Hun var nummer tre i en søskendeflok på fire i familien, hvor hendes far solgte biler og hendes mor fisk på Fiskasølan - storeksportøren af salt- og klipfisk. Skolegang på Venjingarskulin, og job i pølsevogne, grillbarer og på Hotel Føroyar, så hun tidligt tjente til både cowboybukser og pladesamling. Siden Haslev Højskole, hvor mange færinger traditionelt tog til. Tilbage til HF i Tórshavn - to gange kibbutzophold i Israel, interrail og arbejde på københavnske plejehjem før lærerseminaret i Tórshavn, hvor Høgni kom til. På den tid tog de færøske drenge ud og fiske, og pigerne tog til Danmark. Også Conny, der nu havde fundet en dansk murerarbejdsmand at tage tilbage med. Troels var faldet for naturen og fiskeriet oppe på øerne, men fem år var nok for ham, så de købte hus i det danske søhøjland, og i 1991 flyttede alle tre ind i huset på Alkenvej, hvor Torkil kom til året efter. Conny har som lærer undervist i Voerladegård, Sdr. Vissing og nu i Brædstrup, hvor hun er skolebibliotekar med smag for dramatisk efteruddannelse. På scenen har hun også stået i Alken-Revyen - bl.a. med nummeret om Alken Hills i Kabareten i 2000. Energisk boglæser, ihærdig strikker med en kunstnerisk åre, sommerhusejer tæt på Skagerrak, én af dem, der træder til, når det kniber på et madhold. Conny har mange gryder i kog og rummer det hele bag sit rolige, lidt skælmske ydre, og holder sig ikke tilbage for at sige sin mening. Og for at snuppe en tur op til øerne - helst en gang om året. 

I sin ungdom gik hun først en kreativ vej med teatergruppen Blå Hest, der rejste en del rundt i udlandet, og tog siden en universitetsuddannelse. 'Og det som alenemor med to børn', som Toke pointerer, mens storebror Shaka kalder hende 'den tapreste og klogeste, jeg kender. Hun er stadig min og Toke's trofaste støtte og guide. Samtidig er jeg stadig til dato dybt forundret over, hvordan hun har kunnet opdrage mig og min lillebror, samtidigt med at hun har taget en uddannelse. Mama aftvinger respekt ;)'
Lone blev i 1999 cand.mag. i religionsvidenskab og medicinsk antropologi og siden forebyggelseskonsulent på Vejle Amts Sociale Udviklingscenter. Via feltstudier tog hun en ph.d. i antropologi på en afhandling om livsstilsforandringer, forebyggelse og sundhedsfremme. Siden 2006 tilknyttet Dansk Sundhedsinstitut, fra 2008 som senior projektleder med forskningsinteresser inden for forebyggelse, egenomsorg og kronisk sygdom med særligt fokus på patientperspektiver og hverdagsliv.
I Alken er Lone bl.a. anerkendt som danseinstruktør for store børn på Mejeriet, musical-igangsætter, tangodanser og aktiv i arbejdet med igen at få en købmandsbutik i byen.

Eric opnåede at bo ti steder i Aarhus og ikke at kunne falde til i Skive, før han, Vibeke og lille Maria i 1993 fik hjemve mod det østjyske og flyttede til Alken – Søbjergvej, hvor Henrik blev født. I 1998 blev han træværkstedsleder på bo- og behandlingstilbuddet Enghaven ved Søvind, men saver, hugger, snitter, høvler, pudser og samler derudover, når han kan komme til det. Sin energi udlevede han på matriklen i 2004-05 i det selvbyggede træhus i engene – og p.t. i nyt hønsehus. Som vædder (ja, egentlig har han jo tvilling...) er han både handlekraftig og aktiv og styrter efter fyraften ud og hugger brænde, fælder træer, ordner have og siger sjældent nej til at hjælpe andre. Alken Mejeri rummer Erics værksted i kælderen og har nydt godt af hans håndværk i form af både taburetter, borde og vindue. Tenoren fra Alken-koret har spillet trommer i flere bands og er selv livlig koncertdanser og musikelsker. En måned i andalusiske Granada lærte ham sidste efterår at bygge guitar, og eget guitarværksted er nu på  zu-machen-listen. Og han skal nok finde tiden, for selv om han for tiden også er kasserer i Mejeriet og fodboldrejsearrangør til Ukraine og lektiehjælper, så stoppede en knæskade hans oldboyskarriere, og hans traditionsrige ølsmagninger er på stand-by.

At hun altid lavede morting og hendes tanker absolut kun kredsede om sine børns velbefindende i alle vågne timer. Det satte jeg faktisk ikke engang spørgsmålstegn ved.
 Selvom det efterhånden er et stykke tid siden, jeg trådte mine barnesko på Alkenvej, ser jeg hende stadig med et barns øjne. Mor til mig – Datteren, hvorfra Verden går.
Men det er nu ved at ændre sig… I hvert fald er jeg begyndt at observere visse afvigelser fra den mor, jeg altid har kendt. Afvigelser der gør, at det langsomt er ved at gå op for mig, at min mor er meget mere end min mor. Kan det være, at hun er et selvstændigt væsen, som jeg måske – måske ikke - muligvis kan ske at have påvirket? Kan det være at hun ud over at tænke på sin datter også tænker på andre ting, har sine egne drømme, sine egne tvivl, glæder, længsler og veje? Hvem ved - Måske er hun endda fuldkommen ustyrlig.
Min mor hedder Anne Grete og fylder 60 år den 2. april. Det er netop den anledning, der har fået mig til at tænke lidt nærmere over hende. Er min mor stadig den samme og kender jeg egentlig hendes sande jeg?
For at finde ud af det vil jeg her underlægge hende en grundig analyse. Sagt med andre ord vil jeg på baggrund af en kortlægning af de ting hun altid har gjort påpege afvigelser fra disse med henblik på at finde ud af hvem hun egentlig er. Analysen tager udspring i en magtesløs datters altomspændende nervøsitet for om hendes mor er inde i en uheldig udvikling.

Tidsperioder. (Det skal lige siges, at jeg selvfølgelig kun beskæftiger mig med tiden efter jeg selv blev født. Tiden før det fremstår som RENT KAOS: efter grundigt at have studeret et gammelt støvet fotoalbum, ligner det grangiveligt, at min mor på et tidspunkt selv har været barn og senere fik op til flere kærester, der ikke var min far, som hun tog på telttur med - lyshåret og solbrun.)

• 1952-1976: Rent kaos
• 1976- ca. 2008: Alt er som det plejer
• 2008- 20??: Hvad skal det ikke ende med?– bliver hun fuldkommen ustyrlig??

Som sagt tager analysen udgangspunkt i Alt-er-som-det-plejer-perioden, fordi det er en tryg og målbar periode. Her nedenfor har jeg opstillet en liste over ting min mor altid har gjort - til genstand for analyse og beundring.

Ting hun altid har gjort:

• Biokemisk afdeling på Århus Sygehus
• Kurt
• Salmonellafri høns med punktvise kyllinger
• Regelmæssig bollebagning (de samme flade boller med havregryn i)
• Gravhund (både glat og ru)
• Alken
• Korsang
• Chokoladekage med smørcreme
• Have
• Bilferie med telt
• Indkøb i Ry hver fredag
• Al mad fra bunden
• Kabale
• Karbad og krimier

Kerneværdier, som synes at gennemsyre det hele:
Af listen Ting-hun-altid-har-gjort kan jeg udlede tre kerneværdier, som synes at gennemsyre det hele:

1. Sønderjysk kvalitet i gøren og laden
2. Selvgjort er velgjort
3. Livet skal nydes

Afvigelser, der sniger sig ind:
Af listen Ting-hun-altid-har-gjort er der imidlertid nogle punkter, der skal under lup. For de synes at ændre sig, listigt men sikkert.

• OBS! Bilferie med telt:

Hvad sker der?? I 2011 har flere vidner observeret en betydelig afvigelse her. Min mor tog til Rom med FLY og sov på HOTEL! Hvad skal det ikke ende med? I øvrigt er der observeret adskillige ophold på Bed and Breakfast. Opholdene har fundet sted i det skjulte i tyske bjergbyer, og det gode gamle kanvastelt fra DDR har ligget ubrugt hen!

• OBS! Regelmæssig bollebagning:

Dette punkt er et klart brud på Kerneværdi nummer 2, Selvgjort er velgjort. Bollebagningen er nu uddelegeret til hendes efterlønsramte mand, far, som ikke laver flade, men meget høje boller!!! Hvad skal det dog ikke ende med?

• OBS! Al mad fra bunden:

Indtil flere vidner har observeret, at der den 24. december i det Herrens år 1998 blev AFSTÅET FRA at lave brune kartofler fra bunden. Flere vidner kan bekræfte at have set et glas, hvori der var spor af prekogte og prepillede små, mundrette kartofler. Glasset var forsøgt skjult i skraldespanden. Endnu et klart brud på kerneværdi nummer 2, Selvgjort er velgjort, men så sandelig da også på Kerneværdi nummer 1, Sønderjysk kvalitet i gøren og laden. Hvad filan skal det dog ikke ende med?

• OBS! Indkøb i Ry hver fredag:

Det er nok her min mor er blevet allermest ustyrlig. Hun afslører sider jeg aldrig har vidst hun havde. Anfaldene sker hyppigere og hyppigere og altid i kombinationen computer + mor+ dankort. Det hele starter, når hun taster adressen http://www.lauritz.com/ - og så er hun ustoppelig. A loose canon. Sofaer, borde og ikke mindst læssevis af creme og porcelæn bliver sendt i en lind strøm til Alkenvej 67a fra alle steder i Kongeriget. Hvad skal det ikke ende med?

• Obs! Kabale:

Hos min nye, ugenkendelige mor er Kabale i gammeldags forstand gået til de evige jagtmarker og er uigenkaldeligt blevet erstattet af det nymodens spil Minestryger. Minestryger er et krigerisk spil, der også foregår i kombinationen mor + computer. Fra sofaen købt på Lauritz. Med bombelyd vel at mærke, hvilket afslører, hvor effektiv en marinesoldat hun i virkeligheden er.

Hvad skal det hele ikke ende med?
Af denne dybdeborende analyse kan jeg konstatere, at min ellers så fredelige, naturlige mor, der i sin tid syede vores tøj af Gøg og Gokke fløjl med patchworkchampignon på, lavede selleribøffer og læste op af Det lille hus på prærien, er ved at udvikle sig til en storshoppende, flyrejsende kampmaskine, der går rundt og slapper af og nyder livet i hidtil uset omfang.

Så kender jeg egentlig min mor?
Jeg må jo nok erkende, at min mor ikke kun er mor på fuld tid. Hun er i den grad sin egen og sikkert nok også fuldkommen ustyrlig. Men jeg vælger også at tro at jeg muligvis kan ske at have påvirket hende lidt og at jeg kender hende rigtig godt, selvom det ikke altid er så let at se hvem ens mor er uden om moderrollen.

I bund og grund tror jeg, der er noget ved hende der aldrig ændrer sig, også selv om hun hele tiden finder på nye ting at gøre. I bund og grund er hun i mine øjne ligesom april: lys, varm, frisk og kærlig – og det vil hun blive ved med at være.

Frank startede på Mølleskolen i Ry, mens han stadig boede i Boes, og gik der hele sin folkeskoletid. I 1971 flyttede familien, der nu var udvidet med lillesøster Jette, til Gl. Rye, der ligger for enden af Emborgvej. Årene i Gl. Rye gik med folkeskole, HF og otte år på Skive Kaserne – foruden alt det sjove med kammerater og tøsebørn. Frank boede i Gl. Rye, indtil han i 1987 købte sit barndomshjem … Emborgvej 83. Samme år mødte han kvinden i sit liv, der ret hurtigt flyttede ind, og Frank stoppede med sit job i Skive og blev nu tjener, cafébestyrer, postbud, folkeskolevikar m.m. Barndomshjemmet på Emborgvej 83 blev solgt i1994, fordi kvinden i hans liv havde fået en god idé: 'Frank, du skal med ud at se verden – uden for Emborgvej!' Det næste års tid blev derfor brugt på 'Frankies World Tour 94/95 til Portugal, Spanien, Chile, Argentina og Brasilien. Et par års ventetid med at lede efter 'det rette sted' – på Emborgvej, forstås! - blev bl.a. brugt på en læreruddannelse på Silkeborg Seminarium.
I 1997 kom gennembruddet efter et par års søgen efter drømmeboligen: Emborgvej 84 - nu med søudsigt! Her har Frank og 'konen' boet lige siden, og det siges, at ikke 10 vilde heste kan trække dem fra denne adresse – på Emborgvej. I 1999 blev Frank ansat på Bjedstrup Skole, og udgangspunktet var, at 'det da var fint nok' som en start på lærerkarrieren. Han har været der lige siden og har ikke planer om at prøve nye udfordringer andre steder. Han EEEEELSKER Bjedstrup Skole og alle ungerne!
Et par dage om ugen skifter Frank lærerjobbet ud med organisations- og sagsbehandlerarbejdet på Danmarks Lærerforenings kontor i Møllegade, Skanderborg. Frank EEEEEELSKER også pinsefester, og derfor venter han med at fejre de 50 år indtil Pinsedag, hvor han vil invitere familie og venner til 'pinseparty', der dog ikke skal afholdes på Emborgvej. I en omskiftelig verden er det godt at vide, hvorfra ens verden går – Emborgvej!