Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Darios Julekalender 2009
Julemarked 2008
Darios Julekalender 2007
Julemarked 2007
Fastelavnsoptog 2006
Nationalsang Nepal
Dover Kirke
2011 Nytårsaften
Liv i byen 2008
Liv i byen 2009
Liv i byen 2010
Liv i byen 2011
Liv i byen 2012
Liv i byen 2014
Liv i byen 2015
2020 Sko-happening
Alken Friplejehjem
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 
 
 
 
 
Liv i byen 2010

 
27. dec. 2010Menighedshus bremset. Placeringen af Dover Kirkes planlagte menighedshus er endnu ikke blevet godkendt af kommunen, skriver Midtjyllands Avis. Den Kongelige Bygningsinspektør og Nationalmuseet har ellers sagt ja til placeringen, men kommunen vil sikre udsigten til kirken og vil næppe sige ja.

 

 

 

 

   

    

30. dec. 2010 * Hærværk under julejazz. Eric Ballowitz havde ubudne gæster i sit træværksted under julejazzen, fik ødelagt træemner og efterlyser en erstatning. Se smalltalken.



8. dec. 2010 * Poul 'Kunda' så røg-døden i øjnene. Natten til onsdag vågnede Poul 'Kunda' Kildahl, Emborgvej 117, til røglugt og opdagede brand i et kælderrum. Han forsøgte forgæves at slukke ilden med et tæppe og en dyne, men det lykkedes først for brandvæsenet. En noget rystet Poul måtte en tur på sygehuset og har det nu, som havde han 'røget tre kartoner cigaretter på et døgn' og skriver på smalltalken om ydmyghed og taknemlighed og en hvid jul.                12. dec. 2010 * Julelagersalg i Alken Vinimport. Rødvin, ting af oliventræ, mursten, kaper og gedemøg. Det hele fås i Alken Vinimport søndag 19. december kl. 14-18. Se opslag.

6. dec. 2010 * Julemarked med nyt og afprøvet. Blandt det nye på årets julemarked på Alken Mejeri var arrangørerne: Adele Boe og Line Sørensen her fotograferet i en ledig stund med Emma Sørensen.

Bjarne Toudahl fra Håndtryk var en af de trofaste bodholdere fra Alken, der også var med denne gang, samtidig med at der var udenbys gengangere og helt nye folk.

Conny Mortensen og Karin Fosdal var blandt kunderne, der gik på jagt efter julegaver.

(Fotos: Sanne Dudoret)


                      
5. dec. 2010 * Lego stjålet. En tyv har taget lego under et indbrud på Vædebrovej, oplyser Lene Kjeldsen. Se opslagstavlen.


29. nov. 2010 * Også i år foregår Julemarkedet på Alken Mejeri. lørdag den 4. og søndag den 5. december står dørene åbne begge dage fra kl. 10 til 17. Da Adam Thuesen og Atma Skytte har valgt at holde jul i år under Østens sol, vil Line Sørensen og Adele Davis Boe gerne gør et forsøg på at holde livet i en af byens mest hyggelige traditioner. Traditionen fortsætter i samme ånd uden ret mange ændringer. Hermed bydes der velkommen til julemarked til en weekend med hygge, gran, julegaver, boder, gløgg, æbleskiver, mm. Der er gode muligheder for at kunne købe nogle unikke julegaver, da boderne bugner med bl.a.: original julepynt - keramik - strik - filt - sten - krystaller - smykker – lædersko- kunstværke - tekstil - sjaler - juledekorationer - glas - billeder – cykelslangeting, og andre spændende effekter. Udvalg af varer er både bredt og varieret. Som sædvanlig er der forskellige musikalske indslag. Traditionen tro optræder Alken-koret kl. 13.30 med nogle velvalgte numre under ledelse af Ingrid Robak. Som noget nyt kommer Line Marie Madsen med sin guitar og synger en potpourri af julesange, evergreens og egne kompositioner. Vi ser frem til et stort fremmøde af juleglade mennesker næste weekend.



9. nov. 2010 * Nyt cykeltyveri ved banen. Sander Eagleroad Sanchez har søndag eller mandag fået stjålet en sort syv-gears Centurion Challenger, der stod ved banen. Se opslagstavlen.          

16. nov. 2010 * Indbrud ved Vædebro. 8. november blev der brudt ind i mit sommerhus, fortæller Evald Jensen. To vinduer blev slået ind, et tv stjålet og huset forladt med allt lys tændt.





8. nov. 2010 * Kat huserer hos Karen. Katten på billedet er opsat på at ville flytte ind hos mig. Det er jeg  ikke så interresseret i, selv om den ser sød nok ud. Jeg vil helst nøjes med min egen Leo-kat. Jeg vil håbe, vi kan finde frem til dens familie, som jeg håber savner den. Jeg tror, katten savner dem. Den har været her nu snart et par måneder. Hvis ikke der er nogen, der melder sig, er der måske en anden familie, der gerne vil tage sig kærligt af den. - Håber jeg for den, skriver Karen Jensen, Emborgvej 88.




3. okt. 2010 * Listetyv på Emborgvej. Vi har atter været udsat for tyveri – for tredje gang, skriver Elsebeth Karsholt, Emborgvej 90. Denne gang en listetyv torsdag eftermiddag, mens vi var hjemme! Ja, det er frækt og ubehageligt. Vi fik stjålet penge, NemId brev og kode. Mon andre har oplevet noget lignende? Politiet opfordrer til at vi altid har låste døre, men det er jo en meget irriterende konsekvens. Hermed også en opfordring til, at vi alle er opmærksomme på mærkelige personer, biler, fænomener.  
       

3. okt. 2010 * Zumba på Mejeriet. Gravgaard Dans tilbyder nu motionsformen zumba på Mejeriet om mandagen. Se opslagstavlen - lidt nede 




17. sep. 2010 * Julemarkedet reddet. Efter Adam Thuesens stop efter 12 år som markedsbestyrer, har  Adele Boe og jeg valgt at overtage, oplyser Line Sørensen. Nu skal vi først holde møde med Adam om det hele, men julemarked - det bliver der!

            24. sep. 2010 * Åbent værksted på Anes Høj. Lene Breumlund sælger sammen med Inger Bruun glaskunst, billeder og filtede futter lørdag 2. oktober kl. 11-16. Se opslag.

            
30. aug. 2010 * Zombier fra søen. Som store stregtegninger stod og stolprede mørkets mænd - eller hvem det nu var - op fra Mossø søndag, da 'Mørkets Hjerte' var gennemført. Kunstneriske sjæle lod sig i løbet af dagen inspirere af Thomas Andersson og al den historie, Vædebro emmer af. 'Find en kunstner' hed eventen, og det var der en god flok, der gjorde, mens dagen også åbnede op for nye måder at bruge det grønne, offentlige område på.
Trampedansen 'Hvor en mine fødder dog ømme' viste sig at passe glimrende til lejligheden.

Bendt Nielsen, der står bag de to øverste fotos, kunne samtidig byde velkommen til en splinterny og oplyst plancheudstilling i madpakkehuset, hvor fiskeri på Mossø, Vædebros historie, Illerup Ådal-fundene, Alkens historie og naturen i området bliver grundigt belyst i tekst og billeder.  

Se flere fotos på Thomas Anderssons hjemmeside. Og læs kulturkonsulent Bente Lundsgaard Jensens pressemeddelelse
 

Peter Gregersen sejlede ud og knipsede sceneriet fra søsiden, og Steven Russell har foreviget to af de figurer, der var kommet op fra vandet og dels skuede ud over de andre, dels klatrede op i træet.


11. aug. 2010 * Alken Julemarked - hvem vil? Efter 12 gode år som bestyrer af Alken Julemarked har jeg besluttet at give stafetten videre, skriver Adam Thuesen venligst - og videre: Alken Julemarked blev i 1996 startet på initiativ af Michael og Wendy. Da de flyttede fra byen, overtog Birgitte og jeg julemarkedet, og de sidste 7 år har Lyck, Atma og jeg stået for det. Vi har i tidens løb opbygget flere rutiner omkring breve til bod-holdere, adresselister, annoncering, plakat, skilte, køkken, opbygning af marked mm. Så hvis nogen har lyst, tid og energi til at videreføre traditionen, vil vi gerne give 'Alken Julemarked-konceptet' videre. Kan kontaktes på tlf. 86 57 71 14.



4. aug. 2010
 *
Ejere efterlyses. Katten er formentlig gravid. Forståeligt, den er jo meget smuk, skriver Lone Grøn og Jens Zacho Böye, 86577016, der har kendskab til den ejerløse tilløber i midtbyen. Se Opslagstavlen.


       

4. juli 2010 * Tørre vitser og tiltagende tagplader. På vej mellem spillejobs i Aalborg og Vejle gæstede nordvestjyske Tørfisk familien Pohle og underholdt med deres thyborønske folkemusik. Det gjaldt 'æ tååw o æ forsamlingshus'. Og til lejligheden havde Jens Langkjær kvadreret sig op til et maleri af Mejeriet, hvor det gule tag vokser, efterhånden som pengene triller i kassen. Tilde og Holger Vig havde gueststar Lene Kjeldsen - netop sikkert hjemme fra Norge - med som opvarmer. Og Max, Winnie og Birgit Pohle fik alle ølankre udsolgt. Mon ikke der var omkring 200 gæster? Mange havde taget venner med, og Birgit kan melde om overskud til taget på ikke mindre end 10.358 kr. Hanne Nielsen solgte yderlige 11 tagsten 'a 1000 kr. og 11 fugle til 100 kr. stk., Holgers hat gav 324 kr. og så var der 121 kr. i 'tissepenge'. (Foto: Sanne Dudoret) 





25. juni 2010 * Sørens snapshots fra Sankthans ved søen. For første gang holdt ABAF sankthansbål ved Vædebro: Grill, strandbål, midsommersang og en brise, så det blev ikke så sent. Holger Vig slæbte øl og trakterede guitaren. OG DER VAR SUPER RYDDET OP BAGEFTER. (Fotos: Søren Slebo)


         
          



25. juni 2010 * Gammel mejeribestyrer krydser sit spor. Forleden var Peter Vagn Sørensen fra Ribe på visit i Alken sammen med sin nærmeste familie. Læs mere. (Foto: Poul Erik Mønsted)
 
 



24. juni 2010 * Skidt for Danmark? Ole Nielsen skadet. Efter at have været tilskuer til to VM-fodboldkampe i tv på Mejeriet pådrager Ole sig en 'fiber' i højre ankel, da han rejser sig fra sin lænestol. Kilde: Pålidelig. 

16. juni 2010 * Nabohjælp fældede fire bil- og indbrudstyve. I eftermiddags reagerede Cæcilie og Sanne på, at en bil hos naboen på Alkenvej ved søen gassede voldsomt op. Bilen drønede i første omgang op mod Alken og vendte pludselig tilbage, og fire unge fyre bar nu ting og sager ud fra huset. Cæcilie tog bilnummeret og ringede 112, og Sanne konfronterede dem, før de kørte fra huset – nu den anden vej. Men de nåede ikke så langt. Politiet mødte talstærkt op og udstyret med et godt signalement fandt de bilen, der viste sig at være stjålet i Aalborg, efterladt ved Mossøbrå. Med politihundes hjælp blev de tre anholdt ude i terrænet, og den sidste en time efter – på Alkenvej på vej mod toget i Alken. De fire aalborgensere havde brudt ind og overnattet i huset, hærget og ødelagt en del og fortæret, hvad de fandt.
15. juni 2010Spareforslag: Bjedstrup og Veng skal dele skoleleder. Kommunen skal spare 100 mio. kr., og i sparekataloget foreslås nu at lade Bjedstrup og Veng Skole få fælles skoleleder. Dermed kan man spare en skoleleder, en viceskoleleder og udvide med en afdelingsleder. Skolerne kan beholde bestyrelser og distrikter. Se hele forslaget. 

13. juni 2010Et slag for det nye tag. Lørdag blev samlet ind, drukket kaffe, gøglet og festet i den helt store stil. Det første støttearrangementet for Mejeriets nye tag samlede masser af folk til en god eftermiddag og festlig aften med godt økonomisk udbytte til projektet. Ifølge Søs Nielsen fra arrangørgruppen løb eftermiddagens omsætning alene op i 6.800 kr. Og dertil kommer så overskud fra baren - og de første 15 tagsten solgt - á 1000 kr. (Fotos: Sanne Dudoret)

Cirkus Minimus alias Peter 'Tigermand' fik tryllekunstnere ud af publikum med sine bøjelige tryllestave, teenage-halsbånd, utømmelige vandkander og et ordentligt slag på maven af Johan Harding, der blev hentet ind fra køkkenet, hvor han forberedte et større rykind til pizza. Og alle smagte. Med Karen Jensen og Atma Skytte i spidsen var der plantesalg i entreen.


Pia Pedersen tatoverede, Helle Pedersen bagte pandekager, og Emma Sørensen drev lykkehjulet, mens bartender Eric Ballowitz lod sig inspirere af fodbold-VM og døbte en 80'er drink Shabalala.

'Victorians' imponerede alle med Doors- og Hendrix-numre, Alken-koret zididada'ede og Adele Boe som dj overvandt lydproblemerne, så der kunne danses til Boney M, Bob Marley og Dolly Parton 

24. maj 2010Steen Gade til grundlovsmøde. I år bliver det MF Steen Gade, der taler til SF's grundlovsmøde ved Holger Vivikes mindesten ved Mossø. Også folketingskandidat Ulla Holm fra Samsø taler. Det foregår lørdag 5. juni fra kl. 13.30.

9. juni 2010Nyt fra Ældre til Ældre. Det  seneste nyhedsbrev fortæller om fortsat byggeri, en antropologisk hovedopgave og indisk inflation.



24. maj 2010Udviklingsdebatten er også blevet en skoledebat. To nye indlæg peger  på 15. juni som afgørende dato for skolens og hele lokalområdets fremtid. Læs nye debatindlæg fra Morten Lundgaard og fra Estrid Bek, der foreslår skolen at være proaktiv ift. flygtningebørn. smalltalken
13. maj 2010Honning nok til alle. Mine bier har haft en del frafald på grund af varoa-miden, fortæller biavler Kurt Viborg. Miden suger blod og energi ud af bien, der med tiden bliver så svækket, at den dør. En bi får forkrøblede vinger, flyver ud og kommer ikke tilbage, og til sidst er bistadet tomt. Heldigvis kan der gøres noget forebyggende, jeg behandler mine bier med myresyre, som varoa-miden ikke kan tåle, den falder af bien og dør. Myresyre er ikke gift og er ganske ufarlig for bier og mennesker. Her i år har jeg fået nye bifamilier til min bigård, med dem er jeg næsten oppe på fuld styrke, så der skal nok blive honning til Alken og andre folk.


20. apr. 2010
Ny skolebestyrelseSå er der valgt skolebestyrelse i Bjedstrup både for skole og børnehave, oplyser Betina Duedal. Der er folk fra Alken, Bjedstrup, Illerup, Svejstrup, Boes og Ry. Se hvem.
- Det var dejligt, at 25 mødte op, og der var på mødet en god energi med en aktiv skolepolitisk debat og engagement i de værdier, skolen og Børnehuset står for, lyder det fra skoleleder Kirstin Thomsen.
18. apr. 2010Bhutan-gruppen på AquaFem privatbiler med ialt 26 børn, unge og voksne var lørdag på Ferskvandscenteret Aqua i Silkeborg. Sumpbæverne havde lige præcis fodringstid, da delegationen fra Alken og Hørning dukkede op, og så var der ellers oddere, plankton, storke og karper for alle fribilletterne.




Lille Solvejg Bhudatoki havde lige overstået sine skoldkopper og klarede både ferskvandsoplevelser og riskiks i fin stil.(Foto: Sanne Dudoret)


Rhadika Pandey, Karin Fosdal og Jan 'Bager' Sørensen under palmerne. (Foto: Søs Nielsen)


 

Chhabbi Lal Pandey og hans bror fra Hørning, Zahar Pandey.(Foto: Søs Nielsen)



Tør du kigge, tør du røre? Man måtte ikke fodre, men gerne plaske. (Foto: Sanne Dudoret)

 

Emma Sørensen, Shrijeean Pandey og Runa Ane Møller Mikkelsen. (Foto: Søs Nielsen)



28. mar. 2010De nyeste ting fra Indien. Living Tradition holder ceremoni og bazar lørdag 3. april kl. 11.10-18. Se opslag i kalenderkolonnen.


21. mar. 2010I gang igen. Byggeriet ved ældrehjemmet i Kalavaryan Hills er kommet i gang igen efter en periode med stilstand bl.a. på grund af vejret, skriver Finn og Ulla Amsinck i det seneste nyhedsbrev fra Ældre til Ældre.


14. mar. 2010Tur til Hjejlekiosken. Søndag 28. marts åbner Hjejlekiosken, og det festligholdes traditionen tro, ved at motorcyklister fra store dele af Jylland valfarter til Silkeborg. I lighed med tidligere år kører vi motorcyklister fra Alken og omegn også med, skriver Jens Jessen. Vi starter kl. 12.30 fra Alken Mejeri. Men har Kong Vinter ikke sluppet os endnu, og har Vejvæsenet af samme grund været ude med saltbøssen, bliver der INGEN tur. Se mere

14. feb. 2010Dødning, heks og spidermænd. Thomas Berthelsen hentede hele tiden nye tønder frem, Rickard Rother smadrede en kølle og Aske Christoffersen blev både dronning og konge i sin vægtklasse. 30-40 børn og voksne slog med andre ord til under ABAF's fastelavn. Til venstre Emma Berthelsen, til højre Maja Højen Jacobsen.
Der var kroner til: Aske Christoffersen, Peder Dissing, Daniel Jacobsen, Victor Riis Rasmussen, Amanda Berthelsen, Valdemar Riis Rasmussen, Sofie Riis Rasmussen, Knud Abildtrup og Steen Jacobsen.
21. jan. 2010Skolen søger rengøringsassistent. Se annonce fra Bjedstrup Skole.

 


                               
12. jan. 2010Søren Slebos fornemmelse for is. Opfordringen til at tage til søen søndag blev fulgt af noget nær 100 folk på skøjter og ski, med snobrød, slik og kakao. Søs Nielsen demonstrerede sparkstøttingen for Radikha Pandey, Kaj Pedersen drønede derudad med store armsving, Torkil Larsen havde fat i den lange ende med sin lange ishockeystav, og Klaus Vind Abildtrup ser ud til at ha' fået ham på krogen. Ask Herrik kørte med pucken foran Tobias Herrik og Martin Elleby. Alt i alt blev der gået til vaflerne mellem ishockeymålene, og skøjtet i ring på banerne mellem revner, snedriver og målehuller.  (Foto: Søren Slebo)



10. jan. 2010Hygge ved søen. Søens folk opfordrer til at tage til Mossø i dag kl. 14 - med varmt tøj og noget varmt at drikke med i kurven. (Foto: Sanne Dudoret)