre børn, der ligesom hende var 'belemret' med forældre, der arbejdede i NATO og EF.
Kom tilbage til Hellerup i '76, retur i Folkeskolen og har siden boet på 12 forskellige adresser i og omkring København, indtil hun i 2002 flyttede til Alken. Har i København både været omkring universitetet og læst Teatervidenskab og filosofi, været omkring handelsskolen og taget en merkonom i marketing, været omkring grafisk højskole og taget en grafisk uddannelse samt  flere forløb på Journalisthøjskolen i Aarhus.
Har arbejdsmæssigt været omkring mange brancher - arbejdede i mange år med design og web hos Sophus Berendsen og vandt Dansk Designpris for den første webbaserede designmanual.  Siden hun kom til Jylland, har hun arbejdet med babyudstyr, akvarier (AQUA), møller og nu boliger - alt sammen ud fra en kommunikations- og marketingvinkel. Har belemret banko-spillet i Alken i forbindelse med sine forskellige erhverv - man har kunnet se det på præmierne, som har været både babyudstyr og fribilletter til AQUA og Vestermølle.
Pernille flyttede til Ove 'Mossø' Jensens gamle tømrerværksted i Alken i 2002 med Bo og Mikkel (nu 18) og holdt så meget af stedet, at hun 'nægtede' at flytte, selv om hun blev skilt fra Bo i 2010. Er glad, for hun holder uendeligt meget af sine gode naboer/genboer, hele byen, naturen og 'fornemmelsen' af Alken. Har deltaget aktivt i mejeribestyrelsen og nu i indkøbsjuntaen i Købmanden og håber at blive boende mange år endnu - nu hvor hun også har 'lokket' et medlem mere ind på bopælen.

 
9. apr. 2014 * Fødseldsdagskørekort. Mikkel Elkær Madsen har taget kørekort - og fik det udleveret netop på sin 18 års fødselsdag. Tillykke med kortet.

9. apr. 2014 * Luna kan debutere. Luna Gewitz kan få A-landsholdsdebut til kampen mod Schweiz torsdag 10. april. Se tv-klip, og følg selve kampen fra kl. Spørgsmålet er, om hun kommer i kamp - og måske scorer mål - ift. Alken-quiz 2014.

9. apr. 2014 * Så blev Julie antropolog. Tidligere Alken-borger Julie Bune er nu færdig som antropolog. Hendes speciale var en antropologisk undersøgelse af, hvordan marginaliserede, afghanske flygtninge i Rom kæmper for at skabe en bedre fremtid. Tillykke med titlen.


6. apr. 2014 * Kørekort i andet hug. Katrine Mengel Nielsen, Emborgvej, har erobret sig et kørekort - i andet forsøg. Tillykke!

5. apr. 2014 * Aldrig har jeg grint så meget. Rita Andersen Biering, der er flyttet til Lind efter en periode på Vibelunden, har sendt en varm og hjertelig hilsen. Læs, hvordan Rita fandt fred i Alken og udviklede sig, på smalltalkens Kære alle I dejlige mennesker.
 
 
26. mar. 2014 * En glad mand fylder 60. Torben Nielsen, Anes Høj, fylder 60 år torsdag 27. marts. Torben er født i Frederiksværk, vokset op i København og Skt. Clemens på Fyn. I sit voksne liv har han boet i forskellige kollektiver på Fyn, Djursland, Århus, i en bus på Christiania, og meget mere, som vi ikke kan hitte rundt i. Siden 2001 bosat på Anes Høj, som nu er det sted, han har boet længst tid i sit liv. På 'Højen' er han kendt for sine mystiske (helst store) køretøjer, som i perioder ikke kan rummes på egen matrikel, men må tiltuske sig plads på tilstødende arealer…..I vilkårlig rækkefølge kan nævnes: Brandbil, veteran autocamperen 'Ollie', Burgmann, campingvogn, ethjulet cykel, liggecykel, trehjulet cykel, trailere, den 3-hjulede'Futte', mm.
Torben er gammel gøgler. Den karriere startede vist ca. for mange år siden i Fredsbevægelsen på Fyn og på Den Røde Højskole i Svendborg, hvor Torben lærte noget om at være kulturigangsætter. Det har han udviklet på lige siden (igen i vilkårlig rækkefølge): bl.a. Gøgler i det hestevognstrukne
Cirkus Mongo, elev på Århus Teaterakademi, igangsætter af ungdomsteaterforeningen Grimassen, underviser på Gøglerskolen, skuespiller på børneteatret Kaskadeteatret, instruktør og skuespiller i eget teater Slapstick, og de sidste ca. 12 år højskolelærer på Testrup Højskole.
Torben er gammel spejder, og han elsker at regere med økse, tov, kajak og stege sin bøf over åben ild. Og han steger gerne til alle os andre også. Kan han hertil få en kold belgisk øl, så er Torben en glad mand. Herefter rangerer gode film, gode bøger og familiespil højt på listen over fritidsinteresser. Hvis han ellers har tid, for der er altid et eller andet der skal bygges, repareres og
fixes eller et aften/weekend arrangement på højskolen. Torben er en vis mand, vi alle går til med vore spørgsmål og bekymringer, og da han også er en handlingens mand, får han sat gang i mange projekter. Han har selv bygget loft, værksted, carport, mm. på Anes Høj, og renoveret et gammelt
bindingsværkshus, som var familiens hjem, inden vi flyttede til Alken. Hertil kan nævnes et utal af påbegyndte projekter….men i dagens anledning vil vi være søde ikke at komme nærmere ind på disse…
Torben er gammel hippie, som elsker at fortælle om dengang far var ung, bil/bus/blaffe turen til Indien, afghanerpels, pludderbuks og rågummisåler, hestevognsture, politiske aktioner, fællesmøder, fællestøj, Sørøver Sortskæg, og meget mere. Men selvom han er gammel det ene og det andet, føler Torben sig ikke gammel. Han underviser i rullefald, stagefight, klovneri og fald på halen komik, så han i perioder er gul og grøn og øm, når han kommer hjem fra arbejde. Men han piver ikke, og slet ikke over sin alder, så vi tror, Torben er en glad mand.
Hip hip hurra tillykke og kærlig hilsen Paola, Magnus og Helga

 
18. mar 2014 * Tove har altid taget telefonen. Tove er 60 år. Hun danser tango. Er halv amerikaner. Har en tvillingesøster, to tvillinge-storesøskende og en lillesøster. Hun elsker champagne. Noget vi tre drenge ved, så når vi ønsker en mor der svæver, og ler kulret, skænker vi op. Tove løber hver anden morgen, og dyrker morgengymnastik hver anden morgen. Herefter laver hun et glas juice med ingefær og spiser grød med yoghurt og æble. Dog uden yoghurt på kolde dage. Hun er vokset op i Hørbylunde, ved Funder, til lyden af rindende vand. Derfor lavede hun sit eget springvand i baghaven for nogle år siden. Hun er oprindeligt uddannet arkæolog. Tove sluttede for kort tid siden læsningen af Knausgårds 6-binds værk: Min kamp. Hun tror på fællesskabets kraft. Hun har altid sunget meget for sig selv, os og med vores familie. Hun spiller guitar, harmonika og klaver. Men alle tre instrumenter sjældnere og sjældnere. Hun snakker med planterne i haven og katten i huset. Hun har lavet to udstillinger baseret på Hannah Arendts filosofiske begreber om Dømmekraft og Tilgivelse, og har i den forbindelse udstillet og rejst i Aarhus, Uganda og New York. Hun holder af farven rød. Hun elsker vores far. Tove har altid taget telefonen. Hun har trøstet og taget os seriøst, når vi var kede af det eller forvirrede. Hun har hængt vores lamper op, rettet vores og vores kæresters opgaver, hjulpet, inspireret og elsket os. Vi er meget stolte af hende. Tove er MOR! Kærlighed og tak, Kristian, Rasmus, Mathias.
 
16. mar 2014 * Ronja er blevet mor. Den mangeårige Alken-beboer, Ronja Bek Craig, er blevet mor. Her ses den nyankomne aarhusianer - en gut på 4,7  kg. - sammen med sine forældre, Jeppe Langhoff Sørensen og Ronja. Og hermed endnu et par bedsteforældre i midtbyen: Estrid Bek og Cary Craig. Tillykke og velkommen.
 
7. mar 2014 * Ronjas helt egen pyt. Søbjergvejs alleryngste beboer, Ronja Bosdatter Budde, hører til dem, der synes ganske godt om småhullerne på p-pladsen ved Købmanden i Alken. Især dem med vand i.  (Foto: Sanne Dudoret)
27. feb. 2014 * Bendt er flyttet til Alken. Bendt Nielsen, der bl.a. var tovholder i Det grønne Partnerskab omkring Vædebro, er flyttet til Emborgvej - og sammen med Pernille Benzon.  Snart følger også hans enmands-tegnestue med, så endnu en lille virksomhed til området. Velkommen til.

 
22. feb. 2014 * Luna på A-landsholdet. Onsdag blev Luna Gewitz udpeget som spiller nr. 22 i A-landsholdets trup. Luna, der stammer fra Alken og har spillet i Dover GF, spiller til daglig i Fortuna Hjørring og skal i begyndelsen af marts til Algarve Cup i Portugal, der af mange regnes som uofficielt fodbold-VM for kvinder. Hep, hep, Luna. Læs mere.

 
30. jan. 2014 * Tre gange haiku til Michael, der fylder 60. Michael Schmidt fylder 60 år fredag 31. januar, og hans tre sønner har ikke skrevet en lang beskrivelse af deres far, men derimod et haiku-digt hver:

Pops, det kør' for dig
Jeg beundrer dig som far
og som en vis ven

Daddy, tænker du ?
Det er mørkt, Kishka sover
Men du er vågen

En snegl og et tegn
Cykeltur og sodavand
Tak for dansen far


Kærlig hilsen Rasmus, Mathias og Kristian.


24. jan. 2014 * Danmarks yngste mesterspiller i skak bor i Bjedstrup. Niårige Jonas Bjerre fra Bjedstrup træner skak ti timer om ugen og er landets yngste mesterspiller nogensinde. Læs Lokalavisen Skanderborg.
 
19. jan. 2014 * Ej det da løwn! Bodil Hvelplund, Bjedstrup, fylder 60 år onsdag 22. januar, og hendes børn har fulgt den seneste glimrende trend på alken.dk: At børnene skriver fødselsdagsomtalen. Se den her - med særligt fokus på fødselarens glæde ved at fortælle historier.
 
3. jan. 2014 * Thallis' film om sin lillebror. Thallis Aslan Ville Vestergaard - tidligere Alken-borger - har begået en film om sin lillebror Rønne og hans museum på Kirstinelund i Bjedstrup. Thallis laver i dag bl.a. undervisnings- og reklamefilm.

 
1. jan. 2014 * Susanne blev Årets Ry-borger. Susanne Holm, Boes Skov, har fået titlen 'Årets Ry-borger' af Midtjyllands Avis - for sin indsats for kræftramte. Tillykke med titlen! Læs Ry Ugeavis.