Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Folk i Svejstrup
Natur og miljø
Vandværk
Svejstrup.dk
Fotalbummet
Svejstrup Borgerforening
Sommerprogram
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
 

 

 

Folk i Svejstrup

18. juli 2010 Hjerte og omtanke for både børn og miljø. August sidste år startede Bodil Lysebjerg Lund, Østermarksvej 5, sin private dagpleje op med tre børn. Hvad der startede det hele var bl.a. lysten til at give familier i lokalområdet mulighed for selv at vælge pasning til deres barn, hvor der bliver lagt vægt på en genkendelig og rolig hverdag med: Økologisk Mad, Økologiske Vaskbare Bleer, Babytegn, Nærvær & Anerkendende Omsorg, Giftfrit Legetøj, Stort & Lyst Legeværelse, Røgfrit Hus & Sprøjtefri Have, Legeplads & Stor Terrasse, Dagplejecykel til Småture og Tæt Forældresamarbejde. 

Der bliver tænkt meget i at medvirke til sunde, raske og glade børn, hvorfor der også er fokus på krop og bevægelse, sang, kreativitet og mest af alt leg.

Dagplejen er netop blevet godkendt af kommunen til fire børn, og der er derfor ledige pladser til efteråret, da Anabella skal flytte til Tyrkiet med sin far og mor. Dagplejens børn tæller fra 1. september således Bodils egen Regina på to år og Viktor fra Alken på knap to år. Bodil, Regina og Viktor glæder sig til at tage imod nye legekammerater. Vælger man privat pasning, vil det kommunale tilskud stadig følge barnet. Dette kan søges under Fritvalgsordningen, hvilket Bodil vil være behjælpelig med. Forældrenes egenbetaling er sat til den samme sats, som der tages for en kommunal plads. I dagplejen arbejdes der desuden efter Bodils egen pædagogiske læreplan godkendt af kommunen, ligesom der også føres kommunalt tilsyn. Interesserede kan aftale besøg. Yderligere information og fotos kan ses på: www.lysebjerg-dagpleje.dk.


21. feb. 2010 Fastelavn er mit navn. Der var lækre boller i lange baner, tønder i flere størrelser og et væld at flotte udklædninger, da Svejstrup Borgerforening igen i år havde inviteret til fastelavnsfest i Marianne og Peters lade. Se også Henrik Bjergs flotte fotos fra dagen i Fotoalbummet

Cecilie blev kattedronning og Alexander blev kattekonge i de smås række.

Oskar snuppede titlen som Kattekonge i skolebørnenes række.

I voksenrække blev Lars kattekonge. Christian fik også en krone - omend en lille af slagsen, da han gjorde det grundige forarbejde.

Oscar passer godt på Jettes fantastiske fastelavnsbolle.

To af Svejstrups små prinsesser; Olivia og Theresa


 

 

21. feb. 2010 Nye børn i Svejstrup. Det er altid dejligt, når der kommer nye børn til byen. Nu får Janne og HP ved Hyggedammen hele to af slagsen, idet de er blevet plejefamilie. Janne fortæller: "Malthe og Marius er et par gæve gutter på fem (snart seks), Malthe og Marius, der er hos os hver anden weekend, så nu er der lidt nye legekammerater i Svejstrup. Malthe og Marius er tvillinger - og svære at kende forskel på - de elsker at bygge Lego, er gode til at tegne og er i det hele taget et par livstykker, som man ikke kan andet end blive i godt humør af"
22. jan. 2010 Bent og Norma fejrer guldbryllup. 'Røde' Bent og Norma Jensen, Svejstrup, - Sander Jensens far og mor - har lørdag 23. januar været gift i 50 år. Normas familie kom til Alken i 1956
og boede, hvor familien Craig-Bek bor i dag. Bent er født og opvokset i Alken. Fra 1960 boede familien i Doktorboligen indtil 1969, hvor parret købte hus i Svejstrup. Tillykke! (Foto fra Vædebro-indvielse i 2008)

20. nov. 2009 * Porse ikke ind. Peder Porse (V), der har været lokalpolitiker siden 1990, kom ikke ind i byrådet denne gang. Det gjorde derimod Astrid Lynge Pedersen (V), der gik i skole i Bjedstrup fra 1986-92. Se smalltalken.

 

 


 

Her kan folk i Svejstrup og omegn oplyse om deres virksomhed, initiativ, kursus o.l.

Servicen er gratis for medlemmer af Svejstrup Borgerforening. Send info + link

Se også Folk i Alken


Finn Mathiasen, Boesvej 3, om sit tv-produktionsselskab ABCFilm.

Henrik Bjerg, Svejstrup, om sine to netbutikker med bl.a. antikke Buddhaer www.zenantique.com og www.unikantik.dk

Johanne Eagleroad, Krogdalsvej 10, om tipisalg og formidling af indiansk kultur, Eagleroad.

Peter Dalsgaard, Hannesvej 3, Svejstrup, om sit eventsupport.

Christian Glass, Alkenvej 13a, om bådudstyr online ShipShop.

Jette Hald, Lundhøjvej 4, om haveliv www.jetteshave.dk