Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Bestyrelse
Bliv medlem
Fredagsmarked
Liv i Landsbyen 2012
Liv i Landsbyen 2010-11
Julehilsen 2013
Årets landsby 2014
Lopper i Landsbyen 2017
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 

Foreningen Liv i landsbyen 2010-11
28. okt. 2011 * 40.000 kr. til Købmandsgruppen. Jens Jakobsen glæder sig over et svar fra Landsbysamvirket til Købmandsgruppen:
Det blev besluttet at bevilge et tílskud på op til 40.000 kr. til dokumenterede udgifter, som budgetteret i ansøgningen. Landsbysamvirket betinger dog, at relevante offentlige tilladelser foreligger, og at der er lokal accept fra borgerne i Alken om finansiering af varelager, lyder et brev fra Kultur-og Borgerservicechef Svend Erik Jensen.
- Det er unægteligt dejligt og stærkt tiltrængt! - Og det styrker troen på at det kan og skal lykkes, lyder det fra Jens Jakobsen.

3. okt. 2011 * Socialt afkast. Per Clauson-Kaas fra levefællesskabet Hertha talte på mødet søndag om erfaringerne fra projekteringen - bl.a. om 'de første syv år med snak'. Han betonede begreberne tillid, ansvarlighed og frivillighed og hvordan en investering kan give et socialt afkast. (Foto: Sanne Dudoret)
7. sep. 2011 * To planer for en købmandsbutik. Købmandsgruppen har haft møde igen, og Peter Gregersen fortæller, hvordan et samarbejde med Dagli' Brugsen i Gl. Rye om en filial i Alken ikke bliver til noget. Det ville blive for dyrt, så nu arbejder gruppen på to planer:
På længere sigt et samarbejde med Skanderborg Aktivitetscenter, hvor udviklingshæmmede er med til at drive butik som aktivitet i slagterbutikken, der så skal være sat i stand. På kort sigt en slags Vrads-model i slagterbutikken, hvor frivillige driver butik/café - som udløber af fredagsmarkedet. Så lige nu arbejder gruppen på at opnå en foreløbig brugsret til bygningen fra kommunen. Lone Grøn er stoppet i gruppen, Tove Nyholm har taget over.
19. maj 2011 * Den fremtidige købmand i Alken - realiteter og visioner. Hvordan ser det ud med økonomien for en fremtidig købmand i Alken? Hvilke konkrete muligheder er der på bordet her og nu - herunder samarbejdet med Skanderborg kommune om en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er visionerne på længere sigt? Hvad kan og vil vi som by og borgere bidrage med for at få visionerne til at blive til virkelighed?
Disse spørgsmål vil være på dagsordenen, når der søndag 29. maj kl. 10-13 afholdes borgermøde om købmandssituationen på Alken Mejeri.
Der vil være korte oplæg fra medlemmer af købmandsgruppen, fælles diskussioner, brainstorm og cafeseminar - alt sammen ledsaget af rundstykker og kaffe. Mød talstærkt op og bidrag med både konkrete ideer, kritiske røster og kreative drømme til skabelsen af vor fælles fremtid! (Foto: Sanne Dudoret)


 

7. maj 2011 * Hvis du mister troen, ånden og eventyret, er der kun pengene tilbage. Per Slyngborg citerede Ebbe Reich, fortalte om folkelige bevægelser, og mange Alken-folk reflekterede efter thaimaden over temaet 'mennesker, der er fælles om en sag', og situationen nu, hvor købmanden lukker. Jens Jacobsen fra Købmandsgruppen fik klapsalver for en tale om betydningen af fælles engagement. Datoen for næste møde er endnu ukendt, og Jan Mikael Granner fortsæter debatten på smalltalken med indlægget 'Forhandler i stedet for købmand?'.

12. apr. 2011 * Thaimad og 'fælles om en sag'. Thaigruppens fællesspisning bliver onsdag 4. maj kl. 18, oplyser Birgitte Brøbech fra Købmandsgruppen. Bagefter - ca. kl. 19.15 - holder forstander på Eriksminde Efterskole, Per Slyngborg, oplæg til en samtale om butikkens fremtid, med hovedvægten på: 'Mennesker, der er fælles om en sag'.

27. mar. 2011 * Afslag fra SATS-puljemidlerne. Vi har desværre fået afslag fra SATS-puljemidlerne, oplyser Lone Grøn fra Købmandsgruppen, der fortsat´arbejder videre med muligheden for at drive købmanden som socialøkonomisk virksomhed, samt andre strategier for at bevare købmanden i Alken. I løbet af april indkalder Købmandsgruppen igen til borgermøde for at orientere om og få mulighed for diskutere situationen, som den ser ud nu.
3. mar. 2011 * Inspiration fra Brovst til Alken. En del af købmandsgruppen har været i Brovst på et inspirerende besøg, fortæller Jacob Gewitz. Gruppen besøgte øko-butik, genbrugshandel, frivillig-klub, købmand og campingplads, bofællesskab og ikke mindst Skovsgårds Hotel, drevet som andeledes arbejdsplads siden 1982.
- Vi har ikke mindst nu rigtig meget at forholde os til og undersøge. Bl.a. hvad det betyder med et bredt tilbud/udbud med mange muligheder og opgaver, samt at det er lokalt forankret og styret. Super dag.

2. mar. 2011 * Nyt fra Købmandsgruppen - som ikke ligger på den lade side! Vi er i fuld gang med studieture til relevante steder,

som arbejder indenfor den socialøkonmiske ramme, vi arbejder videre med den konkrete økonomi i forhold til at overtage butikken, søger inspiration fra andelsbevægelsen, formand for socialudvalget, Søren N. Pedersen (V) samt borgmester Jørgen Gaarde (S) bakker os offentligt op i Lokalavisen, vi er i kontakt med lokale aktører, som kunne være gode samarbejdspartnere, med Sparkæden, og så småt i gang med at søge fonde.

Det gav rigtig meget energi med det dejlige fremmøde til sidste fællesmøde på Mejeriet. God stemning, relevante bidrag og opbakning til det videre arbejde.

Vi håber stadig på jeres opbakning, og indtil afklaring fra Satsmidlerne er den bedste opbakning, at vi stadig mødes hos Birgit og handler ind. Estrid Bek


1. mar. 2011 * Støtte fra byrådspolitikere. Socialudvalgsformand Søren Erik N. Pedersen (V) og borgmester Jørgen Gaarde (S) bakker begge op om købmandsgruppens initiativ med at drive butik med udviklingshæmmede. Læs Lokalavisen.

13. feb. 2011 * Udviklingshæmmede i Bilka. Som et apropos til de aktuelle planer om socialøkonomisk butik i Alken, og aktuelle holdninger om, at udviklingshæmmede nok helst skal arbejde ude bagved på lageret: Hør radioindslag fra DR Syd 4. oktober 2010 om 20 af de ansatte i Bilka i Esbjerg.
11. feb. 2011 * Hvis ikke i Alken - hvor så? Bekymring, begejstring, tvivl, alvor, anerkendelse, appel, klapsalver, ros og håb. Se Sanne Dudorets bileder fra fællesmødet i købmandsgruppen i søndags.
10. feb. 2011 * Købmands-debat i tv. Onsdag var købmanden i Alken og ideen med socialøkonomisk butik tema for en kort tv-debat. 'Glimrende idé' eller 'lidt for smart' lød det på TV2 Østjylland - onsdag 9. februar > 19.30 > Markante Meninger. Kommentér debatten på smalltalken.

5. feb. 2011 * Realistisk købmands-optimisme. 60 mennesker var med til søndagens fællesmøde om købmandssituationen og bakkede op om Købmandsgruppens arbejde - ikke mindst om en socialøkonomisk butik.
Se ansøgning til civilsamfundsstrategien. Nærmere beretning følger.

5. feb. 2011 * Jacob i tv om købmandsprojektet. Jacob Gewitz fra Købmandsgruppen og flere andre er med i et indslag 'Statsstøtte til købmand' fra TV2 Østjylland - klik fredag 4. februar - udsendelsen kl. 19.30 - fjerde indslag.

2. feb. 2011 * Arbejdspladser til sårbare og udsatte borgere. At købmanden kunne blive en arbejdsplads med en social dimension, er et af de forslag, Købmandsgruppen vil præsentere på mødet søndag 6. februar kl. 10-12 på mejeriet. En projektskitse til et såkaldt pilotprojekt i civilsamfundsstrategien er formuleret. Hør nærmere om tankerne om, hvordan Alken ved at rumme og integrere udsatte medborgere i et velfungerende samfund med mange ressourcer kan bevare den købmand, der er hjertet i byens sociale liv. Læs, hvad Estrid Bek siger til Stiften. (Foto: Søren Slebo


20. jan. 2011 * Socialøkonomisk butik i spil. Købmandsgruppen indkalder nu til nyt fællesmøde om købmandssituationen med helt nye ideer i spil. Søndag 6. februar kl. 10-12 på mejeriet med kaffe og rundstykker. Gruppen vil præsentere de tre muligheder, den ser som realistiske og har arbejdet med: 1) En privat købmand overtager butikken, 2) Socialøkonomisk købmand og 3) Købmand et andet sted i byen.
30. nov. 2010 * Charmeoffensiv. Også Midtjyllands Avis har bragt 107-mands-fotoet og omtalen af købmands-situationen under overskriften Landsby på charmeoffensiv for ny købmand. Og Lokalavisen med overskriften By til kamp for købmand.
22. nov. 2010 * Estrid i TV2 Østjylland om købmanden. Se Estrid Bek fra Købmandsgruppen tale Alkens sag i et længere indslag fra mandag i TV2 Østjylland. Tredje indslag i udsendelsen 22. november kl. 20.
21. nov. 2010 * Flere muligheder stadig åbne. 35 mennesker hørte søndag Købmandsgruppen berette om undersøgelser af bl.a. modeller fra Vrads og Virring, møde med mægleren og med advokat Birgitte Brøbech, Boesvej. De første medier har omtalt situationen, og alle opfordres til at sprede budskabet 'købmand søges' bl.a. via Facebook. Første prioritet er at bakke op om et salg til en ny købmand, og gruppen fortsætter med at konkretisere forskellige modeller for alternative løsninger. Der kom flere ideer på banen: Dividende, en mere konkret brugerundersøgelse og at bruge Mejeriet til lille butik med café. Nyt møde indkaldes i januar.
20. nov. 2010 * Nu kan købmandsfotoet studeres i ordentligt stort format. 105 kunder (er I enige?) troppede op, og på de første fotos var det svært at se sig selv eller allle de andre. Nu kan man se det her. Man skal bare scrolle godt nedad og til siden.

19. nov. 2010 * Næste købmandsmøde. Som opfølgning indkalder Købmandsgruppen igen søndag 21. november kl. 10-12 på Mejeriet: Orientering om salg til privat købmand, alternative løsninger, afklaring og diskussion, og mandat fra byen til det videre arbejde.


18. nov. 2010 * Pressemeddelelse ud. 'Vi håber, der findes et menneske eller en familie derude, der har en købmand i maven og drømmer om et givende liv i midten af et moderne landsbyfællesskab.' Sådan står der bl.a. i pressemeddelelsen fra Købmandsgruppen.


16. nov. 2010 * Hvem vil være vores købmand? Der var tæt med folk fra Alken og omegn, da der i lørdags skulle fotograferes til købmandsgruppens arbejde med salg af butikken, som også i sidste uge havde en såkaldt yes-uge. (Foto: Søren Slebo) Meget større foto
7. nov. 2010 * Købmandsgruppen har delt sig op. Købmandsgruppen har haf sit første møde efter den velbesøgte brainstorm og har fået Erik 'Doktor' Overgaard med som repræsentant fra ABAF-bestyrelsen. Estrid Bek skriver: Formålet med købmandsgruppen er at undersøge, hvilke muligheder, der er for at bevare en købmandsbutik i Alken. Vi har delt os op i to grupper, så er der nogen, der er kommet i tanker om gode ideer efter mødet på Mejeriet, så kom og sig det til en af os, der har med det at gøre. Vi er åbne for alle muligheder.
De to grupper: Økonomi- og markedsføringsgruppen: Jens Jacobsen, Lone Grøn, Jan Malling og Estrid Bek, - i tæt samarbejde med Birgit Pohle. Andelsgruppen, alternative muligheder: Finn Beck-Nielsen, Birgitte Mulvad, Erik Overgaard og Benjamin Hoff-Skovgaard. Hele gruppen mødes igen onsdag til opsamling og justering af videre plan. Ps. Er der nogen fra de gamle købmandsgrupper, der sidder inde med noget materiale, vi evt. kunne bruge, blive inspireret af i forhold til at skabe bedre muligheder/støtte til en ny købmandshandel, så kom endelig med det.

 


31. okt. 2010 * Massiv opbakning om at bevare købmand i Alken. 70 fremmødte fra omkring 45 husstande i og omkring Alken deltog aktivt i søndagens brainstorm udsprunget af Birgit Pohles beslutning om at ville sælge butikken. Stor talelyst og vilje til at lytte prægede mødet, hvor der både blev holdt taler om værdier i andelstanken og i en familiedrevet butik. Der blev foreslået aktiv markedsføring af butik og landsby, inspiration fra andre steder i samme situation og undersøgelser af mulige veje at gå.
En hurtigtarbejdende arbejdsgruppe blev nedsat: Estrid Bek, Birgitte Mulvad, Jens Jacobsen, Lone Grøn, én fra bestyrelsen i ABAF, Jan Malling, Finn Beck-Nielsen og Benjamin Hoff Skovgaard. De går videre med sagen og forbereder slagplan op til et nyt møde på Mejeriet søndag 21. november kl. 10. Og så var der - surprise - fest for købmanden ved stilladset med Bruno Nielsen som bagmand. Alken-koret, Adele Boe, Holger Vig og et ungdomsband underholdt. (Fotos: Sanne Dudoret)