26. sep. 2010 * Boldglad indvandrer fylder 60. På torsdag 30. september er det 60 år siden, familien Larsen voksede til fire, da Hans Ditlev Hornbek Larsen kom til verden i København. Halvandet år senere var familien ved at miste ham, da både Hans og hans far fik polio. Hans klarede sygdommen uden mén, men det gjorde hans far desværre ikke. Han døde af følgekomplikationerne. Den øvrige familie rykkede tæt sammen om den lille familie, og Hans er vokset op med nære relationer til mostre, onkler og en morbror. Mamma Hornbek holdt de to drenge ulasteligt klædt. Om vinteren i knickers, og når temperaturen havde rundet de 12 grader, kom shortsene frem. Hans spillede meget fodbold, både i klub og med gadens andre børn og har i øvrigt dyrket de fleste sportsgrene, hvor en bold indgår.
Hans klarede sig godt i skolen, men blev i løbet af gymnasietiden indhentet af skoletræthed og ungdomsoprør. Han klarede med nød og næppe at få sin studentereksamen. Herefter flyttede Hans i kollektiv, startede på historiestudiet, startede ved postvæsenet, fik fast kæreste, og fik barn - Morten. Det tog alt sammen meget energi, og studierne var der ikke meget tid til.
I 1974 udvandrede Hans og mange fra kollektivet til Jylland, hvor de sammen med en jysk fraktion skulle starte en socialisering af jyderne. Det gik ikke helt som planlagt, men Hans fik smag for det jyske og er blevet hængende.
I 1983 blev Hans og Hanne Lisbeth Nielsen kærester. De boede i en del år i Vitten, hvor de fik Lasse og Kasper. Efter et halvt år med forældreorlov i 1996, som de brugte til at rejse ’rundt om jorden’, rykkede de teltpælene til Alken og omegn. De første tre et halvt år år i Engene. I 2000 rykkede de så ind i selve City, hvor de købte huset på Emborgvej 115.
Hans overtog i ’97 posten som kasserer i Alken Borger- og Aktivitetsforening med klart fokus på et højt medlemstal og kommunens støtteordninger og var annoncehaj for Byfestbladet. Han blev hurtigt et kendt ansigt i byen og siden aktiv suppleant i mejeribestyrelsen, hvor han med overblik og grundighed bl.a. forbereder og afvikler arbejds- og rengøringsdage.
I dag dyrkes fodboldinteressen mest foran skærmen i caféen på Alken Mejeri, hvor han kloger sig blandt andre ligesindede. Badminton dyrker han dog stadig i praksis. Den mangeårige og vellidte lærer ved Fjordsgades Skole dyrker privat sit shoppe-gen i byggemarkeder til gavn for hus, have, mejeriet og sommerhuset ved Hirtshals.                                                        (Foto: Sanne Dudoret)

Siden kom han til Den fri Lærerskole i Ollerup, efter først at været omkring et københavnsk punk-kollektiv. Holger blev lærer og stiftede sammen med Lone familie i Odense, hvor Iver og Tilde kom til. I Alken dannede handyman’en nu par med Sidsel Olsen i det tidligere og ombyggede trykkeri på Alkenvej, og hvilken fest, fødselsdag, juletræ, sankthans eller fællesspisning har ikke nydt godt af, at Holger ikke bare kender de akkorder, der skal til, men ofte også samfulde 11 vers af sangen eller visen.

I 2008 gennemførte han en gammel drøm og udgav en cd med sine egne sange fra ende til anden. ’På gyngende grund’ kom på Dansktoppen – men først og fremmest ud med sine historier fra det virkelige liv, om samfundet og dem, der bor i det. Med meget iørefaldende melodier i en blanding af blues, rock, reggae, pop, calypsorytmer etc. fortalte Holger Vig bl.a. om en ægtemand der mister sit overmod, om religioner, der bliver for meget, om at være sig selv nok - og selvfølgelig om kærligheden.

Udover sit uomtvistelige musikalske bidrag til det sociale liv i byen, giver Holger den solide bund, når der skal være byfest, skaffes toiletvogn, snedkereres og findes på løsninger. Og i det nedlagte Horsens Statsfængsel fandt han som guide den perfekte mulighed for at fortælle kuriøse og groteske historier, som lige passede til ham.

2. juli 2010 * Også Edel fylder 50. Edel Laursen, Boesvej, fylder søndag 4. juli 50 år. Edel bor i dag og er også født på landet - nemlig mellem Sig og Varde i Sydvestjylland.
Efter endt folkeskole tog hun en handelsskoleeksamen, da der var udsigt til at blive bankelev – sprang dog fra, og i stedet arbejdede hun på en planteskole og plejehjem for derefter at tage på gymnastikhøjskole i Viborg. Edel blev optaget på sygeplejeskolen i Sønderborg og efter endt uddannelse flyttede hun med Søren - skolekammeraten, der blev både kæreste og mand - til Aalborg, hvor det blev til fire år på sygehuse og i hjemmeplejen.  

Hun tog på trekking i Himalaya op til Everest Base Camp – det gav blod på tanden, og huset i Aalborg blev solgt for at tage på et års rygsækrejse i Asien og New Zealand. 

Efter endt rejse flyttede Edel til Århus og fik Simon – og familien flyttede herefter til Alken ved en tilfældighed. Karen Jensen fra Alken havde en annonce i avisen, hvor hun tilbyd at udleje gamle Anes hus. Herefter har Edel boet på stort set alle veje i Alken, hvor Anders kom til på Alkenvej og Anne på Søbjergvej, inden hun efter en større bolig-eftersøgning endte med hele familien på Boesvej 3. 

Edel nyder livet på landet med heste, katte, hund og får. Hun har også haft tid til at lede damegymnastikken i Dover GF, hvor hun stadig er aktiv som udøver. Hun holder også formen ved lige ved at gå til spinning – sikkert for at have gode ben, når hun suser op og ned af bakkerne på sin nye mountainbike. 

Efter 18 år på intensiv afdeling i Århus er Edel nu i det private hvor hun er produktchef hos medicinalfirmaet B. Braun og har nu hele Danmark som sin arbejdsplads. Men erfaringen fra intensiv bruges ikke kun på arbejdet – Edel deltager i øjeblikket også på Tunø Festival, som en del af lægevagten som sygeplejerske – men tager dog fri for at holde fødselsdag hjemme 4. juli.

I kibbutz i Israel. I Thailand, som hun fornylig vendte tilbage til. I Indien. På trekking i Himalaya. I Australien, hvor hun tjente til rejsen ved at servere på restaurant, og ikke at forglemme – som model for et sæbefirma: Det gav til hjemrejsen.
Når ellers hun var i Århus, var hun på job i en ungdomsklub, men sejlede så med sejl over Atlanten og helt op i Amazonas. Vel tilbage – i 1990 - blev Sofie født, og på et gøglertræf året efter på fynske Hesbjerg var hun (også dengang) bartender og mødte en smuk og charmerende skuespiller, russiske Mischa Belinson.
i ’92 flyttede han ind til Helle i Århus, hvor de giftede sig. 11 forskellige nationaliter gæstede brylluppet i den lille toværelses.  Allerede dengang havde familien – med gode venner på Sandvejen - kig på hus i Alken, men fandt ikke det rigtige. I ’94 kom Julie til, og i ’96 flyttede familien på landet i Boulstrup. Stor lykke med høns, urtehave, kaniner og Emil på vej.  

I ’99 kom et vigtigt opkald fra Alken. De slog til med det samme og kunne flytte til Emborgvej 121 med den store have, Helle gravede sig ned i og siden har fået til at blomstre og dufte – og allersenest udvidet med hjemmebygget shelter, der også kan fungere som bar.

Helle droppede børnehavejobbet i Malling og prøvede i tre måneder kræfter som dagplejer, til hun kom til Bjedstrup Børnehus – først i børnehaven, i dag i klubben. Hendes omsorgsevner nyder Sofie, Julie og Emil dog allermest godt af. Helle er mor med stort m.

I Alken er Helle fast kvinde i festlivet – og ikke bare til allersidst, når den hårde kerne, der fester igennem, tegner sig. Når der skal planlægges, pyntes op, bookes musik, bages pandekager og laves café, er Helle nemlig tidligt på færde som en af dem, der lægger grunden for, at alle kan ha’ det sjovt. For det skal det være, og er det ikke allerede sjovt, vil hun samvittighedsfuldt, energisk og målbevidst arbejde på at få stemningen i vejret, mere tequila på disken og gang i festen. I  en af fredagsbarens rigtig gode perioder brugte Helle i bargruppen sin kreativitet og fantasi til at opbygge tema-aftener – Titanic – Beach Party – Casino Bar – og gjorde sit til at ændre bartraditionen fra at være en ren mandeklub.

Grethe arbejdede i mange år på SFO i Stilling og er i dag beskæftigelsesvejleder på plejehjem i Hørning. Sølvbrudeparret, der undertiden ses kørende i en funklende sort veteran-Mercedes, har børnene Line, Maria og Christian.

Alt det indendørs arbejde blandt mere tørre professortyper på Århus Universitet holdt dog ikke i længden.  Poul ville ud, og hvorfor ikke kombinere musikken og udelivet med barnepasser-erfaringerne fra de små søskende og blive pædagog? 

I Brande fandt han sit livs Maibritt, han var 17 og hun var bare 15, så de har holdt sammen i 33 år. På højskole oplevede hun den forunderlige transformation, at den langhårede knallertdreng med læderjakke begyndte at klippe uld, karte og spinde – dog ikke strikke - og også blev vegetar. Her fandt han sit første band – ’Fodsvamp’ – og på seminariet opstod ’Power Pop Party Band’, hvor han sang og spillede guitar til opløsningen for ganske nylig – og som blandt andet har optrådt til byfest her.
De to fortsatte i kollektiv i Rosenkrantzgade og bofællesskab i Åbyhøj, før de med Emil ved hånden kom til Alken, hvor den yderste ejerlejlighed i ’blokkerne’ stod og ventede på dem. Emil skulle gå i Bjedstrup Skole, og i Bjedstrup fik den inkarnerede ude-pædagog snart job i børnehuset, og satte fra første færd sit præg på klubben, hvor han i dag er leder og aldrig er til at finde, fordi han lige har gang i et eller andet et sted.  

Alken Mejeri nød godt af arbejdsomme og samvittighedsfulde Poul i hele ni år, hvor han både var udlejer og vicevært, havde styr på service, strøm og wc-papir – og det i en periode uden så mange fælles arbejdsdage som i disse år. Det kunne så også mærkes, da den hjælpsomme nabo stoppede med at bruge sine weekendtimer på mejeriet.
I adskillige Alken-revyer var han fast mand på scenen, hvem husker ikke hans smægtende jyske i sin Gertrud-Sand-inspiration sammen med Jens Langkjær eller hans romantiske duetter med Maibritt?

Line startede med at læse antropologi, men skiftede efter et par år til teaterbranchen, hvor hun slog sine folder i gruppeteatrets rammer. Da der skulle stiftes familie, og teaterlivet blev for usikkert, læste hun videre, blev antropolog og tog derefter en Phd grad. Hun er arbejdsom og pligtopfyldende, hvilket ikke altid er et plus i en branche, som efterhånden er baseret på at hytte sit eget skind, men det på trods er hun blevet medlem af forskningsrådet og nyder anseelse blandt kolleger som loyal. Line drømmer om mere plads til at fordybe sig i forskningsprojekter, som også involverer feltophold på fjerne destinationer. Måske lidt af en drømmer. Privatlivet bliver delt med manden Søren og de helt og halvt fraflyttede børn Ida Maria og Mads Emil. Hun nyder udsigten fra vinduerne hver dag.

Lars læste biologi i Århus og var med til at starte Regnskovsgruppen Nephentes. Og netop ved en støttekoncert for regnskoven blev han og Hanne kærester. Efter en rejse i Ecuador flyttede de to i 1995 ind i ’Pax’ på Emborgvej, hvor Mads, der blev født i Århus, og siden Katrine, der er indfødt Alken-bo, er vokset op.

Fodboldspillet genoptog han som oldboys i Dover GF, men efter to sprungne akillessener blev fodboldstøvlerne givet væk.

Lars, der netop er kommet tilbage fra en rejse i Columbia, skrev i sin tid biologispeciale om Ecuadors regnskov og har gennem årene fået stor tilknytning til Latinamerika. Han arbejdede to år for FN-organisationen FAO med skovbrug og småindustri i Ecuador og er nu ansat på AC Børnehjælps kontor i Århus, hvor den meste tid – med mange årlige rejser - bruges som projektleder af familierelaterede projekter i Bolivia og Columbia.

Lars er en god handyman, hvilket efterhånden kan ses på huset, og han hjælper også gerne andre. I det hele taget er han en aktiv herre i lokalmiljøet. Har været i bestyrelsen i Bjedstrup Børnehus, på Alken Mejeri og i de sidste mange år i Alken Vandværk. Han elsker at komme på mejeriet til fredagsbar og ’parabold’ og ses ofte på markerne omkring Alken  i selskab med hunden Gaia.

Her boede Gitte og Peter med deres to børn i en treværelses-andelslejlighed med toilet på bagtrappen og fælles bad i kælderen. Alt, hvad de behøvede, lå lige om hjørnet, for eksempel videobutikken, hvor der blev lejet moviebox og disneyfilm. Og da de blev trætte af at skulle leje videomaskinen hver gang, købte de én til deling sammen med overboen.
Når du kigger ud af vinduet mod søen, så ser du med det samme den smukke glasmosaik, som hænger og skinner i solen. Den stammer fra den kolonihave, som Gitte og hendes familie havde i Århus. Hvert år, når sommeren nærmede sig, flyttede hele familien ud i det lille hus i Haveforeningen Skovlunden. Børnene blev kørt i børnehave og vuggestue i cykelanhængeren, og om eftermiddagen nød de hulen i træet og den stribede hængekøje. På Gittes hyggelige værelse er der meget for øjet. Den røde næse er ikke kun til pynt, den bliver brugt på alle arbejdsdage. På fire faste børneafdelinger, et plejehjem og alt det løse, kommer Gitte med sin rullende blå kuffert, fyldt med klovnerier. Lidt senere er hun forvandlet til Trudi, børnene og de seniles ven - med smittende ballade, latter og omsorg. Bjedstrup Børnehus var tidligere stedet, hvor hun sammen med børn og voksne udfoldede sjov og leg. Det blev Gittes springbræt til hospitalsklovn.
De fire verdenshjørner blomstrer voldsomt om kap med Hibiscus og orkideer i vindueskarmen. Du kan ofte møde Gitte i det lokale havecenter, for hun elsker blomsternes farver og dufte, ude og inde. Hun lader gerne sit sociale gen pleje, hos naboer, familie og venner. Fra Alken udgår hendes verden, her spræller hun som en fisk i Mossøs vand, sommer og vinter.
Et stort tillykke til en betænksom, latterglad og gavmild Gitte, årgang 1960. 
Er ikke hjemme på dagen, men holder fest ved søen til sommer.